Del 1: Tyve år med hetz mod Islam og muslimer: Kendsgerningerne

Den såkaldte ”Islam-debat”, der i de seneste 20 år har eksisteret i form af hetz, har haft fire særlige karakteristika og konsekvenser:

1. Islam som helhed angribes
2. Den danske befolkning radikaliseres
3. Forbud og tvang anvendes som værktøj mod muslimer
4. Muslimerne kan og må ikke gemme sig

Hele Islam er under angreb, uanset partifarve

Der er siden 2001 sket en udvikling i bekæmpelsen af Islam i Danmark, og trods mangeårige forsøg på at sløre de reelle motiver, så er der ikke længere tvivl om hvad målet er. Til at starte med blev det udlagt som en kamp mod terror og ekstremisme iblandt muslimer, og det var et effektivt slør som selv mange muslimer faldt for.

Efterhånden er det blevet tydeligt, at det ikke handlede om ekstremisme eller terrorisme, men at det handler om muslimernes loyalitet og identitet. Der er ikke forskel på moderate muslimer eller konservative muslimer, eller andre misvisende mærkater påklistret muslimer. Målet er en fuldkommen assimilation af muslimerne i landet.

Man ønsker en ny generation af muslimer, der opfatter Islam som den almene dansker opfatter kristendommen; livløs, ligegyldig og begrænset til livskriser. Bekæmpelsen af Islam er en fast strategi som ikke afviger fra sin kurs, uanset hvilket parti(er), der udgør regeringen. Der er ingen forskel i målet for de forskellige partier, blot i deres fremgangsmåde, og selv her er der næsten ikke forskel længere.

Radikalisering af den danske befolkning

En undersøgelse fra sidste år viste, at over 28 % af den danske befolkning ønskede muslimerne udvist af Danmark. Det var ikke et spørgsmål om hvorvidt de ønskede at muslimerne rejste ”hjem”, men om de mente, at den danske regering skulle udvise muslimer fra Danmark, blot fordi de er muslimer.

28 % svarede ”ja” til det spørgsmål, og flere internationale undersøgelser har vist, at islamofobien er stigende i Danmark og det samme er højreekstremismen. Flere undersøgelser viser, at der aldrig har været mere had og afsky til muslimer i Danmark og det er på trods af, at utallige undersøgelser viser, at der år for år er flere muslimer, der tager uddannelser og bliver en del af arbejdsmarkedet. Kriminaliteten blandt indvandrere har desuden aldrig været lavere.

Den danske befolkning er blevet radikaliseret af 20 års hetz mod islam og muslimer, og politikernes insisteren på at problematisere Islam har skabt et højreekstremistisk monster, som udover at have direkte repræsentanter i Folketinget, også har vist sig at være voldsparat.

Forbud og tvang som værktøj mod muslimer

I mange år har man lagt øre til hvor hellige de liberale friheder er, og at man for alt i verden må værne om dem og aldrig gå på kompromis med dem. Det har efterhånden vist sig at være tomme paroler, som ikke har nogen reel substans i mødet med muslimers praktisering af islam.

Den såkaldte ”Islam-debat” de sidste 20 år, burde være domineret af argumenter og tankevirksomhed, men er i stedet blevet til en formørket tvang- og forbudsdisciplin, som ofte resulterer i en tilsidesættelse af de nok så hellige liberale friheder.

Det er en kendsgerning, at staten ikke har formået at overbevise muslimer i landet om de sekulære værdier, til trods for, at muslimerne har gået i danske skoler, institutioner og fritidsklubber mere end to tredjedele af deres vågne timer, hvor sekularismen er grundlaget. I ren desperation har magthaverne udøvet vold på egne værdier og friheder for at bekæmpe islam.

Muslimerne kan ikke gemme sig

Debatten har vist, at det er Islam politikerne har et problem med og ikke en bestemt fortolkning eller praktisering af islam, men hele Islam. Det betyder samtidig, at problemet er alle muslimer, som lader sig definere af Islam.

Det har regeringen gjort klart og tydeligt, og strategien handler derfor om at begrænse muslimers tilstedeværelse i landet og begrænse muslimers efterlevelse af Islam når de har ophold her. Det sker på flere fronter. Heraf kan nævnes følgende:

a) At holde flygtninge ude af Danmark på alle tænkelige og utænkelige måder

b) At bestikke flygtninge, der allerede er kommet til landet, så de rejser frivilligt eller at tvangshjemsende asylansøgere på asylcentre

c) At hjemsende flygtninge ved at afvise fornyelser af midlertidige opholdstilladelser, selvom det indebærer at man sikkerhedsgodkender krigszoner, som Damaskus eksempelvis

d) At vanskeliggøre familiesammenføring

e) At besværliggøre kravene og testen til statsborgerskab

f) At fratage statsborgerskab fra muslimer med dobbeltstatsborgerskab eller kriminalitetsdomme,

g) At lukke muslimske friskoler

h) At forbyde islamisk beklædning

i) At kontrollere moskeernes virke

j) At forbyde islamisk opdragelse

k) At give imamer mundkurv på

l) At kriminalisere islamisk praksis indenfor ægteskab, slagtning, tilbedelse, kønsadskillelse, faste, bøn mm.

m) At lave særlovgivning rettet mod muslimer

n) At tvangsinstitutionalisere muslimske spædbørn i vuggestuer

o) At forbyde udlejning af lokaler til islamiske organisationer.

Listen er meget længere, men hensigten er klar og tydelig. Muslimerne skal ikke føle sig sikre i dette land, og uanset om de råber højt om deres Islam eller ej, så er kampen mod dem i gang, og de kan ikke gemme sig. Selv hvis de bryster sig af demokratiske værdier og moderate holdninger, så går de ikke under radaren, og selv hvis de gør en dyd ud af at passe sig selv og fortrænge kampen, så glemmer politikerne dem ikke og kampen kommer til deres hjemmebane. De kan ikke gemme sig.

Dette er kendsgerningerne ovenpå 20 års heftig hetz og dæmonisering af Islam og muslimer. Hvordan har muslimerne reageret? Hvilke konsekvenser har det haft? Og hvordan bør muslimerne reagere i dag?

Læs mere i næste afsnit af artikelserien Tyve år med hetz mod Islam og muslimerne.

Del 2, som udkommer næste gang hedder: ”Hvordan tager vi debatten?”