Politikerne på Christiansborg erklærer kulturel bankerot

Folketingspolitikere på tværs af fløjene reagerede i går, d. 14. August 2020, på aktiviteter udført af Hizb ut Tahrir i Århus, som et led i at afsløre den racistiske ghettopolitik og værne om den islamiske identitet. Aktiviteterne blev gennemført af Hizb ut Tahrirs medlemmer i Århus i form af samtaler med folk i lokalområderne samt uddeling af en løbeseddelrettet til muslimerne i Århus.

Disse fredelige og ganske lovlige aktiviteter er imidlertid blevet mødt af politikerne med aggressive verbale angreb, hvoraf flere har krævet et forbud mod Hizb ut Tahrir, og der blev sågar krævet udvisning af partiets tilhængere! 

Med disse lave udfald beviser Folketingets politikere dog udelukkende, at den såkaldte ytringsfrihed ikke gælder muslimer og specielt ikke kritiske stemmer. Hykleriet er til at tage og føle på, når politikere på Christiansborg ved flere lejligheder har forsvaret Rasmus Paludans offentlige hadoptrædener og koranafbrændinger med ”ytringsfriheden” som påskud.

Der er dog ingen i Folketinget, der prædiker om ”ytringsfrihed”, når muslimer ytrer sig på en måde, der udstiller den førte politik og udfordrer de gængse sekulære opfattelser i samfundet.  

Diskriminerende love, forbud og sindelagskontrol har defineret dansk politiks svar på muslimernes fastholdelse af deres islamiske værdier, med lovtiltag som ghettopakken, imamloven og niqabforbuddet, samt stramninger af friskoleloven som de klareste eksempler på dette. Mens politikerne afkræver muslimers loyalitet til grundloven og vestlige frihedsidealer indføres den ene lov efter den anden, der er i åbenlys strid med disse og åbenlyst diskriminerende mod muslimer.

Dobbeltmoralen på Christiansborg vil ingen ende tage. De klichéagtige og billige angreb på Hizb ut Tahrir fra politikere på tværs af fløjene gør blot den liberale vestlige kulturs enorme svaghed tydelig for enhver.

Ja, endnu en gang er vi vidner til den totale intellektuelle afmagt hos landets politikere, deres kulturelle usikkerhed og åndelige fattigdom, i deres forsøg på at finde måder, hvorpå de kan nedkæmpe kaldet til Islam.

Politikernes aggressive reaktioner mod Hizb ut-Tahrirs aktiviteter er tegn på deres massive frustration over, at det muslimske fællesskab ikke vil opgive deres islamiske værdier og at der fortsat er masser af muslimer, der er aktive med at bære det islamiske kald.

Forbud, intimidering og trusler om udvisning tyer man udelukkende til, når man har tabt den intellektuelle kamp og ikke evner at respondere på modpartens argumenter. Det kan derfor konstateres, at Folketingets politikere har smidt håndklædet i ringen og opgivet at forholde sig til Islams uimodståelige tanker og værdier på en saglig og anstændig måde.

De islamiske tanker kan ikke holdes tilbage, og Hizb ut-Tahrir vil ufortrødent fortsætte sit islamiske politiske arbejde. Christiansborgs kulturelle bankerot vil udelukkende forøge vores drivkraft til at bære kaldet med endnu større styrke og motivation.