Pressemeddelelser
Hizb ut Tahrir
Danmark
Pressemeddelelse
d. 13 Dhu al-Qi'dah 1441 e.H. / 4. juli 2020 e.Kr.

I Allahs navn, Den NÃ¥dige, Den Barmhjertige

Danmarks diskriminationsminister kræver øget statskontrol af muslimske familier

Relaterede Emner

I et brev sendt til landets kommuner den 29. juni 2020, befaler landets integrationsminister, Mattias Tesfaye, alle i kommunerne at ”have særlig opmærksomhed” på børn, unge og voksne udsat for ”negativ social kontrol”. Et begreb, som i årevis har været politisk dække for at problematisere islamisk børneopdragelse, leveregler og familieværdier. Kommunerne får også besked på at ”vise opmærksomhed” over for de børn og unge, der er i ”risiko for at blive sendt på genopdragelsesrejser”. Integrationsministeren slutter af med at henvise til udgivelser, der omhandler ”forebyggelse af ekstremisme”.  

At et sådan brev sendes til kommunerne, der omfatter tusindvis af skolelærere, pædagoger, socialrådgivere mm., bør vække både bekymring og forargelse hos enhver muslim, der værner om sin islamiske kultur. Det mistænkeliggør nemlig enhver muslimsk familie som kommuneansatte måtte mene ikke er tilstrækkelig ”dansk”. Det bør også vække harme hos enhver, der har bevidnet de skiftende danske regeringers sindelagskontrol med muslimernes værdier og identitet.

Betegnelser som ”genopdragelsesrejser”, ”negativ social kontrol” og ”ekstremisme” er stærkt politiserede og bruges udelukkende om muslimer i den politiske debat. ”Negativ social kontrol” bruges om islamisk opdragelse, som bl.a. forbyder kæresteforhold og drukfester. ”Ekstremisme” benyttes om islamiske tanker, som at gå ind for Sharia, kalifatet og at vægte Koranen over alle menneskeopfundne idealer. Altså grundlæggende synspunkter, som er uadskillelige fra Islam.

Det er gået så vidt med den statslige overvågning af muslimernes levemåde, at ghettoplanen, som blev indført i 2018, dikterer tvangsinstitutionalisering af etårige børn, 25 timer om ugen, for at indoktrinere dem i ”danske”, ”demokratiske traditioner og værdier”... de skal med andre ord tvangssekulariseres før de har lært at tale!

I medierne har diskriminationsministeren forsøgt at dække sig ind med, at brevet handler om udsatte børn og unge, der kan have været ofre fysisk og psykisk vold under corona-nedlukningen. Spørgsmålet, som den ukritiske danske presse dog har undladt at stille er: hvor er dokumentationen for at særligt indvandrerfamilier skulle være berørt af dette problem i denne tid? For alle, der modtager ministerens brev, er klar over, hvilken befolkningsgruppe han mistænkeliggør.

Har socialministeren da sendt et brev til kommunerne om at være opmærksomme på børn i alkoholiserede hjem, hvor de er i risiko for vanrøgt og seksuelt misbrug, og som mangler hjælp efter corona-nedlukningen?

Undersøgelser viser, at ”mere end 120.000 børn i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer” samt at ”2/3 af de børn, der er udsat for vold, ikke siger det til nogen. Det samme gør sig gældende for familier med alkoholproblemer,” ifølge en artikel af Dansk Psykolog Forening fra april 2020 med titlen ”Coronakrisen rammer de udsatte børn og unge ekstra hårdt”.Derfor handler regeringens initiativ ikke om at hjælpe udsatte børn og unge, men har alt at gøre med værdikamp og tankekontrol.

Med sit groteske brev, cementerer Mattias Tesfaye sin og regeringens rolle som de største udøvere af negativ social kontrol mod muslimer i Danmark. Tiltaget minder om de lækkede direktiver fra de kinesiske myndigheders overvågning af Uigur-muslimerne, og giver et indtryk af de totalitære tilstande, Danmark nærmer sig. Derudover er det ét blandt mange eksempler på, at racisme og diskrimination er strukturelt indbygget i dansk politik, hvilket muslimerne standhaftigt skal stå sammen imod.

Hizb ut Tahrir Danmark
Mediekontoret
mail: info@hizb-ut-tahrir.dk
Hizb ut Tahrir - Danmark
info@hizb-ut-tahrir.dk