Regeringens kommende initiativer om tvangsfjernelse af børn udstiller et kynisk menneskesyn og en foragt for muslimer

Den 15. januar bragte TV2 nyheden: ”Regeringen vil forpligte kommuner til at fjerne børn, der vokser op i radikaliserede miljøer”. I den blev bl.a. beskrevet, at regeringen vil nedsætte et udvalg, der skal ”fastsætte regler, der forpligter kommunerne til at anbringe et barn eller ung uden for hjemmet, hvis det vurderes, at de ellers ville vokse op i et radikaliseret miljø”.

Selvom dette groteske initiativ præsenteres under dække af en udvidet pakke mod såkaldte fremmedkrigere, er generelle formuleringer som ”radikaliserede miljøer” en dør, der åbnes mod enhver muslimsk familie, der frasiger sig sekulære frihedsværdier. Termer som ”radikalisering” og ”ekstremisme” er blevet brugt af politikerne til hudløshed, når de omtaler Islam og muslimer i almindelighed. 

Dette kommer kun få uger efter, at statsministeren, Mette Frederiksen (S), holdt sin nytårstale, der af flere analytikere tolkes som et kald til tvangsfjernelse af flere muslimske børn.

Lars Trier Mogensen, politisk kommentator, kommenterede nytårstalen således: "Ordene er ikke til at tage fejl af. Den hårdere kurs over for forældre til anbragte børn vil reelt få karakter af en udvidelse af den såkaldte ghettopakke, eftersom størstedelen af de flere børn, som fremover skal tvangsfjernes og bortadopteres, vil komme fra indvandrer- og flygtningefamilier. Hun har netop åbnet en ny socialpolitisk kulturkamp, hvor Socialdemokratiet for første gang er i offensiven."

Disse udmeldinger vidner om et kynisk menneskesyn og en foragt for muslimer. At fratage børn retten til deres forældre, og forældre retten til deres børn, kan sidestilles med drab som noget af det mest indgribende og voldsomme man kan påføre andre mennesker. At gøre dette som led i et korstog for at civilisere fremmede mennesker og anderledestænkende er noget som både Danmark og andre europæiske lande tidligere har gjort i historien. Men det kyniske menneskesyn er tilsyneladende uændret.

Selvom alvorlige problemer som seksuelt misbrug, alkohol og grov vold er udbredte i landet hos mange danske familier, er det ikke meget opmærksomhed de får fra politikerne, medierne og myndighederne. I 2018 var der 3871 såkaldte iværksættelser af anbringelser udenfor hjemmet, og der blev i disse sager givet 7354 begrundelser fra forvaltningerne. Kun 7 pct. af disse begrundelser handlede om forældrenes misbrug, og kun 6 pct. handlede om fysiske overgreb, seksuelle eller andre.

Derudover er det almenkendt, at sagsbehandlingen når det gælder tvangsfjernelsen af børn i almindelighed er forfejlet. En intern undersøgelse foretaget af Frederiksberg Kommune viste fejl i samtlige børnesager. Men dette ønsker regeringen ikke skal bringes i orden førend kommunerne skal forpligtes at fjerne børn fra deres ”radikaliserede” forældre, som i øvrigt ikke ser ud til at omfatte højreekstremister.

Der bliver talt om tvangsfjernelse i så kolde og lette vendinger, at man skulle tro, at der var tale om en dyrepassers fjernelse af dyreunger fra deres mor. Den danske statsminister ser ud til drømme om kinesiske tilstande, hvor myndighederne kan tvangsfjerne muslimske børn i Xinjiang, hvis kinesiske officerer vurderer, at familien ikke er kinesiske nok og har udvist tegn på ekstremistisme.  

Vi påkalder alle muslimer til at modstå disse fremmedfjendske planer mod det muslimske fællesskab. Som vi har set det tidligere kan islamfjendske love bane vejen for nye, mere ekstreme love. Tvangsfjernelser kan i fremtiden benyttes som skræmmemiddel mod muslimer, hvis de ikke lader sig tvangsassimilere. Nøjagtigt som det er tilfældet i Kina.