Monzer Abdullahs tale til fredagsbønnen på Christiansborg Slotsplads
Terrorangrebet på moskeerne i New Zealand er en del af en global krig mod Islam, under mottoet: Krig mod terror. Formålet med denne forbryderiske krig er at forhindre den islamiske ummahs befrielse og selvstændighed. De vestlige magter ønsker at holde denne ummah i et slaveforhold til dem, hvor de styrer dens skæbne og udplyndrer dens rigdomme...

Al taknemmelighed tilkommer Allah, og må de bedste velsignelser og hilsner tilkomme Allahs Sendebud.
Han tog imod ham ved døren til moskeen med følgende ord: “Hello brother”.
Men morderen besvarede ham med kugler, dyppet i det had, som de vestlige politikere og medier havde pumpet i ham i årevis.
En massakre som klart portrætterer morderens elendighed og ynkelighed, samt graden af det moralske forfald, som vesten vakler i.
Det var chokerende men ikke overraskende scener.
De vestlige regeringer har nemlig i en årrække spredt en hadsk atmosfære mod Islam og muslimerne og portrætteret muslimerne som terrorister og mordere, der udgør en fare for de vestlige samfund. Alt sammen for at lede de vestlige befolkninger med løgn, ved at vække deres laveste fællesnævner, gennem spredning af åbenlyse løgne, for at legitimere de vestlige regeringers krige mod Islam og muslimerne, lokalt og internationalt.
Gerningsmanden bag massakren var højreorienteret, men hans sind og hjerte var fyldt med det fjendskab og had, som de manipulerende vestlige medier bærer ansvaret for at sprede.
Intet, udover livestreamingen, var nyt ved de forfærdelige scener fra New Zealand. De kolonialistiske vestlige regeringer har nemlig begået værre forbrydelser i Afghanistan, Irak og Syrien. Krigsforbrydelser og massemord. Problemet er derfor ikke begrænset til en ustyrlig højrefløj; men det er derimod et politisk klima som de vestlige regeringer har skabt, og som de har fodret højrefløjen med og forvandlet den til et monster, som de bruger til at true muslimerne med; således at muslimerne føler sig placeret mellem to valg:
Enten at frasige sig deres Deen, lade sig opløse i sex- penge - og homoseksualitetskulturen, eller blive massakreret i deres moskeer af den ekstreme højrefløj.
Politikerne skjuler ikke deres hensigter, og deres budskab er meget åbenlyst: Enten adopterer i vores værdier og lader jer assimilere i vores samfund, eller også rejser I væk herfra…!
Men hvor skal vi rejse hen?
Skal vi rejse tilbage til Palæstina? Det Palæstina som de har uddrevet os fra og forvandlet til en kolonialistisk militærbase for vesten, hvor jødeentiteten udfører daglige systematiske drab og spreder fordærv?
Eller skal vi rejse tilbage til Syrien? Det Syrien som de har overdraget til deres agent Bashar, som beskytter den israelske besættelse af Palæstina... Bashar, der sammen med Rusland, Iran og USA har ødelagt Syrien og terroriseret dets befolkning, udelukkende fordi de sagde: ”Vi vil leve frit, i henhold til vores overbevisninger og værdier!”
Eller skal vi rejse tilbage til Irak? Det Irak som USA og deres allierede, heriblandt Danmark, har destrueret under en åbenlys løgn om masseødelæggelsesvåben?
Det Irak, hvis sammenhængskraft vesten har revet fra hinanden, og hvis befolkning vesten har gjort fattig, til trods for landets kolossale rigdom, hvorefter landet blev overdraget til kriminelle sekteriske bander, som har udplyndret de sidste rester af dets formue?!
Vores budskab til den danske befolkning er: Islam er hverken terroristisk eller ekstremistisk; muslimerne bringer jer ikke andet end godhed, og ønsker jer kun retledning. Muslimerne er den befolkningsgruppe, der er mest tolerant over for andre religiøse grupper. Dette er en historisk, juridisk og politisk kendsgerning. Jøderne, de kristne og andre religiøse grupper levede i fred blandt os, dengang vi muslimer besad vores egen autoritet. Vi beskyttede disse minoriteter og værnede om deres værdighed. Vi muslimer drømmer om at blive behandlet i jeres lande, som vi selv behandlede de kristne under det islamiske styre.
Islam forbyder udgydelse af de uskyldiges og civiles blod; Islam tildeler det enkelte menneskeliv stor værdi…
De handlinger som udføres af desperate, uligevægtige muslimske individer - efter at deres lande er blevet ødelagt og deres folk brændt - repræsenterer ikke den islamiske nation og er handlinger, som den islamiske Sharia ikke anerkender.
Den ansvarlige for disse angreb på civile er de vestlige regeringer og deres kolonialistiske politik, som driver disse mennesker til håbløshed, vold og selvmord. Det, som afføder den desperate individuelle terror, er staternes systematiske terror.
O muslimer: Terrorangrebet på moskeerne i New Zealand er en del af en global krig mod Islam, under mottoet: Krig mod terror. Formålet med denne forbryderiske krig er at forhindre den islamiske ummahs befrielse og selvstændighed. De vestlige magter ønsker at holde denne ummah i et slaveforhold til dem, hvor de styrer dens skæbne og udplyndrer dens rigdomme…
De vestlige magter ønsker underdanighed og nedværdigelse for denne ummah, mens Allah ønsker mægtighed og stolthed for den.
O muslimer: Der er ingen tvivl om, at jeres hjerter er fyldt med bitterhed og smerte, grundet det som i bliver udsat for af forbrydelser. Men... hvorfor forvandles denne vrede i hjerterne ikke til en kollektiv handling fra Ummahs side? En handling som sætter en stopper for denne forblødning og nedværdigelse?
Svaret er enkelt: Fordi vi ikke selv besidder vores egen vilje, autoritet og beslutning.
Vores regenter er ikke af os og tildeler ikke vores Deen nogen værdi eller beskyttelse... Disse regenter er blevet afsløret efter deres åbenlyse valg af kuffars side.
Den eneste løsning for den islamiske Ummahs historiske krise, er at vriste magten fra marionetregenterne i den islamiske verden og etablere den retskafne Khilafah, som styrer med Allahs Sharia, udfører Jihad for Allahs skyld og beskytter den islamiske Ummah.
Kun når dette finder sted, vil vi tvinge respekten for os igennem, fra vores fjende før vores ven.
“Imamen (Khalifah’en) er et skjold, som man kæmper bag og beskytter sig ved”
Officielle Links
- hizb-ut-tahrir.org
Partiets Officielle Hjemmeside - hizb.org.uk
Partiets Britiske Hjemmeside - hizb-ut-tahrir.info
Partiets Officielle Mediekontor - hizb-america.org
Partiets Amerikanske Hjemmeside - turkiyevilayeti.org
Partiets Tyrkiske Hjemmeside - hizb-ut-tahrir.nl
Partiets Hollandske Hjemmeside - hizb-australia.org
Partiets Australske Hjemmeside
Andre Links
- Læs definitionen af
Hizb ut Tahrir - Tilmeld dig mailings-listen
og få tilsendt nyhedsmails - Kontakt os via formular
eller på info@hizb-ut-tahrir.dk

