Den internationale konference for humant broderskab og "al-Azhars og Vatikanets fælles manifest": Er disse tiltag for Allahs (swt) skyld? Eller for det internationale samfunds sataner?

I emiratet “Abu Dhabi”, og under varetagelsen af emiratets kronprins, arrangerede “Muslims Council of Elders” en konference under titlen“Den internationale konference for humant broderskab”. I konferencen deltog religiøse ledere fra flere religioner, intellektuelle og mediefolk fra hele verden. Konferencens erklærede formål var at grundlægge et nyt fundament for forholdet mellem følgerne af de forskellige religioner, som skal bygge på respekten for pluralisme og forskellighed, og som skal styrke broderskabs følelser mellem mennesker og opbygge gensidig tillid, samt dæmme op for de udfordringer som menneskeheden står overfor for at opnå fred og udvikling. Sideløbende med denne konference besøgte paven Emiraterne og deltog i konferencen; han ledte ligeledes en gudstjeneste med deltagelse af titusindvis af katolikker. Det meste opsigtsvækkende ved denne begivenhed er underskrivelsen af et fælles manifest mellem al-Azhar og Vatikanet, under titlen: “Manifestet for humant broderskab for international fred og sameksistens”.

Det farligste ved denne konference er, at den insisterer på at forbryde sig mod profetens (saaws) retledning og mod hans testamente som afgjorde at den arabiske halvø udelukkende skulle være et sted for Islam og ingen andre religioner, og at tilstedeværelsen af ikke-muslimer på dette sted skulle være midlertidig og i form af individer og ikke som religiøse grupper; han (saaws) sagde: “Der må ikke være to Deen på den arabiske halvø” (berettet af Malik i Al Muwattaa)

Han (saaws) sagde desuden: “Jeg vil få jøderne og de kristne væk fra den arabiske halvø, således at jeg til sidst kun lader muslimerne bebo den”. (Berettet af Muslim)

Men regenterne i Golfens miniputstater insisterer på at modsætte sig profetens testamente ved at fortsætte med at bygge kirker og tilbedelsessteder for ikke-muslimer, og endda arrangere gigantiske gudstjenester for dem.

Det som også er farligt ved denne konference, er at den sidestiller Islam, sandhedens Deen og det afsluttende budskab, åbenbaret fra himlen, med andre religioner, både dem som blev åbenbaret fra himlen til at begynde med, og som sidenhen blev forfalsket, og de afgudsdyrkende religioner! Samt en tese om at Islam kan blive enig med andre religioner - især med katolicismen, som sheikhen fra al-Azhar underskrev “Manifestet for humant broderskab” med- om et fælles syn på løsningen for problemerne i verden, og sammen bringe verden til sit mål i dette liv! Alt sammen under titler som er kerneelementer i den vestlige kultur, som: De almene friheder og borgerskab. Desuden gentager manifestet vendingen “bekæmpelse af terror”, uden at definere hvad terror er, hvilket konsoliderer vestens definition af terror, som rammer enhver muslim der løftet våben i Jihad, eller i forsvar for sit liv, ejendom og ære.

Desuden, vil det være tydeligt for den der læser titlerne fra konferencen, og indholdet i al-Azhars og Vatikanets fælles manifest, at den betegner følgerne af alle religioner som “Mu’mineen/troende”, uden at adskille; hvor spørgsmålet om Iman i konferencen og manifestet er blevet begrænseren til erkendelsen af Skaberens (swt) eksistens! Det fremgår også tydeligt og eksplicit i konferencens og manifestets indhold at Islam og alle andre religioner har samme syn på livet, og skal søge menneskeheden forløsning i samarbejde med de intellektuelle, filosofferne, politikerne, juristerne og kunstnerne! Hvor virkeligheden er, at Islam erklærer en absolut sandhed uden omsvøb om at Iman i henhold til Islam er: “Iman på Allah, Hans engle, bøger, Sendebude, dommedagen og at alt hvad der rammer mennesket er fra Allah”; derfor er det ikke en Mu’min, ham som siger at Jesus er Gud, at Allah er en af tre, som benægter Mohammeds (saaws) profetskab eller benægter at Koranen er fra Allah (swt).

Ligeledes er der en modsætning på den ene eller anden måde, mellem Islams livssyn og alle andre religioners livssyn; Islams livssyn udspringer fra dens Aqeedah, som indeholder en omfattende forklaring på dette verdslige liv, det som var før dette liv, det som kommer efter, samt forholdet derimellem. Islam er kommer for at sammenblande ånd og materie ved at styre alle menneskets handlinger med Allahs love, i form af påbud og forbud (Halal og Haram); i forhold til det indeholder Islam et omfattende og fuldkomment system for livet, samfundet og staten; hvilket ikke er tilfældet i hvilken som helst anden religion som “Muslims Council of Elders” har inviteret. Derfor er det en stor overtrædelse, forfalskning, manipulation og fornærmelse af Islam, at fremstille denne som værende ens i sit syn med andre religioner, som modsiger Islam i deres livssyn og som er tomme for ethvert juridisk eller kulturelt indhold som konkurrerer med andre kulturer; modsat Islam som står oprejst som værende det eneste universelt kulturelt projekt, der konkurrerer med Vestens kultur som dominerer i vores tid. 

Udgangspunktet i forholdet mellem følgerne af de forskellige tanker og religioner er ikke, at lede efter de fælles elementer i deres tanker og religioner, og stoppe ved det for at smigre hinanden og fortælle menneskerne, at de er enige i mange sager, når de i virkeligheden er uenige i fundamenterne og i de grundlæggende sager. Udgangspunktet er derimod at enhver af dem fremlægger det, som han bærer på af grundsyn og tanker, mens han fremfører rationelle beviser for disse for, at nå frem til sandheden. Derfor er udgangspunktet i forholdet mellem muslimerne og andre mennesker (ud fra ønsket om disse menneskers bedste og ud fra ærlighed overfor dem), at muslimerne kalder dem, uden nogen form for tvang, til Islam, som værende det afsluttende budskab åbenbaret fra himlen; gennem at fremføre de absolutte rationelle beviser og argumenter, som beviser at koranen er Allahs bog og at Mohammad er Allahs Sendebud. Allah (swt) siger:

“Sig: "I mennesker! Jeg er sendt ud til jer alle fra Gud, hvem herredømmet i himlene og på jorden tilhører. Der er ingen anden gud end Ham. Han giver liv, og Han bringer død. Tro på Gud og Hans udsending, Profeten af sit folk, der tror på Gud og på Hans ord! Følg ham! Måske bliver I retledte!” {sura 7, vers 158}

Og Han (swt) siger:

“Hvis nogen ønsker sig en anden religion Islam, så bliver den ikke godtaget fra ham; i det hinsidige vil han være en af de fortabte”{sura 3, vers 85}

Denne betydning fremgår ligeledes i verset:

“Sig: "I Skriftens folk! Kom, lad os enes om et ord, der er forpligtende for os og jer: At vi tilbeder Allah alene, at vi ikke sætter noget andet ved Hans side, og at ingen af os tager andre til herrer foruden Allah"! Hvis de så vender sig bort, skal I sige: "Vær I vidner til, at vi er muslimer!"{sura 3, vers 64}

Den islamiske Aqeedah forbyder ligeledes muslimerne at sidestille deres Deen med nogen anden religion, idet at den sande Deen i henhold til muslimernes Aqeedah er Islam og intet andet. Allah (swt) siger:

“(Den sande) Deen hos Allah er Islam. De, der har fået Skriften, blev først uenige, efter at de havde fået viden, i indbyrdes oprørskhed. Den der fornægter Allahs tegn(skal vide) at Allah er hurtig til at gøre regnskabet op. Hvis de derefter strides med dig, skal du sige: "Jeg har overgivet mig til Allah, og det samme har de, der følger mig." Sig til dem, der har fået Skriften, og til dem af dit folk: "Har I trådt ind i Islam?" Hvis de har, er de retledte. Men hvis de vender sig bort, så er din opgave kun at bringe budskabet. Allah har indsigt om tjenerne.” {sura 3, vers 19, 20}

At sidestille Islam med nogen anden religion, er et farligt påfund, som ingen muslimsk lærd eller regent i den islamiske historie har frembragt. Det tilkommer intet menneske på jorden at udviske de skelsættende grænser som er mellem Islam og andre religioner. Allah (swt) siger:

“I skal ikke indhylle sandheden i falskhed og skjule sandheden, når I dog har viden!” {sura 2, vers 42}

Koranen har desuden sat Islam på afstand til alle andre religioner. Allah (swt) siger:

“I har jeres Deen, og jeg har min Deen.” {sura 109, vers 6}

Koranen har ligeledes gjort Islams Sharia til en ophæver af alle de tidligere Profeters Shariaer, Allah (swt) siger:

“Til dig sendte Vi Skriften med sandheden ned, til bekræftelse af det af Skriften, der forelå før den, og for at give vished derom. Døm imellem dem efter det, som Allah har sendt ned! Følg ikke deres lyster, bort fra den sandhed, der er kommet til dig! For hver og en af jer har Vi sat en retning og en vej. Hvis Allah havde villet, havde Han gjort jer til ét fællesskab; men Han vil sætte jer på prøve gennem det, som Han har givet jer. I skal derfor stræbe efter at komme først med det gode! Til Allah vender I alle tilbage. Da vil Han underrette jer om det, hvorom I var uenige.” {sura 5, vers 48}

Blandt konferencens og manifestets erklærede formål var: 

At styrke sameksistensen mellem muslimerne og tilhængerne af andre religioner.

Til dette er vores svar: Islam har givet det mægtigste og smukkeste eksempel i menneskehedens historie, hvad angår tolerance overfor ikke-muslimer. Den islamiske Sharia har et system, hvor muslimerne og tilhængerne af andre religioner lever sammen under et system som varetager mennesket som værende menneske, og ikke diskriminerer i varetagelsen mellem muslimen og ikke-muslimen, men samtidig bevarer religionernes særegenhed. Islam har således forbudt at tvinge ikke-muslimer til at konvertere til Islam Allah (swt) siger:

“Ingen tvang i Deen.”{sura 2, vers 256}

Islam forbyder ligeledes muslimerne i at forhindre tilhængerne af andre religioner i at udføre deres andagter, og har gjort det til ikke-muslimernes egen sag, at forholde sig til deres egne religioner i deres civile sager, madvarer og påklædning indenfor Islams generelle system; således har Islam ikke forpligtet tilhængere af andre religioner til det samme, som den har forpligtet muslimerne til; derfor plejede ikke-muslimerne under hele den islamiske stats historie, at varetage deres templer og spise og drikke det som den islamiske Sharia har forbudt for muslimerne. 

Islam er endda gået endnu længere end det; specifikt med hensyn til bogens folk: Islam har tilladt muslimerne at spise deres slagtede kød (hvilket er forbudt for muslimerne at gøre med poleteisternes slagtede kød) og har tilladt muslimerne at giftes med deres kvinder (hvilket ikke tilladt for muslimerne med poleteisternes kvinder), hvilket betyder at Islam har åbnet døren for bogens folk gennem svogerskab (måske svangerskab) for at være onkler og slægtninge til muslimerne. De vestlige historikere før de muslimske har i denne forbindelse fremsat eksempler for den tolerance som muslimerne, den islamiske stat og den islamiske kultur udviste overfor ikke-muslimerne.

Derfor har vi ikke behov for jeres konference og manifester for at overbevise muslimerne om at leve side om side med tilhængere af andre religioner; særligt blandt bogens folk; den mægtige koran som udgjorde fundamentet for den islamiske kultur, har retledet muslimerne til at behandle andre mennesker, som er fredelige og ikke bekæmper muslimerne, til at behandle dem med barmhjertighed og retfærdighed. Allah (swt) siger:

“Allah forbyder jer ikke at være venlige og handle retfærdigt mod dem, der ikke bekæmper jer i Deen, og som ikke har fordrevet jer fra jeres boliger. Allah elsker dem, der handler retfærdigt.” {sura 60, vers 8}

Men denne tolerance er noget andet end det Aqeedah-mæssige standpunkt, som muslimerne skal have overfor ikke-muslimer: Denne tolerance som Islam udviser i forholdet til ikke-muslimerne må ikke misbruges til at forsømme Islams særegenhed, eller til at sidestille den med andre religioner. Hvad konferencens og manifestets fokus på “den internationale fred” angår, så er det med fokus på en manipulerende ide, som tilsigter at slukke viljen til Jihad og væbnede modstand i den islamiske Ummah, i kampen mod sine fjender som omringer den fra alle sider; mens at stormagterne og deres allierede fortsætter med at begå massemord og massakrer på mennesker i verden -særligt muslimerne- under påskuddet om selvforsvar, bekæmpelse af terror, implementering af internationale resolutioner, samt bevarelse af den internationale fred! 

Derfor er det vores pligt at erklære åbenlyst at vi aldrig vil opgive os til den falske ide om fred, som tilsigter at forvandle os til opdrættet kvæg; ej heller, vil vi afholde os fra at fortsætte kampen mod vores fjende, med alle de midler Islam har tilladt, de materielle og ikke-materielle. Udgangspunktet i livet er nemlig ikke fred og sameksistens for enhver pris, men derimod, gensidig strid mellem sandheden og falskheden til dommedagen. Allah (swt) siger:

“Hvis ikke Allah holdt nogle folk tilbage ved hjælp af andre, ville jorden blive fordærvet. Men Allah er fuld af gunst over for alverden.”{sura 2, vers 251}

Indbyrdes kamp mellem de menneskelige grupperinger, er en vedvarende naturlov i livet; historisk, nutidigt og i fremtiden; denne naturlov vil altid gøre sig gældende, så længe der findes forskelligartede loyalitets- og tilhørsforhold og polariseringer. Det er en kæmpe misforståelse, hvis nogen tror at der kommer en dag, hvor menneskeheden, med sine samfund, der er forskelligartede i deres identiteter og livsstile, kan komme til at leve i vedvarende fred. Sagen er dog at, mens denne kamp mellem de forskellige menneskelige grupperinger, historisk og i nutiden har været i form af kamp og krig, har været mellem racer, etniske grupper, og samfundsklasser, og hovedsageligt har drejet sig om at få herredømme, suverænitet og kontrol over ressourcer og krigsbytte; så har Islam løftet niveauet i denne kamp, og gjort den til en ren kulturel kamp; Således har Islam gjort ideologiens suverænitet og udspredning af den levemåde som Allah har valgt for menneskeheden, til omdrejningspunktet for denne kamp. Islam tilsigter derfor at eliminere andre levemåder for at bringe menneskene ud af de andre kulturer som har bragt elendighed over dem, og ind til Islams kultur, hvor der hersker nobelhed og stabilitet; som er det, mennesker naturligt søger. Desuden er det grundlæggende aspekt ved den kulturelle kamp som Islam erklærer; ikke det materielle militære, men derimod primært, den intellektuelle kamp, kontrovers og diskussion. Den islamiske kultur blev derfor udspredt gennem styrken i sit argument, konsistensen i sin kultur, og omfattelsen af sine systemer for alle livets problemstillinger, samt dens overensstemmelse med den menneskelige natur, og dens overbevisning af intellektet. Den islamiske kultur blev derfor ikke spredt gennem underkuelse, herredømme og tvang, som løgnerne påstår. Allah (swt) siger:

“Nej, Vi vil slynge sandheden mod falskheden; den vil drive den tilbage, og da bliver falskheden tilintetgjort. Ve jer for det, som I siger!”{sura 21, Vers 18}

Han (swt) siger endvidere:

“Således giver Allah et billede på sandhed og falskhed. Skummet forsvinder og bliver til intet, men det, der er til gavn for menneskene, forbliver på jorden. Således giver Allah lignelser.”{sura 13, vers 17}

O lærde!: Jeres ansvar er større end menige muslimers ansvar, og indbefatter større dimensioner end at i bare tager afstand i jeres hjerter fra det slette. De lærde er nemlig profeternes arvinger, som han (saaws) fortalte os. Desuden har den lærdes ord større påvirkning i de troendes hjerter. Det sømmer sig ikke for de lærde som deltog i denne konference at begå denne fejl. Det er sørgeligt at det hele foregik i det såkaldte “Muslims Council of Elders” navn, som i flertallet består af lærde der er specialiseret i Sharia og islamiske studier.

O vores beærede lærde!: Allahs Sendebuds retledning (saaws) er nok for os, som rådgivning og retledning; da den bedste retledning er hans retledning (saaws), og med det afslutter vi:

Han (saaws) sagde: “Frygt for folk skal ikke forhindre nogle af jer i at sige sandheden, hvis han ser eller overværer den; det fremskynder ikke dødstidspunktet, ej heller sætter det forsyning (Rizq) på afstand at sige noget sandt, eller at påminde om noget mægtigt.” (berettet af Al Imam Ahmad).