Trumps pludselige beslutning om tilbagetrækning af Syrien, skaber uro i den politiske scene.

Den amerikanske præsident Donald Trumps pludselige beslutning om tilbagetrækning fra Syrien, har skabt en voldsom politisk storm, som er gået igennem hovedstæderne for internationale og regionale beslutninger; en storm som endda er godt igennem det hvide hus, og har forårsaget fyring af den amerikanske forsvarsminister James Mattis. Trumps beslutning har desuden forårsaget en forvirrende uklarhed i den politiske scene i Syrien, og har kastet mørke politiske skygger over den; hvilket komplicerer en i forvejen kompliceret situation. Den amerikanske avis “Wall Street Journal” citerer en unavngivet kilde med indsigt for at beskrive Trumps beslutning med følgende ord: “Et skridt som kan lede til at destabilisere den amerikanske strategi for Mellemøsten”.

Trump offentliggjorde onsdag d. 19.12.2018 officielt påbegyndelsen af tilbagetrækningen af de amerikanske styrker fra Syrien, under påskud af at missionen om at eliminere ISIS er fuldført.

Han har udtalt følgende: “Vi har sejret over ISIS i Syrien, som var den eneste grund til vores tilstedeværelse i landet”. De amerikanske styrker vil blive trukket tilbage i løbet af maks hundrede dage ifølge Pentagon.

USA har ca. 2000 soldater i Syrien, som træner lokale styrker af lejesoldater, som bliver kaldt “Folkets Forsvarsenheder/YPG” og “Syrian Democratic Forces” for at bekæmpe ISIS. USA har desuden etableret tiervis af militærbaser øst for Eufrat floden. En russisk sikkerhedsmand siger: “USA har etableret ca. tyve militære baser i Syrien, på områder som er under kurdernes kontrol".

Det mærkelige i sagen er at USA, indtil for nylig, plejede at forstærke og koncentrere sine styrker i Syrien; kun to dage før Trumps beslutning, d. 17.12.18 sagde den amerikanske udsending til Syrien, James Jeffrey, i Washington at: “USA vil blive (i Syrien) indtil ISIS er blevet besejret, og Irans indflydelse er blevet indskrænket”, og sidste måned bad den amerikanske administration  Saudi-Arabien om at betale 190 millioner dollars for at finansiere de amerikanske styrkers opgaver øst for Eufrat-floden; den øverstbefalende for Joint Chiefs of Staff Joseph Dunford udtalte for få dage siden: “USA har behov for at træne tusindvis af lokale, for at sikre terrorgruppens vedvarende nederlag”.

Men pludselig blev alt ændret; behovet for træning er der ikke længere, og det som blev sagt om nødvendigheden af de amerikanske styrkers fortsatte tilstedeværelse, indtil iranerne var smidt ud af Syrien, er ikke længere en nødvendighed; det amerikanske politiske standpunkt er forandret, og har ændret sig over en nat. Spørgsmålet er derfor: hvad er årsagen til forandringen i det amerikanske standpunkt med denne hastighed? Hvorfor er der ikke længere et behov for tilstedeværelsen af amerikanske styrker i Syrien, selvom at situationen på landjorden ikke har ændret sig? Og hvilken ny udvikling er indtruffet, og som har forårsaget denne pludselige beslutning om at trække de amerikanske styrker ud af Syrien i løbet af to eller maks tre måneder?

Hvordan bliver den amerikanske beslutning skabt? Og hvem skaber den? Er det præsidenten? Pentagon? Eller den dybe stat?

For at besvare disse spørgsmål, er det nødvendigt at iagttage den politiske udvikling som: gik forude for beslutningen, som fandt sted samtidig med den, samt den politiske udvikling som kom efter beslutningen; og  i særdeleshed den udvikling som har forbindelse til Tyrkiet; især fordi Tyrkiet har spillet den vigtigste og farligste rolle i at omringe den syriske revolution, og i at tæmme Al Nusrah og andre lignende grupperinger, og fordi Tyrkiet stadig besidder de vigtigste kort til at agere med det nordlige Syrien og øst for Eufrat.

Forud for dette pludselige amerikanske træk, talte Erdogan pludselig om en nærtstående tyrkisk militæroperation øst for Eufrat; han sagde: “Vi kan indlede vores operationer i de syriske områder, når som helst det skal være, i henhold til vores særlige plan, og indtræde i Syriens territorier fra de områder, som vi anser for at være passende, langs grænselinjen som strækker sig 500 km, og på en måde som ikke skader de amerikanske soldater”. Erdogan kom desuden med eksplicitte udtalelser, som antyder at han i forvejen kendte til det amerikanske standpunkt, da han sagde: “Fordi vi er strategiske partnere med USA, er det nødvendigt at Washington gør det nødvendige, og nu er turen kommet til øst for Eufrat”.

Det var åbenlyst at telefonsamtalen mellem Erdogan og Trump indeholdt enighed om en ny rolle til Tyrkiet øst for Eufrat; derfor kom Erdogan ud til medierne og proklamerede stolt at den tyrkiske hær er klar “til at bekæmpe terroristerne fra ISIS og Folkets Forsvarsenheder”, men han tilføjede: “At hans telefoniske samtale med Trump, kontakterne mellem de diplomatiske- og sikkkerhedsparterne, og de amerikanske udtalelser, har ført til at vente nogle måneder, men at den venten ikke vil være ubegrænset”, hvilket virker som om at det er blevet krævet af Erdogan, at han skal vente til amerikanerne er blevet rømmet fra deres positioner, så den militære operation kan indledes.

Det er heller ikke et tilfælde at disse begivenheder kommer samme dag, hvor det amerikanske udenrigsministerium offentliggjorde salg af missilsystemet (Patriot) som bruges til missil- og luftforsvar, til Tyrkiet af en værdi på 3,5 milliarder dollars.

Sagen bliver tydeligere, og puslespillets brikker begynder at falde på plads: USA har afgjort sit standpunkt, ved at efterlade det nordlige Syrien til Tyrkiet, på bekostning af kurderne, da USA har vurderet at Tyrkiet er den mest kapable til at skabe balance overfor russerne og iranerne, udover den besparelse som USA får på sit budget, går direkte til udenrigsintervention; derfor gik det op for kurderne, hvor farlig den amerikanske beslutning om tilbagetrækning fra Syrien er for dem, og beslutningen kom derfor som et chok for kurdernes ledelser, som samarbejder med amerikanerne; en beslutning som de anser for “et forræderi og et stikkeri i ryggen”.

Beslutningen om tilbagetrækning fra Syrien, som Trump adopterede, er blevet fremprioriteret af de indflydelsesrige personer i den amerikanske administration, og diskussionen som længe har bølget frem og tilbage på gangene i Det Hvide Hus og Pentagon, om at blive eller trække sig ud af Syrien, er nu blevet afgjort; tilbagetrækningen er det mest formålstjenlige for de amerikanske interesser, som kan beskyttes gennem USAs stedfortrædere, og dermed er der intet behov for direkte intervention.

Denne amerikanske beslutning, har været en lussing for europæerne, især for englænderne og franskmændene, som har soldater på landjorden i Syrien sammen med de amerikanske soldater. Storbritannien udtalte derfor at faren fra terroristerne stadig er tilstede i Syrien. ISIS er ikke elimineret som Trump har sagt; franskmændene blev nødsaget til at iværksætte demontering af deres baser, i lydighed til amerikanerne, efter at USA overraskede dem fredag, ved at påbegynde demonteringen af deres militære installationer i nærheden af de tyrkiske grænser.

Denne amerikanske beslutning om tilbagetrækning fra Syrien er seriøs; den er vedtaget, og implementeringen af den er iværksat; Trump har svaret igen på modstanderne af beslutningen, heriblandt den republikanske senator Lindsey Graham, med følgende: “Det er svært at tro at Graham vil være imod at beskytte de amerikanske soldaters liv, og beskytte milliarder af dollars” og tilføjede: “Hvorfor skal vi kæmpe på vegne af vores fjender i Syrien, ved at blive der og bekæmpe ISIS for deres skyld: Rusland, Iran og den lokale befolkning?”.