Ramadan: Qurans måned i fraværet af Qurans love

Allah (swt) siger:

يَا أَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا كُتِبَ عَلَيْكُمُ الصِّيَامُ كَمَا كُتِبَ عَلَى الَّذِينَ مِن قَبْلِكُمْ لَعَلَّكُمْ تَتَّقُونَ

"Oh I som har Iman! Fasten er blevet foreskrevet jer, ligesom den blev foreskrevet dem før jer, for at I må opnå gudfrygtighed. [Al-Baqarah: 183]

Én ayah fra Allahs Bog - mere skal der ikke til - og du ser Muhammads Ummah forenet i underkastelse, lydighed til deres Skaber og efterlevelse af Hans befaling (swt). Det, vi er vidner til i denne måned, er mægtigheden i Allahs ord og styrken i denne Ummah, og ikke mindst får vi et unikt indblik i, hvad denne ummah er i stand til at udrette, hvis blot vi forenes om Allahs Bog i dens helhed.

Enhver muslim stræber efter at drage fordel af Ramadans dage og nætter, idet dens dage og nætter er de bedste blandt dagene og nætterne. Vi reciterer Allahs bog i disse dage mere end på noget andet tidspunkt i løbet af året, i håb om at få del i dens belønning. Vi mødes til tarawih-bønnerne, hvor Allahs ord reciteres sura efter sura i søgen efter Allahs tilgivelse og Hans tilfredshed; og velgørenhedsorganisationerne mærker, at muslimernes gavmildhed er på sit højeste i denne måned. Vi befinder os i en konstant tilstand af tilbedelse fra Fajr til Maghrib, hvor hver eneste knurren i maven og enhver fornemmelse af tørst er en ihukommelse af Allah (swt). Som et stort fællesskab ser vi frem til solnedgang, hvor vi kan bryde vores faste i selskab med dem vi elsker, og med den mad vi elsker.

Men sødmen af denne måned, og den velsignede atmosfære, som er en uadskillelig del af denne måned, afbrydes af en bitterhed og sorg, som er umulig at overse - Muhammads ummah lider…

Mens vi beder vores tarawih med lyden af Allahs Bog, som reciteres på smukkeste vis, så hører muslimerne i Syrien deres hjem og deres fremtid blive jævnet med jorden.

Mens vi reciterer Allahs bog i rolige omgivelser i vores trygge hjem, så flygter muslimerne i Myanmar fra deres nedbrændte hjem og afbrændte lig af deres familiemedlemmer.

Mens vi bryder vores faste omgivet af familien og venner, så bliver muslimerne i Palæstina skudt og dræbt, som var deres liv intet værd.

Salahuddin al-Ayyubi (rh) sagde: "hvordan kan jeg smile? og hvordan kan mad og vand smage godt for mig, når Masjid al-Aqsa er i hænderne på korsridderne?!"

Hvis dette var Salahuddins reaktion på, at Masjid al-Aqsa var besat, hvad skal vi så sige i dag? Ikke alene er Masjid al-Aqsa besat, men samtlige hjørner af muslimernes lande er under besættelse; politisk, økonomisk, kulturelt og militært.

Vi er derfor nødt til at gøre Ramadan til en måned, hvor vi som en ummah reflekterer over vores egen tilstand. Med alle de begivenheder, som enhver af os er vidne til, er vi nødt til at spørge os selv, hvorfor denne ummah lider i forskellige dele af verden, selvom Allah (swt) har vejledt denne ummah med Qur’an og med Hans Sendebuds Sunnah (saaws)?

En ting står dog klart: Denne tilstand, som vores ummah befinder sig i, skyldes ikke manglende recitation af Allahs bog; ej heller skyldes den, at muslimerne ikke besøger moskeerne, og heller ikke manglende donationer til velgørenhed. Vores tilstand skyldes derimod, at Qur’an er blevet fraværende i styringen af vores forhold som en ummah. Systemerne, lovene og forholdene i muslimernes lande tager ikke længere udgangspunkt i al-Qur’an’. – En virkelighed som står i skærende kontrast til alle muslimers overbevisning om- og dybe kærlighed til Qur’an, som er særligt øjensynlig her i Ramadan-måneden.

I mindst 94 år er muslimernes lande blevet styret med love og systemer, som er fremmede for den islamiske Aqidah, og de er blevet regeret af de mest korrupte regenter blandt menneskene. Allahs bog reciteres i vores moskeer, mens vores politiske, økonomiske og sociale liv bliver dirigeret af menneskeskabte love og kapitalismen. Løsninger til vores problemer hentes fra andet end Islam, og der søges svar hos institutioner, som er fremmede for Islam. Har vi glemt, at selveste Allah (swt) har nedsendt et system til Muhammads ummah, et islamisk system, som er en del af vores Aqidah, vores kultur og vores arv?...

Vores nuværende tilstand begyndte den dag, al-Qur’an blev fjernet fra staten og styret, og da muslimerne ikke længere anså Qur’an og Sunnah som fundamentet for lovgivning. Vi endte således med at begrænse disse lovgivningskilder til kun at omfatte Salah, faste og andre individuelle andagter.

I dag står vores ummah over for et afgørende øjeblik. Mens vi gennemgår besættelse og revolution, så leder Muhammads (saaws) ummah efter reel ændring. Allah (swt) siger:

إِنَّ اللّهَ لاَ يُغَيِّرُ مَا بِقَوْمٍ حَتَّى يُغَيِّرُواْ مَا بِأَنْفُسِهِمْ

Sandelig, Allah ændrer ikke et folks tilstand, førend de ændrer, hvad der er i dem selv. (Ar-Ra’d: 11]

Vores tilstand vil derfor ikke ændre sig, førend vi gør Qur’an til den eneste kilde til vejledning og furqan:  sondring mellem sandheden og falskheden, rigtigt og forkert.

Allah (swt) siger:

شَهْرُ رَمَضَانَ الَّذِيَ أُنزِلَ فِيهِ الْقُرْآنُ هُدًى لِّلنَّاسِ وَبَيِّنَاتٍ مِّنَ الْهُدَى وَالْفُرْقَانِ

Ramadan-måneden i hvilken Qur’an blev nedsendt; en retledning for menneskeheden, og klare beviser for dens retledning og furqan (sondring). [Al-Baqarah: 185]

Imam Al-Mawardi forklarer i ”Nukat wa'l-'Uyun”, at ordet "retledning" betyder "den som retleder", og at denne Qur’an ikke er en lokal retledning og heller ej er den en periodisk retledning, men global og universel retledning for hele menneskeheden, hvorfor der i ayah’en står "menneskeheden", hvorved Allah (swt) klargør for os, at Islam i sit udgangspunkt er universel.

Al-Mawardi forklarer yderligere, at "og klare beviser for dens retledning og furqan" betyder, at den er en "redegørelse", "tydeliggørelse", "den som forklarer". Denne Qur’an er åbenbaret for at tydeliggøre det som er halal og det som er haram og at den er et kriterium for sondring mellem sandheden og falskhed.

Al-Baydawi kommenterer denne ayah i ”Anwar al-Tanzil”: "en retledning for menneskeheden; og klare beviser for dens retledning og furqan" betyder, at Allah (swt) har åbenbaret denne Qu’ran som en retledning for hele menneskeheden i kraft af Qur’ans mirakuløse natur og klare beviser, som retleder til sandheden. Den er også et kriterium, som sondrer mellem den sande lovgivning og den falske lovgivning.

Vi, som en ummah, er nødt til at forstå, at Allahs Bog blev åbenbaret som en fuldkommen vejledning og praktisk sondrer mellem sandt og falsk og ikke alene for at blive reciteret. Vi må indse med al tydelighed, at ligesom Islam har defineret love for os relateret til individuelle andagter, tilbedelse, diæt, tøj og manerer, så har den udpenslet love og regler for os relateret til staten og styret. Islam har adresseret alle menneskets problemer på en omfattende og fuldkommen måde, som hverken efterlader muslimen med tvivl eller behovet for at søge sine løsninger i andre lovsystemer. Den dag, vi som et kollektiv, lige så ivrigt stræber efter at implementere Allahs bog som en vejledning og en furqan - som vi gør med fasten - først da vil vi møde bedre tider samt opleve fremgang og reel ændring. – Dette er en islamisk og historisk kendsgerning.

Vores tilbedelse af vores Skaber (swt) fuldkommengøres ved at Qur’an gøres til grundlaget for alle livets forhold, og referencen for alle løsninger, visioner og love. Qur’an er nedsendt til Muhammad (saaws) for at blive implementeret i staten, livet og samfundet, for derved at retlede menneskeheden til den rette tilbedelse af Alverdens Herre (swt) – for at bringe folk fra mørket og ind i sandhedens klare lys. Dette er vores livsmission som muslimer, og dette er hvad vi skal retledes til gennem fordybelse og efterlevelse af Qur’an, her i Qur’ans velsignede måned.

Allah (swt) siger:

إِنَّا أَنزلْنَا إِلَيْكَ الْكِتَابَ بِالْحَقِّ لِتَحْكُمَ بَيْنَ النَّاسِ بِمَا أَرَاكَ اللَّهُ 

Vi har visselig åbenbaret Bogen til dig med sandheden, for at du kan dømme mellem menneskene med det, som Allah har vist dig. [An-Nisa: 105]