Skandinavien
I Allahs navn, Den NÃ¥dige, Den Barmhjertige
Danske ministres angreb på Islam og Hizb ut Tahrir udstiller deres kulturelle fattigdom
Hizb ut Tahrirs seneste løbeseddel om regeringens diskriminerende ghettoplan fik både justitsministeren og integrationsministeren til frådende at fare til tasterne, d. 19-03-2018, for endnu engang at demonstrere deres håbløst lave niveau og deres kulturelle fallit, i et populistisk forsøg på at score billige point.
Begge gik de til åbent angreb på Islam, idet justitsministeren forsøgte at bruge Sharia som et skældsord i sin nedladende udtalelse om islams idealer i et facebook-opslag. Integrationsministeren, kendt som regeringens vulgære kamphund, forsøgte, med sin vanlige primitivitet, at håne selve Koranen på sin facebook-side.
At Sharia er idealet, og at den endegyldige sandhed findes i Koranen, er dog ikke blot Hizb ut-Tahrirs overbevisning. Det er alle muslimers urokkelige overbevisning indtil Dommedagen. Derfor er ministrenes ynkelige angreb dels et udtryk for blændende islamhad og ekstrem arrogance, og dels intellektuelt armod i mødet med Islams tanker.
I en fuldstændig usminket løgn, påstår integrationsministeren samtidig, at muslimer ikke dæmoniseres, så længe de lærer det danske sprog, arbejder og afholder sig fra kriminalitet! Dette kommer vel at mærke fra en minister, hvis hverv er blevet kendetegnet ved systematiske lovbrud, og hvis statsminister er blevet synonym med embedsmisbrug.
Det er uvist, hvem ministeren her forsøger at narre, når hun selv, som repræsentant for regeringen, på landsdækkende tv for nyligt erklærede islam for problemet, når unge muslimer ikke må have kæresteforhold, ligesom hun netop har gjort dæmonisering af islam og muslimer til sit afskyelige varemærke og sin eksistensberettigelse.
Regeringens ministre bekræfter og sætter tyk streg under budskabet i Hizb ut-Tahrirs seneste løbeseddel, når de ikke evner at forholde sig sagligt til dens indhold, men derimod tyer til lav populisme, som tilmed blotter løgnen om frihedsværdierne. Denne desperate politiske kurs er en farlig taberkurs for samfundets fundament, som kun vil få muslimerne til at værne endnu mere om deres islamiske identitet!
Vi, i Hizb ut-Tahrir, garanterer, at vi aldrig vil tie om den totalitære politik, der føres mod muslimer i dette land, samt falskheden i de vestlige idealer, som politikerne undergraver i deres visionsløse kamp mod islam.
info@hizb-ut-tahrir.dk
Officielle Links
- hizb-ut-tahrir.org
Partiets Officielle Hjemmeside - hizb.org.uk
Partiets Britiske Hjemmeside - hizb-ut-tahrir.info
Partiets Officielle Mediekontor - hizb-america.org
Partiets Amerikanske Hjemmeside - turkiyevilayeti.org
Partiets Tyrkiske Hjemmeside - hizb-ut-tahrir.nl
Partiets Hollandske Hjemmeside - hizb-australia.org
Partiets Australske Hjemmeside
Andre Links
- Læs definitionen af
Hizb ut Tahrir - Tilmeld dig mailings-listen
og få tilsendt nyhedsmails - Kontakt os via formular
eller på info@hizb-ut-tahrir.dk


