Danske politikere udstiller deres koloniherrementalitet over for muslimske friskoler

De danske medier har i den seneste uge igen haft fokus på de muslimske friskoler. Dette kommer i kølvandet på, at Socialdemokratiets integrationsordfører, Dan Jørgensen, har erklæret, at hans parti nu ligger på linje med Dansk Folkeparti, hvilket det har omdannet sig til en billig kopi af, også i spørgsmålet om de muslimske friskoler, som begge partier nu vil lukke i et forsøg på at overbyde regeringen i deres islamfjendtlige tiltag og udmeldinger. Det skal i praksis ske ved, at den økonomiske støtte fjernes fra friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund.

Dette kommer i forlængelse af, at regeringen sidste år ændrede i friskoleloven, således, at der kunne føres skærpet tilsyn med skolerne, og det blev gjort til et lovkrav, at skolerne skal ”styrke og udvikle elevernes demokratiske dannelse”, alt sammen med den erklærede hensigt at stramme grebet om de muslimske friskoler. Ydermere skulle tilsynsførende kunne agere tankepoliti ved at teste elevernes ”demokratiske sindelag” uden tilstedeværelse af lærere, skoleledere eller forældre.

Nu er politikernes sigtekorn så igen rettet mod de muslimske friskoler, selvom disse på flere områder klarer sig bedre fagligt end folkeskolerne, ifølge en analyse udgivet af tænketanken Kraka i september sidste år. Angrebene på de muslimske skoler begrundes konsekvent med, at de ”modarbejder integrationen”, at skolerne skal danne børnene med vestlige sekulære værdier, og at man ønsker at bekæmpe ”parallelsamfund”. Når politikerne skal fremhæve eksempler på uacceptable forhold på de muslimske skoler, nævner de bl.a. undervisning i Koranen, og at børnene frarådes at have kæresteforhold. Det udpeges som problematisk, at der på skolerne fastholdes et islamisk værdisæt, samt at muslimske børn undervises i den beærede Koran.

I lyset af ovenstående ønsker vi, i Hizb ut-Tahrir Skandinavien, at understrege følgende:

1.     Hetzen mod de muslimske skoler skyldes netop, at de er muslimske skoler, idet de hykleriske danske politikere ikke tåler, at muslimerne holder fast i deres Islam som deres reference i livet og derfor naturligvis ønsker at opdrage og danne deres børn med Islam.

2.     Endnu engang afslører de danske politikere en total mangel på tillid til egne værdier, idet de tyer til totalitære midler i forsøget på at tvangsassimilere muslimerne i vestlig kultur, tankegang og livsstil, denne gang med fokus på de muslimske skoler. Dermed blotter politikerne deres intellektuelle afmagt og deres værdiers svaghed.

3.       Det seneste angreb på de muslimske skoler skal derfor ses som endnu et led i forbud- og tvangskursen, som er det eneste magthaverne kan stille op med over for muslimernes fastholdelse og efterlevelse af Islam, eftersom frihedsværdierne har spillet fallit, og ingen længere tror på myten om den danske tolerance eller åbensind og plads til forskellighed. De ændrer gladeligt deres love og vedtager særlove, i strid med egne grundprincipper, som må lide offerdøden, hvis sagen har det mindste at gøre med (bekæmpelse af) Islam og muslimer.

4.     Ligesom de vestlige magter koloniserede de muslimske lande i forrige århundrede efter svækkelsen og nedlæggelsen af muslimernes stat, Kalifatet, og derefter tvangssekulariserede skolesystemerne for at indføre deres kultur ved at fastlægge og kontrollere uddannelsespensa, så vil de danske politikere, med samme kulturimperialistiske mentalitet, sikre sig, at muslimernes børn fravristes deres islamiske identitet og indoktrineres med den vestlige kultur under dække af betegnelser som "integration", "demokratisk dannelse og medborgerskab" samt bekæmpelse af social kontrol og parallelsamfund.

5.     Det er muslimernes pligt at værne om deres islamiske identitet og stå stolt ved den, da den er baseret på absolut sande, forstandsmæssige beviser og har udspring i Skaberens endegyldige åbenbarede budskab, som i sagens natur er vestens og alle andre menneskeopfundne værdier overlegen.

6.     Vi opfordrer derfor ledelserne af de muslimske skoler til ikke at ligge under for trusler og pres, og til ikke at gå på kompromis med deres og børnenes islamiske identitet eller nedtone skolernes islamiske præg til usynlighed. Muslimer sender netop deres børn til disse skoler i håbet om, at det vil hjælpe dem til at beskytte deres islamiske identitet i et samfund, hvor den herskende kultur og politik modarbejder denne.