Ligebehandlingsnævnet stadfæster tvangsassimilation af muslimer

Det er ikke i strid med ligebehandlingsprincippet, når danske gymnasier forbyder sine elever at udføre bøn på skolens områder. Sådan lyder den principielle afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet, som faldt d. 27. april 2017.

Sagens baggrund er, at en muslimsk elev på uddannelsesinstitutionen TEC på Frederiksberg, en del af H.C. Ørsted Gymnasium, klagede til Ligebehandlingsnævnet, efter at gymnasiets ledelse i 2015 indførte et forbud mod ”religiøse ritualer”, herunder bøn, på skolens områder.

Direktør for TEC, Lone Hansen, udtalte efter afgørelsen til TV2: ”Jeg er tilfreds med, at vi har fået medhold i sagen, og at nævnet anerkender, at formålet med vores ordensreglement er at skabe tryghed og sikre den mangfoldighed og rummelighed, som vi lægger vægt på.” Som begrundelse for forbuddet, udtalte hun i marts 2017: ”I og med at det er en privatsag, så tillader vi heller ikke, at man missionerer eller pådutter andre bestemte religiøse moralregler. Og det betyder også, at vi heller ikke tillader ritualer. Ritualerne er i et vist omfang et forsøg på at vise andre, at det er den rigtige måde at praktisere en religion på.”

Det lyder til forveksling som det pseudoargument, der blev fremført tidligere på året af Socialdemokratiet, da de erklærede deres opbakning til et lovforslag fra DF om totalt forbud mod islamisk bøn på landets uddannelsessteder. Med tilskyndelse fra politikerne og nu blåstempling fra myndighederne, forbydes muslimske gymnasieelever således at praktisere et helt fundamentalt element af deres overbevisning i ”tryghedens”, ”mangfoldighedens” og ”rummelighedens navn”. Det pludseligt presserende behov for at erklære sin institution ”religionsneutral” finder man, ikke overraskende, kun på uddannelsessteder med en betragtelig andel muslimske elever. Disse elevers blotte praktisering af islam mistænkeliggøres, uden det mindste hold i virkeligheden, som en trussel mod tryghed og orden på uddannelsesstederne, mens det massive sociale pres på gymnasierne, som er helt åbenlyst, når det kommer til druk, seksuelle udskejelser og amoralsk adfærd, åbenbart betragtes som en del af den gode sekulære dannelse, gymnasierne gerne lægger lokaler til.

Det himmelråbende hykleri og den grundløse mistænkeliggørelse af muslimer er desværre intet nyt, men grænsen rykkes konstant i den institutionaliserede indsats for at tvangsassimilere muslimerne i dette land, hvor især den muslimske ungdom står for skud. Til gengæld vidner den tiltagende brug af forbud og tvang om, at årtiers forsøg på at fravriste de unge muslimer deres islamiske identitet og værdier er fejlet. Og de seneste desperate tiltag bliver ingen undtagelse.

Fra ledelsernes side på de pågældende uddannelsesinstitutioner kunne man i det mindste bevare den sidste trævl af troværdighed og melde klart ud til muslimske elever: smid islam fra jer på skolens dørtrin!

Mens myten om den danske åbenhed og tolerance begraves dybt, opfordrer vi vore unge muslimske søskende til at værne om deres islamiske identitet og stå urokkeligt fast på deres pligt til at udføre de daglige bønner og overholde deres øvrige islamiske forpligtelser.