Pressemeddelelser
Hizb ut Tahrir
Pressemeddelelse
d. 1. Rajab 1438 e.H. / 29. marts 2017 e.Kr.

I Allahs navn, Den Nådige, Den Barmhjertige

Mosul bliver ødelagt, og dens kvinders, børns og gamles blod bliver udgydt med amerikanske fly... SÃ¥ hvad venter I pÃ¥, for at komme byen til undsætning, oh muslimer‘!

Relaterede Emner

"Mosuls amtsråd har krævet, at Mosul erklæres for et katastroferamt område... Dette krav kom i kølvandet på flyangreb, som blev udført af den internationale koalition torsdag d. 23.03.2017. Målet for angrebene var huse i bydelen Al-Mosul Al-Jadidah. Antallet af dræbte ved flyangrebene var 230, hvoraf de fleste var børn og kvinder." (Al-Arabiya d. 24.03.2017). 

"Formanden for Mosuls amtsråd, Basma Basim, afslørede, at mere end 500 civile er blevet dræbt af den internationale koalitions luftangreb på de vestlige bydele i Mosul, for ca. en uge siden... En kilde i Mosuls redningskorps udtaler, at ”hundredvis af familier, 2.070 civile, deriblandt kvinder, børn og gamle, stadig er under ruinerne i bydelene Al-Mosul Al-Jadidah, Al-Meshahda, Alekidat, Bab Al-Jadid, Al-Faruq og Al-Matahin” (Aljazeera d. 25.03.2017). FN's beregninger viser, at der er 400.000 civile, som er under belejring i den gamle bydel i Mosul, i forbindelse med regeringsstyrkernes kampe for at genvinde kontrollen over byen. 

Ord kan ikke beskrive katastrofens grusomhed og den tragiske situation i Mosul. Hundredvis af uskyldige kvinder og børn har mistet deres liv - under et luftangreb - som pris for USA’s forbryderiske og barbariske kolonialistiske grådighed. Dette luftangreb er blevet beskrevet som det værste overgreb på civile, blandt alle de luftangreb, som den amerikanske hær har udført siden besættelsen af Irak i 2003. Det irakiske observatorium for menneskerettigheder har meddelt, at "3.846 civile har mistet livet i den vestlige del af Mosul i det nordlige Irak, siden begyndelsen af de militære operationer d. 16.02.2017. ” (alkhaleejonline d. 25.03.2017). Dette er udover de hundredtusindvis som er drevet på flugt, og titusindvis som er klemt fast mellem koalitionsstyrkerne på den ene side og ISIS på den anden, samt hundredvis af huse, som er blevet ødelagt, mens tallene og statistikkerne om den humanitære tragedie i Mosul stadig er voksende. 

Det forbryderiske USA dræber børn, kvinder og uskyldige civile i Mosul i koldt blod, under påskuddet om bekæmpelsen af ISIS. Efterfølgende udviser USA stolthed over sin grusomme forbrydelse i konklusionen på den amerikanske undersøgelse, som blev offentliggjort d. 25.03.2017: "Et amerikansk fly har - efter anmodning fra irakiske sikkerhedsstyrker - bombet en lokalitet i det vestlige Mosul, hvor man mener, at snesevis af civile ofre er blevet dræbt eller såret." (Reuters d. 25.03.2017)

Konklusionen på denne undersøgelse viser USA’s uforskammethed og arrogance og viser det sande formål med USA’s krig i Irak, og at USA ikke er i krig mod ISIS. Hvis det var tilfældet, ville USA have rettet sine angreb mod militsens lokationer og ofrene ville have været militsens medlemmer. Men sandheden er, at ofrene for de amerikanske angreb er uskyldige civile! Dette faktum er blevet understreget af formanden for Mosuls amtsråd, da hun sagde: "Det som er sket, er næsten med vilje: at man ikke har rettet angrebet mod ISIS' medlemmer, som ikke var flere end seks personer, før de trak sig ud af bydelen!" (Aljazeera d. 25.03.2017)

Over for disse forbrydelser, som koalitionsstyrkerne begår, er der stilhed fra de internationale organisationer, som normalt råber op om menneskerettigheder og friheder, samt fra lederne af det hykleriske internationale samfund, som viser deres sympati med ofrene af ethvert angreb eller bombesprængning, som sker i vesten, og betragter dette som terror og utilgivelige forbrydelser, hvorimod drab på hundredvis af muslimer, eller endda tusindvis på en enkelt dag, er en sag, som man ikke rigtigt kan tage stilling til! 

Det værste ved sagen er, at USA’s forbryderiske koalition begår massakrer mod civile i Irak og Levanten med hjælp fra regimerne i den muslimske verden, særligt i nabolande som Tyrkiet og Iran, og endda med hjælp fra regenterne i selve det katastroferamte land! Hvilken regent ved sin fulde fem søger hjælp fra kolonialisterne og konspirerer sammen med dem mod sit eget folk?!

Disse regimer er ikke andet end midler, som udfører USA's ordrer, varetager dennes interesser og implementerer deres planer. Disse uskyldige civiles blod vil vidne om disse regimers forræderi og deres agentvirksomhed for kuffar. De uskyldiges blod vil ligeledes vidne om de muslimske hæres svigt af dem, og disse hæres manglende støtte og beskyttelse af deres brødre, mens de ignorerer Allahs tale:

وَإِنِ اسْتَنْصَرُوكُمْ فِي الدِّينِ فَعَلَيْكُمُ النَّصْرُ 

Hvis de kalder på jeres hjælp i Diin, Så har I pligt til at hjælpe [Al-Anfal: 72]

 

Oh muslimer! Der er ingen anden vej til at stoppe disse floder af blod, der flyder i muslimernes lande, og gøre en ende på de lidelser, som muslimer gennemlever, end at rive disse agentregimer op med rode og etablere det andet retsindige kalifat ifølge profetskabets metode, på ruinerne af disse regimer. Kalifatet, som vil forene muslimerne, komme de svage til undsætning og give Ummah’en sin status og stolthed tilbage. Kalifatet, hvor kaliffen vil være en far for muslimerne, og ikke en fjende af dem eller en konspirator sammen med muslimernes fjender imod dem. Så skynd jer og arbejd med dem, der arbejder for genetableringen af dette kalifat. Skub jeres sønner i hærene hen imod etableringen af dette kalifat, da sagen er alvorlig, livet er kort, og ansvaret for at komme jeres søskende til undsætning er en betroelse, som hænger om jeres halse.  

Det Centrale Mediekontor
Hizb ut Tahrir
mail: info@hizb-ut-tahrir.dk
Hizb ut Tahrir -