Frimurerlogen og de globale magtcentre

I Allahs Navn Den Nådige Den Barmhjertige

Spørgsmål & Svar

Realiteten af de institutioner, der tjener nationalstaterne

Spørgsmål

Vi siger typisk, at ”magtinstitutionerne” er legemliggjort i nationalstaten. USA nævnes som eksempel som den førende stat i verden med mest påvirkning på international politik. Der er dog folk, som mener, at de reelle ”magtcentre” ikke er begrænset af nationale grænser. Her mener de hemmelige loger, som hører under ”en forenet magt”, med autoritet. Blandt eksemplerne på disse loger: Den Trilaterale Kommission, Bilderberggruppen og The Council on Foreign Relations (CFR). Disse magtapparater kan nogle gange samles under generelle betegnelser som Illuminate, de globale banker og de store handelsfinansielle institutioner.

Nogle siger, at disse ”magtcentre” ikke nærer loyalitet til nogen nationalstat, hverken USA eller andre. Tværtimod er de ifølge "The New World Order Theory" villige til at flytte fra USA til nye magtstrukturer uden for USA. Som følge af dette kan der forekomme mærkværdige ting såsom at droppe dollaren og ikke længere at bruge dollaren som møntfod i oliehandlen til fordel for en ny valuta, der hviler på en varekurv eller forening af flere møntfoder.

Spørgsmålet er: hvor korrekt er alt dette? Og hvis dette er sandt, hvad er så partiets syn på ”magtcentrene”, som overskrider de nationale grænser og udgør en global autoritet?

Svar

1. Den kapitalistiske ideologi har ikke arbejdet på afskaffelsen af nationalisme. Derimod anerkendte den nationalisme og de eksisterende grænser mellem staterne. Derfor anerkendte de kapitalistiske stater selvstændigheden af folkeslagene i adskilte stater indenfor grænser bestemt af internationale traktater, heriblandt Wienerkongressen i 1815. Krige fandt sted grundet den nationalistiske drivkraft. De kapitalistiske stater tog den nationalistiske og patriotiske identitet til sig og bevarede den i overensstemmelse med den kapitalistiske ideologi. De bekrigede hinanden grundet den nationale og patriotiske suverænitet og de kolonialistiske interesser, selvom de alle var baseret på den kapitalistiske idé og ville bære den til andre. De gav også staten en falsk definition, hvor de sagde, at den består af en autoritet, et folk, et territorium og grænser. Blodige krige mellem disse stater har fundet konstant  sted siden opståelsen af denne ideologi.

Hvad angår Den Europæiske Union (EU), så har den ikke afskaffet nationalstaten. Det, som er sket, er snarere et samarbejde mellem nationale entiteter, hvilket er fjernt fra etableringen af én statsentitet. Den gennemgår perioder af meget svære kriser, hvilket har været tæt på at medføre unionens død. Flere af dens medlemsstater er endda truet af intern opdeling. Der er et kald til separatisme i flere af disse stater, heriblandt: Belgien, Spanien, Storbritannien og Italien. Det føderale styresystem (føderalismen), som flere kapitalistiske stater har adopteret, er en medvirkende faktor til separatismens opståen særligt i de lande, hvori der lever flere forskellige folkeslag. Det føderale USA bærer også på disse separationsfaktorer, og den blev ramt af dette i 1860, hvor borgerkrigen fortsatte i 5 år mellem Nordstaterne og Sydstaterne.

Følgelig er det ikke muligt at afskaffe nationalstaten hos bærerne af den kapitalistiske idé. Kapitalismen er inkompetent til at sammensmelte forskellige folkeslag og nationer i én smeltedigel. Den er endda inkompetent til at sammensmelte forskellige folkeslag, der lever i samme stat. Derfor er al snak om afskaffelsen af nationalstaten hos bærerne af den kapitalistiske idé meget fjern fra virkeligheden.

Kapitalhaverne i enhver stat er en del af deres eget folk. Derfor arbejder de på at styrke og støtte deres nationalstater. Det er endda dem, som leder nationalstaterne - direkte eller indirekte. Derfor ser vi en del af dem, som besidder høje stillinger i staten - enten er kapitalhaver – eller også har de tætte forhold til kapitalhaver eller været ansat i bestyrelsen i store virksomheder.    

2. Der spørges til en magt, der overskrider de nationale grænser og udgør én global magt… sagen er ikke sådan. Der er derimod tale om institutioner, der tjener nationalstaten, særlig USA. Sagen er således:

a) Bilderberggruppen blev etableret 29/5-1954 i Hotel De Bilderberg i Oosterbeek, så den blev navngivet med stedets navn. Den blev etableret af få amerikanske kapitalhaver, som David Rockefeller og nogle europæere, der støttede den amerikanske støttepolitik om bistand til Vesteuropa. Iblandt dem var Prins Bernhard af Holland, som blev udpeget som første præsident af gruppen, og med ham i bestyrelsen var John Coleman, der var præsident af USA's Handelskammer (Chamber of US Commerce).  Han nævnte, at formålet med dens etablering var imødekommelsen af den stigende antipati mod USA i Europa, grundet Marshallplanen, som banede vejen for Washingtons dominans og hegemoni over europæerne efter Anden Verdenskrig, hvor USA udnyttede bistanden til Europa.

Kommunisterne og støtterne af De Gaulle spillede en stor i rolle i opmuntringen af disse antiamerikanske følelser. Han nævnte ligeledes, at formålet med etableringen af gruppen var, at: ”adoptere en plan, der mindsker den fjendtlige trend mod USA for at styrke båndene mellem den og Europa, og for at styrke den vestlige blok overfor en østlige kommunistiske blok, samt bevarelsen af den vestlige civilisation og den frie kapitalistiske økonomiske model”. Mange af de vestlige ledere plejede at deltage til møderne heriblandt: konger, mediefolk, meningsdannere, politikere fra den konservative højrefløj og politikere fra den demokratiske venstrefløj.

Så denne klub, som afholder sit stormøde en gang om året, har fra sin etablering indtil i dag været en amerikansk klub etableret af amerikanere med amerikanske mål, retninger og dirigeringer. Der er dog nogen, der har strækket deres fantasi i bedste Hollywood-stil – som en russer gjorde – og fremlagde gruppen som værende en global hemmelig regering, og hans bog solgte millioner af eksemplarer! Men de politiske tænkere og de politiskbevidste forstår naturen af denne gruppe, som denne franske tænker skrev: ”Denne Bilderberggruppe, som består af indflydelsesrige personligheder, er ikke andet end et pressemiddel anvendt af NATO for promoveringen af dens interesser (…) og for at styrke den amerikanske indflydelse”.

USA's styrke blev tydelig i denne gruppe under afholdelsen af mødet i Château de Versailles i Frankrig 15.-18. maj 2003, da uenigheder opstod mellem franskmændene og amerikanerne under mødet, da den franske præsident Jacques Chirac deltog. Amerikanerne angreb ham verbalt, fordi han modsatte sig invasionen af Irak. Derfor prøvede de at ydmyge ham under konferencen, hvori vigtige personer fra den amerikanske Bush-administration deltog, heriblandt: forsvarsminister Donald Rumsfeld, viceudenrigsminister Paul Wolfowitz, Richard Perle, der er medlem af den amerikanske komité for forsvarspolitik, samt den tidligere amerikanske udenrigsminister, Henry Kissinger. Colin Powell var i mellemtiden på rundrejse i Europa for at samle støtte til sit lands politik. En hed debat fandt sted vedrørende de store kontrakter, som de amerikanske virksomheder, såsom Halliburton, fik i Irak.

Et europæisk parlamentsmedlem spurgte sarkastisk: ”hvilke europæiske virksomheder vil få lukrative kontrakter som disse?”. Ligeledes blev idéen om en europæisk hær diskuteret, som amerikanerne opponerede kraftigt imod, hvorefter nødvendigheden af denne hær blev skarpt diskuteret mellem amerikanerne og europæerne. Til sidst tilintetgjorde USA idéen om etableringen af denne hær.

Ud fra dette er det tydeligt, at Bilderberggruppen er et amerikansk middel i forsvaret af sin hegemoniske politik overfor Europa, og til promoveringen af amerikanske projekter for at overbevise europæerne om, at USA's politik ikke støder sammen med deres politik, men derimod er den til deres egen fordel og generelt til vestens fordel også selvom de primært hører under den amerikanske plan for realiseringen af amerikanske interesser.

b) Den Trilaterale Kommission blev stiftet i 1973 af David Rockefeller og Zbigniew Brzeszinski samt en gruppe af amerikanske tænkere, politikere og akademikere. Da kommissionen blev stiftet var lederne fra følgende tre regioner medlemmer: USA, Vesteuropa og Japan. Dens mål er: ”Styrkelse af samarbejdet mellem disse stater i, hvad der tjener dens økonomiske-, politiske- og suverænitetsinteresser i resten af verden. Og fremlæggelse af løsninger til uløselige og voksende problemer mellem disse stater, ekspertise- og meningsudveksling, samt overvåge udviklingen af forholdene mellem østen og vesten”. Det bemærkes altså, at amerikanerne også etablerede denne klub for at sikre amerikansk dominans over Europa og Japan.       

c) De gigantiske private vestlige finansielle- og handelsinsitutioner – herunder de som ejes af familier som Rockefeller, Rothschild eller Bloomberg – arbejder for at realisere deres interesser gennem den politik staterne tegner via koordinering med staten til hver enkelt detalje. Dette så vi fra Rockefeller, da han etablerede Bilderberggruppen og Den Trilaterale Kommission til tjeneste for USA's dominans over Europa, Japan og resten af verdens lande.

Disse organisationer forstår fuldt ud, at det er staten, som beskytter og står bag dem, samt sikrer realiseringen af deres interesser og profitter. Den kapitalistiske stat anser virksomhederne for at udfylde en stor rolle i anskaffelsen af penge og profitter udefra og sørger for arbejdspladser og igangsættelse af projekter indenrigs. Så det er lige før, at den anser virksomhederne for at være regeringsinstitutioner, der tjener borgerne på vegne af den og arbejder for landets interesser. Den anser også virksomhederne som værktøjer i realiseringen af sine kolonialistiske udenrigsinteresser.

Storbritannien indtrådte Indien for længe siden gennem Det britiske Ostindiske kompagni, hvorefter den direkte kolonisering fandt sted. Ligeledes tjener de store private amerikanske virksomheder og finansielle institutioner USA's interesser på en effektiv måde. Som eksempel spillede den amerikanske investeringsbank, Goldman Sachs, en stor rolle i USA's konflikt med EU til fordel for USA. Den manipulerede virkeligheden af Grækenlands økonomiske situation i 2001 for at landet kunne indtræde Eurozonen, så der kunne opstå finansielle og økonomiske problemer i denne zone med henblik på at svække den eller fremprovokere dens kollaps. New York Times skrev: ”Alene den aftale, som Goldman Sachs gennemførte i 2001 til en værdi af 15 milliarder dollars, medvirkede til at dække over Grækenlands gæld på flere milliarder dollars, så det ikke blev opdaget af Budget Monitor i EU’s hovedkvarter”. [Aljazeera Documentary: "Wall Street is involved in the European Financial Crisis", 14/2-2010]

Det tages i betragtning, at disse penge ikke var et lån, men en handelstransaktion. Følgelig fremgik det som om, at gældniveauet ikke overgik bruttonationalindkomsten (BNI) eller bruttonationalproduktet (BNP), samt at inflationen ikke overgik den tilladte europæiske grænse. USA's mål var svækkelsen og opløsningen af EU samt at ramme euroen, så den ikke kan konkurrere med dollaren for derved at sikre den fortsatte amerikanske dominans over europæerne, deres økonomi og hele verden. Altså spiller de store private amerikanske virksomheder og finansielle institutioner en særlig rolle til fordel for deres land under koordinering med den amerikanske stat. Tyskland udtrykte frustration over dette og beskyldte Grækenland for at lyve og fuske, da den græske finanskrise eksploderede i 2010, hvilket påvirkede Eurozonens sammenhold og Tyskland. Efterdønningerne af denne krise er stadig tydelige.  

d) Verdensbanken, Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdenshandelsorganisationen (WTO) blev stiftet som internationale institutioner, men de har aldrig formået at blive uafhængige institutioner, altså blive som en international regering, der kan gennemtvinge sin vilje over staterne. Derimod blev USA den mest indflydelsesrige og med det sidste ord i disse institutioner, hvilket den udnytter til at gennemtrumfe sin politik over andre stater. Disse internationale institutioner fik tvunget internationale love igennem, der vedrører privatisering, amerikansk globalisering og politiskmarkedsøkonomi over de øvrige stater.

USA formåede gennem disse institutioner at tvangsindføre dollaren internationalt og gøre den til standardmøntfoden, hvorigennem priserne for olie, gas, guld og andre metaller og varer blev vurderet. Dollaren blev også gjort til den internationale pris for valutaudveksling, så USA kunne dominere verden. Dollaren blev følgelig den primære valuta i verden, hvorigennem mange valutaer blev forbundet, samt den finansielle reserve for mange stater. Dette er en af fremgangsmåderne som den amerikanske stat anvender for at dominere verden.

Derfor er enhver snak om en global regering, der styrer verden og afskaffer nationalstaten, ren fantasi. Dem, som styrer verden, er de store stater og særligt den førende stat.

3. De kapitalistiske stater styres af kapitalhaverne. I enhver kapitalistisk stat vælger disse kapitalhaver de politiske ledere til fordel for deres egne interesser uden afskaffelse af staten. Disse kapitalhaver forsvarer deres stat for så denne stat kan forsvare deres interesser og dominerer over andre andre stater i verden, så deres profit maksimeres. Jo stærkere deres stat desto større bliver deres handel og afkast. Virksomhederne og de finansielle institutioner kan dog aldrig blive stater, fordi deres mål udelukkende er profit, hvilket folk ikke vil acceptere. De er heller ikke i stand til at danne statsapparater, styre disse og varetage folks affærer.

Da de kapitalistiske stater begyndte privatiseringspolitikken solgte de regeringsinstitutioner, der yder en service og tjener folks interesser, til private virksomheder. Tjenester som: elektricitet, telefoni, en del af jernbanesporene og motorvejene mellem byer, lande og andet. De private virksomheder, der opkøbte disse tjenester, har et behov for et iværksættende apparat, altså en stat. Når folk ikke er i stand til at betale det, som de har købt, eller når nogle af dem nægter at betale, vil virksomhederne ty til politiet og domstolene i staten. Såfremt nogle mennesker angreb virksomhedernes ejendom eller demonstrerede imod dem, som det skete med ”Occupy Wall Street-bevægelsen”, vil de søge beskyttelse hos staten. Ligeledes har virksomhederne brug for lovgivning for at køre deres projekter og fortsætte deres arbejde.

Da finanskrisen brød ud i USA og derefter Europa, kravlede disse finansielle virksomheder og institutioner hen til staten for, at den kunne redde dem via opkøb af deres svækkede eller svindende aktier under argumentet "pengepumpning", som staten har skaffet gennem skatteopkrævninger fra folket. Derfor besidder de finansielle virksomheder- og institutioner hverken udøvende, dømmende eller lovgivende myndighed i de kapitalistiske stater, som teoretisk har lavet en tredeling af myndighederne. Derimod arbejder virksomhederne på at påvirke disse myndigheder for at beskytte sig selv, realisere sine projekter internt og eksternt, opfylde sine rettigheder, opnå profit og redde sig selv når krisen rammer.

4. Institutionerne i et givent land, fungerer i tjeneste for nationalstaten, og har et tilhørsforhold til den. De skammer sig ikke i udførelsen af nogen handling også selvom denne måtte være moralsk eller menneskeligt forfalden. Den amerikanske spionageskandale afslørede, hvordan USA spionerede over andre stater, særligt sine europæiske allierede og deres politikere, ambassader, virksomheder og borgere, hvor den anvendte specielle elektroniske aflytningsudstyr fra efterretningstjenesten og blev hjulpet af sine dominerende internetvirksomheder som Google og Yahoo. Denne skandale afslører virkeligheden af kampen om nationalsuverænitet, der foregår mellem de kapitalistiske stater.

USA indrømmede dette via deres udenrigsminister, John Kerry, da han sagde til et pressemøde i London: ”FBI’s spionage har i nogle sagde overskredet grænserne”. [BBC, 1/11-2013]. Endvidere påstod han: “Spionageoperationer har forhindret terrorangreb” til trods for, at spionagen var målrettet europæiske politikere som den tyske kansler, Merkel, hvis mobiltelefon blev aflyttet i ti år. USA udfører alt dette for at bevare sin nationalsuverænitet, beskytte sine globale interesser, for at overvåge enhver bevægelse fra de europæiske lande, der stræber efter at stoppe den amerikanske dominans og for at forhindre forekomsten af enhver magt, der kan opnå en global status til den grad, at den vil konkurrere med USA eller udsætte den amerikanske dominans for fare.

Samtlige amerikanske virksomheder arbejder i tjeneste for nationalstaten, samt dens kultur og værdier. Dette trådte tydeligt frem, da en uenighed fandt sted mellem Kina og Google (amerikansk virksomhed), for 3 år siden. Det kinesiske nyhedsbureau, Xinhua, rapporterede 23/3-2010: ”Desværre ønsker Google ikke kun at udvide sine handelsaktiviteter i Kina, men den ønsker også at propagandere for de amerikanske værdier, tanker og kultur”. USA har endda propaganderet for sine særlige værdier, tanker og kultur i Europa, som også bærer på den kapitalistiske tanke, for skabe respekt for amerikaneren og den amerikanske stat med henblik på at garantere amerikansk dominans over Europa.

5. Heraf er det tydeligt, at der ikke findes noget, der hedder hemmelige loger og foreninger med global autoritet, som ophæver nationalstaten, som er etableret på et kapitalistisk ideologisk grundlag. Bilderberggruppen og Den Trilaterale Kommission er blot klubber, som USA har etableret for at garantere sin fortsatte globale hegemoni over verden. De gigantiske amerikanske virksomheder, som er finansielle, handelsmæssige, elektroniske, ejendomsbaserede, militærproducerende og andre store industrier, samt de store forretningsfolk og kapitalhaver, der spekulerer og veksler i børsmarkederne… alle disse arbejder i tjeneste for deres eget land. De udøver dog også deres indflydelse over myndighederne i deres land for at sørge for deres økonomiske fortjenester, profitter og ekspanderinger internt og eksternt. De spiller ligeledes en rolle udenrigs i tjeneste for deres lands udenrigspolitik imod de andre stater så deres lands indflydelse over de andre lande forsikres.

Parallelt med dette arbejder USA for at bibeholde sin militære dominans ved at opføre militærbaser i ethvert land og via indgåelse af strategiske alliancer med ethvert land. Den anvender NATO for at udøve sin politik og arbejder på at styrke NATO under sin ledelse og forhindre etableringen af en europæisk hær, så Europa ikke forlader USA's ledelse. Ydermere gennemføre USA spionageoperationer mod andre stater for at overvåge deres bevægelser, også selvom de måtte være dens allierede. Den arbejder på at bibeholde sin økonomiske og finansielle dominans ved at bevare dollaren som international valuta og fortsætte sin dominans i de internationale økonomiske, finansielle og handelsmæssige institutioner som Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og Verdenshandelsorganisationen. Endvidere bibeholder USA sin politiske dominans ved at kontrollere FN og særligt Sikkerhedsrådet samt ved fortsat at styre andre stater via rekruttering af agenter samt forbinde andre regimer til sig selv.

Alt dette bevirker en bevarelse af den amerikanske stat, dens nationale identitet og dens position som den førende stat i verden. Derfor påbegyndte den en kamp mod sine ”søskende” – de øvrige kolonialistiske kapitalistiske stater som Storbritannien, Frankrig og andre stater – for at tage deres plads i de kolonier og områder de kontrollerede. USA fik succes med dette til en stor grad og arbejdede på at vælte disse stater fra den internationale situation, så den kan stå alene som global beslutningstager med det første og sidste ord i verden, samt at blive lederen af den vestlige verden... Mesteren over de kapitalistiske tanker og forsvareren af dem... Bæreren af krigsbanneret mod enhver, der bærer en anden tanke og ønsker at erstatte sin tanke med dens, eller ønsker at etablere en stat – selv en lille stat – med udgangspunkt i denne tanke.

Derfor kan USA ikke holde ud, at der bliver kaldt til etableringen af Khilafah-staten. Amerikanske tænketanke og strategiske centre udarbejder studier og planer fra denne dag og før etableringen af kalifatet for at forhindre ethvert forsøg på dens etablering og endda enhver tanke om emnet. Før eller siden vil de dog indse, at kalifatet ikke er som de nuværende kapitalistiske stater, som USA formåede at dominere med små omkostninger. Der vil ikke kun være små omkostninger i USA's konfrontation med kalifatet, men USA kommer endda til at miste sin egen eksistens, med Allahs Den Stærke Den Almægtiges tilladelse.

وَاللَّهُ غَالِبٌ عَلَى أَمْرِهِ وَلَكِنَّ أَكْثَرَ النَّاسِ لَا يَعْلَمُونَ

"Og Allah vil sejrrigt gennemføre sin vilje, men de fleste mennesker ved det ikke" [Yusuf, 12:21]

12. Muharram 1435 EH

15/11/2013 e.kr.