Nigeria under overfladen
Forleden kom nyheden om, at Boko Haram i Nigeria har kidnappet piger i skolealderen, for derefter at sælge dem som sexslaver eller udnytte dem som tjenestepiger. Ligger der mere bag denne nyhed end det medierne præsenterer for os?

Nyheden om de grufulde pigekidnapninger har fået samtlige vestlige lande til at rejse sig fra stolene og råbe højt om menneskerettigheder; om de forfærdelige terrorister som gør verden utryg og nødvendigheden af at finde disse piger. Selv USA’s præsident og hans kone har taget det som deres personlige opgave at sikre pigernes velfærd.
Men hvem er Boko Haram som vi læser om i medierne? På det lokale sprog, hausa, betyder Boko Haram ”Vestlig uddannelse er forbudt”, men denne betegnelse er blevet dem givet af medierne. Selv kalder de sig ”Ahl ussunnah lil dawah wal jihad” – betydende følgerne af Profeten (saw) for kaldet til Islam og jihad[1].
Den nuværende leder af Boko Haram; Abu Bakr, sendte en video i 2012 til Al-Jazeera hvori han sagde, at hans gruppe ikke dræber uskyldige mennesker, og at mange af drabene, som tilskrives dem, ingen forbindelse har overhovedet[2]. Desuden tilskrives drabene på muslimer og kristne, Boko Haram, for at nigerianerne skal frygte dem, frem for at tilslutte dem, som det har været tilfældet hidtil. Denne video kan også sammenholdes med den seneste, hvor han angiveligt tager ansvar for kidnapningerne. I den første fra 2012 er han fattet, seriøs og veltalende, hvor han derimod i den anden taler usammenhængende og griner?! Såfremt det er den samme person har han tilsyneladende ændret adfærd markant.
Men den nigerianske stat har i de seneste år lavet så mange forbrydelser mod Boko Haram, der startede ud fredeligt, at de har presset gruppen til at fjerne de materielle hindringer den står over for via væbnet kamp. Al-Jazeera offentliggjorde en video i 2010 efter stifteren af Boko Harams død, Mohammad Yusufs, der viste, hvordan den nigerianske stat henrettede uskyldige, ubevæbnede civile efter velbefindende[3]. Disse angreb har medført en forventet militant reaktion fra Boko Haram - alt sammen noget, der legitimerer kolonimagters indgriben i Nigeria under det sædvanlige påskud om at sikre stabilitet.
Amerikansk samarbejde
Desuden er det i denne forbindelse værd at nævne, at Nigerias præsident Goodluck Jonathan d. 04.07.2010 underskrev en strategisk samarbejdsaftale med USA, der omhandlede intern sikkerhed, økonomi, udvikling og sundhed samt spørgsmålet om demokrati og menneskerettigheder såvel som det regionale sikkerhedssamarbejde. Altså et samarbejde der har gjort det muligt for USA at dominere Nigerias indenrigspolitik; dets håndtering af muslimerne og af Boko Haram – hvorfor de seneste hændelser – som minimum - må være sket med USA’s billigelse.
USA, og dens agenter i Nigeria, påstår ydermere at Boko Haram er knyttet til al-Qaida og har gjort gruppen til en trussel for hele verden – som om gruppen besad militærstyrker til vands, lands og i luften!!
For eksempel sagde general Carter Ham, øverstkommanderende for AFRICOM – et amerikansk establishement fra 2008, under sit møde med nigerianske militær- og sikkerhedsansvarlige d. 17.08.2011, at ”der er flere kilder, som viser, at Boko Haram koordinerer deres indsats med al-Qaida i det islamiske maghreb (Nordvestafrika)…” Han tilføjede, at ”en sådan koordination vil være det farligst tænkelige scenario – ikke kun for afrikanere, men for hele verden”. Og tre dage senere (20.01.2012) tilføjede han, at ”sammenhængen mellem Boko Haram og Al-Qaida vækker vores største bekymring”.
Desuden har USA’s mand, Nigerias præsident Goodluck Jonathan, givet udtryk for, at landet står overfor en atmosfære af borgerkrig – som en optakt til mere undertrykkelse og international intervention. I en tale d. 08.01.2012 sagde han ”Nigeria i øjeblikket er værre end det var under tredserne - med henvisning til Biafrakrigen 1967 og 1970 – og der er en atmosfære af borgerkrig”.
Der er en masse mennesker, politikere og observatører som har udvist skepsis overfor påstanden om at Boko Haram står bag alt hvad de anklages for. De mener ikke, at Boko Haram har evnerne til at gennemføre visse af aktionerne, og at annonceringerne på internettet er utroværdige.
Skepsis blandt eksperter
Denne skepsis blev især udtrykt efter bombesprængningen af landets FN hovedkontor, hvor den franske presse (AFP) nævnte, at ”det ser ud til at alle er omhyggelige med at udelukke at andre udnytter kompleksiteten af situationen i Nigeria – Afrikas mest folkerige land – Afrikas mest råolieproducerende land – et land der har været hærget af korruption og vold i årtier”.
Derudover sagde den tidligere ansvarlige for politiet i den økonomiske hovedstad Lagos Chav, Abu Bakr: ”Hvorfor ser man kun på Boko Haram når der faktisk er et eksternt link? Det er muligt at indflydelsesrige mennesker, der har særlige interesser i Nigeria, har spillet en rolle i angrebene”.
Det kan derfor ikke udelukkes, at eksterne kræfter samarbejder med Jonathan og systemet i Nigeria, og står bag de angreb som tilskrives Boko Haram, for at skabe en begrundelse for internationale sikkerhedsmæssige aftaler, under påskud af at beskytte dem mod terrorisme, og derved erhverve dets olierigdomme. Og taget i betragtning, at den samarbejdsaftale som Jonathan underskrev med USA, er USA med størst sandsynlighed det eksterne link. Obamas iver efter militærindgriben er endda blevet bemærket af professor i Afrika-studier, Holger Bernt, som ellers normalt ikke inddrager kolonimagternes interesser.
Derfor kom det ikke som en overraskelse, at det nigerianske regime har godkendt overflyvningen af amerikanske fly over Nigerias territorium med påskuddet om at finde de kidnappede piger.
Alt ovenstående skal også forstås i lyset af, som førnævnt, at Boko Harams leder er citeret for at mange af drabene ingen forbindelse har til dem overhovedet.
Og når dette er sagt så skal man huske på, at et land som indtager tolvtepladsen over de største olieproducerende lande i verden; en ottendeplads som olieeksportør og en 10.plads hvad angår størrelsen af deres oliereserver nok ikke slipper USA’s oliegriske øjne forbi. Amerikanerne har i lang tid søgt muligheden for at mindske deres afhængighed af mellemøstlig olie ved at bruge Afrika som en alternativt olietank.
Vesten har mange gange retfærdiggjort deres intervenering i andre landes suverænitet med påskuddet om "kvindefrigørelse", byggelse af pigeskoler og kvinderettigheder. At bruge kidnappede piger som undskyldning ville falde fint i denne tråd.
Måske har Boko Haram kidnappet pigerne, måske har de ikke – men én ting er sikkert: Afrika har over de seneste årtier mistet millioner af børn grundet USA's udenrigspolitik, så når Obama og hans kone står og vifter med et skilt hvor der står #Bringbackourgirls, så kan man spørge sig selv, hvor deres skilte er for alle de uskyldige børn som er blevet dræbt af amerikansk militær verden over?! Eller er skiltet i virkeligheden bare en human maske som dækker over en kolonialistisk agenda?
Officielle Links
- hizb-ut-tahrir.org
Partiets Officielle Hjemmeside - hizb.org.uk
Partiets Britiske Hjemmeside - hizb-ut-tahrir.info
Partiets Officielle Mediekontor - hizb-america.org
Partiets Amerikanske Hjemmeside - turkiyevilayeti.org
Partiets Tyrkiske Hjemmeside - hizb-ut-tahrir.nl
Partiets Hollandske Hjemmeside - hizb-australia.org
Partiets Australske Hjemmeside
Andre Links
- Læs definitionen af
Hizb ut Tahrir - Tilmeld dig mailings-listen
og få tilsendt nyhedsmails - Kontakt os via formular
eller på info@hizb-ut-tahrir.dk

