Synspunkter



Hader Danmark muslimerne i Myanmar?

Danmark har eftergivet Myanmars gæld på 295 millioner kroner. Den danske regering er tilsyneladende ikke påvirket af det faktum, at Myanmars regering begår etnisk udrensning af muslimer i landet.

Torsdag den 9. januar kom nyheden om, at Danmark med et gyldent håndtryk har eftergivet Myanmars (det tidligere Burmas) gæld på 295 mio. kr. Dette skete ved mødet i Myanmar med Danmarks nye udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen, og landets præsident Thein Sein. Den 10. januar skal ministeren sammen med kronprins Frederik besøge projekter i hovedstaden Yangon, der fremmer vilkårene for unge og kvinder.

Ved forklaring til, hvorfor Danmark vælger at eftergive Myanmars gæld sagde ministeren: ”Danmark sender et vigtigt signal til befolkningen i Myanmar om, at vi støtter landets positive udvikling.”[1] Danmarks udviklingsministers syn på positiv udvikling, er tilsyneladende ikke påvirket af det faktum, at landets regering begår etnisk udrensning og folkedrab mod muslimer i landet.

I april 2013 udgav Human Rights Watch en rapport betitlet ”Crimes against humanity and ethnic cleansing in Burmas Arakan state”.[2] Titlen taler næsten for sig selv, men rapporten beskriver, hvordan mere end 125.000 muslimer er blevet internt fordrevet i landet. At burmesiske embedsmænd, kommunale ledere og buddhistiske munke har organiseret og opfordret etniske burmesere – støttet af statens sikkerhedsstyrker – til at udføre koordinerede angreb på muslimske områder for at fordrive dem.

Billedtekst: etniske burmesere bærende våben, flygter fra åstedet – en landsby i flammer – mens en regeringssoldat overværer. Arakan, Burma 2012 [5]

Rapporten uddyber, at disse overgreb har resulteret i så mange lig – af børn, kvinder, ældre og mænd. Der er blevet lavet flere massegrave, gravet af muslimer selv for deres egne brødre og søstre, fordi alternativet var at sikkerhedsstyrkerne ville kremere ligene – noget ingen muslim vil tillade ske. Massegrave, hvor nogle af ligenes hænder endda stadig var bagbundet.

Denne udrensning af muslimer – med hvad der dertil hører af lidelser – er hvad Danmarks udviklingsminister kalder for Myanmars "positive udvikling". En udvikling, der ikke bare er positiv, men en udvikling, som er så belønningsværdig, at gælden eftergives!

Landet har nyligt offentliggjort, at det har i sinde at udvinde olie i netop Arakanprovinsen, og provinsen har vist sig at være utrolig ressourcerig.[3] Danmark vælger derfor, som den også gjorde, da den støttede kendte forbrydere som Chauchesku, Mubarak, Gaddafi og deres lige, at alliere sig med Thein Sein – i håbet om at det vil give en økonomisk gavn.

Danmark er derfor med sin udenrigspolitik en del af konflikten i området, og muslimernes blod er derfor også på Danmarks hænder, når den vælger at give et gyldent håndtryk til Myanmars farao. Allah (swt) siger:

قَدْ بَدَتِ الْبَغْضَاءُ مِنْ أَفْوَاهِهِمْ وَمَا تُخْفِي صُدُورُهُمْ أَكْبَرُ قَدْ بَيَّنَّا لَكُمُ الآيَاتِ إِن كُنتُمْ تَعْقِلُونَ  

“Hadet er tydeligt kommet til udtryk gennem deres munde, men hvad deres hjerte gemmer, er endnu værre. Vi har gjort tegnene tydelige for jer, hvis I tænker jer om.” (3:118)

Søndag d. 12. Januar kom udviklingsministeren med en tilføjelse til sin eftergivelse af gælden. Nemlig at Danmark vil give Myanmar 15 millioner kroner i ekstrabevilling for at afhjælpe den alvorlige humanitære krise landets muslimer og buddhister befinder sig i. 

Kan det virkelig passe at udviklingsministeren ikke har læst eller blot hørt om den rapport fra Human Rights Watch som hele verden taler om? Den rapport der konkluderer, at regeringen står bag den nuværende krise. De 15mio kr indgår blot i det budget, som hedder at fordrive muslimerne i Arakan og bosætte dem i midlertidige flygtningelejre, som på sigt formentlig ender med at blive permanente.

Må Allah (swt) fremskynde etableringen af den islamiske stat, Khilafah, der vil beskytte muslimerne – såvel som ikke-muslimerne – i Myanmar, Syrien, Den Centralafrikanske Republik og i resten af den islamiske verden.

(Forfatteren til denne artikel var få uger siden i Myanmar. Billedet til artiklen er fra hans ophold i flygtningelejren i Sittwe)

 

 





Relaterede Emner