Kampen mod fundamentalismen

I Europa er det i dag en udbredt idé, at ’verden ville være tryg og harmonisk, hvis ikke det var for de muslimske ekstremister, der ønskede kaos og ødelæggelse.’ Det er nemlig denne idé vestlige opinionsdannere og politikere har arbejdet ihærdigt på at sprede i samfundene. Dette kom bl.a. frem da den tidligere danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen, skrev følgende i sin kronik: 

»Det er fundamentalisterne, som skaber ufreden med deres insisteren på netop deres Gud, deres profeter og deres religiøse tekster. Og med deres insisteren på, at årtusindgamle skrifter skal tages helt bogstaveligt også i vores moderne tid.« (Berlingske Tidende, 3/12 2005)

Men hvad er islamisk ekstremisme og islamisme egentlig? Er disse neutrale begreber, eller tjener de et mål om at sløre den korrekte forståelse af islam? Og er det tilladt for muslimen at anvende disse begreber?

Fundamentalisme i islam?

Netop ét af vestens mål med at opdele muslimerne i ekstremister og moderate, er at splitte muslimerne og derved skabe en intern kamp. I stedet for, at Vesten selv står frem og kræver en ”demokratisk” version af islam, så skal folk fra muslimernes egne rækker træde frem og promoverer denne ”sekulære” islam. Således at muslimerne og danskerne kan leve side om side som én stor familie, men hvor demokratiet og den danske grundlov er referencen.

De eneste, som ifølge Vesten truer denne ”harmoniske sameksistens” er de ekstremistiske muslimer, der derfor skal bekæmpes. De såkaldte moderate muslimer skal derfor præsentere en vestenvenlig version af islam, hvilket sås tydeligt, da den tidligere integrationsminister Bertel Haarder sagde følgende:

»De veluddannede muslimer bør gå foran og udvikle en demokratisk form for islam, der passer ind i vores demokrati. Sådan en udgave vil blive dybt respekteret.« (Berlingske Tidende, 26/11 2004)

Her skal det gøres klart, at der hverken findes en radikal, moderat eller europæisk islam. Men der findes kun én islam, som er den Allah taala har åbenbaret til hele menneskeheden, idet Allah (swt) siger:

إِنَّ الدِّينَ عِندَ ٱللَّهِ ٱلإِسْلاَمُ

”Visselig er den eneste deen hos Allah, Islam” [Ali-Imraan 03:19]

Yderligere vækker dette krav fra Bertel Haarder klare minder om den gang Quraish-stammen stillede de samme betingelser overfor profeten Muhammad (saws):

وَإِذَا تُتْلَىٰ عَلَيْهِمْ آيَاتُنَا بَيِّنَاتٍ قَالَ ٱلَّذِينَ لاَ يَرْجُونَ لِقَآءَنَا ٱئْتِ بِقُرْآنٍ غَيْرِ هَـٰذَآ أَوْ بَدِّلْهُ قُلْ مَا يَكُونُ لِيۤ أَنْ أُبَدِّلَهُ مِن تِلْقَآءِ نَفْسِيۤ إِنْ أَتَّبِعُ إِلاَّ مَا يُوحَىۤ إِلَيَّ إِنِّيۤ أَخَافُ إِنْ عَصَيْتُ رَبِّي عَذَابَ يَوْمٍ عَظِيمٍ

”Og når Vore klare vers reciteres til dem, siger de, som ikke ønsker at møde Os (på Dommedagen): Bring da (o Muhammad) en anden Koran eller ændre i den. Sig (o Muhammad): Det tilkommer ikke mig, at ændre i den af mig selv. Jeg følger visselig udelukkende det, som er åbenbaret til mig. Jeg frygter, hvis jeg er ulydig overfor min Herre, at straffes i en mægtig dag.” [Younes 10:15]

Her skal det samtidigt gøres klart, at hverken Allah (swt) eller profeten Muhammad (saws) har anvendt begreber såsom fundamentalisme, islamisme eller ekstremisme. Ej heller findes der en opdeling i islam, der opdeler muslimerne i ekstremister og moderate. Den kategorisering vi finder i Qura´nen af muslimer er:

Saaliheen (retskafne) og faasiqeen (oprørske), siddiqqeen (sandfærdige) og zaalimeen (ulydige). Ydermere finder vi andre kategoriseringer af muslimerne i Qura´nen, men hvor alle disse er ud fra personernes taqwa (gudsfrygt) og intet andet. Der findes ingen opdeling i islam, der hedder ekstremister, traditionalister og moderate.

Yderligere er det haram (forbudt) at anvende disse begreber, da de tjener et mål i kampen mod islam. Allah (swt) siger:

يَٰأَيُّهَا ٱلَّذِينَ آمَنُواْ لاَ تَقُولُواْ رَاعِنَا وَقُولُواْ ٱنْظُرْنَا وَٱسْمَعُواْ

”O I som har iman. Sig ikke Ra’ina (til Profeten), men sig Unzurna og lyt” [al-Baqarah 02:104]

Som Imam Shawkani fortæller i sin fortolkning til dette vers i sit værk al-Fath al-Qadeer, så forbyder dette vers anvendelsen af begreber, hvis indhold er modstridende med islam. Verset blev åbenbaret, da muslimerne under profetens (saws) tid plejede at kalde ham for Rai’na, men Allah (swt) forbød dem i at kalde profeten (saws) for dette, da det betød fjols på hebræisk. Derfor plejede jøderne at gøre nar af profeten, da muslimerne kaldte profeten for Rai’na, indtil Allah (swt) beordrede dem til sige Unzurna til profeten (saws) i stedet.

Imidlertid kan man ikke nå frem til denne klare konklusion om forbud mod begrebets anvendelse førend der studeres, hvilken mening Vesten har lagt i disse begreber. Dette kræver studering af, hvad vestlige politikere og intellektuelle har udtalt.

Begreberne er nemlig opfundet af Vesten, og er hverken blevet brugt af profeten (saws), sahaba eller de efterfølgende generationer af muslimer. Således er det umuligt at danne sig den korrekte forståelse af begrebernes indhold uden at Vestens definition af begreberne er blevet studeret.

Islamisme hos Vesten

Når anvendelsen af begreberne: islamisk fundamentalisme, radikal islam, ekstremisme, rabiat islam og islamisme hos Vesten undersøges, så findes de følgende fællesnævnere:

1. En universel forståelse af Qura´nen, som værende Guds ord, der ikke må/kan ændres og som er obligatorisk at efterleve uden undtagelse i ét eneste vers. Her gælder også, at den islamiske shariah-lovgivning er gældende til enhver tid og til ethvert sted.
    
2. En islamforståelse, hvor islam anses for at være politisk altså at de islamiske regler ikke begrænser sig til andagter i hjemmet og moskéen, men at islam har love, der organiserer politiske såvel som økonomiske anliggender. Følgelig ønsker ”ekstremisterne” et samfundssystem, der baseres på islamiske og ikke sekulære principper. De ønsker et kalifat, der styrer med shariah-lovgivningen, og ikke et demokrati, der implementerer menneskelig lovgivning.
    
3. At muslimerne er en udelelig helhed, og at enhver muslim er en del af den islamiske nation – den islamiske ummah.

I det politiske spektrum, fra venstre til højrefløjen, er der bred enighed om, at fundamentalisme og de øvrige -ismer indeholder disse tre elementer. I det følgende vil der nævnes enkelte citater fra personer, Vesten betragter som islameksperter og indflydelsesrige politikere. Disse citater er få udvalgte, iblandt mange andre, der alle bekræfter, at Vestens problem med islam er de tre ovenstående punkter, som Vesten derfor betegner som værende islamisme og ekstremisme.

En meget kendt reference i Europa er den franske venstrefløjstænker Olivier Roy. Han skriver følgende i bogen The failure of political Islam:

”Islamisterne fremsætter spørgsmålet om politik begyndende fra det princip, at islam er et globalt og komplet tankesystem. Det er ikke nok, at samfundet består af muslimer; samfundet skal være islamisk i dets fundament og i dets struktur.”

Yderligere skriver Olivier Roy i samme bog: ”Islamismen adopterer det klassiske syn på islam som et komplet og universelt system”.

I bogen The Future of Political Islam, skriver Graham Fuller, en kendt amerikansk politisk analytiker og tidligere viceformand for CIA’s Nationale Sikkerhedsråd:

”Islamismen fordømmer i princippet nationalisternes snævre og regionale vision, og tror på at nationalisme faktisk er en farlig kraft inde i den islamiske ummah (jf. the umma), fordi den søger at splitte den. Den bliver set som en giftpille fra kolonialistisk arv.”

Den kendte amerikanske tænker, Francis Fukuyama, sagde i et interview til BBC i 2006:

”Jeg synes, at det er forkert i dag at sige, at krigen vi kæmper i dag er ’kampen mod terrorisme’. Jeg synes det er mere korrekt at kalde det for ’kampen mod radikal islam’.”

George Bush udtalte: ”Det er de radikale islamisters mål at få herredømme over et imperium fra Spanien til Indonesien.” (New York Times, 11/12 2005)

Dr.phil. og lektor ved Carsten Niebuhr Instituttet, Københavns Universitet, Jørgen Bæk Simonsen, skriver i bogen Hvad er Islam:

”Der er i vores del af verden en udbredt tendens til at opfatte Koranen som en lovbog.”

Et andet eksempel er fra den tidligere rådgiver for Poul Nyrup Rasmussen, Ralf Pittelkow. Han sagde følgende i et debatprogram på DR2 i oktober 2006:

”Islamismen er karakteriseret ved to ting: En meget, meget bogstavelig læsning af Koranen, altså sådan når man siger: alt hvad der står i Koranen er helt bogstaveligt rigtig, og det skal vi rette os efter. Og det er en læsning som på Muhammeds tid; vi skal vende tilbage til Koranen som vi var på Muhammeds tid. Og den anden ting, der karakteriserer den, det er: Og det skal vi så bruge helt direkte til at indrette samfundet efter.”

Endvidere har vi set adskillelige medlemmer af den danske regering specificere ovenstående. Som Brian Mikkelsen udtalte, da han var kulturminister:

”Midt i vores land er der ved at ud­vikle sig et parallelsamfund, hvor mi­noriteter praktiserer deres middel­alderlige normer og udemokratiske tan­kegange. Det kan og skal vi ikke accep­tere. Og det er her, vi har kulturkampens nye front.” (…) ”Kulturkampens nye front er kampen mod de fundamentalistiske muslimer. Jyllands Postens tegninger skal ses i den sammenhæng.” (TV2, 28/02 2006)

Den korrekte islamforståelse

Ud fra ovenstående citater er det altså klart, at hvad Vesten betegner som ekstremisme og islamisme i ovenstående citater, er den korrekte forståelse af islam. Dette skyldes, at islam er en ideologi med et universelt samfundssystem, der anser alle muslimer som en del af én nation – ummah. Yderligere er det tydeligt fra dette vers, at samtlige Qura´nens og profetens befalinger skal praktiseres til enhver tid og ethvert sted:

وَأَطِيعُواْ ٱللَّهَ وَٱلرَّسُولَ لَعَلَّكُمْ تُرْحَمُونَ

”Og adlyd Allah og Sendebuddet (Muhammad) så I kan opnå Barmhjertighed.” [Ali-Imraan 03:132]

Og at alle muslimerne tilsammen udgør én forenet nation, er absolut ud fra verset:

كُنْتُمْ خَيْرَ أُمَّةٍ أُخْرِجَتْ لِلنَّاسِ

”I (muslimer) er den bedste nation frembragt til menneskeheden.” [Ale-Imraan 03:110]

Endvidere viser utallige tekster fra Qura´nen og Sunnah, at islam indeholder et komplet samfundssystem, der udelukker demokratiet som et legitimt styresystem for muslimerne.

Heriblandt verset:

وَمَن لَّمْ يَحْكُم بِمَآ أَنزَلَ ٱللَّهُ فَأُوْلَـٰئِكَ هُمُ ٱلْفَاسِقُونَ

”Og den, som ikke styre med alt, hvad Allah har nedsendt, er sandelig de oprørske.” [Al-Maídah 05:47]

Følgelig har man set udtalelser fra politikere og opinionsdannere, der erkender disse kendsgerninger om islam, som da Anders Fogh Rasmussen sagde:

”Islam er den totale livsopfattelse, der vejleder den troende fra fødslen, gennem livet til døden. Dér er vi nødt til at sige klart fra. Den form for islam er vi ikke forenelige med i den samfundsorden vi har i Danmark.” (Berlingske Tidende, 3. december 2005)

Eller som Ralf Pittelkow skrev i bogen Efter 11. september:

”Ordene ”Vesten” og ”islam” skal således her begge forstås som brede overskrifter for to verdener, når det gælder samfund og politik. Med forskellige værdier, forskellige samfundsopfattelser og forskellige politiske systemer i teori og praksis.”

Imidlertid er årsagen til, at de fortrækker anvendelse af ordene islamisme og ekstremisme, skyldes disse ords skrækeffekt, der afskrækker folk fra en sund og saglig debat. Dette er et kendt trick, Europa har arvet fra Middelalderen, hvor man stemplede tænkere, som man var uenige med, for således at undgå en saglig debat.

En anti-islamisk handlingsplan fra regeringen

I januar 2009 publicerede den danske regering en handlingsplan med titlen: ”Handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge.” Her anvender regeringen endnu en gang begreber, som ekstremisme og radikalisering. Dette gør regeringen for at dække over sin reelle dagsorden, nemlig at den såkaldte kamp mod ekstremisme er en kamp mod islam.

Endvidere har lokalpolitikere i lyset af denne handlingsplan erklæret, at ”islamisk ekstremisme” er en glidebane hen imod terrorisme. Så enhver praktiserende muslim anses for at være potentiel terrorist, så af den grund skulle muslimerne angiveligt udgøre et sikkerhedsproblem for det danske samfund. Dette blev fremlagt klart og tydeligt fra Københavns integrationsborgmester:

”Københavnske spejderledere og frivillige trænere i fodboldklubber skal holde øje med potentielle terrorister. Sammen med lærere, pædagoger og personale i klubber skal de bl.a. kunne ringe til en hotline i et såkaldt demokratikontor i Københavns Kommune og få hjælp, når de opdager unge på vej ud i ekstremisme (…)

»Det kan være, at man som lærer står med en elev, der isolerer sig, eller en der begynder at opsøge nogle grupperinger, som ikke er kendt for at ville folk det godt, f.eks. Hizb ut-Tahrir. Det kan også være noget, en elev siger i en debat - f.eks. forsvarer terror eller siger noget kvindeundertrykkende,« siger Jakob Hougaard (beskæftigelses- og integrationsborgmester) om de tegn, som lærere, pædagoger og frivillige skal holde øje med.” Berlingske Tidende, 04/09 2008.

Denne betegnelse, potentiel ”terrorist”, er imidlertid intet mindre end en vaskeægte løgn.

I virkeligheden er det modsatte tilfældet; en muslim, der forholder sig til Allahs (swt) påbud og forbud vil aldrig finde på at dræbe civile. Årsagen er, at målestokken for handlinger i islam er halal og haram. Muslimen har derved nogle klare principper og regler at forholde sig til. Iblandt disse regler er det totale forbud mod at dræbe civile. Selv i en tilstand af krig er det ikke tilladt at dræbe andre end de kæmpende soldater. Profeten (saws) sagde i en hadith, da han (saws) sendte en hærleder af sted i kamp:

لا تقطعوا شجرة لا تقتلوا بهيمة لا تقتلوا شيخا ولا امرأة ولا طفلا

”Hug ikke et træ. Dræb ikke et dyr. Dræb ikke en gammel mand, og heller ikke en kvinde eller et barn.”

Og i en hadith berettet af Muslem:

ولا تغلّوا ، ولا تغدروا ، ولا تمثلوا ، ولا تقتلوا وليدا

”… og stjæl ikke, og bedrag ikke, og skær ikke i de døde, og dræb ikke et barn.”

Derfor vil en forholdende muslim aldrig være en potentiel ”terrorist”, der dræber civile, da han har en fast målestok for sine handlinger, nemlig Allahs taala påbud og forbud. Den person, som derimod udgør en trussel mod menneskeheden er den, som ikke har et andet princip for sine handlinger end nytten. Den vestlige personlighed og de indvandrere, der er integreret i vestlige værdier vil kun udføre en handling, hvis de finder en personlig interesse i den.

Derfor vil en person, der altid handler ifølge nytten være den farligste person, da der ikke er grænser for, hvad denne kan finde på. For hvis han finder en interesse i at dræbe eller torturere et andet menneske, så vil han gøre det.

Ligesom vi ser amerikanerne og deres danske lejesoldater, hvis krigsførelse ifølge Oxfam har medført, at 1.5 millioner muslimer har mistet livet i Irak. Alt dette i demokratiets navn og for tilfredsstillelsen af de vestlige olie- og våbenindustrier.  Ved at gøre muslimer til potentielle terrorister, har man nu gjort muslimerne til skyldige indtil det modsatte er bevist, mens de virkelige forbrydere og terrorister går fri i Irak og Afghanistan.

Samme tid viser statistikkerne i verden, at denne ”terrortrussel” er blæst helt ude proportioner, og endda blæst helt ud af virkelighedens rammer. Ifølge FBI’s officielle register, så blev kun 6 % af ”terrorangrebene” på amerikansk jord mellem 1980 og 2005 gennemført af ”islamiske ekstremister”. De resterende 94 % blev gennemført af andre grupper (42 % af latinamerikanere, 24 % af ekstreme venstrefløjsgrupper, 7 % af ekstremistiske jøder, 5 % af kommunister, samt 16 % af øvrige grupper).

Endvidere viste Europols årlige rapport med titlen EU Terrorism Situation and Trend Report, at i år 2007, 2008 og 2009 blev kun 0,4 % af terrorangrebene tilknyttet muslimer. De resterende 99,6 % af terrorangrebene i Europa blev gennemført af ikke-muslimske grupper; 84,8 % af angrebene blev gennemført af separatistbevægelser, der helt og aldeles ingen forbindelse har til islam. Yderligere stod venstrefløjsgrupper ifølge rapporten for over seksten gange så meget terrorisme som ”radikale islamiske grupper”.

Ekstremismen – en trussel mod fredelig sameksistens?

Den største trussel mod fredelig sameksistens, lokalt såvel som globalt, er demokratiet og sekularismen. På lokalt plan skaber demokratiet spændingsfyldte samfund, hvor racemæssige konflikter og interessekonflikter raser og skaber utryghed for borgerne. Demokratiet er ikke egnet til at sammensmelte folkeslag og skabe harmoniske samfund.

Dette ser vi bl.a. i Danmark under den såkaldte bandekrig, hvor systematisk diskrimination af udlændinge har avlet højreekstremisme blandt danskere og kriminalitet blandt indvandrere. Men de samme fænomener finder vi i USA, England og Frankrig, hvor ghettopolitik med diskrimination af mexicanere, afroamerikanere og afrikanere har ført til utrygge samfund fyldt med spændinger og uroligheder.

Globalt finder man demokratiet skabe den ene krig efter den anden. Som besættelsen af Afghanistan og Irak, der var et led i Vestens demokratiseringsprojekt af Mellemøsten. Ydermere er atombomben kun blevet anvendt to gange, hvor begge disse gange var i demokratiets navn, hvilket har betydet mordet på hundreder af tusinder af japanere i Hiroshima og Nagasaki. Som et af mange beviser på disse blodige følgevirkninger af demokratiet er den tidligere amerikanske udenrigsminister:

”Hvis USA ønsker at propagandere for dens værdier, frihed og indflydelse i de internationale affærer, så er krig i fremtiden uundgåeligt.” (Colin Powell)

Derfor er det en direkte løgn når det påstås, at ”muslimske fundamentalister” skulle være den største trussel mod harmonien i et samfund og mod verdensfreden. Som når der siges, at:

’muslimerne i Vesten og de sekulære (den ikke-muslimske befolkning) kan leve sammen side om side som ét stort fællesskab, men at de eneste, der forhindrer denne sameksistens er fundamentalister fra muslimernes side (islamisterne) og fundamentalister fra de sekulæres side (de nationalistiske højrefløjspartier og højrefløjsmedier)’

Det fordrejende og misvisende ved idéen er, at den ikke nævner, hvad denne sameksistens skal betinges af. Er det den danske grundlov eller den islamiske shariah-lovgivning, som folket skal leve under? Ifølge denne idé, er det demokratiet vi alle skal leve under. Yderligere skal denne idé netop bruges til at integrere muslimerne, så de tager imod demokratiet, og så muslimerne ikke vender tilbage som en samlet nation under profetens (saws) banner og Allahs (swt) guddommelige lov - shariah.

For alle muslimer ønsker harmoniske samfund, men problemet er blot, at denne sameksistens ikke må finde sted under demokratiet, da det er et system, der bygger på et falskt og uislamisk grundlag – sekularismen.

I virkeligheden er det islamiske system det eneste system, der nogensinde har behandlet alle mennesker lige og retfærdigt, trods deres forskellige etnicitet og religioner. Dette skyldes, at de islamiske tekster forpligter muslimer til at styre med shari’ah, der garanterer alle borgere beskyttelse og tryghed, uanset hvilken religion eller etnicitet de tilhører. Iblandt disse tekster er Qura´nens utvetydige forbud mod tvangskonvertering:

لَا إِكْرَاهَ فِي الدِّينِ

"Der er ingen tvang i Deen (Islam)" [al-Baqarah 2: 256]

Endvidere fastlægger islam straffe mod enhver borger, herunder muslimer, der begår overgreb eller krænker en ikke-muslimsk borgers liv, ære eller ejendom. I en beretning siger sendebuddet (saws): ”Den, som dræber en dhimmi (ikke-muslimsk borger), vil dermed have overtrådt Allahs løfte, og han vil aldrig kende til duften af Paradiset”. Og i en anden beretning siger han (saws): ”Hvem end skader en dhimmi, så er det som han har skadet mig”.

Derfor jublede perserne, da Khilafah-staten erobrede Persien, selvom de var ildtilbedere og havde en anden etnicitet. Af samme grund jublede kopterne, da muslimerne erobrede Ægypten, og som historien bevidner da Khilafah erobrede Konstantinopel og befriede de kristne befolkninger fra Det Østromerske Imperiums tyranni. Og derfor vil verden igen juble, når Khilafah atter vil indtræde den internationale scene og befri verden fra Vestens imperialistiske slaveri.