Den nye islam, et projekt uden Khilafah

Oversat fra arabisk

I hjertet af denne kamp, der finder sted mellem globalisering som et vestligt projekt og det islamiske kulturelle projekt, finder vi diskussionen om den islamiske Khilafah i krydsilden. Khilafah-staten er den fraværende, men alligevel eksisterende faktor i alle Vestens kampe imod de islamiske bevægelser i sekularismens kamp imod det islamiske projekt og i den herskende elites, samt den sekulære elites kamp mod de islamiske bevægelser.

Man kan derfor sige at den islamiske politiske enhed (Khilafah) er kampens kerne. Derfor bliver idéen om denne enhed, afgrænset af alle fjendtlige parter imod det islamiske projekt. Således at idéen om den islamiske ummahs politiske enhed mister sin betydelige position i de islamiske bevægelsers adressering, samt at denne idé ophører med at være deres hovedmotto.

Mottoet om Khilafah-staten, den forenede islamiske stat, udtrykker den drøm som millioner af muslimer bærer på og udgøre det banner, som samler alle de arabiske og muslimske lande. Ydermere er det den vigtigste faktor i den islamiske ummahs oprejste historie. Mottoet om Khilafah besidder en så stor styrke, der gør den egnet til at samle ummah og forene dens retning, og motivere den til at forene sig. Derfor bliver dette motto afgrænset, og de islamiske bevægelser presset til at forvandle dette motto til et mindre symbol i deres adressering. Dertil bliver dette motto i sig selv betragtet som en fjendtlighedserklæring mod den eksisterende nationale lokalstat.

Vesten og historiens minder

I Vestens optik udgør idéen om genoprettelsen af en forenet islamisk stat, et projekt for at skabe en supermagt. Dette betyder implicit en udfordring af de vestlige lande og særligt USA, idet denne er den førende stat i verden i dag.

Vesten kan ikke opretholde sin dominans over verden, hvis den forenede islamiske stat bliver etableret. Denne stat vil udgøre Vestens sydlige grænser og vil dermed afskære Vesten fra resten af verden. Derudover vil denne stat ligge i centrum af kloden. Dermed vil Vesten ikke længere fortsætte med at være en supermagt. Hvad der er endnu vigtigere er, at rollen som den vestlige kultur besidder, som den førende og dominerende over verden, vil blive bragt til ophør.

Globaliseringsdrømmen, som er den vestlige liberalismes drøm om at dominere verden, vil blive bragt til ophør i tilfældet af, at der bliver etableret en forenet islamisk stat. Idet at denne stat vil dominere over en vigtig del af verden og dermed vil der blive skabt en civilisation, der konkurrerer mod den vestlige civilisation og som vil udgøre en forhindrende mur, der står i vejen for den vestlige civilisations hegemoni.

Drømmen om en forenet islamisk stat tager Vesten tilbage til dens historie med den islamiske stat i dens forskellige epoker. Vesten formåede ikke at opnå dominans og hegemoni over verden førend Khilafah-staten blev nedlagt. Denne stat udgjorde den sidste globale udfordring til de vestlige stater. Vestens nedlæggelse af den osmanniske Khilafah, gjorde det muligt for den at sprede sin dominans over de arabiske og islamiske landområder og siden hen over hele verden. Den, der dominere verdens centrum vil kunne dominere verden. Og verdens centrum udgøres geografisk af de arabiske og muslimske landområder. Disse områder er ydermere verdens kulturelle centrum. Dette er et iblandt mange manifestationer på, at den islamiske ummah udgør ummat al-wasat (den centrale ummah). Idet at denne ummahs beliggenhed på jorden udgør verdens hjerte og verdens centrum. Det er i disse områder at de kolonialistiske magter opnår dominans og hegemoni, og de selv samme magter bliver overvundet og nedlagt.

Og når verdens hjerte bliver befriet, og den centrale ummah frigør sig og bygger dens enhed og civilisation, da vil verden blive befriet. Idet at den stat, der bygger på den islamiske kultur, vil befri verden, og den stat der bygger på den vestlige kultur, vil kolonisere verden. Denne forskel og modsætning er det der gør, at kampen mod ideen om den islamiske stat, udgør kernen af Vestens nuværende kamp mod den islamiske bevægelse, og alle de fremtidige kampe.

Derfor bestræber Vesten sig på at inddæmme den islamiske bevægelse, indenfor sine nationale grænser. Den bekæmper ydermere denne bevægelse på alle tænkelige måder, og prøver at afgrænse dens ide. Man kan ligeledes sige, at de vestlige lande er delt mellem dem, som er direkte fjendtligt indstillet over for denne bevægelse, og dem som forsøger at afgrænse den, indenfor nationale grænser. Og det er herfra at tanken om at integrere den islamiske bevægelse i den politiske arena udspringer. Målet for dette er, at gøre den islamiske bevægelse til en af de konkurrerende politiske strømninger, indenfor de pågældende landes nationale regionale grænser. På den måde sikrer man sig den islamiske bevægelses efterlevelse af reglerne for det politiske spil.

Israel og den islamiske enhed

Hvad angår det vestlige zionistiske projekt, der legemliggør sig i oprettelsen af en israelsk besættelsesstat i Palæstina, så er formålet med dette projekt at forhindre foreningen af den islamiske ummah, og i stedet splitte denne til nationale stater. Den israelske besættelsesstat blev plantet i området for at forhindre oprettelsen af den islamiske forenede stat, og dette formål overgår alle andre. På den anden side, vil oprettelsen af den islamiske forenede stat, bringe det zionistiske projekt og den israelsk besættelsesstat til ophør. Idet at besættelsesstaten jo vil være en besætter af en del af den islamiske stats jord. Ydermere vil besættelsesstaten være en fjendtlig dråbe i et vidt ocean (den islamisk stat), dermed vil den hverken kunne formå at overleve eller at beskytte sit krigeriske projekt.

På baggrund af ovennævnte, er den zionistiske entitet vigtig for beskyttelsen af det vestlige projekt, og for vestlige dominans i området. Ydermere er denne entitet nødvendig for at forhindre oprettelsen af en islamisk stat. Og netop derfor vil oprettelsen af en islamisk stat betyde afslutningen på dette kolonialistiske besættelses-projekt.

Den nationale stat og den Islamiske stat

Det var ikke en tilfældighed, at de kolonialistiske stater tillod oprettelsen af de nationale stater i vores lande. Dette var faktisk toppen af kolonialismens sejr. Det, man kalder uafhængigheds - æraen, havde intet med uafhængighed at gøre, tværtimod var det en forlængelse af besættelsestilstanden. Vesten spredte sin dominans over hele det arabiske og islamiske område, splittede Khilafah staten og oprettede i stedet, nationale stater som den styrede. Og således endte vi med at have nationale regionale stater, som kolonialisten etablerede i vores område. Og da den patriotiske befrielses-bevægelse gjorde sit indtog i midten af det 20’ende århundrede, og man fik succes med at smide besættelses styrkerne ud, da fik man de nationale stater, som kolonialisten havde skabt. Styret overgik dermed fra Vesten til lokale ledelser, alt dette så ud som en slags uafhængighed, og befolkningerne blev glade for det. Men det, der i virkeligheden skete, var det stik modsatte: kolonialisten havde forladt den nationale stat og overdraget den til lokale ledelser, således at det kolonialistiske projekt kunne fortsætte gennem lokale hænder. Og således stadfæstede vesten eksistensen af den nationale regionale stat, der forhindrer enhver drøm om den forenede islamiske stat.

Denne regionale stat blev gjort til motto for uafhængighed, en falsk uafhængighed: en løsrivelse fra en fremmed regent, men samtidig en overgivelse til en fremmed statsmodel. Og mens de ”befriede” befolkninger var i eufori over at have løsrevet sig fra den militære besættelse, lykkedes det Vesten at få en farligere besættelse igennem i den islamiske og arabiske verden: den vestlige statsmodel, manifesteret i den nationale regionale stat! For det var oprettelsen af denne statsmodel, der forhindrer oprettelsen af en forenet islamisk stat, og beskytter de vestlige interesser i området.

Ligeledes er det ikke kun den zionistiske entitet, der beskytter Vestens interesser i området, og forhindrer at ummah forener sig. Den nationale regionale statsmodel beskytter i lige så høj grad Vestens interesser og forhindrer muslimerne i at forenes. Den gør de lokale regenter i den islamiske verden til vogtere for det vestlige hegemoni-projekt. Denne statsmodel står som forhindring mellem den islamiske ummah og de vestlige kræfter, og udgør en ny form for kolonialisme. Magteliterne i den islamiske verden, er lokale eliter, men styrer med en kolonialistisk stats projekt, som er blevet lagt for at kolonisere ummahs vilje, og pålægge den vestlige dominans.

Kernen i det vestlige politiske projekt er den nationale regionale stat, idet at denne stat bærer Vestens politiske ide. Dette gør at denne statsmodel i den islamiske verden automatisk vil underlægge sig Vestens dominans. Derfor er eksistensen af den nationale regionale stat, i de arabiske og islamiske lande, nok til at bevare den vestlige dominans over området, ligesom det er nok med oprettelsen af den forenede islamiske stat, til at gøre en ende på Vestens dominans af området.

Den regionale stats elite

Magtelitens holdning til den islamiske bevægelse er efterhånden velkendt. Denne elite anser den islamiske bevægelse for at overtræde den nationale stats grænser, samt nationalismens - og regionalismens grænser. Derfor går magteliterne i retning af, enten at erklære krig mod den islamiske bevægelse, eller at inddæmme den islamiske bevægelse i regionale nationale politisk arbejde. Iagttager man magteliternes holdning til den islamiske bevægelse, i den arabiske og islamiske verden, da vil man kunne se at disse eliter forsøger at forhindre enhver form for forening, eller samarbejde af denne islamiske bevægelse, som går tværs over de nationale grænser. Dette skyldes at jo mere den islamiske bevægelse formår at forene ummah om sin idé, jo tættere er den på at gøre ummahs drøm om én islamisk stat til virkelighed. Blot ytringen om den islamiske forening er endda nok til at, den islamiske bevægelse indgår i en konfrontation med de styrende regimer.

Disse magteliter er blevet en uadskillelig del af den nationale regionale idé, som deres stater bygger på. Deres skæbne og eksistens, er afhængig af eksistensen af den nationale regionale ide. Derfor fører disse magteliter Vestens krig, og de arbejder for at forhindre etableringen af den forenede islamiske stat. Derfor kan man betragte disse eliter, som en lokal kolonialisme, eller stedfortrædere for kolonialisten, idet at disse er blevet den største forhindring for etablering af den forenede islamiske stat.

Eliter mod den islamiske forening

Hele den sekulære elites adressering til den islamiske bevægelse, forsøger at inddæmme ideen om den islamiske forening, eller den globale side i det islamiske projekt. Angrebet rettes mod det universelle aspekt i det islamiske projekt, og i den islamiske bevægelse. Derfor censurer medierne denne ide, og forsøger at fremstille den, som en løsrivelse fra det patriotiske tilhørsforhold. Endvidere forsøger medierne at fremstille den islamiske bevægelse, som en destruktion af det patriotiske tilhørsforhold, til fordel for et andet tilhørsforhold. Dette angreb vil fortsætte i lang tid, og den tilsigter at påtvinge patriotisme, i sin snæversynet nationalistiske regionale form, over den islamiske bevægelses adressering. Således, at man svækker vigtigheden af mottoet om den islamiske forening. Således at man forvandler den islamiske bevægelses politiske adressering til en snæversynet patriotisk adressering.

Endnu en gang bliver det tydeligt, at ideen om indlemmelsen af den islamiske bevægelse i det politiske arbejde, forudsætter at denne afgiver fra idéen om den islamiske forening, eller det globale aspekt i dette projekt. Således presser man den islamiske bevægelse til at forvandle sig til en patriotisk islamisk bevægelse, som etablerer sig inden for en defineret national regional ramme. Og således at den islamiske bevægelses kortsigtede og langsigtede mål, bevares indenfor den nationale regionale sfære. På denne måde arbejder man på at isolere den islamiske bevægelse fra ideen om den islamiske forening, og fra mottoet om Khilafah. Dette vil medføre, at adoptering af ideen om Khilafah vil være nok til, at der bliver erklæret krig mod den islamiske bevægelse.

Det er som om at guleroden, som man tilbyder den islamiske bevægelse, er at opgive tanken om den forenede islamiske stat. Og stokken er inddæmning, de sikkerhedsmæssige aktioner, og forvandlingen af kampen mod den islamiske bevægelse til en global kamp. Dette ses tydeligt ved den overfølsomhed mod eksistensen af en global islamisk bevægelse, hvilket har medført at den islamiske bevægelse ikke formår at arbejde globalt, til trods for, at dens projekt i sidste ende er globalt. Idet at den jo arbejder for etableringen af en global stat, der repræsenterer hele den islamiske ummah.

Det hårde angreb på ideen om den forenede islamiske stat, har resulteret i frembringelsen af nogle tendenser, der forsøger at adoptere det islamiske projekt, uden tanken om den islamiske Khilafah, eller den islamiske stat (disse to begreber betyder det samme i sidste ende: mottoet om den islamiske stat betyder implicit en forenet islamisk stat, dvs. den islamiske Khilafah). Derfor er der blevet skabt retninger og bevægelser, der bærer det islamiske projekt, afskåret fra projektet om den islamiske forening. Dette er den vigtigste sejr for de vestlige lande i deres forsøg på at inddæmme den islamiske bevægelse. Projektet om at skabe en national regional islamisk bevægelse, er skudt i gang, og denne bevægelse bærer det vestlige projekts frø i sig, i form af disse bevægelsers nationale regionale orientering. Således at denne (nationale regionale islamiske bevægelse) bliver opgraderet til at påtage sig rollen som den lokale kolonialist, eller stedfortræder for Vesten om man vil. Man vil overdrage de nationale regionale stater til denne bevægelse. Idet at de tidligere lokale eliter, som Vesten overdrog disse stater til, har vist sig at være diktatoriske og korrupte. Og det er blevet et vestligt ønske at skabe nye lokale eliter, som påtager sig ledelsen og beskyttelsen af den nationale regionale stat, og som forhindrer etableringen af den forenede islamiske stat.

Den nye Islam

Vesten efterlyser en form for Islam, som beskytter den nationale regionale stat, og som forhindrer etableringen af den islamiske forenede stat. Dette vil være en modeleret Islam, i en tid, hvor man modellerer mennesker. Det vil være den største sejr for Vesten, hvis den formår at skabe en form for islam, som vil forhindre ethvert forsøg på etableringen af den forenede islamiske stat. Dette, samtidig med at den elite, der vil bære denne form for modeleret islam, vil nyde en større popularitet end de resterende magteliter, samt vil nyde en folkelig støtte på grund af det islamiske præg. Alt dette vil styrke denne pseudo - islamiske elites magtposition. Således vil islamisten have forvandlet sig til en beskytter af den nationale regionale stat, efter at have givet afkald på drømmen om den islamiske forening.

Den forenet islamiske stat, er ikke blot en drøm, men mottoet for ummahs politiske forening. Den er derfor det første skridt i ummahs oprejsning. Idet at denne ummahs styrke ligger i dens forenelse, og gennem denne vil ummah oprejse sig. Derfor er det, at give afkald på målet om ummahs forenelse, det samme som at give afkald på målet om oprejsning. Således vil vi støde på en ny islamist; en som beskytter det vestlige projekt i området, forhindrer etablering af den forenede islamiske stat, og forvandler det islamiske projekt, til et nationalt regionalt projekt, der bygger på nationalisme og stammebinding. På samme måde som den nye palæstinenser, som man har skabt for at beskytte den israelske besættelse.

Men hvad er denne nye islam? En islam uden en islamisk stat. Og et islamisk projekt uden en islamisk Khilafah? Dette er kernen i kampen mellem den dominerende vestlige kultur og den islamiske bevægelse. En kamp, hvor det er Vesten der vinder, hvis den formår at inddæmme det islamiske projekt i den nationale regionale ramme. Og hvor det er det islamiske projekt, der vinder, når det løsriver sig fra den nationale regionale inddæmning, erklærer dens ummahs drøm om genetableringen af den forenede islamiske stat.