Integrationsborgmester: AK81 frem for Hizb ut-Tahrir

Det lader til, at integrationsborgmesteren er omgivet af en atmosfære, der får den tykkeste hashtåge til at virke som dampen fra frisk morgenkaffe. Men det ville selvfølgelig ikke være fair kun at klandre integrationsborgmesteren. Det tåger mindst ligeså meget ude på ’Borgen’ som det gør på rådhuset…

For faktum er, at den ene regering efter den anden, ikke har formået at løse problemet. Skyderierne fortsætter, bandekriminaliteten forværres og narkohandlen stiger. Staten har pumpet seriøse penge i kassen, men intet har hjulpet. Lovpakker og bandepakker er blevet implementeret, men volden har alligevel eskaleret.

Med dette spørgsmål kan man dog alligevel tillade sig at bebrejde integrationsborgmesteren:

Når Hizb ut-Tahrir knokler for at løse problemet – som Københavns Rådhus ikke har formået – hvorfor råber man så ’vagt i gevær’? Hvorfor ringer rådhusets alarmklokker ikke når unge muslimer bliver skudt i Tingbjerg og Nørrebro, men når Hizb ut-Tahrir arrangerer et stormøde, så tilkaldes hele presseorkesteret?!

”Med Allah ud af kriminaliteten”

Hizb ut-Tahrir har skabt resultater, som ingen kommune-taskforce, politienhed eller folketingskommission har formået. Partiet har rehabiliteret personer, som staten trods alle sine milliarder, havde opgivet.

Politiken bragte en artikel 9/9 2001 med titlen ”Med Allah ud af kriminaliteten”. Denne artikel undersøgte baggrunden for den faldende kriminalitet på Nørrebro (på daværende tidspunkt). Og efter en gennemførlig analyse, som inddragede SSP-medarbejdere, Fædregruppen såvel som ekskriminelle, så konkluderede artiklen, at Hizb ut-Tahrir var forklaringen på denne faldende kriminalitet.

I artiklen finder man bl.a. dette interview med formanden for Forældreforeningen på Nørrebro, hvori han omtaler Hizb ut-Tahrir:

»De har påvirket utroligt mange unge til at kvitte kriminalitet og starte en helt ny livsstil. De har fået fat i en gruppe, som andre initiativer ikke har kunnet nå. Det er en god udvikling. De siger, at de unge ikke må miste deres islamiske identitet, og det er jeg enig i. Det er meget kloge og intelligente mennesker, der er gode til at møde de unge på gadeplan. Og de arbejder for det samme som alle andre: At få de unge ud af kriminalitet«. 

Og dette interview med en ekskriminel:

»Vi lavede ballade, fordi vi prøvede at blive integrerede. Vi fik Vestens værdier presset ned over hovedet. Vi har troet, at vi blev lykkelige, hvis vi havde fede biler, et dyrt hus, penge og alle mulige materielle goder. Samtidig har det været svært at få job, fordi vi er muslimer. For at opnå de ting som skulle gøre os lykkelige, har vi været nødt til at lave kriminalitet«, forklarer Ali.

Disse resultater praler Hizb ut-Tahrir dog ikke af. Succesen tilskrives ikke partiet, men det islamiske budskab, som partiet bærer. Det samme budskab, som integrationsborgmesteren i øvrigt udtrykte sin foragt for.

I stedet for at lære fra Islam, har integrationsministeren med sit ”demokratiske frisind” tilsyneladende allerede taget stilling. Nok vil hun deltage til Hizb ut-Tahrirs stormøde, men ikke med et åbent sind:

”Jeg er nødsaget til at finde ud af, hvad der er for noget propaganda og manipulerende argumenter Hizb ut-Tahrir bruger”.

Anna Allerslev er tilsyneladende mere optaget af at råbe højere end Dansk Folkeparti end at finde en løsning på bandekriminaliteten. I sine to år som integrationsborgmester har hun ikke præsenteret ét konstruktivt initiativ, som der kan tages alvorligt.

Alligevel siger hun:

”Det er vigtigt, at vi reagerer hurtigt med et tydeligt alternativt til de unge. Derfor er vi allerede nu i gang med at arrangere et andet stormøde, der skal sikre, at de unge oplever et klart og tydeligt alternativ til Hizb ut-Tahrir”

Antydningen er ikke til at tage fejl af. Mødet, som hun vil arrangere, skal bekæmpe Hizb ut-Tahrir... ikke bandekriminaliteten.

Endvidere siger hun:

”Hizb ut-Tahrir må aldrig få patent på at løse de unges problemer (…) Vores tilbud lægger vægt på demokrati, frihed og et stærkt fællesskab. Det er gode danske værdier, som skal appellere til de unge”.

Anna Allerslev er tilsyneladende mere optaget af at bekæmpe Islam end at løse problemet. For hun vil forgifte de unge med de selvsamme danske værdier, som er årsagen til deres kriminelle færden. Af alle bør hun vide, at den danske kultur er en nyttekultur, der gør individets stræben efter status til det højeste i livet. Status, der er lig med en sænket BMW for bandemedlemmerne, mens det er lig med en ministerbil for partimedlemmerne.

Ja, den samme nyttekultur, der omtåger politikere som Anna Allerslev, hvor de er mere bekymrede for deres politiske karriere end de unge mennesker, der smider deres liv væk for et gram hash. Var Anna Allerslev oprigtig ville hun råbe det islamiske budskab højere end Hizb ut-Tahrir frem for at deltage i en håbløs skrigekonkurrence med Dansk Folkeparti.