Skandinavien
I Allahs navn, Den Nådige, Den Barmhjertige
Politikerne vil kontrollere muslimernes familieliv
I forbindelse med Københavns Kommunes »inklusivaftale for 2013« har de politiske partier afsat en million kroner til at styrke indsatsen over for den såkaldte sociale kontrol i indvandrerfamilier. Under bred politisk enighed vedtog integrationsudvalgeten handleplan med det officielle formål at fremme ”frihed og tryg opvækst blandt unge med minoritetsbaggrund.”
Handlingsplanen kommer ovenpå undersøgelsen ”Ung i 2011”, udgivet af Social- og Integrationsministeriet, som bl.a. konkluderer, at den sociale kontrol er mest omfattende, hvad angår parforhold, seksualitet og køn. Integrationsministeren opfordrede i forbindelse med undersøgelsen til ungdomsoprør blandt indvandrere!
For at legitimere politikernes indblanding i de muslimske familiers anliggender, har flere medier og politikere bevidst valgt at fokusere på enkeltstående ekstreme tilfælde, som langt fra tegner det korrekte billede af problemets omfang. På denne måde dæmoniseres og umyndiggøres de muslimske forældre for at indskrænke deres ret og pligt til at sætte rammer for deres børns færden. De nye integrationsinitiativer forsøges således legitimeret ved at opildne til yderligere fremmedhad samt ved mistænkeliggørelse af indvandrerforældre, specifikt muslimer.
Politikerne vil følgelig intimidere de muslimske forældre til at bukke under for kommunernes retningslinjer for opdragelse og give afkald på deres islamiske værdier af frygt for tvangsfjernelser og andre kommunale sanktioner. Samtidig opfordres unge muslimer, af bl.a. politikere, lærere og kommunalansatte, til at gøre oprør mod deres forældre, for bl.a. at kunne indgå i kæresteforhold eller tage del i uislamiske aktiviteter!
Trods de problemer, som medierne og undersøgelserne om social kontrol omtaler, er det indlysende, at de muslimske familiebånd er stærke sammenlignet med vestlige familier, som ofte præges af splittelse og opbrud, hvilket bekræftes afadskillige undersøgelser. Grundet de islamiske værdier har de muslimske familier i højere grad bevaret respekten og loyaliteten familiemedlemmerne imellem.
Ikke desto mindre insisterer de danske politikere på at gribe ind i muslimernes privat- og familieliv for at diktere forholdet mellem forældre og unge. Med det opbrud, som præger de vestlige familiemønstre, og de problemer, som præger ungdomslivet i Vesten, kan man kun undre sig over de danske politikeres absurde forestilling om, at de kan sikre unge muslimer en tryg opvækst gennem de vestlige værdier!
Det er naturligt, at forældre vejleder og sætter rammer for deres børn. Dette er netop forældrenes opgave i alle samfund. Den såkaldte ”sociale kontrol” eksisterer derfor i alle familier. Spørgsmålet er blot: Hvilke værdier skal forældrene tage afsæt i, når de vejleder? Og hvilke værdier kan skabe et sundt familiemønster?
I den sammenhæng appellerer vi til de unge muslimer om ikke at lade politikerne, kommunen eller andre beskadige deres forhold til familien samt ikke at lade sig påvirke af den vestlige livsstil, som modsiger deres islamiske livssyn og overbevisninger, og som langt fra sikrer en tryg eller lykkelig tilværelse. Alene Islam sikrer en tryg og lykkelig tilværelse - i dette liv og det hinsidige.
Til de muslimske forældre i almindelighed, og i særdeleshed dem, som føler afmagt, eller frygter at miste deres børn til en uislamisk livsstil, er vores budskab, at der kun er én rigtig vej, nemlig at holde fast i Islam og bevare de islamiske værdier. Dette gøres gennem islamisk opdragelse og kultivering, hvor Islams livssyn og idealer tilegnes og formidles på grundlag af rationelle beviser. En sådan islamisk kultivering vil udgøre den bedste styrkelse af familiebåndet og vaccinere familiemedlemmerne mod fremmed, uislamisk kultur og familieopbrud.
info@hizb-ut-tahrir.dk
Officielle Links
- hizb-ut-tahrir.org
Partiets Officielle Hjemmeside - hizb.org.uk
Partiets Britiske Hjemmeside - hizb-ut-tahrir.info
Partiets Officielle Mediekontor - hizb-america.org
Partiets Amerikanske Hjemmeside - turkiyevilayeti.org
Partiets Tyrkiske Hjemmeside - hizb-ut-tahrir.nl
Partiets Hollandske Hjemmeside - hizb-australia.org
Partiets Australske Hjemmeside
Andre Links
- Læs definitionen af
Hizb ut Tahrir - Tilmeld dig mailings-listen
og få tilsendt nyhedsmails - Kontakt os via formular
eller på info@hizb-ut-tahrir.dk


