Erdogans brændende kærlighed til "Israel"

Tyrkiets premierminister Recep Tayyip Erdogan nåede knap nok at føre dolken i muslimernes ryg for ti dage siden i Lissabon, før han fulgte op med endnu et kæmpe forræderi. To utvetydige forræderier som selv satan ikke kan lægge undskyldninger for.

Til NATO-topmødet i Lissabon den 20. november 2010, accepterede Tyrkiet, at NATOs missilforsvar placeres på tyrkisk territorium. Mere specifikt ser det ud til at blive et ”Patriot anti-missile system” til en værdi af 7,8 milliarder dollars. Den tyrkiske udenrigsminister Ahmet Davutoglu bekræftede dette ved at sige: ”Det er forkert at drage en forbindelse mellem Patriot (missilskjoldet) og Iran”. Altså har Tyrkiet accepteret Patriot anti-missilsystemet, men det vil ikke bruges mod Iran, som er USA's allierede i regionen. (Global Post 1/12 2010)

Men man skal ikke lade sig narre af navnet ”missilforsvar” eller ”missilskjold”, da affyringen af missiler fra det såkaldte missilforsvar både kan være til defensiv og offensiv brug. Dette gør missilforsvaret til en permanent trussel mod den islamiske verden, såfremt det placeres i Tyrkiet. Amerikanerne kan anvende dette missilskjold til at true eller bombe ethvert oprigtigt forsøg på politisk forandring i regionen.

At give amerikanerne bemyndigelse til at anvende islamisk jord til at rette missiler mod de muslimske lande er et forræderi mod hele den islamiske nation, idet det giver islams fjender overhånd og magt over muslimerne. Det er et forræderi, som Allah (swt) aldrig vil acceptere, idet Han (swt) siger:

وَلَن يَجْعَلَ ٱللَّهُ لِلْكَافِرِينَ عَلَى ٱلْمُؤْمِنِينَ سَبِيلاً

”Og Allah vil aldrig acceptere, at ikke-muslimerne får en vej (magt) over de troende.” (al-Nisá 4:140)

Men som sagt, så kommer et forræderi sjældent alene. Erdogan nåede knap nok at synke sit spyt efter det første forræderi, inden han gav ny ordre om at komme såkaldt ”Israel” til undsætning. ”Israel” har i disse dage været udsat for en enorm skovbrand, hvilket har givet Erdogan muligheden for at udtrykke hans brændende kærlighed til ”Israel”. Han gav ordre om at sende to fly til Haifa for at hjælpe med at slukke branden.

I den anledning valgte premierminister Benjamin Netanyahu at kvittere ved at takke Erdogan for hans engagement og venskabelig bidrag til ”Israel”. (Haaretz, 3/12 2010)

Denne forræder (Erdogan), der af nogle muslimer er blevet kaldt for ”vore dages Salahu-deen”, valgte hverken at sende soldater eller missiler mod Haifa. Han nøjedes heller ikke med at smide benzin på den skovbranden. Han valgte ikke en gang at sende våben eller forsyninger til muslimerne i Palæstina! Men denne såkaldte ”Salahu-deen” valgte endda at komme denne forbryderiske ”Israel” til undsætning.

Dette uudslukkelige kærlighedsforhold mellem Erdogan og islams fjender kan på ingen måder sammenlignes med Salahu-deen al-Ayyubis forhold til korsfarerne. Det ene er et standpunkt af forræderi og skam, mens det andet var et standpunkt af loyalitet og jihad.

Erdogans forhold til jøderne, minder snarere om hykleren Abdullah bin Ubai’s forhold til jøderne under profetens aleyhi as-saalam tid. Et kærlighedsforhold som Koranen betegner som et broderskab, som i sidste ende kun medførte hans egen afsløring, ydmygelse og fortrydelse:

أَلَمْ تَرَ إِلَى ٱلَّذِينَ نَافَقُواْ يَقُولُونَ لإِخْوَانِهِمُ ٱلَّذِينَ كَفَرُواْ مِنْ أَهْلِ ٱلْكِتَابِ لَئِنْ أُخْرِجْتُمْ لَنَخْرُجَنَّ مَعَكُمْ وَلاَ نُطِيعُ فيكُمْ أَحَداً أَبَداً وَإِن قُوتِلْتُمْ لَنَنصُرَنَّكُمْ وَٱللَّهُ يَشْهَدُ إِنَّهُمْ لَكَاذِبُونَ (11) لَئِنْ أُخْرِجُواْ لاَ يَخْرُجُونَ مَعَهُمْ وَلَئِن قُوتِلُواْ لاَ يَنصُرُونَهُمْ وَلَئِن نَّصَرُوهُمْ لَيُوَلُّنَّ ٱلأَدْبَارَ ثُمَّ لاَ يُنصَرُونَ (12)

Har du ikke set hyklerne, der siger til deres vantro brødre fra Bogens Folk (jøderne): ”Hvis I bliver uddrevet, drager vi ud med jer. Og vi vil aldrig nogensinde adlyde nogen imod jer. Og hvis I angribes vil vi støtte jer.” Men Allah er Vidne om, at de er løgnere. Hvis de uddrives, vil de ikke drage ud med dem, og hvis de angribes vil de ikke støtte dem. Og selv hvis de støttede dem, så vil de stikke af, hvorefter de ikke vil være sejrrige.” (al-Hashr 59:11-12)