Synspunkter



Besættelsen af Irak er langtfra afsluttet

"De sidste amerikanske kamptropper forlader Irak og dermed er syv og et halvt års aktive kamphandlinger i landet slut for USA's vedkommende." skrev Berlingske Tidende torsdag den 19. august 2010.

Vestlige massemedier viste stolt videooptagelser af amerikanske kamptropper krydse grænsen indtrædende jorden i Kuwait. Videooptagelserne og det faktum at amerikanske soldater nu havde passeret grænsen skabte en eller anden form for eufori i atmosfæren, fordi nu var jo krigen langt om længe overstået? P.J. Crowley, talsmand for det amerikanske udenrigsministerium sagde til NBC News: ”Vi afslutter krigen...”

De irakiske medier blandt andre har tidligere debatteret en mulig tilbagetrækning fra Irak ved at sætte dato på. De selvsamme medier har også hævdet at den irakiske stat efter en tilbagetrækning vil være en uafhængig fri stat som alle andre og at enhver beslutning der vedtages i Irak vil blive truffet af en suveræn regering samt at amerikanernes indflydelse vil dale efter en mulig tilbagetrækning.

Men nu er det jo således at tesen om at amerikanernes tilstedeværelse i Irak, ment som et begrænset ophold, er falskt og vildledende. Amerikanernes historik har bl.a. vist hvad amerikanerne konkret forstår ved ”tilbagetrækning af kamptropper.”

Da Korea-krigen eller retter sagt stormagternes kamp mellem USA og det daværende Sovjet fik en ”ende” tilbagetrak USA sine soldater ud af Korea officielt set i året 1953.  Men i 57 år har USA kæmpet mod dens fjender bl.a. via Sydkorea. Derfor er det ikke underligt at USA på nuværende tidspunkt har og vedbliver med at fastholde sine soldater (25.000) i Sydkorea og fortsætter sin indflydelse bl.a. via deres militærinstallationer i Sydkorea selv om krigen officielt set sluttede for 57 år siden. Det skyldes at et af amerikanernes mål er at styrke sin tilstedeværelse i regionen og konsolidere sig der for at gøre landene i regionen afhængige af amerikansk støtte. Dette vil sikre, at USA er i stand til at udnytte dem (i kampen mod den russiske bjørn og regionalmagten Kina) især fordi USA har en stor militær tilstedeværelse i regionen med en styrke på omkring 250.000.

Ser man derfor på den nuværende situation i Irak er historien i gang med at gentage sig. Amerikanerne har på nuværende tidspunkt 94 baser rundt omkring i Irak og intet tyder på at man skærer ned, faktisk så viser det modsatte sig. Amerikanerne har investeret i byggeriet af yderligere fem store baser – to af dem i det nordlige Irak i det kurdiske område og prisen er i følge Fox News budgetteret omkring 100 millioner dollars. Og nu hvor USA stolt har sendt nogle kampsoldater ud af Irak, så har embedsmænd fra Obama administrationen belejligt åbnede op for nye detaljer i planen for Irak. USA planlægger at fordoble eller flerdoble brugen af private lejesoldater, op til så mange som 7.000.

Det vil heller ikke være tilfældet at kamp på slagmarken vil ende, og tropperne vil stoppe med at engagere sig på slagmarken. Tværtimod har den amerikanske administration besluttet at omdefinere de 50.000 kamptropper, der stadig vil være i Irak, og stadig engagerer sig i kamp, som en ”transnationale styrke”. Det er også sådan at selvom antallet af amerikanske soldater i Irak er faldet siden Obama tiltrådte - hvis vi skal tro for pålydende- så ligger volden stadigvæk og ulmer på overfladen, hvorfor det er usandsynligt at USA's rolle i Irak på nogen som helst måde er slut. Dette viser uden tvivl at amerikanerne tog til i Irak for at blive der. P.J. Crowley, talsmand for det amerikanske udenrigsministerium siger: ”Det sidste, vi ønsker, er at være nødt til at sende soldater tilbage til Irak” og Crowley indrømmer, at USA ikke forlader landet.”Vi afslutter ikke vores involvering i Irak. Vi har vigtigt arbejde at udføre. Dette er en overgang. Det er ikke afslutningen på noget som helst” siger talsmanden.

Besættelsen i Irak er en del af en større politisk strategi tegnet for hele Golfen og som amerikanske administrationer har arbejdet for siden Nixon-doktrinen fra 1969. Ifølge forskeren Michael Klare ”åbnede doktrinen for sluserne” til amerikansk militær støtte i den Persiske Golf, og var med til at sætte scenen for Carter-doktrinen, og den efterfølgende direkte involvering i Golfkrigen og Irak krigen.

Irak er derfor mere vital end indrømmet for den amerikanerne plan for et helt ny Mellemøsten, der har til hensigt at erstatte det franske og britiske landkort som blev tegnet med Sykes – Picot aftalen. I den sammenhæng er Irak en strategisk perle på snoren i den blodige kamp for at sikre amerikansk indflydelse og militærtilstedeværelse i resten af Mellemøsten. En sådan perle smider man ikke bare væk når man først er i besiddelse af den!