Oversvømmelserne i Pakistan udnyttes af Verdensbanken

Dette er virkeligheden af den naturkatastrofe Pakistan endnu engang er blevet ramt af. I denne ånd har Verdensbanken indgået en aftale med Pakistan om et 900 millioner dollars lån og har erklæret at de økonomiske konsekvenser for landets økonomi ventes at være "enorme".

Finansieringen af det 900 millioner dollars lån kommer fra Den Internationale Udviklingssammenslutning, Verdensbankens arm for lavindkomstlande. Den erklærede: "Den pakistanske regering har anmodet om omkring 900 millioner dollars af den finansielle støtte fra Verdensbanken, som vi har forpligtet os til at levere."

Pakistan fik flere løfter tirsdag midt i deres bekymring for, at pengene ikke kommer igennem hurtigt nok. FN lancerede i sidste uge en umiddelbar appel om 460 millioner dollars til at dække de næste 90 dage og FN-chef Ban Ki-moon besøgte Pakistan i weekenden og opfordrede verden til hurtigt at gennemfører deres bistands løfter. Statslige medier i Saudi-Arabien sagde tirsdag at landet havde rejst 20.5 millioner dollars i støtte fra den første dag i en national kampagne for den pakistanske oversvømmelse. Japan gav også sit løfte om en ekstra 10 millioner dollars i nødhjælp og Australien lovede 21.6 millioner dollars ekstra.

Økonomiske redningspakker eller økonomiske indsprøjtninger er den slaviske metode som vestlige stater anvender når sådanne naturkatastrofer finder sted. Omtalte metode blev taget i anvendelse da Haiti senest blev ramt af et alvorligt jordskælv. Pakistan oplevede det samme i 2005. Asien oplevede ligeledes selvsamme under tsunamien i 2004. Man kan stille sig selv det spørgsmål; hvilken rolle har redningspakkerne, når de i praksis har været ude af stand til at komme problemerne til livs både på kort og langt sigt?

Svarene er simple:

1.       Verdensbankens formål er at yde langvarige lån til nationalstater til infrastrukturelle projekter som bygning af dæmninger, motorveje osv. De langvarige lån strækker sig som regel over 10 år eller mere.  Mange mennesker opfatter Verdensbanken på linje med humanitære organisationer. Mange tror naivt, at institutionerne er med til at hjælpe, hvis økonomien er gået ind i en negativ udvikling, (bl.a. i Pakistans tilfælde grundet oversvømmelserne,); intet er mere forkert. Verdensbanken er en profitsøgende organisation og er en engageret aktør i kampen om profit. Da Pakistan tilbage i 2006 led under de høje gas priser, indgik det korrupte pakistanske regime og Verdensbanken en aftale om at fiksere en i forvejen prisstigning med yderlige 10 %. Ikke nok med det forpligtede Pakistan sig til at købe olie/gas fra udenlandske selskaber til en højere pris, end den der produceres i Pakistan. Dermed efterlod regimet i Pakistan, ummah i de kolonialistiske klør og tvang de helt svage til (bogstavelig talt) at spise skrald fra lossepladser.

2.       Det politiske establishment i Pakistan med Zardari i spidsen har ikke lagt skjul på deres forræderier og svigt af denne ummah. Politik for dem er ikke den praktiske varetagelse af ummahs tilværelse i almindelighed og i særdeleshed ikke når det gælder naturkatastrofer. Politik for dem er den fulde varetagelse af de amerikanske interesser i regionen. Swat-operationerne og den pakistanske hærs inddragelses i amerikanernes krig imod muslimerne i Afghanistan. Overladning af de økonomiske strukturelle projekter og den fulde styring af landets økonomi til Verdensbankens og IMF’s administration. Forbud og fængsling af medlemmer af islamiske politiske bevægelser der afslører den ”Amerikanske Rajj” i Pakistan og ja listen er lang… Alle disse overstående realiteter vidner for sig selv om hvilke interesser det korrupte regime tilgodeser.

3.       Pakistans økonomiske situation er i forvejen dybt problematisk. Problemet ligger i det faktum, at 10.27 milliarder dollars (28 % af de offentlige udgifter) vil blive udbetalt i år for at afvikle gamle indenlandske og udenlandske lån herunder til Verdensbanken og IMF, hvoraf langt størstedelen er rente. Alene sidste år brugte Pakistan 46 % af sine indtægter på at afvikle gælden. For at sætte tingene lidt i perspektiv så vil hele Pakistans forsvarsbudget i år efter en stigning på 17 % estimeres til 5.2 milliarder dollars. Sundhedsudgifterne vil i år kun ligge på de omkring 285 millioner dollars. Uddannelsesudgifter vil ligge på omkring de 465 millioner dollars, mens de samlet offentlige udgifter ligger på 38.400 millioner dollars. Situationen som det korrupte regime har sat sig i, er selvindlysende dumdristigt; Pakistan låner milliarder af dollars på sprudlende satser og på samme tid afvikler den store beløber på gammel gæld. Institutioner som Verdensbanken og IMF forstår sig på dette problem men alligevel bliver de ved med at give nye lån som en pusher fortsat give en stofmisbruger hans fix. Pakistans enorme rigdom bliver drænet væk hvert år takket være disse såkaldte økonomiske aftaler Pakistans regenter både tidligere og nu, har indgået med disse internationale lånehajer. Faktum er, at disse vestlige drevne institutioner er kolonialistiske værktøjer, der anvendes i Vestens favør for at kontrollere økonomien i de fattigere lande som fx Pakistan. Det skal heller ikke være nogen overraskelse, at Asif Zardari ”rygtes” som at have en anslået formue på 1,5 milliarder dollars som udmærker ham som den ottende rigeste regent i verden.

4.       Det politiske establishment i Pakistan har intet lært fra tidligere naturkatastrofer som tidligere har efterladt den pakistanske befolkning i ruiner og ødelæggelse. Til en sådan grad at ofrene for jordskælvet i 2005, til den dag i dag stadigvæk er uden tag over hovedet og stadigvæk skriger på hjælp. Ingen infrastrukturelle projekter er blevet til for at forhindre de skadelige resultater af en naturkatastrofe. Derfor kan vi kun forvente at hvis en sådan situation endnu engang skulle ramme Pakistan i fremtiden, har dette skrevet synspunkt kun brug for en opdatering.

Men med Allahs taala billigelse bliver der ikke behov for dette. Det er på tide at indse, at Pakistans økonomiske fiasko og regimets ligegyldighed for de implicerede fra katastrofen i sagens natur er forbundet med landets politiske system, der tillader vestlig indblanding.

Løsningen kræver at Pakistans nuværende internationale forhold til Vesten stoppes, så den grusomme udnyttelse fra både Verdensbanken og IMF får en ende. Dette kan kun opnås med en ny vision, hvor regenten er parat til at gå i kamp for vitale interesser, selv om det betyder at Vesten vil forsøge at modsætte sig med de værste tænkelige midler. Denne regent skal gennemføre nye politikker, der er gearet til masse industrialisering, producere det nødvendige interne forbrug, udvikle landbrugs ressourcer, tilskynde til nye virksomheder og ved at søge nye eksportmarkeder m.m. Denne regent vil gøre brug af alle tilgængelige resurser for at forbygge naturkatastrofer, det vil med andre ord sige at bygge dæmninger, at jordskælvssikre ejendomme og at have tilstrækkelige af fødevarelagere m.m. Denne vision kan kun opnås med en ny politisk løsning, hvor Islam er kilden for livet, samfundet og staten.