Synspunkter



Egyptens hvedeproblem er politisk

Egypten er et af de lande i Afrika der langs den smalle strimmel, besidder en yderst frugtbar og ideel landbrugsjord langs Nilen. Trods denne velkendte kendsgerning har landet været ude af stand til at brødføde sig selv.

Det egyptiske regime og dets embedsmænd har derfor sat Egypten på toppen af listen som verdenens største hvede importører. I stedet for at fokusere på produktionen af hvede, som er den vigtigste fødevare for muslimerne i Egypten, så har den egyptiske landbrugspolitik, - hvis det kan kaldes en politik - valgt at fokusere på andre afgrøder af mindre betydning.

Egyptens Generelle Autoritet for efterspørgsel af Råvarer (GASC) køber i øjeblikket gennemsnitligt omkring 8 millioner tons hvede årligt til produktion af subsidieret brød.

Et gennemsnit på to til tre millioner tons er købt fra indenlandsk marked, mens fem til seks millioner er importeret fra udlandet, lyder det fra en erklæring for ministeriet for handel og industri.

Denne udvikling inden for det egyptiske landbrug, har konsekvent øget størrelsen på underskuddet i budgettet med yderligere 120 milliarder egyptiske pund (21.1 milliarder dollars). Desuden vil udviklingen også øge størrelsen på den offentlige gæld med hele 173 milliarder egyptiske pund (30,4 milliarder dollars), svarende til cirka 63 % af de offentlige indtægter i budgettet.

At Egypten er røget så langt ud, skyldes både det egyptiske regimes uvilje til at varetage befolkningen og manglen på en effektiv landbrugspolitik. Regimets situation skyldes hverken manglen på resurser eller landbrugsarbejder, men skyldes et simpel faktum som kan koges ned til, den afhængighedspolitik som tvinger Egypten til at underordne sig USA.

Egypten var forud for adskillelsen fra den islamiske stat den største kilde og producent af hvede i regionen, og Egypten var selvforsynende og eksporterede også hvede til verdenen. Alene denne kendsgerning er et tilstrækkeligt bevis på Egyptens evne til at producere landbrug og være uafhængig af import fra fremmede lande, der bruger hveden som et middel for at presse Egypten politisk, så det egyptiske regime tvinges til underkastelse og overgivelse til dem.

Problemet i Egypten, er ikke bundet til landbrug, vandresurser eller dyrkbar jord, men er bundet til et politisk problem som det siddende egyptiske regime, ledet af USA, pådutter Egypten via Den Internationale Valutafond og Verdensbanken.

Egypten har behov for en omfattende landbrugsstrategi som befrier landet fra dets lænker fra koloniale metoder for at ændre landbruget radikalt. Derefter skal der fokuseres på dyrkning af strategiske varer, der opfylder kravene om fødevaresikkerhed, ikke kun for muslimerne bosat i Egypten men for hele den muslimske verden. Men førend landbruget kan ændres radikalt, skal der en politisk ændring til der ændrer der egyptiske regime og politiske system. Således vil Egyptens islamiske historiske prestige, værdighed og rigdom sætte tingene i perspektiv for Egypten og resten af den muslimske verden igen.