Bærer al-Shabab skylden for hungersnøden?

Danske medier er i hvert fald ikke været i tvivl. Den somaliske al-Shabab bevægelse, som kaldes for en terrororganisation, er angiveligt både årsagen til hungersnøden i Somalia, og årsagen til at nødhjælpen ikke er nået frem.

Spørger man imidlertid andre kilder, der rent faktisk får deres informationer fra Somalia og ikke fra neokonservative amerikanske nyhedsbureauer, så får man et andet svar. Menneskerettighedsorganisationen, Human Rights Watch (HRW), der faktisk befinder sig i Somalia, udgav for få dage siden en rapport på 58 sider med titlen ”You Don’t Know Who to Blame – War Crimes in Somalia”.

I rapporten konstaterer Human Rights Watch, at det ikke er al-Shabab bevægelsen, der bærer ansvaret for hungersnøden og den manglende nødhjælp, men derimod den vestligt støttede somaliske regering og de ”fredsbevarende” Afrikansk Union-styrker, som rapporten anklager for at begå krigsforbrydelser mod den somaliske befolkning.

Endvidere fastslår rapporten, at hungersnøden er et direkte resultat af den borgerkrig, som Vesten - med USA i spidsen - har finansieret. En borgerkrig, hvor USA endda direkte har været involveret med droneangreb og flyangreb mod angivelige ”al-Qaeda mål”. Samtidigt har flere nødhjælpsorganisationer såsom UNICEF advaret i et helt år om, at denne hungersnød var på vej, men Vesten var bare ikke interesseret.

Rapporten nævner dog, at der findes vidneberetninger om, at al-Shabab også har begået krigsforbrydelser, men at disse slet ikke proportionelt passer til det billede af situationen, som medierne har skabt. Al-Shabab bevægelsen befandt sig derudover kun i den sydlige del af Mogadishu, mens den nordlige del (som kontrolleres af den vestligt støttede somaliske regering) aldrig så skyggen af nødhjælp, trods oplysninger om nødhjælpsorganisationer, der har lagre med tonsvis af mad og drikke!  

Tusinder af somaliske flygtninge vandrede hundreder af kilometer gennem ørkenen uden mad og drikke for at nå til nødhjælpslejre i Kenya og Etiopien, hvor al-Shabab bevægelsen absolut ikke befinder sig. Men de fandt intet nødhjælp. Ydermere har al-Shabab bevægelsen for længst forladt selv den sydlige del af Mogadishu efter en offensiv fra de ”fredsbevarende” Afrikansk Union-styrker, men nødhjælpen er heller ikke her nået frem ifølge HRW-rapporten.

Rapporten slutter med en appel til FN om at foretage ”hastige skridt” til at få nødhjælpen sendt til de hundreder af tusinder nødlidende somaliere for at afslutte dette ”menneskelige mareridt”, i stedet for at gemme sag bag anklagerne mod al-Shabab bevægelsen.

Motivet

Det er her, hvor Vestens kynisme for alvor træder frem. Det har nu vist sig, at den kollektive mediestorm mod den somaliske al-Shabab bevægelse havde kolonialistiske motiver. Vesten har gentagne gange i historien vist en urokkelig vilje til at få opfyldt deres kolonialistiske ambitioner, selv hvis det skulle medføre fatale konsekvenser for uskyldige mennesker.  

FN’s sikkerhedsråd afholdte i dag et møde, hvori det blev besluttet, at der i perioden mellem fjerde og sjette september skal fastsættes en plan til at styrke den somaliske regerings indflydelse i Somalia i det kommende år. Med andre ord: en plan, der en gang for alle skal udslette al-Shabab bevægelsens indflydelse og tilstedeværelse i Somalia.

Her er der tale om den somaliske regering, der ikke er blevet valgt af folket, men blev udpeget af Sikkerhedsrådet under en FN-konference i Nairobi flere år tilbage. Den samme regering, der red på de etiopiske kampvogne under Etiopiens besættelse af Somalia og som siden har fået officiel støtte fra den amerikanske administration. Den samme regering, som Human Rights Watch beskylder for at begå drab på civile, samt voldtægt af uskyldige somaliske kvinder og børn.  

Er det denne skinnende retfærdighed og legitimitet, der lyser ud af den somaliske regering, som tiltrækker Sikkerhedsrådets opbakning eller er det det faktum, at den somaliske regering er afhængig af vestlig støtte og dermed totalt bundet af vestens beslutninger og diktater?

USA har tidligere vist dens iver efter indflydelse i Afrikas Horn, som er et af de mest strategisk vigtige områder i verden. Det så man bl.a. for fem år siden, da de somaliske krigsherrer, som den gang styrede Somalia, flygtede ud af landet i amerikanske krigsskibe efter en offensiv fra den somaliske befolkning, der den gang var repræsenteret i De Islamiske Domstole. Det var de samme krigsherrer, som mange menneskerettighedsorganisationer havde beskyldt for at have begået hundredvis af krigsforbrydelser.

”Et amerikansk krigsskib har samlet to somaliske krigsherrer op, mens en tredje krigsherre besluttede at slutte sig til de nye islamiske herskere i Somalias hovedstad, Mogadishu, oplyser embedsmænd i byen. Krigsherrernes militser blev tvunget ud af Mogadishu tidligere i denne måned af de islamiske styrker, og lørdag gav lederne endeligt op og flygtede”. Ritzau 17/6 2006

Somalia kan kun beskyttes fra kolonialismens kynisme gennem en forenet islamisk stat. Sult og borgerkrig har altid gået hånd i hånd i Somalia netop fordi sulten ikke skyldes Somalias mangel på afgrøder, men derimod Somalias mangel på et stærkt og selvstændigt politisk styre, der beskytter landet fra kolonialistiske værktøjer, såsom den Afrikanske Union, krigsherrerne og den forbryderiske somaliske regering.