O muslimer i Syrien! Vær et eksempel på regionens forandring ved at oprette Khilafah Rashidah

Den 27. marts 2008 påførte fængselsledelsen af Sednaya-fængslet nogle af fangerne en grusom form for tortur, hvor de blev ”kæmmet med jernkroge mellem kød og knogler”. De torturerede fanger, der hovedsagelig var islamister, kaldte på Allahs hjælp mod denne uudholdelige grusomhed. Deres nødskrig nåede de andre fanger, der blev rasende og begyndte at hæve deres stemmer med takbir. Fangerne fra nogle af cellerne undslap derefter, og et flere dage langt fængselsoprør brød ud, hvorefter fangevogterne genvandt kontrollen og påførte de protesterende forskellige former for uudholdelig tortur.

Den 5. juli 2008 inspicerede en bevæbnet militærpolitienhed cellerne i Sednaya-fængslet, hvor den skændede den hellige Koran, ydmygede dem med skæg, angreb fangerne med prygl og fornærmelser og påførte dem fysiske skader. Denne undertrykkelse affødte en civil ulydighed, der brød ud på forskellige etager og i forskellige celler. Fangerne tog fængslets tilstedeværende militærpersoner og officerer til fange, beslaglagde deres mobiltelefoner og kontaktede deres familier, medier og menneskerettighedsorganisationer ude i verden. Dette fik dog ikke den ønskede medierespons, hvilket fik regimet til at føle sig tryg ved den internationale, og særligt den amerikanske, opbakning til regimet. Regimet forsøgte at absorbere disse begivenheder ved at sende tropper til fængslet for at stoppe oprøret med magt, men fangerne var i stand til at tage omkring 1100 militærpersoner, herunder officerer og underofficerer, som gidsler. Efter at staten var ude af stand til at få kontrol over situationen som planlagt, tyede staten til forhandlinger, der fortsatte i næsten seks måneder, hvor der var yderligere forsøg på at storme fængslet med magt, men som også mislykkedes. 

I sidste ende formåede staten at løse problemet gennem falske løfter. Staten lovede ikke at straffe fangerne, at løslade de fanger, som havde afsonet deres dom, at behandle fangerne på en mere human måde og at fremskynde retssagerne for dem, der var dømt under militær undtagelsestilstand. Fangerne fik løfter fra præsidentens repræsentanter efter at have nægtet at forhandle med militærpersoner. Repræsentanterne lovede fangerne, at ingen ville blive stillet til regnskab eller straffet for begivenhederne, og placerede skylden på generalmajor Nu’man al-Khatib og oberst Ali Khairibek, fængselsdirektøren, samt en række officerer. Familierne til deindsatte forsøgte til tider at holde fredelige protester, såsom at forsamle sig uden for indenrigsministeriet eller at nærme sig fængslet, men de blev forhindret med en brutalitet, der lukkede munden på dem alle, alt imens de var tilskuere til den rædselsvækkende situation, som deres sønner befandt sig i, uden at kunne gøre noget for dem.

Umiddelbart efter aftalen stabiliserede forholdene sig, men i disse dage har regimet brudt sine løfter og er begyndt at sætte de omkring 350 fanger, der deltog i protesterne, på anklagebænken. Indtil videre er kun 24 personer blevet dømt. Fem er blevet dømt til døden, og 19 har fået en fængselsdom på livstid. De øvrige ventes at få lignende domme, hvor den mindste straf er 12 år. Ud over dette, så vansmægter fangerne nu i jernpansrede celler (jernbure), og fængslet er blevet fyldt med skjulte overvågningskameraer og aflytningsudstyr. 

Fangerne ser ikke dagslyset længere eller kommer ud for at få frisk luft, og deres helbredstilstand står meget dårligt til. Lækkede nyheder beretter om fanger, som lider under alvorlige sygdomme. Det underlige er, at ingen medier eller menneskerettigheds-organisationer rapporterer om udviklingen i og niveauet af denne tragedie.

Dette er et udsnit af den praksis, som begås af dette destruktive regime, som ikke holder sig tilbage fra de mest grusomme umenneskelige ugerninger mod sit eget folk i og uden for fængslerne.

 Dette regime opfører sig stadig, som om det vil forblive på magten for evigt: Det anholder, torturerer og fængsler … uden betragtning til, at det vil blive holdt ansvarlig for sine ugerninger, og at det snart vil falde, insha‘ Allah. Tror dette fordærvede regime, at de tavse stemmer er tilfredse med regimets ugerninger?! Dette regime opfører sig, som om intet sker omkring det eller vil ramme det. Syriens herskere har formået at gøre det syriske regime til et sikkerhedssystem par excellence i undertrykkelse og uretfærdighed i forhold til de øvrige regimer i regionen. Regimet har skrevet sin historie med sine sønners blod, mens regimets historie med sin fjende udgøres af fred og at sikre grænserne til jøderne, som enddaetablerer resorts til sig selv på Golan-højderne! 

Det syriske regime tror, at det er forsikret mod forandring, og måske bliver denne tro regimets død. Forandringen rykker frem mod regimet og har et islamisk udgangspunkt. Den ønskede forandring ligger alene i Allahs hænder, og ingen kan stoppe den, og dette døende regime vil hverken kunne modstå eller modvirke denne forandring. Denne forandring er på vej, insha‘ Allah (سبحانه وتعالى), og vil forvandle Syrien til et islamisk land, hvor Sendebuddets (saws) profetier om Levanten og dens befolkning vil gå i opfyldelse. Ahmad og Ibn Hibban berettede fra Mu’awiyah, som sagde: Allahs Sendebud, må Allah velsigne ham og skænke ham fred, sagde: Hvis Levantens folk bliver fordærvet, så vil der intet godt være [tilbage] i dem. En fraktion fra min ummah vil fortsætte med at være støttet. De skades ikke af dem, der forråder dem, indtil Timen oprinder.”

O muslimer! 

Dette regime opfører sig som en fjende, og ikke som en værge, over for jer, så tag derfor dette regime som fjende. Allah (سبحانه وتعالى) har placeret styret i Islam i muslimernes hænder, så de kan styre ifølge Allahs åbenbaring. Regenten i Syrien er ligesom og endda værre end de øvrige regenter i muslimernes lande, fordi han med tvang har tilranet sig magten: Han forhindrer og bekriger Islams styre og har taget styret fra muslimerne gennem tvang og arv, men indhyllet i valgsvindel, og han bruger endda styret imod jer gennem sine sikkerhedsapparater. Han tillægger jer ikke den mindste vægt og mener, at han kun kan beskytte sig selv mod jer ved at true, skræmme, ydmyge og fængsle jeres sønner og udstede sikkerhedsdomme, ikke domstolsafgørelser, som leveres til dommeren, der lader dommen passere, som om han blot var dørvogter. 

O muslimer i Syrien!

Allahs ret over jer er, at I etablerer Islam i jeres liv – at I etablerer styret med Allahs åbenbaring – så jeres liv stabiliserer sig omkring Allahs befaling, og så I virkelig slipper af med tyrannernes undertrykkelse. Frelsen ligger ikke kun i at gøre en ende på dette døende regime eller i at indsætte en regent, der styrer samme styresystem, som muslimerne bliver styret med i dag. Frelsen ligger kun i oprettelsen af Khilafah Rashidah, der vil samle muslimerne i og uden for Syrien, så Syrien bliver kernen for denne Khilafah-stat, som vil tage vare om muslimerne og ikke-muslimerne med det rigtige, retfærdige og menneskelige islamiske system, fordi det er fra Herren af alle verdener. 

O brødre blandt officererne i den syriske hær! 

Ethvert element i det herskende regime er fremmed og fjendsk for den islamiske ummah og gør jer til undertrykkelsesredskaberi regimets undertrykkende hånd. Det er Allahs ret over jer, at I er Hans støtter (ansar) ved at støtte Hans deen. Vi ved, at der blandt jer er oprigtige mu’minin, der indvendigt brænder på grund af disse omstændigheder, og som higer efter forandring, og som såres af det, som sårer deres folk, og som smertes af regimets forbrydelser mod deres folk, og som ønsker at slippe af med regimet. Vi henvender os til disse personer med følgende ord: Gør fælles sag og træd frem som én samlet række, og fjern regenten fra magten og overdrag den til de oprigtige og bevidste blandt jeres folk, der er i stand til at etablere styret med Allahs åbenbaring og Khilafah Rashidah, som de har arbejdet på at oprette, siden de rejste sig, uden at vige det mindste fra Allahs befaling herom.

O muslimer! 

Vi i Hizb ut-Tahrir i Syrien erklærer, at vi er parate til at påtage os dette ansvar og lede ummah på retsindig vis, hvilket vil gøre himlens og jordens beboere tilfredse med os og jer i dette spørgsmål.Vi siger dette med oprigtighed. Vi fornemmer Khilafahs duftende brise, og tiden for løftet om Allahs sejr har nærmet sig. Hvis Syrien bliver udgangspunktet for Khilafah, og kun Allah ved, hvad der vil ske, så vil det være en ære uden lige for jer.

الذين إن مكناهم في الأرض أقاموا الصلاة وآتوا الزكاة وأمروا بالمعروف ونهوا عن المنكر ولله عاقبة الأمور

Dem, som, hvis Vi giver dem magt på jorden, vil opretholde salah, betale zakat, påbyde ma’ruf (det rette) og forbyde munkar (det slette). Sagernes udfald ligger hos Allah. [OQM. Al-Hajj 22: 41]