Med Allahs tilladelse og gavmildhed, nærmer vi os den velsignede Ramadan-måned for år 1445 efter Hijrah.

I den forbindelse, oplever vi igen i år diskussioner blandt muslimer om, hvorvidt Ramadans begyndelse på forhånd kan bestemmes ved hjælp af astronomiske beregninger, og hvad den korrekte tilgang til dette spørgsmål er.

Nogle muslimske organisationer i Danmark har valgt at følge astronomiske beregninger og nævner i denne sammenhæng bestemte hensyn som bevæggrund for dette, mens en række andre har afvist dette og fastholder, at månedens begyndelse, i det shariamæssige udgangspunkt, skal bekræftes ved synet af nymånen med det menneskelige øje.

Dels er dette spørgsmål et vigtigt fælles anliggende for muslimer, overalt i verden, og dels indeholder den eksisterende diskussion et aspekt, som vedrører den grundlæggende tilgang til at fortolke og efterleve islams ahkam (love), særligt for muslimer, der lever i vesten. Derfor finder vi, Hizb ut Tahrir Danmark, det nødvendigt at klargøre følgende:

For det første, afhænger påbegyndelsen af fasten i Ramadan alene af synet af månen, ifølge de shariamæssige beviser, der er relateret til emnet, heriblandt hadith’en, hvori Profeten ﷺudtalte:

«صُومُوا لِرُؤْيَتِهِ وَأَفْطِرُوا لِرُؤْيَتِهِ، فَإِنْ غُبِّيَ عَلَيْكُمْ فَأَكْمِلُوا عِدَّةَ شَعْبَانَ ثَلاَثِينَ»

”Fast ved synet af den (månen) og bryd jeres faste ved synet af den, men hvis den er skjult for jer, så fuldkommengør Sha’ban med 30 dage.” [Bukhari]

For det andet er dette spørgsmål definitivt et tilbedelsesanliggende, som er bundet direkte af lovteksterne, og udtages af deres ordlyd (tawqifiyyah). Muslimer skal tage stilling til sådanne juridiske spørgsmål ud fra, hvad de islamiske tekster fra al-Qur’an og Profetens sunnah ﷺleder til, samt bevisernes styrke, og må ikke på nogen måde lade de herskende omstændigheder, bekvemmelighedsmæssige hensyn eller mulige praktiske fordele afgøre, hvilken holdning, der følges og kaldes til. Det er heller ikke et spørgsmål, hvori hverken logiske, rationelle eller videnskabelige betragtninger kan bruges som bevis, da disse ikke kan bekræfte sharias dom.

For det tredje hævdes det, at anvisningen om, at Ramadans begyndelse bestemmes ved synet af månen, skulle være forbundet med en ’illah (shariamæssig begrundelse), og at det derfor ikke er nødvendigt at følge synet af nymånen, men tilstrækkeligt at opnå en viden om, at nymånen er til stede. Dette er en ukorrekt påstand, idet der ikke findes nogen tekstuel ’illah, hverken direkte eller indirekte, i nogen af de autentiske udtalelser fra Profeten ﷺom synet af nymånen som metode, og heller ikke i andre beviser relateret til emnet.

Det er også fejlagtigt at hævde, at synet af nymånen som fremgangsmåde er bundet til muligheden for faktisk at kunne se nymånen med øjet; og at astronomiske beregninger derfor kan anvendes til at bestemme Ramadans begyndelse eller afslutning, når det ikke er muligt at se nymånen. Der er intet tekstuelt belæg for dette, og ifald det ikke er muligt at se nymånen ved udgangen af måneden, har Profetens hadith ﷺ allerede givet løsningen:

…«فَإِنْ غُبِّيَ عَلَيْكُمْ فَأَكْمِلُوا عِدَّةَ شَعْبَانَ ثَلاَثِينَ»

”… hvis den er skjult for jer, så fuldkommengør Sha’ban med 30 dage.”[Bukhari]

For det fjerde: Selvom astronomiske beregninger kan være ganske nøjagtige, handler sagen slet ikke om at bekræfte et astronomisk fænomen i videnskabelig forstand. At fastslå Ramadans begyndelse eller afslutning, kræver ikke, at der opnås ”videnskabelig sikkerhed” for nymånens fødsel. Der er ikke shariamæssigt belæg for at påbegynde eller afslutte fasten baseret på, hvornår månen fødes, men derimod skal det være alt efter, om den bliver set. Sådan befalede Sendebuddet ﷺi ovennævnte hadith.

Følgelig, kan Ramadans nymåne være til stede, men være dækket af skyer, så den ikke kan ses med øjet. I så fald skal vi altså fuldkommengøre de 30 dage af Sha’ban-måneden.

Vi, Hizb ut Tahrir i Danmark, ønsker derfor, af kærlighed til vores Deen og varetagelse af dens sharia, at gøre opmærksom på, at Ramadans begyndelse alene må bestemmes ved den af shariateksterne beskrevne metode (synet) og ikke ved brug af astronomiske beregninger.

For det femte, kære muslimer, er der et dybere aspekt af den aktuelle diskussion om, hvordan Ramadans begyndelse fastsættes, som bevæger sig ud over det rent juridiske, og det er faktisk en endnu mere alvorlig sag, som har betydning for hele tilgangen til vores Islam.

For de, blandt muslimerne, der har valgt at følge astronomiske beregninger i stedet for synet af månen, begrunder dette med, at vi lever i et ikke-muslimsk samfund, hvor islamisk praksis mødes af meget lille eller ingen forståelse. Det fremhæves, at det skulle være mere passende for muslimer i vesten at følge beregningsmetoden, af rent praktiske grunde og af bekvemmelighedsmæssige årsager. Dernæst, eller samtidigt, henvises der til meget svage fortolkninger af tekster eller visse lærdes holdninger for at legitimere den allerede indtaget holdning om at bruge astronomiske beregninger; og der tilføjes irrelevante ikke-argumenter, såsom at der ikke findes en modsætning mellem Islam og videnskab…

Her er vi nødsaget til at advare om, at det er en problematisk tilgang til den islamiske sharia, når den praktiske gavn, eller forestillede gavn, og de gældende omstændigheder, herunder det herskende system, bliver definerende for, hvilken holdning man vælger, selv inden for ’ibadat (tilbedelsesanliggender).

Med en sådan tilgang, kan man komme til at sætte sig på en farlig glidebane hen imod tilpasning af Islam til en samfundsorden, som overhovedet ikke respekterer Islam, men derimod bekæmper Islam og tilsigter at assimilere muslimerne, hvilket en tilpasningstendens vil passe ind i.

Selvom muslimer som udgangspunkt ikke ønsker det, vil hensynet til det eksisterende, sekulære system i fiqh-diskussioner, ud fra en minoritetstankegang, hvad enten det er direkte eller indirekte, føre til en gradvis tilpasning af Islam til vestens uislamiske system, kultur og omstændigheder. Det vil derved komme til at påvirke selve tilgangen til at forstå og efterleve Islam, hvorfor vi kraftigt må advare mod, at der åbnes op for denne form for argumentation i shariamæssige spørgsmål.

Kære muslimer,

I fællesskab ser vi frem til den snarligt kommende Ramadan, som vil begynde for alverdens muslimer, så snart en korrekt observation af nymånen er bekræftet, et hvilket som helst sted på jorden, fra 29. Sha’ban, med Allahs vilje.

Vi beder Allah (swt) om endnu engang at lade os opleve den velsignede Ramadan, og med den også bringe lettelse og sejr til den islamiske ummah. Ligesom vi beder Allah om at lade denne være den sidste Ramadan uden en retskaffen Khilafah.

Dermed minder vi slutteligt om, kære muslimer, at den tilbagevendende forvirring omkring, hvornår Ramadan begynder, og hvornår der skal fejres Eid, kan føres tilbage til et århundrede langt fravær af et islamisk styre, med en legitim islamisk autoritet, som organiserer den islamiske ummahs affærer og ligeledes har myndigheden til at varetage de fælles tilbedelsesanliggender samt træffe bindende beslutninger derom for alle muslimer i verden.

لِمِثْلِ هَٰذَا فَلْيَعْمَلِ الْعَامِلُونَ

For noget som dette, skal de arbejdende arbejde[As-Saffat: 61]