Politiske reaktioner på Hizb ut Tahrirs islamiske standpunkt stadfæster demokratiets fallit

D. 7. oktober 2022 udkom Hizb ut Tahrir Danmark med en løbeseddel under titlen ”Kære muslimer - Det kriseramte demokrati strider imod jeres Islam. Tag ikke del i det ubetydelige valgritual!”. Udover at påpege den åbenlyse modsætning mellem Islam og demokratiet, indeholder løbesedlen, som er omdelt i en række af landets byer, flere substantielle kritikpunkter af det sekulære demokrati, herunder at:

- Demokratiet i praksis er et flertalstyranni mod muslimske befolkningsgrupper i Europa, hvor det i en dansk kontekst i dag er soleklart, at muslimer vil blive underlagt yderligere politisk pres og hetz, uanset udfaldet af det forestående folketingsvalg.

- Demokratiet lider af en global mistillidskrise. Også i Danmark, vågner flere og flere borgere op til den virkelighed, at demokratiet er en glasur, som skal dække over det underliggende kapitalistiske elitevælde. Myten om reel medbestemmelse ved at sætte et kryds hvert fjerde år er døende.

- En del af denne myte er, at valget står mellem at stemme eller at gro fast i sofaen og sætte sig uden for indflydelse. Hizb ut Tahrir har imidlertid alle dage været politisk aktivt i alle verdensdele og samfund, hvor vi arbejder, og vi kalder muslimer til det samme: At være aktivt engagerede i samfundet – politisk, kulturelt, uddannelses- og erhvervsmæssigt – på islamiske præmisser.

I en række avisartikler samt radio- og TV-indslag har politikere på tværs af fløje og partier reageret på vores budskab. Forventeligt dæmoniserende reaktioner fra forskellige partiers ordførere har budt på populistiske tilbud om enkeltbilletter til fjerne egne, ønsker om at ”trylle os væk”, løse påstande om demokratiets herligheder samt gentagelser af ovenstående myter. Med andre ord ikke en eneste reflekteret tanke.

Som de har for vane, undlader levebrødspolitikerne helt at forholde sig til den substantielle kritik, og gentager i stedet deres slidte og intetsigende floskler.

Med deres ringe forsvar for demokratiet, bekræfter disse politikere en væsentlig pointe: Ligesom de, trods al deres snak om frihed, indfører særlove og fører systematiske hadkampagner mod islam og muslimer, så er de, trods al deres højsang om demokratiets overlegenhed, ganske blottede for egentlige argumenter.

De bekræfter ydermere, at de intet har at byde muslimer, som ønsker åbent at holde fast i de islamiske værdier, andet end fordømmelse, foragt og krav om troskab til det skrantende demokrati.

Vi gentager i denne forbindelse vores appel til alle muslimer: Giv ikke kunstigt åndedræt til et kriseramt system, som modstrider og bekæmper jeres islam! Politikernes iver efter at lokke jer til stemmeboksen handler hverken om medbestemmelse eller udsigt til mindre islamfjendtlighed, men derimod i høj grad om værdimæssigt tilhørsforhold og politisk loyalitet. Vi bør i stedet, som muslimsk fællesskab, styrke vores samfundsengagement med et islamisk udgangspunkt og derved præge den politiske dagsorden samt den offentlige debat og mening.