Pressemeddelelser
Hizb ut Tahrir
Danmark
Pressemeddelelse
d. 3. Shaaban 1443 e.H. / 6. marts 2022 e.Kr.

I Allahs navn, Den NÃ¥dige, Den Barmhjertige

Regeringens særlov for ukrainske flygtninge blotlægger et racistisk menneskesyn

Regeringen har fremsat et forslag om en særlov for ukrainske flygtninge, som skal give ukrainere opholdstilladelse på lige fod med EU-borgere, selvom Ukraine ikke er medlem af EU. De vil med det samme få adgang til velfærdsydelser, arbejde og uddannelse.

Smykkeloven, asylloft, og alle de øvrige stramninger, som har givet Danmark et blakket internationalt ry, kommer ikke til at gælde for de hvide og overvejende kristne ukrainere.

Alt imens flygtninge fra Syrien og andre muslimske lande behandles uden nogen form for værdighed, indlogeres i kummerlige asyllejre, får frataget personlige ejendele ved lov og deporteres tilbage til krig og forfølgelse – får ukrainske flygtninge et gyldent fripas.

Politikernes argument for denne åbenlyse kontrast til den menneskefjendske flygtningepolitik, der føres mod nødlidende fra muslimske lande, er, at Ukraine befinder sig i Danmarks ”nærområde”, hvorfor Danmark må ”tage ansvar”.

Har den danske stat, da ikke et større ansvar for de flygtninge, der er på flugt fra lande, som Danmark har været med til at besætte og sønderbombe i årevis?! De massive flygtningestrømme fra Afghanistan og Irak, der har varet i over to årtier er et direkte resultat af de vestlige aggressioner i disse lande!

Det siger alt om den danske stats afstumpethed og muslimhad, at der skal indføres særlovgivning for at man kan hjælpe de mennesker, der er politisk vilje til at modtage i landet. Fremtrædende politikere har ikke lagt skjul på, at den diskriminerende behandling af henholdsvis muslimske flygtninge og ukrainske skyldes, at ukrainerne ligner danskerne etnisk og kulturelt. De er mere ”civiliserede”. En betegnelse vesten har brugt til i over 300 år til at definere, hvem der betragtes som mennesker, og hvem, der nærmere er udyr.

Det er ikke mere end en måned siden, at regeringen og dens støttepartier indgik en aftale om en handlingsplan mod racisme. En handlingsplan, som i forvejen var udtryk for symbolpolitisk manipulation, falder nu fuldstændigt sammen som komisk og værdiløs.

Regeringens holdning er klar: Er man ukrainsk flygtning, eller sympatisør som er villig til at tage ned og kæmpe for at forsvare Ukraine, er man en del af en heltemodig frihedskamp. Hvis man derimod er muslim og rejser ned for at bekæmpe en vestligt-støttet despot som Assad, er man en potentiel terrorist og en fremmedkriger, der truer landets sikkerhed, som den danske stat uden tøven kan frakende passet uden dom eller retsforfølge!

Det første offer for krigen i Ukraine har på mange måder været de sørgelige rester af Europas humane maske samt den såkaldte værdibaserede politik. Hykleriet og det racistiske menneskesyn er klart for enhver, der følger udviklingen. Hvad der på overfladen ligner hjælp til et nødstedt folk på flugt, er i virkeligheden mest en bekræftelse af den danske politiske elites kyniske menneskesyn, som allerede har udfoldet sig gennem næsten et årti med en umenneskelig flygtningepolitik.

Hizb ut Tahrir Danmark
Mediekontoret
mail: info@hizb-ut-tahrir.dk
Hizb ut Tahrir - Danmark
info@hizb-ut-tahrir.dk