Pressemeddelelser
Hizb ut Tahrir
Danmark
Pressemeddelelse
d. 03 Rabi al-awwal 1443 e.H. / 10. oktober 2021 e.Kr.

I Allahs navn, Den NÃ¥dige, Den Barmhjertige

Statsministeren åbner Folketinget med nyt angreb på muslimske familier!

Relaterede Emner

Med jævne og veltilrettelagte mellemrum fremlægger regeringen politiske initiativer, der har til formål at dæmonisere muslimer samt bortlede opmærksomheden fra væsentlige samfundsproblemer. Senest har statsministeren erklæret, at der skal nedsættes en kommission, der fokuserer på muslimske kvinder. I sin tale ved Folketingets åbning tirsdag den 5. oktober sagde hun:

»I nogle religiøse miljøer og i nogle indvandrermiljøer kæmper mange piger og kvinder for friheden til at leve det liv, de gerne vil leve. (…) Vi skal som samfund træde i karakter – stå fast på, at vores fælles værdier – ligestilling, frihed – de skal gælde for alle i Danmark. Vores forslag er derfor, at vi nedsætter en kommission for piger og kvinders rettigheder og frihed

Endnu engang sætter regeringen negativt fokus på den muslimske kvinder og problematiserer Islam under dække af politiserede begreber som ”social kontrol”. Denne hensigtserklæring om at ”redde” muslimske kvinder kommer på nøjagtigt samme tidspunkt, hvor Frederiksens tidligere formand- og statsminister, Helle Thorning-Schmidt, har udgivet en bog, hvor hun beretter om seksuelle krænkelser begået af mænd fra samfundets elite.

Frederiksens egen udenrigsminister, Jeppe Kofoed, såvel som en af hendes tætteste politiske fæller, tidligere overborgmester i Købehavn, Frank Jensen, har været involveret i adskillelige sager om seksuelle overgreb. Alligevel har hun gjort sit yderste for at mørklægge disse skandaler og beholde disse personer på magten. Det samme folketing, som statsministeren henvendte sig til, er druknet i krænkelsessager, hvilket har omfattet næsten alle Folketingets partier!

Alligevel har statsministeren frækheden til at påstå, at kvindeundertrykkelse er et problem, der præger ”religiøse miljøer”!

De største Tv-kanaler og dagblade har været massivt ramt af sexchikanesager. Det samme har universiteterne, hvor en ny undersøgelse viser, at det er et udbredt problem, at professorer og lektorer udnytter deres positioner til at sexchikanere kvindelige studerende. Det er de senere år blevet åbenlyst for alle, at et fornedrende kvindesyn i virkeligheden gennemsyrer alle samfundslag i Danmark og vestlige lande generelt.

En EU-undersøgelse fra 2014 viste, at hver anden danske kvinde oplever overgreb og sexchikane. Er det denne kvindehadske adfærd som muslimer skal efterligne?

Hvilke ”fælles værdier” er det, Mette Frederiksen taler om? Er det dette vulgære vestlige kvindesyn, der har reduceret kvinden til et objekt?

Statsministeren nægter notorisk at feje for egen dør, og har endda oparbejdet et ry som en beskytter af seksuelle krænkere. Samtidig fortsætter hun den systematiske psykiske vold mod muslimer i landet ved gentagne at problematisere deres værdier og levevis og udpege muslimer som syndebukke i nærmest ethvert politisk problem. Hun kaster med sten, mens hun er omgivet af skarpe skår fra et glashus, der for øjnene af verden er splintret for længst.

De islamiske værdier om at ære og respektere kvinden, som Koranen og profeten Muhammad (saas) befalede, bliver lykkeligvis efterlevet hos mange muslimer. De tilfælde af muslimer, der ikke behandler kvinden med værdighed kan på ingen måde tilskrives Islam, men derimod uislamiske, kvindeundertrykkende tendenser, der i særdeleshed præger vesten.

Det ene politiske initiativ efter det andet skal forsøge at gennemtvinge en vestliggørelse af muslimers levevis, som vil føre til familiens ødelæggelse, på samme måde som den vestlige familie er gået i opløsning.  Gennem konstant manipulation og hadefuld tale mod Islam og muslimer fra Folketingets talerstol, bliver den danske befolkning samtidig frarøvet muligheden for fordomsfrit at undersøge Islam, som er den eneste levemåde, der kan befri kvinder i vesten fra det forfaldne kvindesyn, som den famøse #MeToo-bevægelse har bragt frem i lyset.

Hizb ut Tahrir Danmark
Mediekontoret
mail: info@hizb-ut-tahrir.dk
Hizb ut Tahrir - Danmark
info@hizb-ut-tahrir.dk