Vores krise er større end Al Aqsas sår

Hvis Al Aqsa kunne tale, ville den sige til os: "Mine kære sønner i  muslimernes lande: befri jer selv fra tyranniet og tag jeres autoritet og vilje tilbage, så vil jeg blive befriet fra zionisterne!"

Den, som vil skåne sig selv for bitter skuffelse, skal ikke satse på regenterne i den muslimske verden, til at befri Palæstina eller komme dets folk til undsætning. 

Palæstina har lidt under forræderierne fra de regenter der har styret os i de seneste hundrede år. 

Disse regenter har gjort Palæstina til en handelsvare, konspireret imod det og  overgivet det til zionisterne…

Dette har de gjort, fordi de er en del af det system, som vesten etablerede. Det selvsamme vesten som nedlagde Khilafah og etablerede den forbryderiske zionistiske entitet.

Disse regenter er lydige agenter for vesten og besidder derfor ingen fri vilje. De overholder derimod deres herres politik til punkt og prikke, uagtet hvor ihærdigt de udadtil forsøger at fremstå som frie "ledere" af selvstændige, suveræne stater.

Dette skuespil fra regenternes side har været løgn på løgn. De besidder ingen suverænitet, fri vilje eller selvstændighed. 

Selv Iran og Tyrkiet går ikke fri af vestlig dominans men kredser begge i USA's interessebane og overtræder ikke de linjer, som USA tegner for dem. 

Her dukker det naturlige spørgsmål op: Hvem skal vi så satse på?

Og skal vi bare opgive over for vores hårde realitet?

Svaret er afgjort nej. Det er udelukket for en mu’min eller en fri mand at blive ramt af håbløshed eller underlægge sig en kafir.

Vi, som en islamisk ummah, lider af en eksistentiel krise, som er større end Palæstinas eller Al Aqsas krise.

I virkeligheden er Palæstinas og Al Aqsas tilstand blot en indikator for vores ummahs negative eller positive tilstand.  

Det skyldes at den udfordring, den islamiske ummah står over for i dag, ikke kun begrænser sig til Al Aqsa og Gaza.

Den virkelige udfordring er derimod, at vi er en splittet ummah, som er slavebundet af vesten. En ummah, hvis autoritet er blevet frarøvet, hvis stat er blevet nedlagt, og hvis sharia, herunder Jihad, er blevet suspenderet. En ummah som bliver styret af sine værste folk, der ydmyger og udpiner den.

Så hvordan skal vi komme Al Aqsa og Gaza til undsætning, når vi er i denne tilstand?

Vejen til befrielsen af Palæstina begynder med befrielsen af os selv. Den begynder ved at tage vores frarøvede autoritet tilbage fra de kufr-regimer, som er agenter for vesten. 

Uagtet om det er for at komme Al Aqsa til undsætning eller ikke, er der ingen vej udenom konfrontationen med disse regimer, som har påtvunget deres tyranni over os, for at vælte dem og tage denne ummahs vilje, autoritet, ressourcer, rigdomme og hære tilbage.

Hvis vi ønsker at leve, som ethvert frit folk lever, og i overensstemmelse med vores aqidah og værdier, er det nødvendigt at vælte disse regionale agentstater, som vesten har etableret i vores lande for at tjene egne interesser. 

Den islamiske Ummah vil aldrig nogensinde opleve sand fremgang, oprejsning, styrke, beskyttelse, enhed eller velfærd under Sykes-Picot systemet, som vesten etablerede i vores lande, og som indbefatter alle regimerne, der er ved magten i den islamiske verden uden undtagelse. 

At komme Al Aqsa til undsætning kræver,  at vi i første omgang frigør os fra vores svaghed og hjælpeløshed over for disse regenter, som er vestens lakajer og vogtere af den zionistiske besættelse.

Vores politiske, økonomiske, sikkerhedsmæssige og kulturelle tilstand under disse regimer er værre end Al Quds' tilstand under zionisternes fordærv!

Det føles nærmest som om at Al Quds' beboere ikke er gidsler hos en hadefuld fjende...Man oplever dem frie og modige i konfrontationen med deres fjende...

Mens vores tilstand er elendig i Egypten, Syrien, Libanon, Jordan, Irak, Sudan, Libyen, Yemen, Tunesien, Algeriet, Marokko og Mali...osv...

Under disse regionale regimer, ligner vores liv overhovedet ikke frie menneskers liv, som har selvbestemmelse over deres eksistens, selv beslutter deres retning i livet og nyder af deres ressourcer... 

Regenterne, vestens lakajer, har forvandlet vores lande til store fængsler, hvor de tæller vores åndedræt. De er endda nået nye højder i deres tyranni på det seneste, hvor de, under påskud af bekæmpelsen af corona, har omringet moskeerne og suspenderet de islamiske andagter som et yderligere skridt i bekæmpelsen af Islam og ydmygelsen af muslimerne!

Kære muslimer

Hvis Al Aqsa kunne tale, ville den sige til os: "Mine kære sønner i muslimernes lande...Befri jer selv fra tyranni og tag jeres autoritet og vilje tilbage, så vil jeg blive befriet fra zionisterne!"

Ja, ved Allah, hvis den islamiske ummah var fri og mægtig, besad sin egen beslutning, autoritet, hær og ressourcer, og selv valgte sine regenter, ville jøderne da være i stand til at frarøve os vores helligdomme og forblive i det velsignede land i mere end 70 år?!

Svaret er, at dette havde været umuligt...

Al Aqsas og Palæstinas åbne sår er blot et symptom på den islamiske ummahs sygdom; og så snart denne ummah bliver rask, vil jødeentiteten og vestens dominans i vores lande blive elimineret, ved Allah, og den islamiske ummah vil igen blive mægtig, sejrrig og frygtet af sine fjender. Davil Profetens hadith (saaws) stemme overens med den islamiske ummahs tilstand:

"Jeg er blevet givet sejr på en måneds vandrings afstand, (alene) gennem frygten"

Derfor, kære muslimer, skal Hizb ut Tahrirs bevæggrund forstås, når partiet insisterer på at henvende sig til de muslimske hære, for at få dem til at bevæge sig og få dem til at tage deres ummahs parti...

Sagen er nemlig større end Gaza og dets blødende sår. Faktisk er det hele vores krop, som bløder: i Syrien, Irak, Libyen og Yemen, mens vores blod bliver udgydt og vores kroppe bliver hængt i Egypten…!

Det er nødvendigt at betale prisen for ændring. Vi må ikke blive ramt af håbløshed, fordi den første revolutionære bølge ikke fik succes. Den bølge har ikke været forgæves, da vi har lært utallige lektioner fra den:

Vi har lært, at vi ikke må sætte vores lid til en agent, og at vi ikke må indtræde i en politisk proces, som reproducerer samme regime endnu en gang.

Vi har lært, at problemet ikke kun er regentens person, men også hans grundlov, love, kultur, politik og hans forbindelse til vesten.

Vi har også lært, at den revolution, som stopper midtvejs, begår selvmord.

Kære muslimer

Udover at ændring er en livsnødvendighed for ethvert folk, som ønsker at leve frit, er den en mægtig forpligtelse (Wajib), for os muslimer. 

Allah (swt)har nemlig forpligtet os til at leve i henhold til Hans system og Sharia, under en retsindig Khilafah-stat, som styrer os med Allahs bog og Hans Profets Sunnah (saaws). 

Sharia har forpligtet os til at leve som én forenet ummah, som bliver styret af én khalifah:

Allahs Sendebud (saaws) sagde:

"Hvis to khalifah’er gives bai’ah, så dræb den der gives det sidst".

Ændring er derfor en eksistentiel sag, som skal omhandle liv eller død. 

Kære muslimer: Rejs jer derfor for at redde jer selv og jeres kommende generationer. Rejs jer, for jeres aqidahs, jeres Aqsas og jeres helligdommes skyld...

Rejs jer, i lydighed til jeres Herre, og i håb om Hans tilfredshed og lyksalighed...

Rejs jer, så vi kan bringe den retsindige Khilafah tilbage, hvis tilbagevenden vil være på profetskabets metode. Allahs Sendebud (saaws) har bragt os den gode nyhed i hadithen hvor han siger: "...Og derefter vil der være en khilafah ifølge profetskabets metode" (Berettet af Imam Ahmad.)

Rejs jer, underkast jer ikke en tyran, og bliv aldrig tilfredse med et liv i ydmygelse eller underdanighed. Jeres Sendebud (saaws) sagde:

"En død i lydighed til Allah er bedre end et liv i (Allahs) ulydighed"

O Allah: Har jeg viderebragt dit budskab?

Så vær mit vidne o Allah...

يَا أَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا اسْتَجِيبُوا لِلَّهِ وَلِلرَّسُولِ إِذَا دَعَاكُمْ لِمَا يُحْيِيكُمْ ۖ وَاعْلَمُوا أَنَّ اللَّهَ يَحُولُ بَيْنَ الْمَرْءِ وَقَلْبِهِ وَأَنَّهُ إِلَيْهِ تُحْشَرُونَ.

"O I som har Iman, adlyd Allah og Hans Sendebud, når han kalder jer til det, som giver jer liv. Og vid, at Allah kommer imellem en person og hans eget hjerte, og at til Ham, vil i blive bragt tilbage"