Synspunkter



100 år uden et kalifat - hvilket ansvar har den islamiske ummah?

Fraværet af Khilafah, som er den eneste styreform i Islam, er forsømmelsen af en waajib (pligt), der er essentiel og altafgørende for muslimernes liv som Ummah

Khilafah-staten er den struktur, hvorigennem sharia implementeres og dermed en nødvendighed for, at et islamisk samfund kan opbygges. Khilafah iværksætter leveringen af Islam til verden, som er grundlaget for statens udenrigspolitik.

Dette er den reelle da’wah til Islam, og dette var sendebudets (saas) og muslimernes da’wah, der medførte, at Islam i løbet af et årti havde omfattet Den Arabiske Halvø, og fortsatte ekspansion til forskellige folk og nationer gennem det efterfølgende århundrede.

Afgørende og fundamentale islamiske love (ahkaam), afhænger af kalifatets eksistens for at kunne iværksættes. Dette gælder bl.a. økonomiske love, sociale love, straffelove samt love relateret til styret og retsvæsenet. Khilafah fungerer som en fundamental søjle, hvorpå alle andre søjler hviler.

Khilafah er metoden, hvormed vi kan præsentere Islam for folkeslag, der endnu ikke har mødt Islam. Eksistensen af Khilafah er samtidig den eneste måde, hvorpå Islam og muslimerne kan beskyttes mod fremmede staters aggressioner, blive repræsenteret på verdensplan, og udfordre den sekulære, kapitalistiske verdensorden, der bruger muslimernes lande som kamparena for interesser, krig, og plyndring af ressourcer.

De sidste par århundreder, især de sidste 100 år, er den mest tragiske og hårde periode, den islamiske ummah nogensinde har oplevet. Siden Islams åbenbaring og den efterfølgende etablering af den første islamiske stat i Madinah, har der ikke været en tid, der har set værre ud.

En verden uden Islam i livet, og en verden domineret af den sekulære kapitalisme, med USA som supermagt, er en verdensorden, der har druknet og kvalt milliarder af mennesker i fattigdom, kriser, krige og tyranni. USA, og de øvrige stormagter, har efterladt både de muslimske lande, og folk i Vesten selv, hjælpeløse og desperate.

Muslimernes autoritet er blevet taget fra dem.  Magt og bestemmelse over egne lande samt kontrollen over egne samfundsaffærer, har været ude af muslimernes hænder de sidste 100 år. I stedet for, at Islam implementeres i livet, staten og samfundet, er Islam i praksis blevet reduceret til individuelle, rituelle handlinger, som blot er en lille del af det komplette budskab, som Islam er.

Et af hovedmålene bag de vestlige kolonimagters politik i den islamiske verden er at forhindre Khilafahs genetablering. Om end det er besættelse, støtte til de korrupte regimer, uddannelsessystemerne, der skal mørklægge og forvanske den sande forståelse af Islam, tjener alle disse planer at holde muslimernes bevidsthed nede og bekæmpe ønsket om Khilafah.

 

Den islamiske ummahs retmæssige position i verden

Allah (swt) beskriver den islamiske ummah som den bedste nation frembragt for menneskeheden, og at vi er den nation, der er pålagt ansvaret om at vidne over menneskeheden.

وَكَذَلِكَ جَعَلْنَاكُمْ أُمَّةً وَسَطًا لِّتَكُونُواْ شُهَدَاء عَلَى النَّاسِ وَيَكُونَ الرَّسُولُ عَلَيْكُمْ شَهِيدًا

”Således gjorde Vi jer til en retfærdig nation, så I kan være vidner over menneskeheden, og Sendebudet kan være et vidne over jer…” [MOQ Al-Baqarah:243]

 

At vidne over menneskeheden, påbyde det rette, og forbyde det slette, betyder at vi, den islamiske ummah, har ansvaret for at varetage os selv, og menneskeheden, med den retledning, Allah har bragt via sit Sendebud (saas).

Fraværet af Khilafah, som er den eneste styreform i Islam, er forsømmelsen af en waajib (pligt), der er essentiel og altafgørende for muslimernes liv som Ummah. Profeten (saas) sagde:

 

«وَمَنْ مَاتَ وَلَيْسَ فِي عُنُقِهِ بَيْعَةٌ مَاتَ مِيتَةً جَاهِلِيَّةً»

“Og hvem end der dør, uden bay’ah (lydighedsløfte) om sin hals, dør en Jahiliyah-død” [Muslim]

 

Det er desuden bekræftet gennem Ijma as-Sahaba (Sahabas konsensus), at udpegelsen af en ny kalif, højst må vare 3 dage med dens nætter. Denne beslutning var så vital, at sahaba udsatte profetens (saas) begravelse, indtil Abu Bakr (ra) blev udpeget som kalif. 

Den sekulære, kapitalistiske verdensorden har vist, at uanset om det er USA eller Storbritannien, der er den førende magt, og uanset, om lederen hedder Obama, Trump eller Churchill, så er det en verdensorden, der kun fører global elendighed med sig, og kun kan udfordres af det ideologiske alternativ, muslimerne har i Islam.

Dette ideologiske alternativ, kan ikke legemliggøres ved, at muslimerne blot udfører de individuelle andagter, og sørger for at have god moral, men det sker derimod, gennem den omfattende implementering af sharia.

Det er derfor på høje tid, at vi som ummah, genvinder den tabte autoritet, og rejser os, på basis af Islam, som er det sande budskab, vi er bærerne af, og de retmæssige varetagere af verden.





Relaterede Emner