Statsracismen kendetegner også Danmark

Danske politikere er hoppet med på antiracisme-bølgen, som skyller hen over verden lige nu. Endnu et brutalt politidrab på en ubevæbnet sort mand har antændt omfattende uroligheder i USA, og demonstrationer har spredt sig til andre lande, herunder Danmark.

Statsminister Mette Frederiksen er gået så pinligt langt, i forsøget på at bevise sin antiracisme, at hun har lagt et billede op på sin Facebookside af en sort veninde, der bor i Kenya. Kendsgerningen er dog, at de politikere, der i øjeblikket har travlt med at tage afstand fra racisme, har gjort sig til repræsentanter for- og udøvere af den danske statsracisme.

Muslimers etniske- og kulturelle baggrund har gennem årene været problematiseret og dæmoniseret offentligt af danske politikere samt ligget til grund for systematisk diskrimination i Danmark. Dette er netop definitionen af racisme, der af de danske ordbøger defineres som: ”diskrimination eller fjendtlig holdning over for grupper af mennesker pga. deres etniske baggrund og fremmedartede udseende, kultur m.m.” Med andre ord er racisme et strukturelt problem i Danmark.

Så sent som i 2019 blev en EU-finansieret rapport udgivet med titlen ”European Islamophobia Report”, der satte fokus på den danske statsracisme. Blandt de tydelige eksempler på diskriminerende lovtiltag mod muslimer, nævnt i rapporten, er ghetto-lovgivningen, der definerer boligområder som ”ghettoer” ud fra andelen af beboere med en ”ikke-vestlig” herkomst. Rapporten nævner også ”maskeringsforbuddet” og håndtryksloven. Til listen kunne man tilføje det politiske angreb på muslimske friskoler, forkynderloven og den såkaldte hadprædikantliste blandt en række andre tiltag de seneste år. Denne rapport er dog blot én blandt mange internationale rapporter om Danmark, som kommer med lignende konklusioner.

Den ildehørte sandhed er, at der i årevis i Danmark har hersket et islamofobisk eller rettere anti-islamisk politisk klima, og at dette udmunder i diskriminerende særlove rettet mod muslimer. Tidligere integrationsminister, Inger Støjberg, fejrede famøst indførelsen af lovstramning nr. 50 i hendes regeringstid med en kage. Hendes efterfølger, den nuværende integrationsminister, Mattias Tesfaye, har bebudet en kommende ”strammerpakke”, der tydeligvis er målrettet muslimer. Et lækket notat har desuden vist, hvordan regeringen ville skabe så meget propaganda og støj som muligt i samfundet i forbindelse med lanceringen af lovpakken.

I denne sammenhæng bør man huske på, at det hadefulde debatklima og den fjendtlige politiske kurs over for muslimer har dybt skadelige konsekvenser i samfundet. Dels sker der en radikalisering af den offentlige mening, når 28 pct. af danskerne vil sende muslimske indvandrere ud af landet; og dels er muslimer ”den religiøse gruppe, der tegner sig som ofre for den største andel af de registrerede hadforbrydelsessager i 2018”, ifølge Rigspolitiets rapport om hadforbrydelser i 2018.

Drabet på George Floyd symboliserer mere end et primitivt had til mennesker med mørkere hud. Det er udtryk for et strukturelt problem, hvor en hvid kapitalistisk elite i USA opdeler visse folk i racekategorier og klasser for at marginalisere og undertrykke disse samt berøve dem indflydelse og værdighed. Vilkårlige drab på sorte er blot et aspekt af denne strukturelle racisme i USA.

I Danmark er det evident, at muslimer ikke betragtes som ”lige borgere”. Muslimerne er de sidste to årtier forsøgt kvalt med uafbrudte lovstramninger, hvis formål er at fravriste dem deres islamiske identitet. Det samme mønster har vi set tegne sig generelt i Europa, hvor tvangsassimilation er blevet den dominerende politik.

Vi fordømmer på det kraftigste den danske statsracisme, samt enhver form for racisme i USA og andre steder i verden. Samtidig gør vi fortsat alt i vores kunnen for at genetablere det islamiske kalifat i den muslimske verden, der gennem 13 århundreder beviste, hvordan den islamiske Sharia sikrer ligebehandling for mennesker, uagtet deres etnicitet, udseende eller sociale baggrund. Ikke før kalifatets genetablering vil verden bevidne Islams effektive udryddelse af det racistiske menneskesyn og dets konsekvenser, som diskrimination, forfølgelse og kolonialisme.