Imam-skandalen i Sverige: en eksistentiel krise for demokratiet

I maj i år anholdte den svenske sikkerhedstjeneste SÄPO seks muslimer, hvoraf fire er imamer, som blev fængslet af Migrationsverket med den begrundelse, at de udgjorde en trussel mod den nationale sikkerhed. I begyndelsen af ​​sommeren besluttede Migrationsdomstolen, at de seks muslimer skulle udvises. I slutningen af ​​sommeren overtog regeringen sagen, efter at de seks klagede over beslutningen. I slutningen af ​​oktober besluttede regeringen, at de alle skulle udvises af Sverige. Inden for en uge efter regeringens beslutning blev de så løsladt, fordi udvisningen ikke kunne gennemføres.

I op til seks måneder har de seks muslimer været fængslet uden at vide hvorfor. SÄPO's handlemåde i sagen har på vanlig vis været meget hemmeligholdt. Nu har regeringen truffet en afgørelse, uden at de seks har fået muligheden for at vide, hvad der ligger bag eller forsvare sig mod beskyldningerne! Migrationsdomstolen fandt at: "Den undersøgelse, der er foretaget i sagen, og som er kommet til retten, er bestemt ikke særlig konkret med hensyn til de aktiviteter, de pågældende er tiltalt for."

Man skulle tro, at dette skete i en politistat som Syrien eller Egypten, hvor folk dømmes uden rettergang og fratages deres grundlæggende rettigheder, og ikke i Sverige, der bryster sig af menneskerettigheder og retsstatsprincipper. Anne Ramberg, formand for den svenske advokatsammenslutning, kritiserer processen: ”Det skal være sådan, at SÄPO kan træffe foranstaltninger mod enkeltpersoner, der udgør en trussel mod landet, men i dette tilfælde er der mangel på al retssikkerhed og gennemsigtighed. Beviskravene er ekstremt lave... Man skal huske på, at det handler om tillid til hele systemet.”

Farcen fortsætter, da selv de besluttende myndigheder i sagen ikke må se SÄPO’s bevisgrundlag! Nogle har forsøgt at retfærdiggøre alt dette med, at SÄPO's arbejde er fortroligt. Spørgsmålet der trænger sig på, er dog: Er Sverige en retsstat eller en politistat?

Siden den 11. september 2001, har regeringer i vesten brugt terrorisme som et påskud for at undermineremenneskerettighederne og krænke privatlivet gennem aflytning og andre metoder, som minder om Sovjetunionens.

Denne udvikling påvirker alle mennesker i Sverige og ikke kun muslimer. I dag er muslimer ofre for den ildevarslende udvikling, men i morgen rammer det den almene befolkning. At se stiltiende til bør derfor ikke være en mulighed!

Bortset fra regeringens beslutning om udvisning, som der i offentligheden ikke er fremlagt noget bevis for, er de seks muslimer ikke dømt for nogen forbrydelse og har ikke begået noget, der berettiger udvisning. På trods af uberettigede påstande om, at de skulle have ekstreme synspunkter eller have (haft) IS-sympatier, er dette heller ingen forbrydelse i Sverige. Selv SÄPO-chef Klas Friberg sagde i Aktuellt den 29. august: "Det er ikke forbudt at have ekstreme synspunkter."

Sverige påberåber sig ytringsfrihed, men når det kommer til muslimer, undergraver man den og andre friheder for at kontrollere muslimerne... Situationen er nu forværret, efter at kamplystne politikere er begyndt at kræve, at de seks muslimer spærres inde på ubestemt tid og udvises til mulig tortur og drab.

Disse deportationsentusiaster minder i deres iver om de præ-islamiske arabere, der formede deres idoler af daddelmasse. Da de blev sultne nok, fortærede de deres idoler. I dag slagtes vestens sekulære hellige køer åbenlyst og på samlebånd.

Muslimerne er ikke blinde og kan se igennem manipulationen og skræmmepolitikken. Vi ved, at de seks personer er blevet behandlet på denne måde alene fordi de er muslimer. Det er ikke noget nyt at islam og muslimer er under angreb. Men muslimer holder islam mere kær end noget andet i livet og nægter at lade sig underkue. For muslimer står stolt ved hele islam og vil aldrig udskifte deres islamiske værdier med sekulære værdier, der nærer racisme og tyranni.