Kampen mellem USA og Europa i Sudan

Spørgsmål:

Det bemærkes, at det er en strøm af besøg fra europæiske embedsmænd til Sudan, med støtteerklæringer til Hamdoks regering. D. 16.9.2019 ankom Frankrigs udenrigsminister til Khartoum, hvor han mødtes med Sudans premierminister Hamdok og offentliggjorde en støtte til Sudan på 60 millioner euro, samt at han vil arbejde for at fjerne Sudan fra terrorlisten. Desuden ankom Tysklands udenrigsminister også til landet og erklærede det samme om terrorlisten...Er formålet med denne kontakt at styrke ”Forces of Freedom and Change” mod hæren? Eller er formålet noget andet?

I øvrigt erklærede Sudans premierminister, Abdalla Hamdok, d. 5.9.2019 dannelsen af den første regering efter Al Bashirs afgang i april: "Regeringen vil arbejde i henhold til en treårig aftale om deling af magten, som blev underskrevet forrige måned mellem hæren og de civile…" (France 24 d. 5.9.2019)

Er det forventeligt, at aftalen om deling af magten vil være stabil, eller vil spændingerne vende tilbage?

Svar:

For at svaret skal være fyldestgørende, gennemgår vi følgende:

1- Det er lykkedes ”Forces of Freedom and Change” (FFC) og deres medier, med hjælp fra Storbritannien, dets medier og agenter i regionen, at kidnappe revolutionen fra folket, som gjorde oprør mod undertrykkelse, sult, armod og korruption. Disse kræfter red med på folks rygge og frembragte ingen fundamentale løsninger på folks problemer. De fremlagde derimod løsningsmodeller fra selve den korrupte realitet. Derfor udviklede forhandlingerne sig til at være mellem militærrådet, som er amerikansk støttet, og FFC, som er europæisk støttet. Derefter blev der indgået en aftale mellem de to parter om forfatningsdeklarationen d. 17.8.2019... Således gik oprørernes ofringer tabt. Aftalen er en videreførelse af den korrupte realitet, som bygger på de vestlige principper, og som er fjendtligt indstillet over for Islam og dens love!

Aftalen mellem militærrådet og FFC indeholdt etableringen af et suverænitetsråd bestående af 11 medlemmer, som repræsenterer de to parter med en lige fordeling (5+5), samt en uafhængig civil person, som begge parter skulle blive enige om. alt sammen noget, som skulle ske i en overgangsperiode på 39 måneder... Aftalen foreskriver ligeledes, at militærrådet vil få magten de første 21 måneder, hvorefter FFC vil få magten i de resterende 18 måneder. Efter denne overgangsperiode vil der blive afholdt valg, og en lovgivende forsamling vil blive etableret. Aftalen foreskriver ligeledes, at udvælgelsen af henholdsvis forsvars- og indenrigsministeren er en beføjelse, som militærets del af suverænitetsrådet får tildelt. Det betyder reelt, at denne del vil bibeholde sin egen kontrol, gennem militæret, sikkerhedsstyrkerne og efterretningstjenesten, udover at den leder suverænitetsrådet i den første periode…

2- På denne måde udgør militærets beføjelser i styret magtens elementer:

I rådet sidder fem personer fra militæret, og i ministerrådet sidder to personer fra militæret: forsvars- og indenrigsministeren. En af dem er general Jamal Al-Din Omar, som er forsvarsminister i overgangsregeringen, og som er en af de ældste oberster i de væbnede styrker, som stadig er i militær tjeneste på nuværende tidspunkt. General Jamal Al-Din Omar er en nær ven af den tidligere forsvarsminister, i kraft af deres langvarige fælles arbejde i den militære efterretningstjeneste. Desuden har Omar gået på militærakademi sammen med Abdel Fattah Burhan og lederen for efterretningstjenesten, Abu Bakr Dumblab, samt Omar Zain al-Abideen... Alt dette betyder, at det gamle regime vil være stærkt tilstede i overgangsperioden og vil lægge en masse forhindringer i vejen for at den civile regering, som er agent for Europa (Storbritannien), kan opfylde sine mål. Således vil styrkeforholdet vedblive med at tippe til USA's agenters fordel.

3- Abdalla Hamdok, som har en master- og doktorgrad i økonomi, fra det britiske University of Manchester, og som FFC opstillede, blev udpeget som premierminister d. 20.8.2019. Ministerrådet har ligeledes fået påvirkningsfulde udøvende beføjelser. Således offentliggjorde rådet d. 5.9.2019 etableringen af regeringen, som forventes at lede overgangsregeringen for en periode på 39 måneder. Altså vil premierministeren være loyal over for Storbritannien og Europa og arbejde i den europæiske retning, i modsætning til lederen af suverænitetsrådet, hærlederen Abdel Fattah Burhan, og hans stedfortræder Mohamed Hamdan Dagalo, lederen af indsatsstyrken, samt deres folk i militæret, som er amerikanskloyale, og som vil arbejde i den amerikanske retning...

4- Styret i Sudan er, i henhold til forfatningsændringsdeklarationen, tæt på at være formet i to fløje, med forskelligartede beføjelser og modstridende loyaliteter til udlandet. Dette vil afspejle sig i måden, hvorpå det vil løse folks problemer og ønske om et trygt liv. De to fløje vil hver især have det som deres højeste prioritet at tjene den part, som de er loyale over for henholdsvis, og dermed vil de lægge sig på lur for at ekskludere den anden fløj, med indenrigspolitiske og udenrigspolitiske midler. Det er velkendt, at etableringen af disse råd i Sudan, kun sker i forbindelse med overgangsperioder og kriser, indtil det lykkes for hæren at arrangere statens tilstand, hvorefter sådanne råd bliver opløst, og en general fra hæren bliver trukket ned over hovedet på folk... Dette har været den tydelige tendens siden det første suverænitetsråd, som blev etableret ved Sudans ”uafhængighed” d. 1.1.1955, og som varede ved indtil d. 17.11.1958, hvor general Ibrahim Abboud gennemførte et kup. Det samme fandt sted med Gaafar Nimeiris kup i 1969, og senere hen Omar Al Bashirs kup d. 30. juni 1989... Og senest ved omstyrtelsen af Al Bashir og etablering af det nuværende suverænitetsråd...

Disse råd har altid haft forbindelse til USA's og Storbritanniens kamprunder. Disse to stater har hver især sat deres kræfter ind for at besidde magten alene, og hvis det ikke er lykkedes, har taberen af indflydelse kølet denne indbyrdes kamp ned, indtil den har fået chancen for at ekskludere den anden stat. Dette var tilfældet, da USA så igennem fingrene med Sadiq al-Mahdis styre, som var loyalt over for Storbritannien, for at udtømme den folkelige bevægelse i Sudan. Efter at det lykkedes for USA at arrangere positionen for sine mænd i hæren, foretog USA Al Bashirs kup i 1989; og nu da det ikke lykkedes Al Bashir at kontrollere den folkelige bevægelse, fjernede USA ham fra magten, som med hans ligesindede før ham, Nimeiri, Mubarak og andre; uden at tillægge dem nogen som helst vigtighed for deres tjeneste for USA!

Efter Al Bashir kom militærrådet... Og nu bliver spillet atter gentaget med det nuværende suverænitetsråd, hvori de militærfolk, som er loyale over for USA, har set sig nødsaget til at gå i enighed med Storbritanniens agenter i FFC, for at udtømme den folkelige vrede, som det er lykkedes FFC at ride på. Derfor er de amerikanskloyale militærfolk gået med til at indlemme FFC i styret. Der er dog en forskel på denne gang og forrige gang: Hæren har ikke overdraget magten fuldt ud, som den gjorde i Sadiq al-Mahdis tid, men har beholdt toppen af magten, gennem suverænitetsrådet, og har beholdt nogle følsomme og vigtige poster i regeringen, selvom den har overdraget andre indflydelsesrige poster til civilregeringen. 

Halvdelen af suverænitetsrådet, som styrer landet, består nemlig af hæren og bliver ledt af hærlederen Burhan i 21 måneder. Desuden bliver henholdsvis forsvars- og indenrigsministeren udpeget af hæren for at sikre kontrollen gennem den militære- og sikkerhedsmæssige magt.

5- Det er ikke forventeligt, at USA og Storbritannien vil sameksistere i stilhed i Sudan. Deres interesser er modstridende, og deres lokale midler følger disse. De vil hver især arbejde for at sabotere modpartens tiltag.

Gennem iagttagelse af de aktuelle begivenheder, overvejelse af begivenhedernes omstændigheder og undersøgelse af udtalelser, indenrigs og udenrigs, især fra de amerikanske og europæiske embedsmænd, bliver det muligt at vurdere de sandsynlige midler, hver part vil benytte til at genere sin modstander, for derefter at overvinde og ekskludere denne fra magten:

Den militære fløji suverænitetsrådet vil presse regeringen på økonomien. En af de vigtigste faktorer bag folkets oprør mod Al Bashir var nemlig den dårlige økonomiske situation. Den nuværende regering har givet folket et løfte om at forbedre den økonomiske situation, og hvis regeringen mislykkes med dette, vil folk bevæge sig på ny. Dette vil udgøre en chance for militæret for at ekskludere FFC, dvs. at ekskludere den europæiske rolle i Sudan... Faktorerne til at kontrollere økonomien besiddes af USA som følger:

A. Hamdok udtalte til en pressekonference med Tysklands udenrigsminister at: "den økonomiske udfordring for Sudan er stor… Inflation, håndtering af vekselkursen for den lokale valuta og genskabelse af tillid til banksektoren", og han tilføjede: "Så længe der ikke opnås en enighed med Washington om at fjerne Sudan fra terrorlisten, vil der fortsat være udfordringer"... (Anadolu, Reuters d. 3.9.2019). Hamdok sagde desuden: "Normaliseringen af vores forhold til Washington er vores højeste prioritet, efter at forhindringerne for dette er ryddet af vejen med fjernelsen af det tidligere regime"... (Anadolu, d. 8.9.2019)

Regeringen er derfor afhængig af USA i ophævelsen af sanktionerne.

B. USA er begyndt at antyde en stramning i ophævelsen af sanktionerne. Efter underskrivelsen af forfatnings-ændringsdeklarationen, som USA's agenter så sig nødsaget til at underskrive, er USA begyndt at være tilbageholdende i sin støtte til Sudan. Ifølge avisen Elaph fra onsdag d. 4.9.2019, har den amerikanske chargé d'affaires i Khartoum, hvis embedsperiode er udløbet, orienteret højtstående sudanesiske personer om, at ophævelsen af sanktionerne mod Sudan ikke vil blive afgjort foreløbig, da det er kongressen, som besidder beslutningen, og ikke Trumps-administration. Dette betyder, at USA er begyndt at udvise hårdhed, for at bruge sanktionerne som et afpresningskort mod Hamdoks regering, selvom USA i begyndelsen havde lovet Burhan, at ophævelsen af sanktionerne var nærtstående. Burhan udtalte dengang: "Der er konstante fremskridt i sagen om sanktionerne, siden tiden med det tidligere regime. Vi har sendt jurister for at drøfte denne sag med den amerikanske administration, som har lovet at fjerne Sudan fra listen over stater, der sponsorerer terrorisme, efter at fredsprocessen fuldt gennemført, og vi mener at tiden er passende til dette skridt." Desuden sagde han: "Det er muligt, at aftalen bliver underskrevet i slutningen af denne uge, når dokumentet om overgangsregeringens søjler er udarbejdet…" (aawsat.com d. 7.7.2019)

Den amerikanske chargé d'affaires i Khartoum, Steven Koutsis udtalte d. 7.7.2019: "Fjernelse af Sudan fra listen over stater, der sponsorerer terrorisme, er nær…" (Alkhaleejonline.net d. 7.7.2019)

C. Det er ikke muligt for de internationale finansinstitutioner, (Verdensbanken og IMF) at yde lån til Sudan, uden tilladelse fra USA, hvilket er et yderligere afpresningskort i USA's hånd, og dermed i hånden på USA's interne fløj i Sudans styre... Desuden er Sudan udelukket fra at bruge det amerikanske Swift-system, fordi Sudan står på de amerikanske terrorlister. Dette er en af de største forhindringer for Sudans internationale handel, som ikke kan adskille sig fra dollaren i sine transaktioner.

Hvad angår Europa, og dermed FFC, så er det forventeligt, at de vil bevæge sig ad to spor: 

1: At støtte sig til i Europa i behandlingen af spørgsmålet om ophævelse af sanktionerne, og USA’s trækken i langdrag med dette, og deraf det økonomiske pres som følger af dette…

2: At genere hæren og sikkerhedsstyrkerne i spørgsmålet om fordelingen af de finansielle budgetposter.

Hvad angår det første, så er Europa og dermed FFC klare over den stærke påvirkning, sanktionerne har på Sudans økonomi. De er ligeledes klare over, at USA vil trække denne sag i langdrag for at afpresse. Derfor vil Europa arbejde på at støtte Sudan i FN og økonomisk… Tyskland har derfor gjort klar til at støtte Sudan. Den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, har udtalt, at hans land ”vil drøfte fjernelse af Sudan fra listen over stater, der sponsorerer terrorisme, i FN's generalforsamling, som bliver afholdt i denne måned." (Anadolu d. 8.9 2019).

Den franske udenrigsminister, Le Drian, har ligeledes besøgt Khartoum d. 16.9.2019 og mødtes med Sudans præsident Abdalla Hamdok. Han udtalte i den forbindelse: "Jeg sagde til premierministeren, at vi vil arbejde med vores europæiske partnere for at fjerne Sudan fra den amerikanske liste over stater, der sponsorerer terror … Frankrig vil støtte til Sudan med 60 millioner Euro, hvoraf 15 millioner bliver givet straks, til udbetaling i denne periode." (Rakobanews.com d. 16.9.2019)

Det fremgår heraf, at der ydes støtte til FFC og til Hamdoks regering.

Hvad angår europæernes andet spor, så rummer dette to tiltag:

• Reducering af hærens budget
• Reform af sikkerhedsstyrkerne

Hamdoks udtalelser tyder meget klart på dette:

Med hensyn til budgettet, har Hamdok opfordret til "en markant nedskæring i udgifterne til militæret”, og han tilføjede, at ”udgifterne til militæret udgør 80% af statsbudgettet." (Arabicpost.net d.26.8.2019)

Som påskud for at gennemføre ovenstående, bruger Hamdok underskrivelsen af fredsaftaler med de væbnede grupper, som er spredt i landet, hvilket skal lede til opnåelse af "en gevinst fra freden", dvs. at det skal fjerne en masse udgifter fra Sudans budget til militæret og sikkerheden.

Hvad angår reform af sikkerhedsstyrkerne, så er den nuværende struktur for sikkerhedsstyrkerne og hæren i Sudan, især indsatsstyrkerne, sammensat i Al Bashirs regeringsperiode. Disse styrker har behandlet de protesterende sudanesere med jern og ild... Således er der skabt et argument til fordel FFC for at omstrukturere disse styrker på en måde, som sikrer statens kontrol med dem, og som underlægger disse styrker loven.

"Hamdok løftede sløret for, at indsatsstyrkerne vil blive integreret i sikkerhedsstyrkerne, i forbindelse med omstruktureringen af disse. Desuden vil der blive etableret en national hær for hele landet. Han tilføjede, at hans regering er fast besluttet på at omstrukturere sikkerhedssektoren, herunder indsatsstyrken og samtlige væbnede gruppers styrker, for at etablere en stærk national hær." (aljazeera.net d. 11.9.2019)

6- Chancerne for de europæiske forsøg på at støtte FFC er tilsyneladende mindre end chancerne for, at USA's dets agenters kontraforsøg får succes. Dette skyldes følgende:

- Den europæiske støtte kan ikke løse problemet alene. Hvis USA ikke fjerner Sudans fra listen over stater, der sponsorerer terror, vil landet lide under stor besværligheder, som premierministeren selv gjorde det klart. Sudan er nemlig afhængigt af udenlandsk støtte og kreditter med renter, som fortærer landets krop. Den sudanske regering er hverken i stand til at skabe en industriel revolution eller udvikle sine økonomiske ressourcer, da den er af samme art som den korrupte realitet og fjern fra at være ideologisk fast og fra Ummahs beærede Deen, hvorfra der udspringer et system, som løser alle livets problemer, herunder det islamiske økonomiske system; et system som oprejser lande. Det økonomiske aspekt var en af de vigtigste årsager til oprøret mod Al Bashir, da folk lider stort grundet fattigdom, armod, arbejdsløshed og høje priser.

- Hvad angår nedskæringer i hærens budget, så har hæren i årtier været vant til at få den største del af kagen fra Sudans budget, og det er forventeligt at hæren vil kæmpe mod nedskæringer med forskellige fremgangsmåder, som giver hæren et påskud for at beholde den størst mulige andel af budgettet... Desuden er begge parter ramt af økonomisk korruption, så hvordan skal nogen af dem kunne være i stand til at behandle korruptionen?! Den økonomiske korruption kan nemlig ikke behandles under de menneskeskabte love, men kan kun behandles af mænd som frygter Allah og styrer med Islam i alle livets anliggender.

- Hvad angår sikkerhedsstyrkerne, så fokuserer USA på Mohamed Hamdan Dagalo (Hemedti)'s person, lederen af indsatsstyrkerne, hvis presseudtalelser og udenrigsbesøg til Egypten og Saudi-Arabien i særdeleshed, er taget til. Derfor ser det ud til, at han er USA's kandidat nummer et til Sudans fremtid. Hemedti, som er næstformand for suverænitetsrådet, vil yde en stædig modstand mod enhver ændring, som berør indsatsstyrkerne, hvis andel udgør 25% af hærens budget, ifølge nogle kilder. Derfor kolliderer Hamdok-regeringens bestræbelser på at omstrukturere sikkerhedsstyrkerne i Sudan direkte med USA's stærke mand i Sudan, Hemedti. 

7- Af disse årsager, er det ikke forventet, at den politiske og økonomiske situation i Sudan vil stabilisere sig i overgangsperioden:

- Hvad angår den politiske stabilitet i ethvert land, kan denne stabilitet ikke skabes, så længe der foregår en international kamp om det givne land, hvor kampens ammunition er stormagternes lokale redskaber. Dette fremgår klart og tydeligt af de internationale udsendinges, og stormagternes ambassadørers bevægelse i Sudan; af deres udtalelser, deres handlinger og deres møder med lokale embedsmænd, som vi har afklaret i ovenstående. Stabilitet kan ikke eksistere under disse omstændigheder; og det er i denne forbindelse ikke usandsynligt, at den manglende stabilitet vil resultere i et militærkup i overgangsperioden, med støtte fra USA.

Dette er medmindre Sudans folk bliver bevidste om denne situation og giver deres fulde støtte til Allahs sag, ved at rive de kolonialistiske kuffar, og deres støtter, op med rode, uanset hvem disse er... og derefter etablerer den retsindige Khilafah, efter profetskabets metode, hvorigennem de vil få stolthed og stabilitet, være trygge i deres lande, og igen bliver som Allah ønsker for dem at være: Den bedste Ummah frembragt til menneskeheden.

- Hvad den manglende økonomiske stabilitet angår, så er denne et uundgåeligt resultat af den kolonialistiske indblanding i landet. Realiteten bekræfter dette: Sydsudan er blevet løsrevet, og dets olierigdom er gået tabt, efter ordre fra USA til regenten, som har forrådt Ummah i denne sag. 

Sudan er bragt i ekstrem fattigdom, efter at landet tidligere blev kaldt Afrikas madkurv, fordi det er blevet afhængigt af kreditter med renter, mens jorden er blevet efterladt uden støtte til landmændene og markedsføring af deres afgrøder, hvilket har resulteret i, at landmændene har opgivet landbruget. Mineralrigdommene er blevet overladt til fremmede investorer osv.... Og vigtigst af alt: Islam er blevet ekskluderet fra styret, og det islamiske økonomiske system, som Allah (swt) hat nedsendt, er blevet forladt, og i stedet bliver det korrupte menneskeskabte system implementeret. Så hvordan skulle økonomisk fremgang nogensinde kunne skabes under disse omstændigheder? Det er derimod det elendige liv som bliver resultatet. Allah, Den Ophøjede, Den Alvise, har visselig talt sandt i sine tydelige ayat:

فَمَنِ اتَّبَعَ هُدَايَ فَلَا يَضِلُّ وَلَا يَشْقَى * وَمَنْ أَعْرَضَ عَنْ ذِكْرِي فَإِنَّ لَهُ مَعِيشَةً ضَنْكاً

Den, som følger min retledning, vil hverken fare vild eller leve elendigt. Men for den, som afviger fra Min påmindelse, vil der sandelig være et elendigt liv. (Taha: 123-124)