Spørgsmål & Svar



Staternes vitale områder i international politik

Spørgsmål:

Assalamu Alaikum Wa Rahmatullah Wa Barakatuh.

Må Allah (swt) støtte dig, og må Han lade det gode blive udført med dine og vores hænder. Må Han give os stolthed gennem den kommende Khilafah-stat, og må Han (swt) lade os bevidne dens etablering og gøre os blandt dens soldater.

Mit spørgsmål er om de vitale områder i international politik. De indflydelsesrige og de store stater på den internationale scene plejer at udpege områder i verden, som de prioriteter og fokuserer på for at opnå deres interesser. Disse områder bliver kaldt "vitale områder". På samme måde fokuserer partiet sit arbejde i en eller flere regioner, for at rodfæste sig i dem, hvorefter den islamiske stat vil blive etableret. Spørgsmålet er: Skal den kommende khalifah in shaa Allah udpege et vitalt område for den islamiske stat, som han fokuserer på, for at udbrede Islam til verden, gennem dawah og jihad?

Må Allah (swt) belønne dig.

 

Svar:

Wa Alaikum Assalam, Wa Rahmatullahi Wa Barakatuh

Må Allah belønne dig for din gode dua. Og vi laver dua for alt godt for dig.

 

Det som du kalder "det vitale område" i dit spørgsmål, og med det indhold du lægger i det, er yderst vigtigt for enhver betydningsfuld stat på den internationale scene... Da Khilafah-staten er en ideologisk stat, og en internationale og ikke lokal stat, grundet dens aqidah, som er universel, da det er en aqidah for alle mennesker, og dens system er et internationalt system, da det er et system for alle mennesker:

 

وَمَا أَرْسَلْنَاكَ إِلَّا كَافَّةً لِلنَّاسِ بَشِيراً وَنَذِيراً

Vi har udelukkende sendt dig til alle mennesker, som en bringer af gode nyheder og en advarer. (Saba: 28)

 

Al Bukhari berettede desuden fra Jaber Bin Abdullah, som sagde: "Allahs Sendebud sagde: "Jeg er blevet givet fem ting, som ingen anden profet før mig fik: Jeg er blevet givet sejr, gennem den frygt Allah kaster i mine fjenders hjerter, på en afstand af en måneds vandring; jorden er blevet gjort til et bedested og et rent sted til tilbedelse for mig; lad derfor enhver mand fra min ummah udføre salah, (der hvor han befinder sig) hvis salah indhenter ham; krigsbytte er blevet gjort tilladt for mig; Allah plejede at sende profeten til sit folk alene, mens jeg er blevet sendt til alle mennesker; og jeg er blevet givet retten til at gå i forbøn"...

Khilafah-staten anser i udgangspunktet hele verden for et område for sin politik og ageren, som det fremgår af hadith’en, som Ibn Majah beretter fra Thawban: Allahs Sendebud (saaws) sagde: "Allah samlede jorden for mig, så jeg så dens øst og vest, og jeg blev givet de to skatte, den gule eller røde og den hvide; dvs. guld og sølv; og der blev sagt: ”Dit rige vil nå alle de dele du blev vist…"

Dette betyder dog ikke, at de planer, som Khilafah-staten vil lægge i udenrigspolitikken, vil være ens for alle stater; og det betyder heller ikke, at alle stater og områder i hele verden vil have samme prioritet for Khilafah-staten. Khilafah-staten vil derimod udpege et vitalt område for sig, ud fra dawahs interesse og de aktuelle politiske, økonomiske og militære forhold. Khilafah-staten vil dermed gå efter at opnå sin politik i det udpegede vitale område på et større niveau og med større koncentration end andre i områder... Det vitale område skifter i takt med opnåelsen af mål, ændringer i realiteten og dawahs interesser, osv...

Ved at studere profetens (saaws) og Sahabahs liv, bliver det tydeligt, at Allahs Sendebud (saaws) gjorde Den Arabiske Halvø til statens vitale område, efter at denne blev etableret i Medina. Hurtigt derefter, fik profeten (saaws) mange sejre på halvøen, hvorefter han (saaws) udvidede statens vitale område til at omfatte udkanten af Levanten og Irak... Efter ham kom de retsindige khulafa, og statens vitale område blev udvidet, efter dens første erobringer, således at det vitale område kom til at omfatte Levanten, Irak og Persien, og sidenhen Egypten og Nordafrika osv. På denne måde blev Khilafah-statens vitale område ændret og udvidet, i takt med de sejre, som staten opnåede, og i takt med ændringen i faktorer og omstændigheder…

Derfor vil den kommende retsindige Khilafah-stat, efter dens etablering med Allahs tilladelse, bringe sædvanen tilbage fra den første islamiske stat. Den vil således lægge planer og vedtage de passende strategier, og den vil udpege et vitalt område, som stemmer overens med dawahs interesse og de aktuelle forhold og omstændigheder. Staten vil gøre brug af de rette midler og fremgangsmåder for at bære Islam og udbrede den til verden, med fokus på det vitale område, som den udpeger for sig. Staten vil løbende genoverveje dette vitale område, i henhold til dawahs interesse og de nyopståede faktorer og omstændigheder, med Allahs tilladelse. I kapitlet "Den islamiske stats udenrigspolitik" i bogen "Den Islamiske Stat" står der følgende, som påpeger statens hensyntagen til de aktuelle forhold i vedtagelsen af planer og fremgangsmåder for at opnå sine politiske mål:

"Således er den politiske idé, på hvilken den islamiske stats forhold til andre stater og befolkninger er baseret, at udsprede Islam blandt befolkningerne og bære budskabet til dem. Metoden, der skal følges, er Jihad. Imidlertid er der adskillige planer og fremgangsmåder, som staten vedtager. Staten anvender desuden forskellige midler til implementering af disse planer og fremgangsmåder. Staten vil for eksempel underskrive tidsbegrænsede aftaler om ”godt naboskab” med nogle fjender og bekrige andre, ligesom Allahs Sendebud (saaws)gjorde, efter han var ankommet til Medina. Staten kan også erklære krig mod alle sine fjender samtidigt. Abu Bakr gjorde dette, da han på samme tid sendte hæren til både Irak og Levanten. Staten kan ydermere indgå i tidsbegrænsede traktater, som har til formål at skabe offentlig opinion for Islam. Dette var præcis, hvad Allahs Sendebud (saaws) gjorde, da han underskrev Hudaybiyah-traktaten.

Staten kan ligeledes indgå handelsaftaler med nogle lande, og ikke med andre, og alt dette er med dawahs interesse for øje. Staten kan også etablere diplomatiske relationer med nogle lande og ikke med andre, alt sammen i henhold til en tilrettelagt plan for dawah. Staten kan anvende fremgangsmåder for dawah og informationskampagner over for nogle lande, mens den benytter afsløring af planer og koldkrigstaktikker i forhold til andre lande. Således lægger staten planer og implementerer fremgangsmåder, i henhold til det, som typen af handling og dawahs interesse kræver... Alt dette er udelukkende for at udbrede Islam, gennem metoden til dens udbredelse, som er jihad for Allahs skyld".

 

Udpegelsen af et vitalt område for staten ligger ikke fjernt fra det citerede.

 

Ata Bin Khalil Abu Al-Rashta
 
Hizb ut Tahrirs Amir