Spørgsmål & Svar



Indiens ophævelse af Kashmirs særlige status

#KhilafahLiberatesKashmir

 

Spørgsmål

Det hvide hus udtaler i en erklæring, at præsident Trump, sagde til den pakistanske premierminister, Imran Khan, i en telefonisk samtale, at det er vigtigt, at Indien og Pakistan arbejder på at formindske spændingerne i Jammu og Kashmir gennem gensidig dialog.” (Hespress.com via Reuters d. 17.8.2019) Trump siger dette til Khan, mens Modi praler med at have indlemmet Kashmir i Indien officielt, og at området ikke længere er et stridspunkt mellem Indien og Pakistan: “Indiens premierminister Modi udtalte d. 15.8.2019 i en tale i anledning af Indiens uafhængighedsdag, at “hans regering er lykkes med at fuldføre det, som alle tidligere indiske regeringer er mislykket med…” (m.aawsat.com d. 16.8.2019)

Spørgsmålet er: Hvad skal dialog nytte, mår Indien officielt har indlemmet Kashmir? Og hvorfor har Pakistan ikke taget den korrekte foranstaltning for at befri Kashmir gennem Jihad? især når Pakistan er i stand til dette med sin hær... Og har USA en rolle i denne udvikling?

Må Allah belønne dig.

 

Svar

For at svare fyldestgørende, gennemgår vi følgende punkter:

 

1 - Af alle verdens regioner, er Eurasien den vigtigste region for de amerikanske udenrigspolitiske strateger. USA gør sit yderste for ikke at få en konkurrent i denne region. Der er fire potentielle konkurrenter til USA i regionen: Rusland, Kina, Tyskland og Khilafah…

USA mener, at den reelle konkurrent på nuværende tidspunkt er Kina, da det udgør den største trussel mod de amerikanske interesser. Rent praktisk, har de amerikanske strateger brugt de asiatiske lande og landene i Stillehavet til at forhindre, at Kina udvikler sig til en maritim magt; og de har brugt det indiske subkontinent til at modstå Kinas opstigning som en dominerende magt i Eurasien... Mens USA konsoliderede sine kapaciteter i Asien og Stillehavet, gennem et antal alliancer med Taiwan, Thailand, Vietnam, Filippinerne, Japan, Indonesien og Australien, har der ikke været indgået nogen stor alliance på det indiske subkontinent - især ikke med Indien - indtil Vajpayee blev premierminister i slutning af 90’erne. USA’s udnyttelse af Indien toppede efter Clintons besøg i år 2000. Kort tid efter begivenhederne d. 11. september 2001, satte Bush-administrationen sit fokus på Indien. En stor del af de amerikanske tiltag var rettet mod at lukke det militære hul mellem Indien og Kina i henhold til de amerikanske programmer... Blandt disse tiltag var USA’s atomaftale med Indien.

 

2 - USA mener, at spændingerne mellem Indien og Pakistan, grundet Kashmir, svækker det indiske subkontinents modstandskraft mod Kina. For at overkomme disse spændinger, igangsatte USA normaliseringsprocessen mellem Indien og Pakistan. Formålet var at opveje de indiske og pakistanske styrker, så de ikke går i kamp mod hinanden pga. Kashmir. I stedet skulle kræfterne koncentreres om at samarbejde med USA, for i sidste ende at begrænse Kinas opstigning. USA troede på, at Indiens indlemmelse af Kashmir, og USA’s pres på regimet i Pakistan, for at forhindre det i at tage Kashmir tilbage militært, og i stedet flytte sagen til dialog, ville dræbe sagen og forhindre militær konfrontation mellem de to lande - Ligesom det er tilfældet med Abbas’ styre, og de omkringliggende arabiske lande, som ikke er i nogen militær konfrontation med jødeentiteten, mens denne besætter og indlemmer som den vil af Palæstinas jord!...

Således begyndte Modi sin plan for at indlemme Jammu og ændre på dens demografiske sammensætning. Derefter kom Modis beslutning d. 5.8.2019 om at annullere paragraf 370 i Indiens konstitution, som vedrører Kashmir. Denne paragraf gav Kashmir en høj grad af autonomi og tillod regionen at have sin egen konstitution, eget flag og uafhængighed i mange sager, undtagen i udenrigs-, forsvars- og kontaktanliggender. Beslutningen om annullering af paragraffen blev udstedt under titlen “loven om reorganisering” og opdeler det besatte Kashmir i to områder: ”Jammu og Kashmir” og ”Ladakh”. Styringen af de to de områder forbindes til den føderale regering i New Delhi.  

 

Overhuset (Council of States) i det indiske parlament, vedtog den næste dag, d. 6.8.2019 lovforslaget med 125 stemmer for, og 61 imod. Artikel 35a i den indiske konstitution (som forbyder andre end kashmiri’erne at købe fast ejendom og land i Kashmir) blev annulleret, hvilket vil give mulighed til andre indere i de øvrige stater for at tage til Kashmir og erhverve sig faste ejendomme og land, samt at søge offentlige stillinger i regionen; hvilket vil forårsage en demografisk og kulturel ændring i regionen, som har et muslimsk flertal... Det betyder, at dette vil være i stil med jødeentitetens tiltag med at indlemme jord i Palæstina. Ligesom Netanyahus tiltag er med amerikansk accept og grønt lys, er Modis tiltag ligeledes med amerikansk accept og grønt lys... Dvs. at Modi har kopieret Netanyahus fremfærd i Palæstina med accept og støtte fra USA.

 

3 - Da Indien offentliggjorde den pågældende beslutning, om at annullere Kashmirs særlige status, var Pakistans reaktion svigtende og indeholdt ikke mere end verbal fordømmelse, for at bevare ansigt. Det pakistanske udenrigsministerium udstedte en erklæring som sagde: “Pakistan fordømmer kraftigt og afviser erklæringen, som blev udstedt d. 5.8.2019 fra New Delhi. Det understreges samtidig, at dette ensidige tiltag ikke vil ændre på tilstanden, som der er strid om, og som en del af denne internationale strid, vil Pakistan gøre alt, som er i dets magt, for at modstå disse illegale tiltag.” (AFP d. 5.8.2019).

Pakistans ambassadør i Moskva, Khalilullah Qazi, udtalte, at “de pakistanske myndigheder fokuserer i øjeblikket på at forberede diplomatiske, politiske og juridiske reaktioner på de seneste indiske tiltag i Kashmir, samt at der er etableret et råd, som skal aflevere forslag til regeringen om dette emne.”

Dvs. præcis på samme måde som Abbas’ styre og de omkringliggende lande agerer med fordømmelse og protester mod jødeentitetens overgreb på Palæstinas velsignede jord, uden at sætte hærene i kamp. Pakistan gentager samme ageren og fordømmer uden at sætte hæren i kamp! Ydermere henvender de sig til FN og USA for at få deres sager løst, selvom disse er selveste fjenden, som man skal tage sig i agt for!

 

4 - At Pakistans ageren er som beskrevet, understøttes af de tweets, som den pakistanske premierminister, Imran Khan,  offentliggjorde d. 11.8.2019, hvori, han udtaler, at det indiske tiltag vil resultere i “undertrykkelse af muslimerne i Indien, og som tilsigter Pakistan senere hen, samt at tiltaget er et forsøg på at ændre den demografiske sammensætning i Kashmir og gennemføre etnisk udrensning.” Han kræver samtidig af det såkaldte internationale samfund, at det skal blande sig for at afskrække Indien fra dette tiltag.

Pakistan glemmer, at landet besidder tilstrækkelig egen styrke til at afskrække Indien, hvilket er et faktum. Indien erklærede d. 26.2.2019 at have udført et luftangreb mod lejrene, der tilhører de kashmiriske grupper, og “at de havde dræbt et stort antal i disse lejre”. Dette skete efter at det kom frem, at kashmiriske grupper havde udført et angreb mod den indiske hær, som besætter Kashmir, hvor de dræbte 41 indiske soldater d. 14.2.2019. Pakistan erklærede dagen efter at have skudt to indiske fly ned, dræbt to piloter og taget to som fanger... Dette beviser, at den pakistanske hær er i stand til at afskrække Indien og påføre det nederlag; men det pakistanske regime er ikke seriøst i at tage noget som helst tiltag, som afskrækker Indien. Regimet i Pakistan underlægger sig derimod de amerikanske ordrer, som har krævet, at der ikke skal eskaleres i sagen om nedskydning af de to fly.

Det blev rapporteret at: “Den amerikanske udenrigsminister Pompeo talte i telefon med sine indiske og pakistanske kolleger, i kølvandet på angrebet på lejren der tilhørte gruppen Jaish-e-Mohammed. Pompeo har desuden offentliggjort en erklæring, hvori han stærkt opfordrer de to parter til tilbageholdenhed og undgåelse af ethvert tiltag, som vil resultere i eskalering eller forværring af tilstanden”. USA stod endda på Indiens side, idet at Pompeo tilføjede: “De indiske luftangreb var handlinger i bekæmpelse af terror”, og han anmodede Pakistan om at tage seriøse skridt i bekæmpelse af terrorgrupper, som er aktive på dets territorier.” (AFP/ Reuters d.  28.2.2019).

Det fremgår af denne udtalelse, at USA i den grad står på Indiens side og støtter det i dets handlinger, ligesom i Palæstina, hvor USA altid tager jødeentitetens parti og støtter den i alt, hvad den udfører mod muslimerne, som forsvarer deres og arbejder på at befri det...

 

På trods af dette, agerer Pakistan på lige fod med Abbas’ styre og de arabiske regimer, som ikke afstår fra deres vane med at henvende sig til USA og vente på, at de blander sig for at løse problemet, selvom Pakistan godt er klar over, at USA står på Indiens side. Således udtaler Pakistans ambassadør i Washington, Majeed Khan, d. 27.2.2019: “Erklæringen fra USA’s udenrigsminister tolkes og forstås som en støtte til den indiske position, hvilket har givet dem (inderne) et større mod”, og han sagde: “Der er intet land, som er mere kvalificeret til at spille en form for rolle.” (AFP d. 28.2.2019). Dvs. selvom Khan indrømmer, at erklæringen fra amerikanerne er en støtte til den indiske position, så anser han alligevel USA som den kvalificerede part til at spille en rolle! En rolle som sædvanligvis går ud på, at USA beskæftiger dem med sikkerhedsrådet og FN...

Dette har også været udmeldingen fra det pakistanske regime, som har meldt ud, at det ikke ønsker en spænding eller eskalering med Indien, og at det vil indlevere en officiel protest hos FN mod New Delhi, hverken mere eller mindre. Regimet meldte endda ud, at det vil udlevere den morderiske indiske pilot til Indien, som en fredsgestus.

 

På samme måde agerede det pakistanske regime efter Indiens indlemmelse af Kashmir. Pakistan kaldte således til “et lukket ekstraordinært møde for sikkerhedsrådet om situationen i regionen Kashmir, efter Indiens beslutning om at annullere selvstyret for regionen”... Pakistans FN-ambassadør, Maleeha Lodhi, bød sikkerhedsrådets beslutning om at drøfte situationen i Kashmir, i et ekstraordinært møde, velkommen, og sagde at sagen i Kashmir er begyndt at blive drøftet på internationalt niveau, og er klar til at blive løst gennem dialog med Indien.” (Alaraby.co.uk d. 16.8.2019). Denne reaktion viser, at det pakistanske regime ikke vil tage militære skridt for at afskrække Indien, og ikke vil foretage nogen seriøs handling mod Indien, hvilket vil konsolidere Indiens beslutning om at annullere Kashmirs særlige status og konsolidere besættelsen af regionen.

 

5 - Da Imran Khan besøgte USA d. 21.7.2019, sammen med den pakistanske hærchef, Javed Bajwa, og chefen for efterretningstjenesten og den interne sikkerhed, Faiz Hameed, krævede Trump, under deres møde, at Khan skulle spille en rolle til fordel for USA i Afghanistan, idet han sagde: "Jeg håber på, at Pakistan vil påtage sig at hjælpe med at mægle for at opnå et politisk forlig, for at gøre en ende på krigen som har varet i 18 år i Afghanistan."

Imran Khan efterkom straks Trumps befalinger og sagde: "Jeg vil mødes med Taliban og gøre alt, hvad der er i min magt, for at overtale dem til indgå i forhandlinger med den afghanske regering". Derefter pralede han med det pakistanske regimes forræderi og tjeneste til USA ved at sige: "Den pakistanske efterretningstjeneste gav de informationer, som gjorde det muligt for amerikanerne at bestemme Osama Bin Ladens tilholdssted." (Reuters d. 22.7.2019)...

 

Al denne hjælp yder Imran Khan til amerikanerne, mens de støtter Indien mod Pakistan!: ”I kølvandet på Indiens offentliggørelse af annulleringen af Kashmirs særlige status, udstedte det amerikanske udenrigsministerium en erklæring, som sagde: "Vi fortsætter støtten til den direkte dialog mellem Indien og Pakistan vedr. Kashmir og de andre urovækkende sager."” (Reuters d. 7.8.2019).

USA fordømmer således ikke det indiske skridt, og siger ikke at det overskrider de internationale vedtægter vedr. Kashmir, men taler derimod om dialog som en nedgørelse af Imran Khan og hans regime. Hvilken dialog skal der være, mens Indien officielt erklærer indlemmelse af Kashmir?! Dette viser USA's accept af det indiske skridt, og det bekræfter endda USA's forudgående viden om dette skridt, da det er umuligt, at Indien foretager sig sådan et skridt, uden at rådføre sig med USA og få grønt lys dertil først…

 

6 - I Hizb ut Tahrirs bog "Politiske sager - Muslimernes besatte lande" står der følgende om Kashmirs:

"Nu hvor både Indien og Pakistan er kommet under USA's indflydelse, er USA ihærdigt i gang med at skabe forståelse mellem de to lande omkring Kashmir. USA har ændret sit grundlæggende syn på denne sag. Hvor USA i starten ville gøre sagen international, tilskynder USA nu de to parter til at finde en gensidig løsning. USA's holdning vedr. denne løsning indebærer en opdeling af Kashmir, således at den befriede del af Kashmir går til Pakistan, mens den del, som er under indisk kontrol, går til Indien."

Det, som sker i øjeblikket, er i overensstemmelse med det citerede fra vores bog. Indien har nemlig taget dette skridt og skabt en ny virkelighed, som konsoliderer den indiske besættelse af Kashmir.

 

7 - Kina har fordømt Indiens skridt. Annulleringen af paragraf 370 blev, som nævnt, udstedt under titlen "loven om reorganisering", og opdeler Kashmir i to områder: ”Jammu og Kashmir” og ”Ladakh”.

Styringen af de to de områder forbindes til den føderale regering i New Delhi... Kinas fordømmelse skyldes særligt, at Ladakh, som er en del af Kashmir-regionen, er beliggende i Tibet-højderne, som er tæt på Kina. Men Indien har ikke rådført sig med Kina om beslutningen. Derfor udtalte talskvinden for Kinas udenrigsministerium, Hua Chunying, følgende: "Den indiske side fortsætter på det seneste med at underminere den kinesiske regionale politik, ved at ændre Indiens lokale politik med hensyn til grænserne, uden at henvende sig til Beijing; noget som Kina umuligt kan acceptere...

Chunyings udtalelse kommer i kølvandet på New Delhis beslutning fra sidste mandag om at erklære Ladakh som én region; regionen som bl.a. dækker over den vestlige del af den indisk-kinesiske grænse. Chunying understregede, at Kina altid modsætter sig Indiens indlemmelse af de kinesiske territorier ved den vestlige del af grænsen, under betegnelsen "administrativ indisk region…" (Albayan.ae d. 8/8/2019).

 

 

8 - Ud fra ovenstående, konkluderer vi følgende:

 

8.1 - Modis annullering af paragraf 370, og de efterfølgende tiltag af indlemmelse, som han har foretaget og stadig foretager, er med grønt lys og støtte fra USA, i den tro, at indlemmelsen vil få muslimerne til at glemme Kashmir, hvormed forholdet mellem Indien og Pakistan vil blive problemfrit, idet begge regimer på nuværende tidspunkt følger den amerikanske linje... Men USA og Indien  glemmer, eller lader som om de glemmer, at Kashmir er i muslimernes hjerter i Pakistan og  alle steder, på lige fod med enhver besættelse af muslimsk område…

 

8.2 - Det pakistanske regimes accept eller tavshed omkring Indiens indlemmelse af Kashmir betyder under ingen omstændigheder muslimernes støtte eller deres hæres tavshed omkring dette... Styrken af slagene fra den pakistanske hær er velkendt for Indien; og nedskydningen af de to indiske fly er ikke fjern. Disse slag fra den pakistanske hær bliver udført, mens Imran Khans regime afholder hæren fra at angribe og befri Kashmir. Det er derimod kun tilladt for hæren at forsvare sig og med strenge betingelser! Hvordan ville det så ikke være, hvis den pakistanske hær blev mobiliseret til kamp? Da vil fjenden møde sin undergang!

 

8.3 - Kina fordømte det indiske skridt. Det kinesiske udenrigsministerium udstedte en erklæring som sagde: "Indiens beslutning har været ensidig. Beslutningen påvirker Kinas regionale suverænitet negativt og er en overtrædelse af de internationale aftaler. Beijing vil ikke acceptere Indiens ensidige beslutning om at ændre den juridiske status for regionen Kashmir. Denne beslutning er uacceptabel." (Aa.com.tr d. 6.8.2019.) Kina er nemlig klar over, at det indiske tiltag styrker Indiens position i regionen og gør Indien til Kinas konkurrent og en rivaliserende magt i regionen. - Især fordi Ladakh i regionen Kashmir er beliggende på Tibet-højderne, som er tæt på Kina. Selvom Ladakhs indbyggertal kun er på ca. 27.000, har det vakt Kinas kritik, at Kashmir-spørgsmålet er løst på den pågældende måde, og at Indien berør Ladakh på grænsen til Kina, uden at henvende sig til denne.

Hvis Kina formår at tage velovervejede skridt og udvikle sin politiske bevidsthed, for at udnytte Ladakh-situationen, kan Kina vælte bordet med Indiens planer. I stedet for at Ladakh bliver en operationel frontlinje for de amerikanske styrker mod Kina, som USA planlægger, kan den blive en sump for disse styrker, som de ikke kan trække sig ud af.

 

 

9 - Slutteligt er vores tragedie regenterne i den islamiske verden. Vi besidder nemlig tilstrækkelig styrke, og mere end det, til at tage vores ret tilbage og lære vores fjende en lektie, som han ikke glemmer, indtil han kommer i graven! Men regenterne som har forrådt Allah, Hans Sendebud og Mu’minin, bukker sig for de kolonialistiske kuffar, meget mere end de bukker sig for alverdens Herre, og forhindrer hærene i at drage i kamp mod deres fjender, for at befri de besatte lande... Derefter tigger disse regenter i underdanighed for at få nogle krummer fra FN og sikkerhedsrådets korridorer... Hvis de da overhovedet får krummer!

 

Men til trods for disse tragedier, vil alle muslimernes besatte lande, fra Palæstina til Kashmir, til Burma, Rohingya’ernes land, til Østturkestan, Kaukasus, Tjetjenien og de omkringliggende områder, Krim og ethvert andet område, hvor der blev kaldt til bøn under Islams styrke, men som derefter blev besat af muslimernes fjender, med Allahs tilladelse vende tilbage til Islams domæne og under Islams banner... De vil blive genindtaget af kaliffen, som er et beskyttende skjold... kaliffen som er retsindig... Disse lande vil blive genindtaget af Islams hær, som udfører Jihad.

Derfor skal enhver, som ønsker at få stolthed i Dunya og Firdaws i Akhirah, smøge ærmerne op og arbejde sammen med de arbejdende for Khilafah... Lad Dette arbejde strømme i blodet, hjerte og legemer, i troværdighed og dedikation.

 

إِنَّ هَذَا لَهُوَ الْفَوْزُ الْعَظِيمُ * لِمِثْلِ هَذَا فَلْيَعْمَلِ الْعَامِلُونَ

Dette er sandelig den mægtige succes. For dette skal de arbejdende arbejde. (As-Saffat: 60-61)

 

 
Ata Bin Khalil Abu Al-Rashta
 
Hizb ut Tahrirs Amir