Den seneste udvikling i og omkring Aden i Yemen
Spørgsmål
Hvad er det der sker i Aden? Hvordan kan det være, at der foregår kampe mellem Al-Zoubaidis råd og Hadis regering, når Al-Zoubaidi var Adens guvernør udpeget af Hadi? Og selv efter afsættelsen af ham fra posten, blev han i Aden, uden at der blev foretaget noget imod ham fra Hadis regering; tværtimod samlede Al-Zoubaidi sine tropper, mens regeringen så på?! Og hvad kan vi forvente nu, efter at det midlertidige råd har taget kontrol over Aden?
Modtag min respekt og mine hilsner.
Svar
For at svare fyldestgørende, gennemgår vi følgende punkter:
1 - Siden starten af operation “Decisive Storm”, har Storbritannien været klar over, at Saudi-Arabiens deltagelse i operationen med luftangreb ikke havde til formål at udrydde Houthierne, - ellers ville Saudi-Arabien have indsat landtropper. Formålet har derimod været at få Houthierne til at fremstå som nogle, der forsvarer Yemen mod krigsfly, og dermed fremstå som ofre og helte på samme tid, således at de opnår folkelig opbakning og en offentlig opinion til deres fordel. Dette for at Saudi-Arabien efterfølgende kan inddrage dem med en større andel i styret i Yemen. Da Storbritannien er klar over denne strategi, blev Emiraterne hæftet på Saudi-Arabien i alliancen (Decisive Storm), med det formål at give Emiraterne reel og ikke bare formel mulighed for at kæmpe mod Houthierne. Storbritannien dirigerede Emiraterne til at opnå to formål:
1.1 - At finde et alternativ til Hadi, som er i en tilstand, der ligner fangenskab i Saudi-Arabien, uden handlekraft. Storbritannien ønskede at finde et alternativ til Hadi i Aden; en mand som kunne være under britisk kontrol og ikke en fange i Saudi-Arabien. Derfor fremskaffede Storbritannien et alternativ gennem en serie af skridt: I det sydlige Yemen genopstod ”Den Sydlige Bevægelse”, som erklærede sin officielle etablering i 2007 under ledelse af oppositionsaktivisten Hassan Baum, som har forbindelse til USA, og som er støttet af Iran. Storbritannien var urolig over Baums tiltag, og uroen toppede efter drabet på Saleh, hvorefter Storbritanniens indflydelse i det nordlige Yemen blev reduceret til et minimum med Houthiernes succes med at få kontrol over det nordlige Yemen. Storbritannien begyndte derfor at overveje seriøst, hvordan det kunne få noget styrke i det sydlige Yemen, som kunne bruges som et afpresningskort til at få en plads i styret i Yemen; hvis ikke over hele Yemen så i hvert fald i den sydlige del. Storbritannien begyndte derfor at tænke seriøst over at få en koncentreret indflydelse i det sydlige Yemen; særligt fordi Storbritannien ikke satsede fuldt ud på Hadi, idet Saudi-Arabien havde kontrol over ham. Således tillagde Storbritannien denne sag en vis prioritet, gennem Emiraterne, ved dels at infiltrere den oprindelige sydlige bevægelse, og dels at reducere bevægelsens betydning ved at etablere en ny bevægelse, som skal kontrollere scenen i det sydlige Yemen...
Dermed fokuserede Storbritannien, gennem Emiraterne og deres følgere, på at skabe en ny sydlig bevægelse, parallelt med Baums fløj, som kunne overbyde denne i spørgsmålet om det sydlige Yemen. Briterne fandt hvad de søgte i Aidarus, da han er en af de kendte ledere i ”Den Sydlige Bevægelse”, og grundet Aidarus’ tætte forbindelser til briternes lakajer i Yemen, udpegede Hadi ham til guvernør for Aden, d. 7.12.2015, blot få måneder efter igangsættelsen af operation Decisive Storm i marts 2015. Dette var en stærk indikation på den tillid som Aidarus nød blandt briternes lakajer i Yemen. Aidarus fik en anseelig status i Aden, idet han var en succesfuld guvernør for byen, hvor han fik elektriciteten tilbage, uddrev de væbnede bander og bekæmpede Houthierne. Derfor blev øjnene rettet mod ham, som en populær politisk figur, der konkurrerer mod Hassan Baums historiske lederskab i Den Sydlige Bevægelse. Militært læner Aidarus Al-Zoubaidi sig op ad Hani Bin Brek, grundlæggeren af ”The Security Belt Forces”. Bin Brek bliver i de brede kredse beskrevet som Emiraternes mand i det sydlige Yemen: “Han (Bin Brek) grundlagde ”The Security Belt Forces”, militsen som er åbenlyst støttet af Emiraterne i det sydlige Yemen…” (Sasapost.com d. 2.11.2017)
Al-Zoubaidi og Bin Brek havde således en position i det sydlige Yemen. Men fordi de var en del af Hadis regering, og deres loyalitet til briterne var åbenlys, noget som ikke giver dem popularitet i Den Sydlige Bevægelses rækker, var det første skridt, for at ændre på denne situation, at trække dem ud af Hadis regering på en måde, som skulle få dem (og i særdeleshed Al-Zoubaidi) til at fremstå som værende i stærk konflikt med Hadis lejr. Dermed skulle han få folks tilslutning i det sydlige Yemen for at etablere en ny sydlig bevægelse, hvilket var netop hvad der skete. Den yemenitiske præsident vedtog d. 27.4.2017 at afsætte Adens guvernør, Aidarus Al-Zoubaidi, og ministeren, Hani Bin Brek, som også skal afhøres. Tusindvis af yemenitter demonstrerede i den sydlige by Aden i fordømmelse af Hadis beslutninger... Derefter offentliggjorde Al-Zoubaidi, d. 11.5.2017, at han var blevet leder af ”Det sydlige Overgangsråd”, samt at Hani Bin Brek blev næstformand i rådet, som består af 26 medlemmer... Således etablerede Storbritannien gennem Emiraterne ”Det Sydlige Overgangsråd” som et alternativ til Hadis regering, for at bruge det, når tiden er inde til det... Rådet forblev i Aden, med en anseelig styrke og under den emiratiske hærs beskyttelse.
1.2 - At befri Al-Hudaydah fra Houthiernes greb:
1.2.1 - Emiraterne intervenerede både på landjorden og i luften i Yemen, fordi luftangreb alene ikke kan afgøre slaget på landjorden. Derefter mobiliserede Emiraterne sine og sine støtters styrker mod Al-Hudaydah og var ved at overtage byen fra Houthierne, hvis ikke USA stod imod Emiraterne, under påskud af humanitær støtte. Fokusset på Al-Hudaydah skyldes, at Storbritannien er klar over at Houthiernes afgørende styrke kommer fra den iranske støtte. Og efter lukningen af Sanaas lufthavn, og overtagelse af kontrollen over havnene i det sydlige Yemen, er havnen i Al-Hudaydah nærmest Irans eneste kanal til at levere støtten til Houthierne. Derfor rettede Emiraterne sit fokus mod at få kontrol over byen.
Houthierne stod derfor over for store farer, i form af den nærtstående overtagelse af kontrollen over Al-Hudaydah og dens havn, af de styrker, der er støttet af Emiraterne, eftersom disse styrker nåede frem til udkanten af byen. Kampene i Al-Hudaydah, og risikoen for Emiraternes og deres militsers overtagelse af byen, blev den største trussel mod Houthiernes styre i Yemen. Derfor mobiliserede Al-Houthi alle sine styrker for at forhindre dette; og derfor mobiliserede USA alle sine embedsmænd for at græde krokodilletårer over den humanitære situation i Yemen, idet at havnen i Al-Hudaydah er en dør til at forhindre hungersnød i landet... Emiraterne og deres lokale allierede ventede på en chance, en åbning i de internationale forhold, for at gennemføre flere angreb mod Al-Hudaydah og fuldføre overtagelsen byen, efter at de nåede til dens udkant. Standsningen af den emiratiske offensiv mod Al-Hudaydah blev derfor en høj prioritet for USA, da Houthiernes tilbagetrækning fra byen vil sætte dem i en alvorlig knibe.
1.2.2 - Derefter skete det bestialske drab på den saudiske journalist Khashoggi i Istanbul, hvilket skabte en spændt international atmosfære mod Saudi-Arabien og mod Trump, grundet hans forsvar af Saudi-Arabien. USA besluttede derfor at rette det internationale fokus mod en sag, som i en vis udstrækning kunne overskygge sagen om Khashoggi og bringe Saudi-Arabien ud af den pinlige situation, som det var havnet i; og denne sag blev Yemen. Den amerikanske kongres stemte således for at standse den militære støtte til krigen i Yemen: “I et historisk skridt, stemte kongressens medlemmer med 56 stemmer for og 41 stemmer imod, for at afslutte den militære støtte til den operation som Saudi-Arabien leder i Yemen…” (Reuters d. 14.12.2018)
For at fjerne den internationale pinlighed, som Saudi-Arabien var havnet i, og for at dække over sagen med den saudiske journalist, opfordrede USA til en indstilling af kampene i Yemen i løbet af 30 dage: “Forsvarsministeren, James Mattis, krævede af konfliktens parter i Yemen, at de skal indstille kampene i løbet af 30 dage, og at de indgår i seriøse forhandlinger for at afslutte krigen i landet. Han understregede, at “de kæmpende parter i Yemen skal bevæge sig mod indsatsen for fred”, og tilføjede: “Vi har behov for at gøre dette i løbet af de kommende 30 dage, og jeg tror, at Saudi-Arabien er klar til at fortsætte i denne retning””... (Alkhaleejonline.com d. 31.10.2018)
1.2.3 - Dette blev efterfulgt af Sverige-aftalen til løsning af konflikten i Yemen. Storbritannien var klar over, at denne aftale blev styret af USA til fordel for Houthierne, idet de forhandlende parter var Houthierne på den ene side og Hadi på den anden side, som Saudi-Arabien havde gjort hjælpeløs... Det er samstemmende blevet bekræftet at regeringsdelegationen var imod at underskrive aftalen, da den ikke forpligtede Houthierne til at forlade Al-Hudaydah, men at Hadi alligevel underskrev aftalen, under saudisk pres: “Kilder sagde til Al Jazeera, at regeringsdelegationen afleverede et notat til Hadi (som er bosat i Riyadh), som foreslog ikke at underskrive aftalen, da den eksplicit ikke forpligter Houthierne til at forlade byen Al-Hudaydah og dens havn, men at den yemenitiske præsident, ifølge kilderne, anmodede delegationen om at underskrive den, efter stærkt pres Saudi-Arabien i de sene timer …” (Aljazeera.net d. 13.12.2018).
USA bød naturligvis åbenlyst aftalen velkommen: “Den amerikanske udenrigsminister Pompeo bød aftalen velkommen og mente, at ”freden er blevet mulig i Yemen”...” (BBC d. 14.12.2018). USA havde stor interesse i at implementere aftalen uden Houthiernes tilbagetrækning fra Al-Hudaydah, og USA anså dette for muligt, da de forhandlende parter var under amerikansk kontrol: Houthierne og Hadi som er under kontrol i Saudi-Arabien.
2 - Med denne udvikling indså Storbritannien, at tiden var kommet til, at alternativet til Hadi skulle udføre sin praktiske rolle, således at hvis USA får succes med rodfæste Houthierne i det nordlige Yemen, vil det britiske alternativ til Hadi være rodfæstet i det sydlige Yemen. USA vil i dette tilfælde, sammen med Saudi-Arabien, ikke finde en løsning med Houthierne, under ledelse af en britisk agent, som USA’s agent, Saudi-Arabien, har kontrol over (Hadi). USA vil derimod stå over for den britiske bevægelse i det sydlige Yemen, som har styrke, og arbejder til Storbritanniens fordel, uden indflydelse fra Saudi-Arabien. Dermed vil Storbritannien være en del af den politiske scene, uanset hvilken løsning der bliver iværksat for Yemen... Og dermed blev alternativet (Al-Zoubaidis råd) sat i bevægelse for at påbegynde begivenhederne i Aden:
2.1 - De seneste begivenheder i Aden tog fart med en bemærkelsesværdig hast! Det startede med spænding mellem det sydlige overgangsråd og regeringsstyrkerne i Aden, derefter kampe mellem “The Security Belt” styrkerne og regeringsstyrkerne. Det hele begyndte d. 7.8.2019. Lørdag aften, d. 10.8.2019, dvs. kun fire dage efter: “Det sydlige overgangsråd i Yemen meddelte lørdag, at det har fået kontrol over præsidentpaladset “Maashiq” i Aden, efter fire dages kampe…” (France24 d. 10.8.2019). Desuden faldt de øvrige kaserner og departementet i Aden!
2.2 - Den hurtige afslutning på begivenhederne (efter blot fire dage) har været hjulpet på vej af at Hadis regering, dens apparater, republikkens præsident og hans stedfortræder er loyale over for Storbritannien. De gjorde det derfor let for overgangsrådet at udføre den opgave, som rådet havde fået af Storbritannien! Således lykkedes det rådet at afgøre situationen hurtigt. Følgende indikationer peger på dette:
2.2.1 - “En ansvarlig i (The Security Belt) udtaler: “Vi fik overdraget præsidentpaladset “Maashiq” uden kamp”...” (France24 d. 10.8.2019)
2.2.2 - “Den yemenitiske indenrigsminister: “Tavsheden fra det yemenitiske præsidentskab om begivenhederne i Aden har været mistænkelig og uden succes.” (Aljazeera d. 11.8.2019)
2.2.3 - “... Lederen af den yemenitiske regerings specialstyrker, generalmajor Fadhl Baesh, offentliggjorde lørdag d. 10.8.2019, at han har forladt regeringsstyrkerne og tilsluttet sig overgangsrådets styrker. Et videoklip, som blev vist på fora tilhørerende overgangsrådet, viser Fadhl Baesh erklære sin afhopning fra regeringens styrker, og sin, samt sine soldaters tilslutning til overgangsrådets styrker, under ledelse af præsident, generalmajor Aidarus Al-Zoubaidi” (Middle-east-online.com d. 10.8.2019)
2.2.4 - Desuden er der den store rolle som Emiraterne spillede. Emiraterne agerede med bedrag, ligesom deres herre, Storbritannien: Emiraterne er Al-Zoubaidis hovedsagelige støtte! Alligevel, og efter enhver handling Emiraterne har foretaget mod Saudi-Arabien, erklærede de straks, at var en del af koalitionen under ledelse af Saudi-Arabien! Og at de to lande arbejder sammen for Yemens stabilitet!
3 - Saudi-Arabien havde tilsyneladende ikke regnet med denne hurtige udvikling i begivenhederne, særligt fordi landet er i Hajj-sæson... Overgangsrådet tog kontrol over Aden lørdag aften d. 10.8.2019. Da begyndte Saudi-Arabien at samle op på tingene:
3.1 - “Koalitionen til støtte for legitimitet kaldte sent i går alle de militære parter og fraktioner i Aden, deriblandt overgangsrådets styrker og “The Security Belt” styrkerne, som har overtaget kontrollen i byen, til øjeblikkelig tilbagevenden til deres positioner og tilbagetrækning fra de positioner, som de har overtaget i løbet af de seneste dage, samt at respektere de offentlige og private ejendomme. Koalitionen kaldte desuden til en øjeblikkelig våbenhvile i den midlertidige yemenitiske hovedstad Aden, fra kl. 01 i går nat. Koalitionen understregede, at dens styrker “vil benytte militær magt mod enhver, som ikke retter sig efter dette...” Få minutter efter fristens udløb, offentliggjorde det sydlige overgangsråd dets accept af våbenhvilen og roste Riyadhs kald til dialog…” (m.aawsat.com d. 11.8.2019)
Men dette til trods: “Overgangsrådets vicepræsident, Hani Bin Brek, sagde på Twitter, at: ”Overgangsrådet stadig accepterer koalitionen men understreger, at den ikke vil forhandle under trussel”... En ansvarlig kilde i den arabiske koalition beskrev overgangsrådets udmelding om våbenhvile som noget positivt, men dog ikke tilstrækkeligt, og understregede nødvendigheden af overgangsrådets tilbagetrækning fra de positioner, som de har overtaget gennem væbnede handlinger. Kilden sagde, at mødet mellem de yemenitiske parter vil finde sted i Saudi-Arabien “straks efter overgangsrådets tilbagetrækning til dets positioner”... ” (Independent Arabic d. 11.8.2019)
3.2 - For at give koalitionens udmelding troværdighed, rettede den et angreb mod en position: “Koalitionen rettede et angreb mod en position, som udgør en trussel fra separatisenes side mod den legitime yemenitiske regering i den midlertidige hovedstad Aden. Koalitionen erklærede, at dette var det første angreb, den udførte i denne sammenhæng, og at yderligere angreb vil følge, i tilfælde af, at vedtægten om våbenhvilen i Aden ikke bliver overholder; vedtægten som truer med magtanvendelse mod dem, som ikke overholder den…” (Alarabiya d. 11.8.2019)
En ansvarlig kilde i den arabiske koalition udtaler at: “Det sydlige overgangsråds styrker har påbegyndt en tilbagetrækning fra nogle af de områder, som rådet havde fået kontrol over i Aden, efter at koalitionsstyrkerne havde rette et angreb mod et af overgangsrådets positioner. Dette angreb kom efter de advarsler, som ledelsen af koalitionen havde fremsat i en erklæring lørdag aften d. 10.8.2019, hvor der blev krævet en øjeblikkelig våbenhvile i Aden…” (RT d. 11.8.2019)
4 - Det forventede udfald er én af to ting:
4.1 - At Saudi-Arabien, som har inviteret parterne til dialog på saudisk jord, vil gøre alt hvad der er i dets magt for at få kontrol over Al-Zoubaidi og hans råd, ligesom det gjorde med Hadi og hans regering. Dette bliver dog ikke nemt, da Storbritannien står bag oprettelsen af rådet, netop fordi, at Hadi kom under saudisk kontrol; og derfor vil Storbritannien ikke tillade Al-Zoubaidi at falde i samme fælde som Hadi… Saudi-Arabien vil højst sandsynligt bruge gulerod og stok over for ham. På den ene side ved at lokke Al-Zoubaidi med en post med brede beføjelser i Hadis regering, hvor Hadi vil have færre beføjelser, men beholde posten som præsident, for ikke at taber ansigt. På den anden side vil Saudi-Arabien samtidig true Al-Zoubaidi med militære angreb, hvis han afviser dette... Det er ikke usandsynligt, at mødet mellem kong Salman og Abu Dhabis kronprins d. 12.8.2019 var for dette formål, dvs. at få tingene tilbage til deres oprindelige tilstand. For Saudi-Arabien er godt klar over, at Emiraterne står bag oprettelsen af overgangsrådet under ledelse af Al-Zoubaidi.
4.2 - Hvis overgangsrådet afviser dette tilbud, og Saudi-Arabien dermed vil have lidt fiasko med sin indsats; da vil Storbritannien blande sig direkte og føre forhandlinger med USA, hvor Storbritannien vil give forsikringer om at skubbe overgangsrådet til at forhandle med Houthierne, for at finde en løsning, hvor Houthierne vil have en anseelig del af styret... Det er måske ikke tilfældigt, at Mohammed Al-Bukaiti, som er medlem af Houthiernes forretningsudvalg, skrev følgende på sin facebookside d.11.8.2019, dvs. straks efter overgangsrådets overtagelse af Aden, og samtidig med Saudi-Arabiens kald til dialog: “Vi kalder alle politiske elementer, i særdeleshed de grundlæggende, Ansarollah (Houthierne), GPC, Al-Islah og overgangsrådet til at sætte sig ved forhandlingsbordet for at gøre en ende på krigen og nå til enighed om etablering af en ny overgangsautoritet, som repræsenterer alle og dermed nå til enighed om projektet for forsoning…” Således ser det ud til, at omstændighederne er klar til denne løsning. USA ønsker at afslutte den Yemen-spørgsmålet, som det fremgik af amerikanske udmeldinger umiddelbart før forhandlingerne i Sverige. Saudi-Arabien ønsker på sin side at komme ud af den yemenitiske sump; og Storbritannien har fået en part, som adlyder britiske befalinger, uden at være under saudisk kontrol. Derfor accepter Storbritannien også forhandlingerne og vil ikke stå i vejen for dem, som det har været tilfældet tidligere, hvor Hadi ingen handlekraft havde.
Hvis USA og Storbritannien bliver enige om en fælles løsning, vil den blive implementeret af følgerne: Houthierne, overgangsrådet og Saudi-Arabien... Men forhindringen for enhver fælles løsning mellem kapitalisterne er deres syn på udnyttelse og gavn, som strømmer i deres blod. Prioriteten hos USA og Storbritannien, før en fælles løsning, er at hver af dem påtvinger den løsning, som tjener egne interesser, hvilket vil få forhandlingerne til at trække ud. I mellemtiden vil Houthierne, saudierne og Hadi sidde og vente!
5 – Det, som er smerteligt, er, at yemenitterne er i stand til at løse deres egen sag. Hvis de hengiver sig til Allah (swt) og er loyale over for Allah Sendebud ﷺ; hvordan kan de så tillade, at vores fjender tager sig af vores sager?!... De kolonialistiske kuffar forhandler og undersøger løsninger, gennem at udgyde muslimernes blod, og derefter sidder de rundt om dette blod, for at vælge den meste passende løsning for deres interesser...
Imens fortsætter regenterne og deres støttere i muslimernes lande i deres vildledelse, som om at det, der finder sted, er i Langtbortistan og ikke i muslimernes lande! Deres overdragelse af muslimernes sager til de kolonialistiske kuffar, for at disse skal løse dem, og deres loyalitet til disse, er visselig en stor forbrydelse, som vil bringe dem ydmygelse i Dunya og en pinefuld straf i Akhirah.
﴿سَيُصِيبُ الَّذِينَ أَجْرَمُوا صَغَارٌ عِنْدَ اللَّهِ وَعَذَابٌ شَدِيدٌ بِمَا كَانُوا يَمْكُرُونَ﴾.
Hos Allah vil fornedrelse og en streng straf ramme dem, der forbrød sig, fordi de lagde listige planer.
(Al-An’am: 124)
Officielle Links
- hizb-ut-tahrir.org
Partiets Officielle Hjemmeside - hizb.org.uk
Partiets Britiske Hjemmeside - hizb-ut-tahrir.info
Partiets Officielle Mediekontor - hizb-america.org
Partiets Amerikanske Hjemmeside - turkiyevilayeti.org
Partiets Tyrkiske Hjemmeside - hizb-ut-tahrir.nl
Partiets Hollandske Hjemmeside - hizb-australia.org
Partiets Australske Hjemmeside
Andre Links
- Læs definitionen af
Hizb ut Tahrir - Tilmeld dig mailings-listen
og få tilsendt nyhedsmails - Kontakt os via formular
eller på info@hizb-ut-tahrir.dk


