De stærke protester i Algeriet

Spørgsmål:

Under overskriften: “I løbet af få dage... Protesterne i Algeriet når regimets ’smertenerve’”, Skrev Sky News følgende d. 17.3.2019:

“Lederen af den største selvstændige fagforeningsunion i Algeriet erklærede, at der er blevet taget juridiske skridt for at gennemføre en generalstrejke i energisektoren, herunder olie- og gassektoren, i løbet af de kommende få dage…” Bouteflika havde d. 11.3.2019 annonceret sin tilbagetrækning fra opstilling til næste valg, men har samtidig annulleret valget d. 18. april, og har offentliggjort planer om et råd, der skal fastsætte datoen for næste valg. Befolkningen afviser imidlertid dette tiltag og betragter det som en forlængelse af hans nuværende fjerde valgperiode. Fredag d. 15.3.2019 gik millioner på gaden - det største antal siden starten af protesterne d. 22.2.2019. Spørgsmålene er:

- Er disse stærke protester, især hvis generalstrejken i energisektoren bliver gennemført, lokalt styret, eller står internationale kræfter bag?

- Vil protesterne resultere i ændring af den politiske scene i Algeriet?

- Vil Bouteflika fortsætte ved magten et år endnu, trods protesterne, som det kan udledes af hans seneste beslutninger?

Svar:

Vi kan gennemgå begivenhedsforløbet, de internationale kræfter osv. for at nå frem til svar på spørgsmålene på følgende vis:

1- Protesterne var tilsyneladende naturlige og spontane fra folk pga. den undertrykkelse de er udsat for samt regimets, systemets og de ansvarliges korruption og deres udplyndring af offentlige finanser, mens folket efterlades i fattigdom og armod. Befolkningens levestandard er nemlig blevet forværret, og dens problemer er blevet større på alle felter.

Bouteflika har centreret magten omkring sin person til den grad, at han i 2008 ændrede i konstitutionen og fjernede den tidligere begrænsning af præsidentens regeringsperioder til to perioder, hvilket gjorde det muligt for ham at sidde ved magten i fire sammenhængende perioder. Nu forsøger han at få en femte periode, trods sit skrantende helbred, efter at han blev ramt af en blodprop i hjernen i 2013, som har frataget ham evnen til at bevæge sig og tale normalt. Alligevel offentliggjorde han d. 13. marts, at han havde indleveret dokumenterne til sin opstilling til næste valg officielt... Derefter eksploderede folks vrede, og protesterne tog til i styrke fra alle sektorer og på fredelig vis…

2- For at manipulere med folk sendte Bouteflika et budskab til befolkningen d. 11.3.2019, hvor han offentliggjorde følgende beslutninger:

1: Der er ingen plads til en femte regeringsperiode; jeg havde aldrig til hensigt at kræve den, da min helbredstilstand og alder kun tillader, at jeg fuldfører min sidste pligt overfor den algeriske befolkning, hvilket er at arbejde for at konsolidere en ny republik, som vil danne rammerne for det algeriske styre, vi har som mål...

2: Der vil ikke blive afholdt præsidentvalg d. 18 april. Formålet med aflysningen er at imødekomme det stærke krav, som I har rettet til mig...

3: Jeg har besluttet at indføre mange reformer i regeringskonstellationen inden for den nærmeste fremtid...

4: Det selvstændige samlende nationale råd vil være et råd, som har alle de nødvendige beføjelser til at revidere, færdiggøre og vedtage alle typer af reformer, som vil danne fundamentet for det nye system, og som vil udpege et mangfoldigt  præsidentråd... Rådet vil sørge for, at dets  periode afsluttes før udgangen af 2019...

5: Præsidentvalget vil blive afholdt efter det samlende nationale råd” Radio Algerie d. 11.3.2019.

Dette budskab provokerede blot folket yderligere. Bouteflika forsøgte at behage folk og påstod, at han aldrig havde til hensigt at stille op, selvom han stillede op! Folk forstod, at Bouteflika ville forlænge sin fjerde regeringsperiode gennem manipulation, og at han havde annulleret valget for at konsolidere sit korrupte slængs indflydelse.

3- Bouteflika offentliggjorde, pga. demonstranternes pres, afsættelsen af Ahmed Ouyahias regering som et led i sine beslutninger d. 11.3.2019 for at fremstå som en, der foretager reformer i landet og vil bekæmpe korruption…

Forventede han mon, at folk ville være tilfredse med ham, når han manipulerende fjerner et af sine redskaber til korruption og erstatter det med et andet af samme type!? Befolkningen har tværtimod vist sig bevidst om disse kneb, og derfor blev antallet af folk på gaderne endnu større fredag d. 15.3.2019, efter Bouteflikas beslutninger... Derfor var det nytteløst, at Bouteflika udpegede Noureddine Bedoui som premierminister og Ramtane Lamamra som vicepremierminister, samtidig med at denne beholdt stillingen som udenrigsminister. De to forsøgte at snyde folk med Bouteflikas beslutninger; Noureddine Bedoui udtalte i en fælles pressekonference med sin vicepremierminister d. 14.3.2019 at: “Overgangsperioden vil ikke overskride et år. Præsidentens udskydelse af valget var en imødekommelse af folkets vilje. Drøftelserne er i gang for at danne en regering, som vil være teknokratisk. Han kaldte samtidig til dannelsen af en ny retsstat og opfordrede oppositionen til at deltage”... Algerisk TV d. 14.3.2019.

Vicepremierministeren, Ramtane Lamamra, havde inden da udtalt til den algeriske regeringsradio d. 13.3.2019: “Det er nødvendigt med dialog. Vores prioritet er at samle algerierne, og at det nye styre vil udspringe fra folkets vilje”.

Folks bevidsthed er dog for høj til at lade sig manipulere af disse udtalelser. Det viste sig tydeligt, at folk var bevidste om dette aspekt, hvorfor de afviste alle disse tiltag, insisterede på præsidentens afgang, afviste Bedoui og Lamamra, krævede deres afgang og afviste deres opfordring til dialog, udskydelse af valget og kosmetiske ændringer... Dette kom tydeligt til syne da millioner gik på gaderne og på bypladserne fredag d. 15.3.2019. Styret er derfor i knibe, og er begyndt atarrestere folk!

4- Det er blevet, at militæret støtter Bouteflika og hans styre. Viceforsvarsminister og stabschefen, Ahmed Gaid Salah, som er kendt for sin stærke loyalitet til Bouteflika, truede demonstranterne ved at sige: “Der er nogle, som gerne vil bringe landet tilbage til årene med smerte og ild”. Han lovede samtidig, at “militæret vil vedblive med at holde fast i tøjlerne, som sikrer sikkerhed og stabilitet”. Han udtalte desuden: “Der er parter, som bliver irriteret over at se et sikkert og stabilt Algeriet, og som i stedet gerne vil bringe landet tilbage til årene med smerte og ild” Aawsat.com og BBC d. 5.3.2019.

Gaid Salah fremkom desuden d. 26.2 med trusler om at anvende magt mod demonstranterne, som han beskrev som værende udsat for manipulation, mens han samtidig fordømte de anonyme parter, som kalder til at demonstrere på gaderne. Forsvarsministeriet trak dog i land og krævede af samtlige medier, ikke at omtale hans trusler... Gaid Salah begyndte at lefle for befolkningen ved at sige: “Jeg bliver aldrig træt af at udtrykke min stolthed over det mægtige forhold og den tillid, som forbinder folket og dets militær. Ud fra disse gode forhold, er folket troværdigt, dedikeret og bevidst om betydningen af mine ord”... Sky News d. 13.3.2019.

Det er velkendt, at det er militæret, som har kontrol over landet. Det er lykkedes Bouteflika at skubbe de tidligere ledere ud, som var loyale over for Frankrig, og indsætte nye ledere, som er loyale over for ham. Derfor er militær- og sikkerhedslederne tilsyneladende loyale over for Bouteflikas pro-engelske linje. I den forbindelse beskrev det engelske BBC d. 8.3.2019 militærlederen, Ahmed Gaid Salah, således: “Mange har siden september 2013, hvor løjtnant Ahmed Gaid Salah blev forfremmet til viceforsvarsminister, mens han beholdt sin stilling som stabschefen for det algeriske militær, anset ham for at være Bouteflikas højre hånd, idet der har været pålydender om, at den tidligere ledelse for efterretningstjenesten, med general Mediene Toufik i spidsen, forsøgte at vælte præsidenten, mens han befandt sigi Frankrig for lægebehandling... Men efter Gaids forfremmelse er det lykkedes ham at vælte flere fremtrædende efterretningsgeneraler”. Bouteflika afsatte general Toufik fra ledelsen af efterretningsvæsenet d. 13.9.2015.

5- Således startede demonstrationerne spontant, men derefter begyndte de internationale kræfter at forsøge at udnytte dem og blande sig i dem på en måde, som tjener deres interesser...

Før opklaringen af dette punkt vil jeg gerne citere vores udgivelse fra d. 23.9.2015, hvor vi gennemgik realiteten af den internationale kamp i Algeriet, hvor vi sagde følgende: “Det er et land med betydning, og det har bekæmpet USA’s planer hårdere end sin nabo. Siden Boumedienne kuppede magten fra Ben Bella, som var på amerikansk linje, sammen med Abdel Nasser (Egypten); siden da har Storbritanniens indflydelse i Algeriet været konsolideret, med få franske vanskeligheder, som blev hårdere under svage præsidenter. Boumedienne sad ved magten fra d. 19.6.1965 frem til sin død d. 27.12.1978. Derefter blev Bouteflika præsident i 1999 og frem til i dag. Bouteflika har stadig et stærkt bånd til Storbritannien - et forhold han kronede ved at besøge Storbritannien i 2006 som den første algeriske præsident nogensinde. Selvom den fransk-loyale fløj i det algeriske militær, som har indflydelse til en vis grad, godt er klar over Bouteflikas forhold til Storbritannien, og at Bouteflika ikke er på bølgelængde med den franske politik, er det ikke lykkedes for den franske fløj, til den dag i dag, at vælte Bouteflika fra posten som præsident! Selvom Storbritannien ikke føler sig truet af Frankrig på sin indflydelse i Algeriet, i samme grad som den føler sig truet af USA, så ønsker Storbritannien alligevel at gøre en ende på disse vanskeligheder, da det vil styrke dets indflydelse i landet. Storbritanniens færd i denne proces har dog været gradvis, da det ikke er i konflikt med Frankrig, men konflikten derimod er med USA. Derfor foregik udskiftningen af de generaler, som er loyale over for Frankrig stort set uden spændinger, som ellers ville have været forventelige, hvis udskiftningerne havde været led i en konflikt. Selv da Bouteflika d. 13.9.2015 afsatte en fremtrædende general i efterretningsvæsenet, som var loyal over for Frankrig, Mohamed Lamine Mediene, kendt som “General Toufik”, skete dette uden de store spændinger eller påvirkning på magtstrukturen! Man kan sige, at det er lykkedes Bouteflika til en vis grad at foretage disse ændringer gennem afsættelse med Storbritanniens støtte. Der er i militæret stadig et fransk aftryk, idet militærets kultur og træning i stort omfang er fra Frankrig... Som nævnt var Bouteflikas “konflikt” med militæret dog blød og forløb roligt, på en måde, som minder mere om en sportskamp, end om en reel konflikt, og på en måde, som ikke påvirker regimets grundlæggende sager”. Citat slut.

6- Vi sagde desuden følgende i udgivelsen: “Dette er anderledes end den reelle kamp mod USA og dets planer i Algeriet for den politiske kontrol... Fx:

a: Efter Spaniens tilbagetrækning fra Vestsahara i 1976, efter 91 års besættelse, fandt USA en chance i Polisario-bevægelsen for Vestsaharas selvstændighed. USA har taget denne sag som et påskud for at blande sig i Nordafrika, og særligt i Algeriet. Men regimet i Algeriet (Storbritannien) var opmærksomt på denne sag og begrænsede derfor Polisario-bevægelsen til en grænselinje og omringede bevægelsen samtidig med sine spioner, fordi det var klar over at Polisario var infiltreret af USA... Trods USA’s kontrol med FN-delegationerne og udsendingene til Vestsahara, er det ikke lykkedes for USA at få kontrol med indflydelsen i Algeriet.

b: USA har forsøgt at etablere en base for de styrker, den oprettede under påskud om at bekæmpe terror, kendt under navnet “Africom”, men Algeriet afviste dette, da det er klar over- og bag det Storbritannien - at formålet med denne amerikansk base er at blande sig i Algeriets anliggender. Derfor udtalte den algeriske udenrigsminister d. 3.3.2007: “Det er ikke relevant for Algeriet at huse basen for de amerikanske specialstyrker (Africom)”.

c: USA forsøgte at aktivere “bekæmpelse af terror” ved at udnytte episoderne i Mali d. 22.3.2012, hvor der blev foretaget gensidige besøg for at involvere Algeriet i at samarbejde med USA om bekæmpelse af terror under påskud af, at den kan nå til Algeriet. Men Algeriet (med Storbritannien i baggrunden) afviste USA’s plan. Det mest fremtrædende besøg i denne proces var Hillary Clintons besøg til Algeriet og hendes møde med Bouteflika d. 29.10.2012…” citat slut.

7- Det fremgår tydeligt af ovenstående, at de internationale forhold mellem Storbritannien og Frankrig under de nuværende omstændigheder er tættest på at være en konkurrence med sportsånd, mens de internationale forhold mellem USA og Storbritannien er tættere på at være en hård international kamp. Denne situation gør sig fortsat gældende. USA og Frankrig forsøger derfor, hver især, at udnytte protesterne i håb om, at deres agenter formår at lede folket, hvormed de kan snige sig til magten og overtage positionen fra Storbritanniens agenter – deres respektive metoder er dog ikke ens:

- USA: har erklæret via talsmanden for det amerikanske udenrigsministerium, Robert Palladino, som udtalte d. 5.3.2019: “Vi observerer disse demonstrationer i Algeriet og vil fortsætte med det. USA støtter det algeriske folk og dets ret til fredelige demonstrationer” BBC d. 6.3.2019.

Dette var USA’s første reaktion på begivenhederne i Algeriet, som viser, at USA forsøger at udnytte disse demonstrationer til sin fordel. Efter Bouteflikas beslutning om at aflyse valget, har USA erklæret følgende gennem talsmanden for det amerikanske udenrigsministerium Robert Palladino: “Vi støtter bestræbelserne i Algeriet  for at tegne en ny vej fremad gennem dialog, som udtrykker alle algerieres vilje og deres håb om en tryg og velstående fremtid. Vi respekterer algeriernes ret til at demonstrere og udtrykke deres holdninger på fredelig vis. Vi holder tæt øje med rapporterne, som taler om udskydelse af valget, og vi støtter desuden det algeriske folks ret til at vælge gennem frie og retfærdige valg” Reuters, Echoroukonline.com d.12.3.2019.

Den amerikanske talsmand kommenterede dog ikke på Bouteflikas beslutninger - USA ignorerer således disse, hvilket giver et indtryk af, at USA ikke støtter disse beslutninger og er imod aflysningen af valget.

Det var tydeligt, at de amerikanske aviser var imod Bouteflika og hans beslutninger, efter disse beslutninger blev offentliggjort; “New York Times” skrev om oppositionens holdning, og hvordan den betvivler Bouteflikas hensigter og beskrev hans budskab til demonstranterne som bedrag. “Washington Post” advarede mod Bouteflikas skjulte forsøg på at forlænge sin regeringsperiode og undvige fra at opgive magten. Dette viser at USA’s position ikke er til støtte for Bouteflika, og at det arbejder på at udnytte protesterne for at snige sig ind og få indflydelse i Algeriet. Dette har USA længe arbejdet på, og det arbejder fortsat på at udnytte enhver begivenhed, som vi har nævnt i det ovenstående - denne fremfærd kendetegner i øvrigt USA i ethvert land, hvor det involverer sig. USA gør ikke dette af bekymring for befolkningerne, da USA har arbejdet på at destruere selvsamme befolkninger i Egypten, Irak, Syrien, Somalia og Afghanistan, osv. - enten ved direkte intervention, gennem kup, eller ved at få nogle af sine partner- eller agentlande til at intervenere på vegne af sig.

- Frankrig: Den franske position har været svingende; nogle gange har den været til støtte for Bouteflika og andre gange imod ham. Frankrig forsøger nemlig at udnytte chancen til at snige sig ind, uden at udfordre Storbritannien. Frankrig har således observeret begivenhederne i Algeriet med stor interesse som var det et indenrigsanliggende. Det skyldes, at Frankrig anser sig selv som en værge for sine tidligere kolonier! Det franske indenrigsministerium erklærede d. 4.3.2019: “Paris er bekendt med den algeriske præsident, Abdelaziz Bouteflikas beslutning om ikke at opstille til præsidentvalget, der er planlagt til april, og håber på at afstemningen foregår under de bedst mulige forhold” og: “Beslutningen ligger i det algeriske folks hænder til at udpege, hvem der skal være dets leder... og beslutningen er i det algeriske folks hænder, hvad angår dets fremtid.” Reuters d. 4.3.2019.

Statssekretæren for de franske udenrigsanliggender, Jean-Baptiste Lemoyne, udtalte til RFI d. 5.3.2019: “De algeriske myndigheder opfordres til at tillade ungdommen at demonstrere, idet Frankrig ser, at de unge udtrykker sig på fredelig vis... Lad os lade dem udtrykke sig selv”. Men da Bouteflika offentliggjorde sine beslutninger blev disse hilst velkommen af den franske præsident, Macron, som udtalte: “Den algeriske præsident, Abdelaziz Bouteflikas beslutning om at trække sig fra at opstille til en femte periode, åbner et nyt kapitel i Algeriets historie”. Macron kaldte til “en overgangsperiode af rimelig varighed”, og sagde: “Vi vil yde vores bedste for at støtte Algeriet i denne overgangsperiode, i en ånd af venskab og respekt”. Macrons udenrigsminister, Le Drian, ”hilste Bouteflikas beslutning og tiltag for at modernisere det algeriske politiske system velkommen”, Radioalgerie.dz d. 12.3.2019

Heraf fremstår det som om Frankrig støtter protestbevægelsen, men samtidig vil undgå at provokere Bouteflika, og derfor byder hans beslutninger velkommen! Dette skyldes, at Frankrig har to udgangspunkter i sagen:

Det første er, at Frankrig gerne vil blande sig på en bekvem måde, som ikke provokerer styret. Det andet er, at Frankrig ikke vil fremstå som om det støtter USA’s position mod Bouteflika, idet Frankrig, som en del af Europa, om nødvendigt, og hvis det ikke kan overtage Storbritanniens plads i Algeriet, foretrækker fortsættelsen af Storbritanniens indflydelse i Algeriet fremfor USA’s.

Den franske presse: France24 citerede d. 2.3.2019 de franske avisers kommentarer: “Den franske avis “Liberation” skrev: “Den algeriske ungdom tørster efter social retfærdighed og ønsker forandring - særligt den del af ungdommen, som ikke har kendt andre end Bouteflika som præsident i deres liv” Og: “Den algeriske ungdom forstår ikke, hvorfor den skal tage konsekvenserne af en fortid, som den ikke selv kender. Denne ungdom, som er fuld af dynamik og drivkraft, fortjener bedre end den politiske kontrol, som bliver påtvunget den, af et styre, som gemmer sig bag en falsk præsident”. Dagbladet “Le Figaro” (højre) satte følgende overskrift på den side, som den havde tildelt dækningen af demonstrationerne i Algeriet: “Kæmpe bølge mod det algeriske regime”. Avisen påpegede, at “Nogle af de politiske personligheder og partiprofiler deltog i demonstrationen, blandt andre Ali Benflis, lederen af “Algeriets Befrielses Front”, Rachid Nekkaz, som er en af de opstillede til næste valg, Ahmed Benbitour, tidligere regeringsleder, og Abdelaziz Rahabi, kulturministeren, som gik af under Abdelaziz Bouteflikas første regeringsperiode”...France24 d. 2.3.2019

8- Storbritannien: Der er ikke kommet nogen officiel udtalelse fra Storbritannien. BBC fokuserer ikke på protesterne, og sniger sig skummelt uden om dem. De britiske aviser kritiserer ikke Bouteflika og støtter ikke demonstranterne. Dette viser, at Storbritannien er på Bouteflikas side, støtter ham og ikke ønsker hans fald. Derfor opildner Storbritannien ikke folk imod ham gennem sine medier eller ved at forstørre begivenhederne og fokusere på dem, ligesom Storbritannien gjorde med protesterne i Egypten, Tyrkiet og Sudan. Under protesterne i disse lande satte Storbritannien fokus på oppositionsbevægelserne, deres udtalelser og de fremtrædende personer i disse bevægelser - især de britisk-loyale iblandt dem - og Storbritannien kritiserede dengang regimerne og deres hårdhændede behandling af demonstranterne. Dette blev ikke set i tilfældet med Algeriet, hvilket understreger, at Storbritannien, som besidder den politiske indflydelse i Algeriet, er tryg ved den ageren, som Bouteflika og hans slæng udviser. Storbritannien foregiver - i henhold til sin bedragerisk politik - at sagen i Algeriet ikke vedkommer den, og viser sig dermed ikke i offentligheden omkring sagen. Sådan er Storbritanniens udspekulerede politik for at forsvare sine agenter!

9- Det mest sandsynlige svar på de stillede spørgsmål kan således opsummeres i følgende punkter:

a: Protesterne var spontane og naturlige og en reaktion på den politiske og økonomiske uretfærdighed, som skyldes Bouteflikas og hans slængs monopol på magten og pengene - de ændrer endda på konstitution, som de lyster. Trods sit skrantende helbred og tab af bevægelses- og taleevne, forlænger han sin fjerde regeringsperiode, fordi han ikke får en femte! Han og hans slæng er anklaget for korruption og underslæb, mens folk lever under hårde vilkår i form af fattigdom, høje priser, arbejdsløshed og manglende købeevne til at anskaffe sig basale fornødenheder, selvom landet er rigt på ressourcer, særligt olie og gas. Men disse ressourcer bliver plyndret af de udenlandske selskaber i samarbejde med regimets folk og Bouteflikas slæng, mens befolkningen lider under elendige og hårde levevilkår...

b: Bouteflika insisterer på at holde på magten, indtil døden tvinger ham til at gå af. Han bliver støttet af hæren og den politiske elite, som er loyal over for Storbritannien, som besidder den reelle politiske indflydelse i landet og ønsker at bevare regimet og dets mænd. For at Storbritannien kan stå imod USA i Nordafrika, er det vigtigt, at regimet i Algeriet er loyalt over for det... Således står Algeriet imod Haftar, USA’s agent i Libyen, og arbejder på at inddæmme Polisario- bevægelsen, som USA støtter...

c: Frankrig har kolonialistiske interesser i Algeriet: Politiske, kulturelle og økonomiske. Disse interesser eksisterer fortsat, siden Frankrigs gamle kolonisering af Algeriet. Frankrig er dog enig med Storbritannien (som har haft Algeriet under sin indflydelse siden Boumediennes kup i 1965) om at stå imod USA, som konkurrerer med dem om kolonisering og indflydelse. Frankrig er ligeledes enig med Storbritannien om at stå imod landets muslimske befolkning, som går efter at frigøre sig fra den vestlige kolonialismes lænker i alle dens former - og uanset hvilket vestligt land, der står bag- og som længes efter Islam, etablering af dens stat og implementering af dens systemer. Flertallet af landets befolkning ved, at retfærdigheden, sandheden og godheden findes i Islam, og ikke i noget andet. De fransk-loyale i hæren udførte et kup i 1992, bragte ondskab og fordærv over befolkningen og dræbte hundredtusinder, ligesom deres koloniherre, Frankrig, gjorde det under befrielseskrigen, hvor Frankrig dræbte halvanden million af Algeriets befolkning… Protesterne fik dog alligevel opbakning af nogle af Frankrigs mænd, som forsigtigt red med på bølgen, som nævnt tidligere…

d: USA arbejder på at træde ind i Algeriet og udnytter omstændighederne og protesterne i landet. Her påstår USA at være imod uretfærdighed og diktatur, og påstår at støtte det algeriske folks rettigheder. Men sandheden er, at USA er ligeglad med undertrykkelse, uretfærdighed og diktatur - tværtimod varetager USA uretfærdighed og diktatur overalt i verden og støtter diktatoriske, undertrykkende regimer. Dette ses især i de muslimske lande, herunder de arabiske lande, hvor USA på direkte vis støtter Salmans og hans søns regime i Saudi-Arabien, Al-Sisis regime i Egypten og det irakiske styre, og hvor USA støtter det syriske regime på indirekte vis gennem sine partnere og agenter. USA’s mission er derfor ikke støtten til det algeriske folk, men derimod at etablere en base i Algeriet for sine AFRICOM-styrker, som skal bruges til at få indflydelse i landet og i Nordafrika, for derefter begive sig videre derfra mod det sydlige Sahara og Vestafrika. Sådan ønsker USA at erstatte Frankrigs indflydelse, som hersker i disse områder. USA er i den forbindelse irriteret over Algeriets modarbejdelse af sin agent, Haftar, som ønsker at få kontrol over det vestlige Libyen. For ikke at glemme USA’s længsel efter Algeriets ressourcer…

e: Det algeriske folk er bevidst om forholdene. Under protesterne er der bl.a. blevet råbt: “Hverken Washington eller Paris - VI vælger præsidenten”, hvilket viser, at folk er klar over og bevidste om de fremmede indblandinger og deres formål. Det algeriske folk har nemlig erfaring med agenterne og deres forbrydelser, og er bevidst om de kolonialistiske staters rolle, og at det er disse stater, som står bag regimet, agenterne og de korrupte. Det algeriske folk går seriøst efter ændring og længes efter Islams tilbagevenden. 84% af befolkningen stemte i 1991 på dem, som sagde, at de ville bringe Islam tilbage til styret... De islamiske følelser var fremtrædende på en tydelig måde ved protesternes påbegyndelse fra moskeerne efter fredagsbønnen, og de sekulære, som deltog i protesterne, gav efter for dette, da de så muslimernes valfart i kolossale masser til moskeerne for at bede.

f: Det forventede resultat af bevægelsen: Den indflydelsesrige politiske elite i Algeriet, som sidder på beslutningsprocessen, er i sit flertal loyal over for Storbritannien... Frankrigs mænd er blevet svækket og selvmodsigende. Det er lykkedes Bouteflika gennem sine mere end tyve år ved magten at ekskludere de fleste af disse fra de betydningsfulde poster og distancere dem fra beslutningspositionen. Det bedste, de kan håbe på at opnå på nuværende tidspunkt, er ikke overtagelsen af Storbritanniens agenters position i styret, men derimod  blot at deles om pladsen med dem, i nogle positioner som ikke er grundlæggende. Selv opnåelsen af dette afhænger af deres succes med at udnytte de igangværende protester, ved at ride på deres bølge for at få en status gennem dette...

USA: USA nyder ingen nævneværdig loyalitet i den politisk elite. Vanen tro, i sådanne tilfælde, henvender USA sig til hæren, men denne er loyal over for regimet på nuværende tidspunkt.

Dette betyder, at det er usandsynligt, at de nuværende protester ændrer regimets politiske loyalitet fra Storbritannien til Frankrig eller USA.

g: Hvorvidt Bouteflika bliver ved magten eller ej har ingen betydning. Det er reelt set ikke ham, som styrer landet, men derimod hans slæng, der, ligesom ham, er loyalt over for Storbritannien. Det er ikke usandsynligt, hvis protesterne tager til i styrke - især med forventningerne om en strejke i olie- og gassektoren - at Storbritannien gør brug af sin sædvanlige fremgangsmåde af snedighed og bedrag, så Bouteflika bliver afsat, eftersom han er blevet rusten og har mistet sin farve, og at  Storbritannien derefter bringer et nyt ansigt frem, som er mere skinnende og med en skarpere tunge!

h: Dette vil dog ikke lette tragedien eller fjerne de elendige levevilkår, så længe systemet er fjernt fra Allah og Hans Sendebud og styrer med de vestlige kapitalistiske systemer, som er kilden til ondskab og fordærv. Det, som derimod løser problemet og fjerner tragedien, er at styre med Allahs Swt Sharia... Det er en pligt for demonstranterne at gøre Islam og dens stat, “Khilafah ifølge profetskabets metode”, til deres sag. Heri ligger succesen i det jordiske liv og det hinsides, og heri ligger det værdige liv, spredning af retfærdighed og godhed i hele landet, hvorefter der ikke vil være nogen lidelse eller elendighed, men kun stolthed i det jordiske liv og i det hinsides.

“Den, som følger min retledning, han vil hverken fare vild eller lide. Men den, som afviser min påmindelse, for ham er der et elendigt liv”

Ata Bin Khalil Abu Al-Rashta

Hizb ut Tahrirs Amir