Protesterne i Sudan

Spørgsmål:

Protesterne i Sudan har nu været i gang i mere end to måneder. Er disse protester spontane, grundet de dårlige økonomiske forhold i landet? Eller skyldes de anspændthed i forholdet mellem Khartoum og Washington? Efter den amerikanske viceudenrigsminister John Sullivans besøg til Khartoum i november 2017, hvor det blev lækket fra samtalerne, at et af emnerne, som Sullivan tog op, var, at den sudanske præsident Al Bashir ikke skulle genopstille til valget i 2020. Det skulle efter sigende have irriteret Al Bashir, hvilket fik ham til at rejse til Rusland og give sit samtykke til russernes etablering af militærbaser i Sudan…

Betyder dette, at USA har besluttet at udskifte Al Bashir og derfor har strammet det økonomiske greb om Sudan, ved at forbyde sine lakajer i Saudi-Arabien at yde støtte til landet?

Og hvad ligger bag Sadiq Al-Mahdis støtte til protesterne? Betyder dette, at briterne har en hånd med i protesterne? Jeg beklager længden af spørgsmålet, og må Allah belønne dig.

Svar:

For at svaret skal være fyldestgørende, gennemgår vi følgende:

1- Det er korrekt, at den amerikanske viceudenrigsminister, John Sullivan, besøgte Sudan d. 16.11.2017 og mødtes med udenrigs- og finansministrene, stabschefen for de væbnede styrker, repræsentanter for indenrigsministeriet, sikkerheds- og efterretningstjenesten, den sudanske ambassades Chargé d’affaires i USA, samt flere religiøse ledere til et lukket møde. Derefter gav Sullivan et foredrag i Al-Shahid hallen, på “University of the Holy Quran and Islamic Sciences”, hvor han talte om den amerikanske Sudan-politik: “Den amerikanske embedsmand krævede til dette møde, ifølge lækager som blev offentliggjort af “Sudan Times”, at den sudanske regering skulle revidere, ændre eller fjerne en del love, deriblandt de love som omhandler henrettelse af den frafaldne. Han opfordrede også til “at fjerne paragraffen om påklædning i loven om den offentlige orden, som straffer kvinder med pisk, hvis de iklæder sig udfordrende tøj, efter lovhåndhævernes vurdering i politiets rækker”. Han opfordrede ligeledes til “at beskytte den religiøse frihed for alle i udformningen af Sudans nye konstitution… ” (Sudantribrune.com d. 18.11.2017)

2- Det er også korrekt, at det var blandt de lækkede oplysninger, at Sullivan krævede, at Al Bashir ikke genopstillede til valget i 2020, og at Al Bashir ikke var tilfreds med dette krav, hvorefter der opstod anspændthed i forholdet... Dette er dog usandsynligt, da Al Bashir ikke er i stand til at modsætte sig instrukserne fra sin herre USA. Derfor kan han ikke genopstille, medmindre USA ønsker det. Og hvis vi antager, at Al Bashir afviste USA’s krav og insisterede på at genopstille til valget i 2020 og blive ved magten, så vil USA gennemføre et kup imod ham og fjerne ham, eftersom det var USA, som indsatte ham ved magten ved kuppet d. 30.6.1989...

Her er det værd at nævne, at da det cirkulerede på de sociale medier, at den amerikanske embedsmand krævede af Al Bashir, at han ikke skulle genopstille til valget i 2020, kom den sudanske udenrigsminister, Ibrahim Ghandour, med en dementering af nyheden, hvori han sagde: “USA har ikke pålagt nogen betingelser om, at den sudanske præsident, Omar Al Bashir, ikke skulle opstille til valget, som er planlagt til 2020, mod at Sudan skulle stryges fra listen over lande, som sponsorerer terrorisme”. Han sagde endvidere: “Alt hvad vi har drøftet med den amerikanske viceudenrigsminister, John Sullivan, ved hans seneste besøg i Khartoum, er sager med forbindelse til menneskerettigheder og religionsfrihed… ” (Alquds.co.ukd. 14.11.2017)

Besøget tyder desuden på harmoni og ikke på anspændthed mellem de to lande. Sullivan blev mødt af velkomstkomiteer under sine møder med statens forskellige sektorer under dette besøg! Besøget kom efter den amerikanske administration d. 26.9.2017 ophævede et indrejseforbud mod sudanske borgere og d. 6.10.2017 ophævede nogle af de økonomiske sanktioner, der havde været iværksat mod landet i ca. 20 år. Sullivans besøg var derfor ikke for at drøfte opstilling til valget, men derimod fjernelse af Sudan fra listen af “lande som sponsorerer terrorisme”. Derfor lagde USA nogle betingelser for at fjerne Sudan fra den pågældende liste, som det blev nævnt i ovenstående citat fra “Sudantribune”. Desuden gentog Al Bashir, ti dage før Sullivans besøg til Sudan, sine forsikringer om ikke at genopstille: “Den sudanske præsident, Omar Al Bashir, gentog sine tidligere forsikringer om at gå af, når hans anden regeringsperiode slutter i 2020... Al Bashirs udtalelser faldt under en tale til en ungdomsforsamling i anledning af den syvende generalkonference for græsrodsbevægelsen “National Federation of Sudanese Youth” i Khartoum… ” (Alkhaleejonline.net d. 6.11.2017).

Selvom det ikke er en stor sag at begå løftebrud i sådanne lande, er det dog usandsynligt at formålet med besøget var at forhindre Al Bashir i at genopstille. Dette skyldes de amerikanske udtalelser og kontakt med Sudan. USA’s kontakt med Sudan med henblik på at fjerne landet fra listen af lande som sponsorerer “terrorisme”, hvorpå Sudan har været anført siden 1993, fortsatte efter Sullivans besøg og efter protesterne. Anførelsen på listen blev nemlig ikke fjernet, selvom Trump-administrationen ophævede de økonomiske- og handelssanktioner, som USA pålagde Sudan i 1997. USA satte det som en betingelse, at Sudan udvider sit samarbejde om “bekæmpelse af terror” og styrkelse af menneskerettigheder samt religiøse og politiske friheder, for at færdiggøre den anden fase, som omhandler fjernelse af Sudan fra listen af lande “som sponsorerer terrorisme”.

3- Sullivans besøg d. 16.11.2017 er heller ikke motivet bag protesterne som startede d. 19.12.2018. Dette skyldes, at det amerikanske standpunkt efter besøget, og under protesterne, har været på regimets side og ikke protesternes. Dette bekræftes af de kontakter, der har været, og de udtalelser, som er kommet ud: Søndag d. 17.2.2019 ankom den amerikanske præsidents særlige medhjælper og chefrådgiver for afrikanske anliggender, Cyril Sartor, i selskab med Darren Seraile, direktøren for departementet for afrikanske anliggender i det amerikanske nationale sikkerhedsråd, til Khartoum. Sartor afsluttede sine drøftelser i Sudan onsdag d. 20.2.2019, og i en af hans udtalelser sagde han, under mødet i præsidentpaladset: “Jeg har afholdt et frugtbart og konstruktivt møde med vicepræsidenten. Jeg er kommet for at fortsætte den bilaterale dialog om at fjerne Sudan fra listen over lande, som sponsorerer terrorisme”. Cyril understregede, at “med større tålmodighed vil regeringen finde en politisk løsning… Ingen løsninger vil blive dikteret fra udlandet”, og han henledte opmærksomheden til, at de to lande, gennem fælles samarbejde, vil nå frem til et stærkt partnerskab. (Shorouknews.com d. 18.2.2019)

Alt dette bekræfter, at besøget ikke har motiveret protesterne. Tværtimod støtter USA Al Bashir-regimet og understreger, at der ikke skal dikteres løsninger fra udlandet... samt at der er blevet lagt betingelser for fjernelse af Sudan fra listen over “lande som sponsorerer terrorisme”.

4- Standpunktet fra USA’s lakajer i forhold til protesterne:

USA’s lakajer støtter regimet og ikke protesterne, som der står i spørgsmålet. Opklaring heraf følger:

1.  Saudi-Arabien

Siden den arabiske alliances igangsættelse af den militære operation i Yemen, har Saudi-Arabien pumpet nye investeringer i det sudanske landbrug: “Saudi-Arabien er den største arabiske investor i Sudan i 2016. Investeringerne udgør 15 milliarder dollars og er fokuseret på dyrefoder, hvede og majs. Investeringerne understøtter på samme tid Khartoums økonomi… ” (Alkhaleejonline.com d. 17.7.2017)

Saudi-Arabiens ambassadør understregede, at “værdien af de reelle saudiske investeringer i Sudan overstiger 12 milliarder dollars… ” (Albawaba.com d. 3.12.2018) 

“Sudan har mandag d. 7.5.2018 offentliggjort indgåelsen af en aftale med Saudi-Arabien om at modtage saudiske olieforsyninger i fem år… ” (Sudantribune.net d. 7.5.2018)

En saudisk minister-delegation besøgte Khartoum d. 24.1.2019 og havde samtaler med den sudanske præsident Al Bashir om de forhold, Sudan gennemgår. Den saudiske handelsminister, Majid Al Qasabi, sagde i en presseudtalelse: “Delegationens besøg til Sudan er kommet efter anmodning fra Kong Salman Bin Abdulaziz for at styrke de økonomiske relationer til Sudan og handelsudvekslingen… Kong Salman understreger, at Sudans sikkerhed er Saudi-Arabiens sikkerhed, og dets stabilitet er Saudi-Arabiens stabilitet, samt at Sudan er første prioritet, før ethvert andet land, i forholdet til Saudi-Arabien… ” (Elwatannews.com d. 26.1.2019) 

Alt dette bekræfter, at Saudi-Arabien ikke har stoppet sin støtte til Sudan.

2. Egypten, Sudans anden støttepæl

Al Bashir tog på besøg til Egypten d. 27.1.2019. Al-Sisi bød ham velkommen i lufthavnen og gav ham en varm modtagelse, hvilket bekræfter, at USA ikke har besluttet at afsætte Al Bashir. Ellers ville Al-Sisi ikke give ham denne modtagelse, når han er USA’s tro tjener. Den sudanske ambassadør i Egypten beskrev besøget med følgende: “Besøget er det vigtigste af sin art i indhold og tidspunkt… ” (Elsaba7.com d. 27.1.2019) 

Det er værd at nævne, at Al Bashir i forvejen havde besøgt Egypten og mødtes med Al-Sisi d. 6.11.2018, efter Al-Sisis besøg i Sudan d. 25.10.2018, hvor han havde selskab af tolv ministre og underskrev tolv aftaler... Straks efter protesternes begyndelse, besøgte den egyptiske udenrigsminister, Sameh Shoukry, Sudan, sammen med chefen for efterretningstjenesten, og mødtes med Omar Al Bashir og deres sudanske kolleger. Efter mødet sagde Shoukry: “Egypten har tillid til, at Sudan vil overkomme de nuværende omstændigheder. Egypten er altid klart til at yde support og støtte til Sudan. Sudans sikkerhed og stabilitet er en del af Egyptens sikkerhed og stabilitet… ” (Albawaba.com d. 27.12.2018) Dette bekræfter, at Egypten fortsat støtter Sudan.

3. USA’s agenter internt i Sudan

De vigtigste lokale amerikanske kræfter i Sudan er hæren. Den sudanske hær har taget Al Bashirs parti og beskytter hans regime. Hæren skrev følgende i en erklæring: “At holde sig loyalt til sin ledelse, agtpågivende med folkets besiddelser og borgerens blod, ære og ejendom… ” (Arabicpost.net 23.12.2018)

Stabschefen i de sudanske væbnede styrker, Kamal Abdul-Maarouf, sagde følgende, i en tale til officerer med rangerne brigadegeneral og oberst: “Hæren vil ikke overdrage landet til afvigerne af mytteriets usle ledere og stedfortræderne for suspekte organisationer i udlandet. ” (Masralarabia.com d. 30.1.2019) Dette viser, at hæren stadig støtter Al Bashir. Dette er også standpunktet fra de andre militære- og sikkerhedssektorer i landet: Generalløjtnant Mohamed Hamdan Dagalo Hemeti, lederen af indsatsstyrken (Rapid Support Forces/RSF) i Sudan, truede med, at hans styrker er klar til slå ned på dem, som han kalder ”de grådige”. (Almasirah.net d. 26.12.2018)

Ligeledes udtalte chefen for den sudanske sikkerheds- og efterretningstjeneste, Salah Gosh, i en kortfattet udtalelse i parlamentet: “Der er mange initiativer derude, men alle skal vide, at ethvert initiativ, som ikke er i overensstemmelse med legitimiteten (det nuværende politisk system), ikke vil blive tolereret… ” (Aljazeera.net d. 21.2.2019) Det bør nævnes her, at USA benytter den sudanske hær til at udføre militære kup og har rodfæstet sig i hæren siden Nimeirys kup i 1969.

5- Oppositionens standpunkt:

“Lederen af National Umma Party, Sadiq Al-Mahdi, opfordrede på protesternes fjerde døgn til at danne en ny koalitionsregering, med deltagelse af alle parter”. Han sagde desuden, at han ”støtter de folkelige protester i landet”, men understregede at hans parti ikke vil deltage i dem.” (BBC 22.12.2018). Men da Al-Mahdi så, at protesterne fortsatte, erklærede han sin omfavnelse af dem: “Lederen af “National Umma Party” og “Sudan Call Alliance”, Sadiq Al-Mahdi, erklærede sin støtte til den folkelige bevægelse, som kræver regimets afgang. Han opfordrede samtidig til stop af drab på demonstranter, inden han krævede Al Bashirs afgang…” (Sudantribune.com d. 25.01.2019)

Dette betyder, at det sidste standpunkt fra Al-Mahdi kom efter mere end en måneds protester, hvorved han forsøgte at udnytte dem. Det er velkendt, at Sadiq Al-Mahdi er loyal over for briterne og var leder af den sudanske regering fra 1986 til 1989. Han var desuden den person som Al Bashir kuppede magten fra efterfølgende. Efter disse manøvrer fra Al Mahdi blev “Sudanese Professionals Association” etableret som en parallel til fagforeningerne, som støtter regeringen. Denne organisation er influeret af Europa gennem Al-Mahdi og udgør et forsøg på at danne et alternativ til de officielle fagforeninger, som kontrolleres af regimet. Organisationens ledere, som befinder sig i udlandet, opholder sig i Europa: “Blandt organisationens ledere, som er blevet nævnt, og som udtaler sig på vegne af organisationen, er Mohamed Al-Asbat i Frankrig og Sara Abdelgalil i Storbritannien.” (bbc.com d. 24.01.2019)

Protesterne er også blevet ramt af sekulære og andre marginale bevægelser, som ikke har en påvirkning hvad angår ændring. Disse sammenslutninger er influeret af briterne, især Sadiq Al-Mahdis parti, men påvirkningen er for lille til at den kan skabe en reel ændring. Dog gør protesternes fortsættelse denne påvirkning stærkere grundet briternes erfaring med at udnytte protester. Derfor kom støtten til protesterne fra Al-Mahdis parti cirka en måned for sent. Han troede i begyndelsen, at Al Bashir ville standse dem i løbet af de første dage. Men da protesterne bredte sig, begyndte han at ride med på bølgen! Og efter to måneder var Al-Mahdis styrke taget til, hvorefter han understregede nødvendigheden af Al Bashirs afgang: “Han udtrykte sin villighed til at mødes med repræsentanter fra oppositionen for at aftale detaljerne om overgangen til det nye styre…” (Sputnik d. 02.03.2019). Således bliver briternes agenter stærkere, jo længere tid der går, før det lykkes for regimet at stoppe protesterne. USA har derfor taget dette forhold i betragtning; og for at imødekomme enhver pludseligt opstået situation, har USA i samarbejde med Al Bashir foretaget en infiltration af forsamlingerne bag protesterne. Dette er sket ved at lade nogle af de politiske partier, som var en del af regeringen, trække sig og dermed forvandle sig til opposition: “Lederen af partiet “URRP” har offentliggjort partiets afbrydelse af dets partnerskab med det regerende “Nationale kongresparti” og dets udtræden af regeringen…” (Alnilin.com d. 28.12.2018). Ligeledes trak Ghazi Salah al-Din sig: ”“Reform Now Movement” har besluttet at trække alle sine repræsentanter ud af den lovgivende forsamling. Beslutningen blev offentliggjort under en pressekonference, hvor bevægelsens leder, Ghazi Salah al-Din talte…” (Palsawa.com d. 1.1.2019). Ghazi Salah blev valgt som leder for “National Front for Change” (NFC): “Generalforsamlingen for National Front for Change valgte i går Ghazi Salah al-Din som formand for frontens ledende råd.” (Gulf365.co d. 14.02.2019).

Udover denne infiltration, har USA givet Al Bashir grønt lys til at indføre undtagelsestilstand, som et foregribende skridt mod intensivering af protesterne og Europas eventuelle udnyttelse af disse. Undtagelsestilstanden blev således indført d. 22.02.2019... Senest har Al-Mirghanis parti trukket sig fra regeringen. Al-Mirghani er kendt for sine relationer til USA: “Partiet Democratic Unionist Party, under ledelse af Mohammed Uthman Al-Mirghani, har erklæret et ophør af alle samarbejdsaftaler i styret, som er blevet underskrevet med det regerende Nationale kongresparti, samt partiets udtrædelse af den sudanske regering…” (Al-ain.com d. 28.2.2019). Derefter kom det nye skridt for at berolige oppositionen ved Al Bashirs erklæring af neutralitet: “Den sudanske præsident har delegeret sine beføjelser som leder af det nationale kongresparti til sin viceformand, for at være et skridt foran efter indskrænkningen af hans muligheder for at løse den værste krise i tre årtier af hans styre... Partiet sagde i erklæringen, at denne beslutning kommer som “En opfyldelse af Hr. Præsidentens løfte i sin tale til nationen om at stå på samme afstand til alle politiske aktører”. (Middle-east-online.com d. 01.03.2019). Med dette skridt snyder Al Bashir sig selv, før han snyder nogen anden. Hvordan kan han være neutral, når han er landets præsident, og hans parti er det regerende parti? Selv hvis han udpeger en anden person til at lede partiet, vil dette ikke være andet end en formalitet!

Formålet med alle disse tiltag er at bremse protesterne og inddæmme dem, samt at påvirke oppositionen; især fordi at det nu er lykkes regimet at infiltrere oppositionen. Hvis regimet ikke kan inddæmme protesterne, vil det forsøge at lede dem, eller deltage i ledelsen af dem, på en påvirkende måde, og dermed vil USA’s indflydelse i landet fortsætte…

6- Al Bashirs besøg i Moskva

Besøget varede i fire dage og blev indledt d. 22.11.2017, dvs. seks dage efter Sullivans besøg i Sudan. Al Bashir foretog ikke dette besøg for at klage til Rusland over USA, men det var derimod efter befaling og accept fra USA. Beviset er følgende: “En sudansk avis har i dag, onsdag, løftet sløret for en handel, som blev indgået mellem Khartoum og Washington. Handlen går på at sikre den sudanske præsident, Omar Al Bashirs flyrute til Rusland mod at Sudan fjerner kontroversielle love, som den amerikanske administration kritiserer. Dette sker i forbindelse med Omar Al Bashirs første besøg til Moskva. Kilder med indsigt har udtalt til “Alrakoba”, at det sudanske regime har fået garantier fra den amerikanske viceudenrigsminister, John Sullivan, under hans besøg i Khartoum, om ikke at komme i vejen for Al Bashirs fly, til gengæld for Sudans gennemførelse af amerikanske forslag om implementering af religiøse friheder og fjernelse af kontroversielle lovparagraffer om “Frafald, arv og udfordrende påklædning.” (Masrawy.com d. 22.11.2017).

Hvis dette besøg ikke var med USA’s befaling, ville Al Bashir ikke kunne benytte det saudiske luftrum. Den kolonialistiske stat, som det saudiske regime følger, påvirker nemlig kontrollen af luftrummet. Dette blev tydeligt i 2013, i kong Abdullahs tid. Han var agent for Storbritannien. Storbritannien ønskede på daværende tidspunkt ikke at Al Bashir skulle nå frem til Iran, fordi Storbritannien ikke ønskede at det iranske styre skulle fremstå populært, ved at mange statsledere deltog i indsættelsesceremonien for præsidenten. Derfor forbød Saudi-Arabien, efter ønske fra Storbritannien, Al Bashirs fly at krydse det saudiske luftrum: “Det sudanske præsidentskab har offentliggjort, at Saudi-Arabien har forbudt præsidentens fly at krydse det saudiske luftrum, for at han kan deltage i ceremonien for den iranske præsidents edsaflæggelse i Teheran. Dette tvang præsidenten til at vende tilbage…” (France24 d. 04.08.2013)

7- På grundlag af ovenstående, er det usandsynligt, at USA står bag protesterne; og Storbritannien er ikke i stand til at antænde protester af denne type. Spørgsmålet er derfor: Hvordan opstod protesterne, og hvordan kan det være at de fortsætter?

Svaret er, at protesterne blev igangsat spontant og skyldes de forværrede, hårde vilkår, som folk lever under i Sudan. Forklaringen er som følger: 

1. Al Bashir forestillede sig, at Sudan, efter løsrivelsen af Sydsudan, som efterlevelse af USA’s befaling, ville leve i velfærd og sikkerhed og blive støttet af USA, som ville fjerne sanktionerne mod landet. Men det modsatte skete: Den økonomiske situation begyndte at forringes og forværres endnu mere. Krisen blev forværret fra begyndelsen af 2018, og efter USA’s ophævelse af sanktionerne mod Sudan! Regeringen hævede derefter priserne på brød, og hævede kursen på told-dollar til det tredobbelte. Den lokale valuta devaluerede, hvilket fik priserne til at stige, og derefter kom der en brændstofkrise... Brødprisen fordobledes, og brød blev en mangelvare. Det har resulteret i, at sudanesere står timevis i lange køer for at få fat i et brød, som er steget til priser, som borgerne ikke kan klare at betale. Inflationen er nået op på 70%, og centralbanken har tilbageholdt penge fra bankerne i et forsøg på at forhindre fortsættelsen i kursfaldet og stigningen i dollarkursen. Regeringen så sig nødsaget til at devaluere den lokale valuta med 60%, således at dollarkursen blev 47,50 sudanske pund. Punden fortsatte med at falde i værdi og nåede ned på 75 sudanske pund for en dollar d. 20.02.2019, på valutamarkedet ...

2. Fattigdomstallet for Sudans befolkning er nået et rekordniveau. Det sudanske “Central Bureau of Statistics” bekræftede at: “Fattigdomsprocenten overstiger to tredjedele af befolkningen, ifølge en optælling fra 2014, som er den første af sin slags, siden Sydsudans løsrivelse i 2011”. Alt dette sker efter at IMF kom med sine anbefalinger, eller rettere sagt befalinger til Sudan, som den gør overalt i verden. Fonden har krævet, at regeringen indfører flydende valutakurs og fjerner subsidier til brændstof, elektricitet og hvede, og har lovet, sammen med Verdensbanken, at yde Sudan teknisk støtte til gennemførelse af det økonomiske reformprogram. Dette løfte blev afgivet under et møde mellem IMF og Verdensbanken på sidelinjen af møder, der fandt sted på øen Bali i Indonesien i oktober 2018. Det er værd at nævne, at IMF krævede at regeringen skulle indføre flydende kurs for punden i sin årsrapport, som den færdiggjorde i december 2017. IMF understregede nødvendigheden af dette tiltag, der skulle skabe gunstige forhold for at tiltrække investorer og styrkelse af den økonomiske vækst. IMF krævede desuden at støtten til elektricitet og hvede blev fjernet mellem 2019 og 2021, efter indførelse af den flydende valutakurs. Det sudanske regimes adlydelse af disse ordrer har resulteret i forringelsen af folks økonomiske forhold og levevilkår.

3. Således blev situationen i Sudan eksplosiv, hvorefter denne spontane bevægelse ud til gaderne begyndte, grundet fattigdom, prisstigninger, dyre leveomkostninger, stigning i arbejdsløshed og dårlig fordeling af goderne; alt sammen et resultat af Al Bashirs implementering af det kapitalistiske system og efterlevelse af anbefalingerne fra dette systems finansielle institutioner: IMF og Verdensbanken,  samt hans underkastelse til det amerikanske pres, idet at det sudanske regime er loyalt over for USA og udfører dets politik, særligt løsrivelsen af Sydsudan, hvorved staten mistede sine store olieindtægter: “Efter løsrivelsen af Sydsudan i 2011, mistede Khartoum tre fjerdedele af sine olieindtægter, som pumpede 80% af den fremmede valuta i Sudans statskasse.” (Aljazeera.net d. 26.12.2018). Trængslen i folks levevilkår blev derefter forværret, og lunten til den sudanske revolution blev antændt d. 19.12.2018 i den nordlige del af landet i byen Atbara i delstaten ”Nilen”. Protesterne spredte sig derefter til alle Sudans byer, hvor de stadig er i gang og har et enkelt krav: regimets afgang.

Protesterne begyndte således på en spontan måde, men fik sidenhen tilslutning fra andre kræfter, som ønsker at udnytte disse for egne interesser og ændre protesternes kurs, som vi har forklaret i ovenstående.

8- Slutteligt, er der to ting som er værd at overveje nøje:

Det første: USA pålægger sine lakajer at yde deres bedste for at tjene dets interesser. Al Bashir har ydet sit bedste til den grad, at han brød sin ed ved at løsrive Sydsudan fra landet... USA støtter Al Bashir indtil videre, hvilket bekræftes af USA’s kontakt til ham og hans regime, som vi har opklaret i ovenstående... Men hvis protesterne fortsætter, og Al Bashir ikke får dem under kontrol inden for kort tid, vil han miste sin brugbarhed for USA, og da vil han komme i en situation, hvor han er ude af stand til at tjene amerikanske interesser. Der vil det være sandsynligt, at USA vil arbejde på at udskifte ham. USA’s manøvre med at trække nogle af sine agenter ud af regeringen, så de kan ride på oppositionens bølge, især Al-Mirghanis parti, som er amerikanskloyalt, er muligvis et træk i denne retning, altså at klargøre et alternativ til Al Bashir. For en udskiftning af ham fordrer, at der er et alternativ, som accepteres hos folk. Denne fremgangsmåde mod sine agenter er ikke ny for USA: den blev brugt mod Mubarak. Da han ikke formåede at få protesterne under kontrol, befalede USA ham at gå af, hvorefter han trak sig og delegerede magten til Tantawi og hans militære råd... Denne fremgangsmåde er derfor velkendt for USA. USA har blot behov for et alternativ, inden det befaler sin agent at gå af. USA frygter nemlig, at troværdige, dedikerede mænd vil overtage magten og udgøre en torn i øjet på USA, eller, rettere sagt, en dolk i brystet på det, hvis ændringen sker, før alternativet er gjort klar. USA’s bibeholdelse af Bashar ved magten er i øvrigt ud fra denne betragtning...

Det andet: Det vi frygter er, at det udgydte blod fra dræbte og sårede, og tab af værdier på gader og offentlige anlæg, vil gå tabt, og at protesterne i sidste ende vil resultere i udskiftning af en agent med en anden agent; at den menneskeskabte konstitution bliver ved magt i landet; den konstitution, som forårsager at folk myrdes og udmattes... Det er netop, hvad vi advarer imod. Dette gør vi, fordi protesterne indtil i dag ikke adopterer Islams krav, og ikke kræver at Sharia bliver implementeret, ved at følge en retskaffen troværdig ledelse, som arbejder for at genoptage den islamiske levemåde gennem etablering af den retsindige Khilafah. Hvis ikke dette bliver gjort, vil den politiske og økonomiske krise vedblive med at være den samme eller endda forværres, og Allahs tale er den åbenlyse sandhed:

فَمَنِ اتَّبَعَ هُدَايَ فَلَا يَضِلُّ وَلَا يَشْقَى * وَمَنْ أَعْرَضَ عَنْ ذِكْرِي فَإِنَّ لَهُ مَعِيشَةً ضَنْكاً

Den, som følger Min retledning, vil hverken komme på afveje eller lide. Men for den, som afviger fra min påmindelse, er der et elendigt liv. (Ta-ha: 123-124)

Allah, Den Alvidende, Den Alvise, har sandelig talt sandt.

فَاعْتَبِرُوا يَاأُولِي الْأَبْصَارِ

Så tag ved lære, I, der kan se.(Al-Hashr: 2)

Ata Bin Khalil Abu Al-Rashta

Hizb ut Tahrirs Amir