Synspunkter



Egen undergang, kan sommetider komme fra eget indre

Viden har ingen værdi, hvis ikke det menneskelige indre, hjertet og lysterne adlyder den og bliver et med den…

Vi har fra de ikke-islamiske samfund og miljø som vi er opvokset i, tilegnet os jahiliyya/ uislamiske koncepter: Egocentrisme, patriotisme, nationalisme, frihed og nyttementalitet etc; grundet vores liv og opvækst i disse samfund og miljø, er der negative egenskaber som har rodfæstet sig i vores indre ; gennem opvæksten, fra børnehaven og gennem hele uddannelsessystemet, medierne og det sociale liv i disse uislamiske samfund, er vi konstant blevet bombarderet med disse uislamiske koncepter. Når disse koncepter binder sig til vores menneskelige drifter, opstår der tilbøjeligheder, lyster og tendenser:

- Når det vestlige koncept om frihed og selvrealisering, binder sig til vores menneskelige drift, opstår der:

Tendenser (om at være sin egen herre, og “ingen skal fortælle mig hvordan jeg skal leve mit liv”-indstilling)...hvilket er i diametral modsætning til Islams koncepter om lydighed og om at bøje sit hoved i ydmyghed  for sandheden, uanset hvem den kommer fra…

-Når det vestlige koncept om nytte bliver bundet til vores menneskelige drift, opstår der:

Tilbøjelighed/ tendens til at være selektive i vores valg af islamiske holdninger: Sharias tekst og styrken i beviset bliver ikke vores målestok, men målestokken bliver derimod nytte, og undgåelse af“besvær”/ofring…

Og sådan kan man sige om mange af de tilbøjeligheder, lyster og tendenser vi kan bære på:

Lyst til konstant at blive underholdt, overdreven fokus på dunia/tilladte bekvemmeligheder; lyst til at hævde sig og blive set gennem sociale medier mm...allesammen tilbøjeligheder og lyster, som er et resultat af uislamiske koncepter som vi har tilegnet os i de uislamiske samfund vi lever ig har levet i, og et resultat af forbindelsen mellem disse uislamiske koncepter og vores menneskelige drift…

At ændre tanker hos en person, kræver kun at ændre hans overbevisning; hvorefter han forlader de forkerte tanker og tager de korrekte til sig.

Men det er en helt anden sag med uislamiske tilbøjeligheder og lyster som er et resultat af forbindelsen mellem uislamiske koncepter og vores menneskelige drift, og som har rodfæstet sig i vores indre:

At fjerne disse tilbøjeligheder og lyster fra vores dybe indre er en bitter kamp, og en smertefuld proces...en usynlig kamp, som foregår i vores indre, og som ingen ser, udover os selv...en kamp mellem disse uislamiske  tilbøjeligheder og de uislamiske rodfæstede koncepter (dybdens koncepter), på den ene side, og de nye islamiske koncepter på den anden...når vores nye islamiske koncepter er klare, krystalliserede og rodfæstede, fordi vi har adopteret dem som resultat af en rodfæstet Aqeedah, og oplyst tænkning; så vil vi med Allahs tilladelse sejre over resterne af jahillyya/uislamiske koncepter og tilbøjeligheder, og fjerne dem  fra vores indre…

At vi, en enkel gang, udviser noget som er jahilyya/uislamisk, betyder ikke at vi er gået tilbage til jahilyya og vendt Islam ryggen...vi er nemlig kød og blod og ikke stål...mennesker, der glemmer og tager fejl, og ikke programmerede maskiner:

En gang sagde Abu Dharr til Bilal (som var sort):

Søn af en sort”...måske lavede han sjov...Profeten Saaws irettesatte Abu Dharr og sagde til ham:

Der er jahiliyya rester i dig”...denne fejl fra Abu Dharr og Profetens Saaws ord til ham, fjerner ikke Abu Dharrs status som en stor Sahabi, men bekræfter blot, det som er opklaret her, om det menneskeligt i at fejle…

 

For at sikre sejren i vores kamp mod de jahiliyya- tilbøjeligheder i vores indre, som vi har tilegnet os i de vildledte samfund; skal vi konstant binde vores nye islamiske tanker til vores Aqeedah og Iman...og vi skal konstant sørge for at disse tanker er klare, krystalliserede og rodfæstede…

Derudover skal vi konstant omringe os af retskafne fromme folk...folk  som minder os om Allah Swt, om Akhirah, om Jannah og Jahannam og som hjælper os til at adlyde Allah...folk som får tilbøjeligheder til godhed frem i os…

Desuden skal vi undgå alle påvirkninger, som styrker jahiliyya-tilbøjeligheder og giver dem næring i vores indre:

Overdreven underholdning, film, fokus på dunia, tom snak, overdreven sjov etc…

Samt ikke at forglemme det vigtigste og afgørende i denne proces:

At vi er troværdige overfor Allah, sætter vores lid til Ham og værner om vores konstant forhold til Ham Swt og vores spørgen efter Han støtte...velvidende om den belønning Han Swt har lovet den som er troværdig og seriøs i denne proces:

Retledning og renselse af det indre for Jaliyyahs mørke og snavs i vores indre...Han Swt siger: “Dem som anstrenger sig for vores skyld, vil vi retlede til vores veje…”

 

Viden har ingen værdi, hvis ikke det menneskelige indre,  hjertet og lysterne adlyder den og bliver et med den…

Den menneskelige personlighed  består af mentalitet (viden) og psyke (tilbøjeligheder/lyster/opførsel): At en person ændrer sine tænkning, og får islamiske tanker, betyder ikke at han er blevet en islamisk personlighed eller at han er blevet reddet...til trods for hans dybe og skarpe forståelse, kan han bringe destruktion og undergang over sig selv, grundet de jahilyya/uislamiske tilbøjeligheder, som han ikke har formået at rive op og fjerne fra sit indre: grådighed, arrogance, selvglæde eller misundelse…

Ved en presset situation, en prøvelse eller forførelse, som uundgåeligt kommer i løbet af et menneskes liv...kan disse uislamiske tilbøjeligheder blusse op fra det menneskelige indre, få personen til at ændre sig, vende tilbage til jahiliyya og dermed bringe fortabelse og destruktion over dig selv…

 

Sandelig:

Egen undergang, kan sommetider komme fra eget indre.

 

O Allah! Gør Islams sande ord, til det afgørende og styrende ord i vores forstande og i det dybeste af vores indre...giv sejren o Allah, til dit sande ord i muslimernes samfund og i alle vores anliggender; således at den Islam som vi bærer på i vores indre, bliver til et, med de systemer og forhold som styrer vores liv...så alt bliver harmonisk og i overensstemmelse med dit sande ord...Ameen.





Relaterede Emner