Den seneste udvikling på den syriske scene; fra Erdogans offentliggørelse af sin plan for at angribe øst for Eufrat-floden, til Trumps offentliggørelse af de amerikanske styrkers tilbagetrækning fra Syrien

Spørgsmål:

Der er kommet mange udtalelser fra Erdogan, først om et forestående angreb øst for Eufrat-floden, derefter om udskydelse af dette angreb, og derefter igen udtalelser om, at angrebet er forestående, osv... for derefter at haste til at koordinere med russerne i operationerne, efter at kurderne i Manbij har bedt om beskyttelse mod det syriske regime... I mellemtiden offentliggjorde Trump, at han vil trække den amerikanske hær ud fra områderne øst for Eufrat-floden... og derefter snakken om at udfylde vakuumet osv... spørgsmålene er derfor:

- Hvad skyldes Erdogans tøven mht. til angrebet øst for Eufrat-floden?

- Er disse aktiviteter og udtalelser fra Erdogan i koordinering med USA? Eller uden koordinering, hvilket vil betyde, at der er uoverensstemmelse mellem Trumps og Erdogans politik?

 - Hvad er motivet bag den amerikanske hærs tilbagetrækning fra Syrien?

Jeg beklager, at spørgsmålet er langt, og må Allah Swt belønne dig.

Svar:

Ved at overveje begivenhederne nøje, fra Erdogans offentliggørelse af sin plan om at angribe øst for Eufrat-floden, til Trumps offentliggørelse af tilbagetrækningen fra Syrien og indtil i dag... viser følgende sig:

 
A: Erdogans politik er i fuld overensstemmelse med den amerikanske politik, og afviger ikke fra den i noget betydeligt. Opklaringen af dette er som følger:

1- Den amerikanske udsending til Syrien, James Jeffrey, kom til Ankara og havde møde med de tyrkiske embedsmænd d. 7.12.2018, hvor han definerede den foreløbige amerikanske plan for Syrien, og i særdeleshed for Manbij og Idlib. Jeffrey understregede, at samarbejdet om Manbij er en model for skabelse af fred i Syrien; han udtalte: “Det er umuligt at finde frem til en endelig løsning dernede (i Syrien), uden et stærkt samarbejde mellem USA og Tyrkiet”.

Om samarbejdet med de militante kurdere, udtalte han: “Vi understreger hele tiden, at vores samarbejde med De Syriske Demokratiske Styrker (kurderne) mod ISIS er midlertidigt og taktisk”. RT Online d. 8.12.2018.

Fire dage efter dette besøg, offentliggjorde Erdogan sin nye plan øst for Eufrat-floden: i en tv-transmitteret tale udtalte den tyrkiske præsident Erdogan: “Vi vil påbegynde militære operationer i løbet af få dage for at rømme området øst for Eufrat-floden for de separatistiske terrorister”, i en henvisning til de områder, som kontrolleres af Folkets Forsvarsenheder YPG (kurderne). BBC d. 12.12.2018

2- Få timer efter den tyrkiske offentliggørelse af den planlagte militæroperation øst for Eufrat-floden, fremkom amerikanske udtalelser, som var imod operationen. Udtalelserne kom fra Pentagon: Pentagons talsmand, Sean Robertson, sagde i en erklæring: “At igangsætte en militær handling fra én side, i det nordøstlige Syrien, og i særdeleshed, mens der er mulighed for tilstedeværelse af amerikanske soldater i området, eller i det omkringliggende område, er dybt bekymrende”. Han tilføjede: “Enhver handling af denne type er uacceptabel for os”. Thenewkhalij.news d. 13.12.2018

Med denne modstand fra Pentagon og fra fremtrædende republikanske medlemmer af det amerikanske senat, befandt Tyrkiet sig mellem to modsættende holdninger fra Washington. Derfor blev den tyrkiske plan sat i bero, indtil der kommer en endelig holdning fra Washington! Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, udtalte mandag d. 17.12: “Det er muligt, at Tyrkiet når som helst kan igangsætte en ny militæroperation i Syrien…” Erdogan sagde i en tale, som han holdt i provinsen Konya i den centrale del af landet: “Vi har officielt erklæret, at vi vil igangsætte en militæroperation øst for Eufrat-floden”, og han tilføjede: “Vi har drøftet dette med Hr. Trump, og hans respons var positiv”. Reuters d. 17.12.2018

3- Trump offentliggjorde pludseligt onsdag d. 19.12.2018 tilbagetrækningen af de amerikanske styrker fra Syrien og begrundede dette med, at missionen (at slå ISIS tilbage) er fuldført. Trump udtalte: “Efter de historiske sejre over ISIS, er det på tide, at vi bringer vores mægtige unge hjem”. Det russiske nyhedsbureau Sputnik d. 20.12.2018

Med denne tilbagetrækning ser det ud til, at USA rømmer området øst for Eufrat-floden for Tyrkiet; straks kom der igen liv i Erdogans plan. Ifølge samme kilde: “Den tyrkiske hær sendte nye forstærkninger til sine enheder nær grænsen til Syrien i den sydlige del af landet”

4- Den amerikanske præsidents erklæring om tilbagetrækning fra Syrien satte gang i en storm af protester blandt de amerikanske politikere i Washington. Fremtrædende medlemmer i det republikanske parti modsatte sig beslutningen, og effekten resulterede i, at den amerikanske forsvarsminister pludseligt trådte tilbage fra sin stilling. “Den amerikanske forsvarsminister, James Mattis, har afleveret sin opsigelse... Mattis hentydede stærkt i sin skriftlige opsigelse til eksistensen af politiske uoverensstemmelser med præsident Trump”. BBC d. 21.12.2018

Under denne pinlige situation i Washington, udtalte den tyrkiske præsident under en tale i Istanbul: “Vi havde besluttet i sidste uge at intervenere militært i området øst for Eufrat-floden... Vi talte telefonisk med præsident Trump, og der har været kontakt mellem diplomater og sikkerhedsfolk, og USA har offentliggjort erklæringer. Dette har gjort, at vi venter (med intervention) for en tid”. Erdogan tilføjede: “Vi har udskudt vores militæroperation mod “de militante kurdere” øst for Eufrat-floden, indtil vi ser resultatet af den amerikanske beslutning om tilbagetrækning fra Syrien på landjorden”. Reuters d. 22.12.2018

Det er derfor tydeligt, at den tyrkiske militæroperation øst for Eufrat-floden (kun to dage senere) igen er sat i bero, fordi den drejer med de vinde som blæser fra Washington, som aktiverer operationen eller sætter den i bero. Det er også tydeligt, at udtalelserne om at angribe eller udskyde angrebet har været dikteret af amerikanske overvejelser siden Jeffreys besøg og det, som kom i kølvandet på dette besøg. Dvs. at Tyrkiet ikke har en politik i Syrien, som er særskilt fra det, der kommer fra Washington - til den grad, at Tyrkiet er tæt på at blive degraderet fra at være en satellitstat, der drejer i kredsløb om USA, til at være en agentstat. Det tyrkiske regime tager ofte mere hensyn til USA’s interesser end til Tyrkiets interesser, ligesom det skete i operationerne “Eufrats skjold” og “Olivengren”!

Her blev Tyrkiet forpligtet til at respektere de amerikanske røde linier, ligesom det skete i Manbij, da operation “Eufrats skjold” nærmede sig byen, og hvor Tyrkiet derefter stoppede operationen langt væk byen

B: Motivet bag Trumps beslutning om tilbagetrækning kan forstås ud fra gennemgang af følgende:

1- Efter de skuffelser, der ramte amerikanerne, over deres interventioner i Afghanistan og Irak, forsvarede den daværende amerikanske præsident en ny form for intervention, hvor man helt udelukker eller mindsker deltagelsen af amerikanske styrker. I stedet brugte USA i høj grad sine allierede til at forsyne sig med soldater til kamp. Siden begyndelsen af den syriske konflikt mobiliserede USA sin følgere i regionen, herunder Tyrkiet, Iran og medlemmerne af GCC (Golflandene) samt EU, til at spille en effektiv rolle i at sabotere revolutionen mod Assad. Da dette ikke var nok, tyede USA offentligt til Ruslands hjælp for at finde en diplomatisk løsning gennem Geneve-aftalerne... men alligevel forlod USA ikke den syriske slagmark militært.

Da Trump kom til magten, satte han fokus på denne sag og beslutningen om tilbagetrækning blev offentliggjort d. 19.12.2018; Trump forsvarede sin beslutning og skrev i flere tweets d. 20.12.2018, at han lever op til et løfte, han gav under sin valgkamp i 2016 om at trække sig ud af Syrien. At USA udfører andre landes arbejde, deriblandt Ruslands og Irans, uden at få noget nævneværdigt til gengæld. At tiden er inde til, at andre tager kampen op... Rusland, Iran og andre er ISIS’ lokale fjender. Vi udfører deres arbejde. Det er tid til at vende hjem og genopbygge.

Trump skrev i et tweet på sin officielle Twitter-konto: “vi planlagde at blive 3 måneder i Syrien, dette var for 7 år siden, men vi forlod aldrig landet”. Han fortsætter: “da jeg blev præsident, var ISIS i gang med at blive mere brutal, men nu har den lidt et stort nederlag, og det er på tide, at de andre lande, som Tyrkiet, tager over og nemt udsletter resterne af militsen; vi tager hjem” RT d. 22.12.2018

På samme tid takkede han Rusland, Iran, det syriske regime og Erdogan for deres store tjeneste til USA i forbindelse med Sotji-aftalen om Idlib d. 17.9.2018, og mindede om, at det var ham (Trump), som ønskede denne aftale, og disse lande  levede op til hans ønske... Trump er nemlig klar over, at Rusland, Iran, Irans parti i Libanon (Hizbollah), Irans støttere, Tyrkiet, Saudi-Arabien og deres følgere af militser, samt andre, er klar til at kæmpe for samme formål som USA, nemlig at forhindre det syriske regimes fald, og at Islam vender tilbage til livet. Dette har de givet deres løfte på, hemmeligt og offentligt i Geneve-, Astana- og Sotji-aftalerne, og i FN og sikkerhedsrådets resolutioner om Syrien, især resolution 2254, som USA fremlagde i rådet, og som fik konsensus, hvorefter alle disse parter og andre krævede dens iværksættelse. Vi sagde følgende i et svar på spørgsmål d. 29.7.2018: Blandt USA’s planer er: “at gøre brug af regionale kræfter for (at bevare freden); det er muligt, at USA bringer egyptiske, saudiske og tyrkiske styrker (ind i Syrien) til dette formål. Dette er ikke noget nyt... Den amerikanske vision for en løsning i Syrien, som indebærer at bringe styrker fra udlandet ind, er ikke færdig endnu...Trump-administrationen planlægger at erstatte de amerikanske styrker med arabiske styrker i Syrien for at bevare stabiliteten i den nordøstlige del af landet, efter ISIS’ nederlag…”

Trump har erklæret dette åbent i sine seneste udtalelser

2- Trump tænker som en forretningsmand, hvor overskud og underskud er det afgørende forhold. Han ønsker således at spare den amerikanske statskasse for udgifterne til de amerikanske soldater, selvom Saudi-Arabien og Emiraterne dækker størstedelen af udgifterne til de kurdiske soldater og deres udrustning, og desuden deltager i dækningen af udgifterne til den internationale alliance: “Saudi-Arabien og Emiraterne er på det seneste blevet en af de vigtigste aktive bløde kræfter i Syrien, på baggrund af presserapporter, som nævner Riyadhs støtte til kurderne ved den tyrkiske grænse”. Masralarabia.com. 4.12.2018

Saudi-Arabien har ligeledes offentliggjort d.14.12.2018, at det har betalt et beløb til den internationale alliance; talskvinden for det amerikanske udenrigsministerium, Heather Nauert, udtalte: “Saudi-Arabien har bidraget med 100 millioner dollars, mens Emiraterne har lovet at bidrage med 50 millioner dollars i den nye finansiering”. Alkhaleejonline.net d.17.12.2018,

Alligevel ønsker Trump, at alle udgifterne til sine soldater samt deres transport og våben skal dækkes af andre, da han betragter disse udgifter som et tab udfra et forretningsperspektiv. Derfor ønsker han, at disse udgifter dækkes af andre, hvilket fremgår åbenlyst i hans udtalelser, som Reuters citerede d. 20.12.2018, efter Trumps beslutning om tilbagetrækning fra Syrien: “Ønsker USA at være Mellemøstens politimand, uden at få noget ud af det, bortset fra tab af værdifulde liv samt brug af trillioner af dollars for at beskytte andre, som nogle gange ikke sætter pris på det, vi gør? Skal vi blive der for evigt? Det er endelig på tide, at andre kæmper.”

Det fremgår tydeligt af ovenstående, at USA ønsker, at andre skal udkæmpe dens krige, så deres blod kan flyde i stedet for amerikansk blod, og at der bliver spenderet fra deres pengekasser i stedet for USA’s!

3- Trump ønsker at parterne skal beskæftiges med den politiske løsning, som USA ønsker det, og ikke med militære aktiviteter; i det mindste på nuværende tidspunkt; dette har Trump gjort, ved at stoppe Ruslands og regimets  mobiliserede styrker mod Idlib, fordi han ønsker at sikre den politiske løsning i henhold til sine planer, før alt andet. Vi påpegede dette i svar på spørgsmål som vi offentliggjorde d. 22.9.2018: “Rusland er bevidst om denne amerikanske politik og har måske forstået, at USA har fanget Rusland i en fælde i Syrien, og at det i virkeligheden sidder fast i Syrien og ikke kan trække sig ud uden USA's tilladelse, da USA besidder alle midlerne til indflydelse i landet. Derfor er Rusland ude af stand til at fuldende sit planlagte angreb i Idlib for at afslutte krisen på sin måde, idet Tyrkiet - med amerikansk tilskyndelse - har modsat sig angrebet, og Iran forholder sig tavs... Således mislykkedes det ved mødet i Iran d. 7. september 2018 at vedtage den russiske plan for angrebet på Idlib og afslutning af krisen i byen på Ruslands måde. Derefter gik der kun få dage, før mødet mellem Erdogan og Putin blev etableret, og aftalen blev en demilitariseret zone i stedet for et angreb. Dette var med amerikansk velsignelse - nyhedsbureauet Novosti citerede d. 18. september 2018 en embedsmand i det amerikanske udenrigsministerium for følgende: “Vi støtter og hilser det velkomment, at Rusland og Tyrkiet har taget praktiske skridt for at forhindre det militære angreb fra Asad-regeringen og dens allierede mod provinsen Idlib… ”

Den russiske præsident, Vladimir Putin, erklærede mandag indgåelsen af en aftale med sin tyrkiske kollega, Recep Tayyip Erdogan, om oprettelsen af en ”demilitariseret zone” i provinsen Idlib (sydvest), som skal træde i kraft d. 15. oktober 2018, og skal være under de to landes kontrol. Den russiske præsident sagde i slutningen af mødet med sin tyrkiske kollega i badebyen Sotji: “Vi er blevet enige om oprettelsen af demilitariseret zone med en bredde på 15-20 km langs konfliktlinjen, som træder i kraft fra d. 15.10.2018”

Putin anså denne aftale for at være en “seriøs løsning”, som gør det muligt at “løse dette problem”.  Endvidere udtalte den russiske forsvarsminister, Sergey Shoygu, til de russiske nyhedsbureauer, at aftalen vil hindre det ventede angreb mod den sidste bastion for de væbnede fraktioner i Syrien. Som svar på spørgsmålet om, hvorvidt denne aftale betyder, at der ikke kommer et militært angreb på Idlib, svarede han “ja” ifølge nyhedsbureauerne Interfax og Tass. Endvidere udtalte Erdogan under pressemødet efter mødet mellem de to præsidenter: “Rusland vil tage de nødvendige skridt for at sikre, at der ikke kommer noget angreb mod deeskaleringszonen i Idlib. ” France 24/AFP d. 17. september 2018)

Således stoppede Rusland sit bombardement af Idlib og tilbagetrak sine krigsskibe som afholdt militærøvelse i Middelhavet. Rusland tigger stadig USA, direkte eller gennem Tyrkiet, om at afgøre situationen i Idlib militært, før den politiske løsning... Men USA ønsker en politisk løsning før enhver militær afgørelse af situationen i Idlib, for at bruge Idlib som et kort til at afpresse Rusland hvad angår de russiske militærbaser i Syrien.

Derfor får USA oppositionen til at bringe spørgsmålet om de russiske militærbaser i landet op som led i den politiske løsning. Dette betyder, at Tyrkiets interesse - med USA som bagmand - i at forhindre Ruslands angreb på Idlib, først og fremmest var at tjene USA's interesser, og ikke at forhindre regimet i at nå frem til Idlib eller at beskytte civilbefolkningen. Tværtimod - når USA først har stabiliseret sin ønskede løsning og fået Rusland til at indordne sig den, vil Idlibs blod ikke have nogen værdi, om det er civilt eller ikke-civilt blod, afvæbnet eller væbnet... Deres ageren vidner om dette over hele Syrien, og deres forbrydelser i landet skriger til himlen...”

Således har Trump, med sin beslutning om tilbagetrækning, bragt parterne tættere på dette mål; han har bedraget Tyrkiet til at tro, at den kommer til at udfylde tomrummet efter de amerikanske styrkers tilbagetrækning... og han har indgydt frygt i kurdernes hjerter ved at true dem gennem Tyrkiet, så kurderne skyndte sig til regimet for at få beskyttelse, hvilket er det, som regimet ønskede. Som modsvar på Tyrkiets trusler mod kurderne i Manbij, har det syriske regime sendt sine styrker til området... og fordi Rusland støtter det syriske regime, men på samme tid er enig med Tyrkiet, er det ikke oplagt, at Tyrkiet kommer til at kæmpe mod det syriske regime i Manbij, medmindre der opstår nye forhold i området. Altså har Trump bragt parterne i en situation, hvor de ikke føler, de har en anden udvej end at indlede fredsforhandlinger i henhold til det, som USA ønsker! Nogle af parterne er begyndt at tale åbent om dette, mens andre taler i smug:

a- Talskvinden for det russiske udenrigsministerium påpegede, at “Washingtons beslutning om trække sine styrker ud af Syrien skal bidrage til en fuld afvikling af konflikten. Hun påpegede samtidig, at der mangler klarhed i tidshorisonten for tilbagetrækningen fra Syrien”. Arabic.sputniknews.com d. 26.12.2018

b- Online-avisen “Almodon” citerer kilder, som “bekræfter, at operationen for at få kontrol med Manbij, som blev offentliggjort for to dage siden, er blevet suspenderet efter tyrkisk anmodning, og er blevet udskudt for at foretage flere tyrkiske forhandlinger med Rusland og USA”. Almodon.com d. 27.12.2018

Som det fremgår, er det lykkedes Trump at ændre parternes indsats til fordel for at arbejde for den løsningsmodel, som han banede vejen for, med tilbagetrækningen som han offentliggjorde; parterne finder ikke andre muligheder foran sig end den amerikansk plan for afvikling af den syriske krise.

4- Desuden er det amerikanske valg en faktor, som er af anselig vigtighed for Trump. Trump har en personlig holdning mod at føre krige i udlandet i henhold til kampagnen “America First”, som gav ham sejr under valget. Kaldet til tilbagetrækning fra Syrien og Afghanistan er derfor noget, som gavner Trump personligt i valgkampen i 2020. Derfor er Trump interesseret i, at 2000 amerikanske soldater trækkes tilbage fra Syrien (The Guardian d. 19.12.2018), og 7000 amerikanske soldater trækkes tilbage fra Afghanistan, så han får en generel popularitet i den amerikanske befolkning, som hjælper ham til at blive genvalgt i 2020 (npr d.21.12.2018).

C: Trump har altså med sin beslutning om tilbagetrækning skabt hovedpine, og mere end det, for sine agenter og støtter. Selv med den langsomme iværksættelse af tilbagetrækningen, som kan tage måneder, hvis den overhovedet bliver iværksat fuldt ud.

Ved at iagttage det, som er sket, og stadig sker, bliver det tydeligt, at Trump ikke tillægger agenterne og støtterne nogen værdi. Havde de været forstandige ville de tage afstand fra ham, men det er de ikke! Derfor blev de brugt af Trump, gennem ydmygelse og bedrag, til at udføre hans planer - og her er hverken Rusland eller Europa undsluppet:

1- Kurderne, som USA har snoet om sin finger, troede, at USA træner og bevæbner dem, så de kan løsrive sig fra Syrien, og at USA vil etablere en stat for dem, som USA vil beskytte. Derfor har de udført alt, hvad USA kræver - alt sammen for at få deres lovede stat! De udgjorde således frontlinien i enhver kamp, som USA ønskede! Den daværende amerikanske forsvarsminister, Ashton Carter, roste Syriens Demokratiske Styrker/SDF, som er den paraplyorganisation, som USA organiserede de kurdiske fraktioner i. Carter udtalte om dem: “De har bevist, at de er exceptionelle partnere for os på landjorden til at bekæmpe ISIS. Vi sætter pris på dette og agter at fortsætte, mens vi anerkender kompleksiteten i deres regionale rolle”. Hurriyet Daily News d. 18.3.2016

Kurderne troede således at USA ville vedblive med at støtte dem både offentligt og hemmeligt, uden at bide mærke i udtalelsen fra USA’s særlige udsending til Syrien, James Jeffrey, som er citeret tidligere: “Om samarbejdet med de militante kurdere sagde han: “Vi understreger hele tiden, at vores samarbejde med Syriens Demokratiske Styrker er midlertidigt og taktisk”. RT Online d. 8.12.2018

De fortsatte alligevel med at agere agenter for USA, derfor har det været nemt for USA at bruge dem, hvor USA ønsker, til tjeneste for amerikanske interesser og ikke for kurdiske interesser! I det øjeblik USA's interesse påkrævede tilbagetrækning fra Syrien og efterladelse af kurdernes ryg blottet for Tyrkiet; da tog USA sin beslutning om tilbagetrækning, uden at tage kurdernes interesse med i betragtning. Det var dette, som skubbede kurderne over i det syriske regimes favn, hvilket var USA’s ønske, for at få det syriske regime tilbage til det nordlige Syrien og med kurdernes anmodning!: “Kurdernes ledere, som har kontrol med størstedelen af det nordlige Syrien, og som er blevet irriteret over USA’s beslutning om trække sig ud af området, har tilskyndet Rusland og dets allierede i Damaskus til at sende styrker for at beskytte grænserne mod faren fra et tyrkisk angreb...

Denne opfordring fra kurderne til de syriske styrker om at vende tilbage til grænserne, som de kurdiske militante har administreret i flere år, afslører den dybe krise, kurderne befinder sig i, efter Trumps overraskende beslutning om tilbagetrækning af styrkerne”. Arabic.sputniknews.com d. 27.12.2018.

Syriens Demokratiske Styrker anser USA’s overraskende beslutning om tilbagetrækning fra det østlige Syrien som: “et knivstik i ryggen, og et forræderi mod flere tusinde militantes blod”, i den første kommentar fra militsen til beslutningen. Det Syriske Observatorium For Menneskerettigheder citerer kilder, den beskriver som troværdige, at ledende instanser i Syriens Demokratiske Styrker: “Anser den amerikanske beslutning om tilbagetrækning, i fald den bliver iværksat, for at være et knivstik i ryggen på Syriens Demokratiske Styrker og de kurdiske Folkets Forsvarsenheder”, som i løbet af de forgangne år og måneder har fået kontrol med det største geografiske område, som var under ISIS’ kontrol, hvilket er området øst for Eufrat-floden og Manbij”. Tahrirnews.com d. 19.12.2018.

2- Tyrkiet er ligeledes blevet bragt i en forlegen situation. Tyrkiet troede til at starte med, at det ville udfylde tomrummet efter USA’s tilbagetrækning - især fordi beslutningen om tilbagetrækning skete efter Trumps telefonsamtale med Erdogan... RT nævnte d. 19.12.2018: “En amerikansk embedsmand med indsigt har løftet sløret for, at den amerikanske præsident, Donald Trump, traf sin beslutning om at trække de amerikanske styrker ud af Syrien, som et resultat af sine seneste samtaler med den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan. Den amerikanske embedsmand forklarede i et interview med Reuters i dag onsdag, at beslutningen blev truffet efter en telefonsamtale mellem Trump og Erdogan sidste fredag. Samme kilde forklarede: “Alt, hvad der skete derefter, var en implementering af det, som blev aftalt under denne telefonsamtale”

Anadolu Agency skrev følgende om Erdogans og Trumps telefonsamtale: “Den tyrkiske præsident udtalte: “Trump spurgte os: “kan i udslette ISIS?” Erdogan svarede: “Vi har allerede udslettet dem, og vi kan fortsætte dette i fremtiden... alt, hvad vi behøver, er jeres logistiske støtte... Til slut begyndte de (amerikanerne) deres tilbagetrækning. Nu er vores mål at bibeholde vores diplomatiske forbindelser til dem på sund vis”.

Tyrkiet troede altså, at det ville være den part, der skulle udfylde tomrummet... men det som skete var, at det syriske regime bevægede sig til Manbij efter anmodning fra kurderne!: “Tusinde soldater fra regimets styrker, med tanks, firehjulstrækkere med tunge maskingeværer, ved grænseovergangen Taiha. 40 personer fra regimets styrker gik ind til en fælles post i landsbyen Yalani, i det nordøstlige Arima, sammen med styrker fra “Syriens Demokratiske Styrker”. Det er den første post, hvor der bliver indsat regimestyrker efter aftalen med Syriens Demokratiske Styrker om at indsætte fælles styrker overfor de poster, som er under FSA’s og Tyrkiets kontrol”. Almodon.com d. 27.12.2018

Efter dette, drog en tyrkisk delegation, bestående af henholdsvis forsvars- og udenrigsministrene samt stabschefen, afsted for at drøfte sagen d. 29.12.2018. Men udtalelserne fra nogle russiske embedsmænd var provokerende mod Tyrkiet: talskvinden for det russiske udenrigsministerium, Maria Zakharova, udtalte onsdag d. 27.12.2018: “De syriske myndigheder skal have kontrol over de områder, som amerikanerne trækker sig tilbage fra”. Zakharova fortsatte: “Der opstår naturligvis et grundlæggende spørgsmål: hvem skal have kontrol over de områder, som amerikanerne forlader? Her er det tydeligt, at det det skal den syriske regering have, i henhold til international lov…” Zakharova erklærede: “Vi koordinerer intensivt synspunkterne og implementerer konkrete politikker på den syriske front, i samarbejde med de tyrkiske kolleger, både i forhold til udenrigspolitikken og mht. de militære operationer på landjorden for at bekæmpe terrorisme”. Almodon.com d. 27.12.2018.

Den fremtrædende republikanske senator, Lindsey Graham, udtalte ligeledes: “Trump er opsat på at sikre, at der ikke kommer sammenstød mellem Tyrkiet og Folkets Forsvarsenheder (kurderne), efter de amerikanske styrkers tilbagetrækning fra Syrien, og forsikrede Tyrkiet, som er USA’s allieret i NATO, om oprettelsen af en bufferzone i området for at hjælpe Tyrkiet med at beskytte sine interesser. Tyrkiet betragter Folkets Forsvarsenheder som en fraktion af den kurdiske separatistbevægelse på sin egen jord, og truer med at angribe denne fraktion”. Arabicpost.com d. 31.12.2018.

Derefter genoptog “det russiske råd for forsoning i Syrien” “sit arbejde i Arima i udkanten af Manbij, efter at have trukket sig tilbage fra byen for et stykke tid siden”. Almodon 27.12.2018. Alt dette har skabt, og skaber fortsat, forhindringer for Tyrkiet på vejen til at udfylde tomrummet!

3- Selv det stærke land, Rusland, bliver trukket rundt af USA fra krise til krise... Rusland er klar over at det drukner i den Syriske knibe, siden den russiske militære intervention i landet efter mødet mellem Obama og Putin d. 29.09.2015;

Putin havde håbet på, at sanktionerne mod Rusland pga. Krim-sagen ville blive ophævet, men det er de ikke blevet... Rusland ønskede derefter at afgøre situationen i Idlib militært, for at komme af med den syriske byrde og komme ud af kniben, så den politiske løsning derefter kunne tage sin tid, da dette ikke ville have skadet Rusland, så længe Ruslands militære indblanding i Syrien ville have været løst. USA forhindrede imidlertid dette, da den vil gennemtvinge den politiske løsning først.

Dette nævnte vi i  det svar på spørgsmål, som vi offentliggjorde d. 22.9.2018: “Således stoppede Rusland sit bombardement af Idlib og tilbagetrak sine krigsskibe, som afholdt militærøvelse i Middelhavet. Rusland tigger stadig USA, direkte eller gennem Tyrkiet, om at afgøre situationen i Idlib militært, før den politiske løsning…”

Derefter blev situationen forværret af Trumps beslutning om tilbagetrækning!!! På den måde er Rusland blevet anbragt mellem det syriske regime på den ene side, og Tyrkiet på den anden i Manbij, og i kurdernes resterende områder øst for Eufrat-floden! Rusland støtter regimet, men har samtidig indgået aftaler med Tyrkiet. De tyrkiske styrker og det syriske regimes styrker kommer tættere og tættere på fra hver sin side, mens Rusland befinder sig i midten, hvilket vil sætte Rusland i en knibe, hvis der udbryder kampe mellem de to parter... Således trækker USA Rusland fra den ene knibe til den anden!

4- Situationen for Europa:
Nogle europæiske lande var en del af den internationale alliance, og USA’s tilbagetrækning fra Syrien vil sætte dem i en penibel situation, da de ikke kan blive tilbage alene. På samme tid så disse europæiske lande gerne, at USA blev og led i Syrien, frem for at stå og være tilskuer i fred, fra lang afstand! Derfor “protesterede og angreb” disse lande, beslutningen om tilbagetrækning.

Talsmanden for den britiske premierminister udtalte: “Den internationale alliance mod ISIS har fået stor fremgang, men der er stadig meget arbejde tilbage, og vi må ikke se bort fra den trussel, som ISIS udgør. Selv uden besiddelse af landområder udgør ISIS en trussel”. Euro News d. 19.12.2018.

Talsmanden skyder med andre ord Trumps argument for tilbagetrækningen ned. Ligeledes kritiserede den franske præsident, Emmanuel Macron, den amerikanske præsident Donald Trumps beslutning om tilbagetrækning af de amerikanske styrker fra Syrien, og understregede: “Den allierede skal leve op til tilliden”.

Han udtalte fra Tchads hovedstad N’Djamena: “Jeg føler stor ærgrelse over beslutningen”, som Trump har truffet vedr. Syrien. Macron sagde: “At være en allieret betyder at kæmpe side om side” og tilføjede, at det er, hvad Frankrig gør sammen med Tchad i kampen mod de væbnede Jihadi-grupper” BBC d. 23.12.2018.

D: Sluttelig er det smerteligt, at de kolonialistiske kuffar skal kontrollere vores sager, således at de sidder med beslutningen, mens regenterne i muslimernes lande implementerer beslutningerne uden at skamme sig over for den Ophøjede, Vise Allah eller Hans Sendebud  ﷺ. Tværtimod - regenterne fjerner sig fra sandheden hver gang, den bliver opklaret for dem, for at gøre deres herrer tilfredse, så de lader dem blive ved magten, uden at tage ved lære af deres forgængere, som blev spyttet væk af deres herrer, da deres rolle var udspillet.

Sådan bragte de destruktion over sig, i dette liv og det næste, grundet deres afstandtagen fra sandheden, som blev opklaret for dem: “..de råder til ikke at følge (sandheden) og tager afstand fra den, og de destruerer kun sig selv, uden at bemærke det”.

Således taber de deres dunia og akhira, og det er i sandhed den åbenlyse fortabelse.