Sverige-aftalen og dens konsekvenser for katastrofen i Yemen.

Spørgsmål

D. 18.12.2018 skrev France24.com følgende: ”Der udbrød kampe i byen Al Hudaydah i Yemen mellem regeringsstyrker og styrker der tilhører Houthi-militsen, få minutter efter, at våbenhvilen, som blev indgået under FN’s varetagelse, trådte i kraft… ” 

D. 17.12.2018 skrev arabic.sputniknews.com: “Et medlem af Ansarullah/Houthiernes delegation udtalte vedr. Sverige-aftalen, at den ikke indbefatter overdragelse af havnen i Al Hudaydah eller Houthiernes tilbagetrækning fra byen. Som reaktion på disse udtalelser, sagde Yemens medieminister, Muammar Al Eryani, at disse udtalelser udgør et brud på selve Sverige-aftalen, hvis blæk ikke engang er tørt endnu. Ministeren understregede, at aftalen siger, at militserne skal trække sig tilbage fra Al Hudaydah og dens havne: Al Hudaydah, Salif og Ras Isa. ”...

Spørgsmålene til dette er:

Hvordan kan sådan en uenighed opstå om en aftale, hvis blæk ikke er tørt endnu?

Hvordan kan kampe bryde ud minutter efter, at den er trådt i kraft?

Hvad er så årsagen til den amerikanske og britiske velkomst af aftalen?

Er det sandsynligt, at katastrofen i Yemen får en afslutning med indgåelsen af denne aftale?

Må Allah belønne dig.

Svar

Før vi berører Sverige-aftalen i detaljer, som blev indledt med drøftelser torsdags d. 6.12.2018 og endte med formalitets-håndtryk d. 13.12.2018, skal vi opsummere situationen i Yemen, på følgende vis:

A- Efter Houthiernes overtagelse af kontrollen med Sanaa og deres reelle uddrivelse af Yemens præsident Hadi fra hovedstaden, samt deres overtagelse af kontrollen i størstedelen af Yemen, var de kommet i en situation, hvor de havde hårdt brug for en form for “legitimitet”, som de kunne tillægge deres styre. USA forsøgte at skaffe dem denne legitimitet, hvilket ikke var nemt, da det politiske miljø i Yemen er loyalt over for englænderne i et stort omfang. Derfor var USA’s højeste ønske, at Houthierne skulle blive accepteret som en effektiv del af det politiske landkort i Yemen. Eftersom Houthierne kun er et lille mindretal i nord, særligt i byen Saada, og ikke nyder nogen stor folkelig accept blandt den menige befolkning, arbejdede USA på at støtte Houthierne til at blive en effektiv faktor i Yemen, på en måde så intet styre i landet kan fortsætte, uden Houthiernes deltagelse. Dette gjorde USA gennem følgende tiltag:

• USA fik Saudi-Arabien til at intervenere med operation “Decisive Storm”, med luftangreb - ikke for at tilintetgøre Houthierne, i så fald ville Saudi-Arabien have indsat landstyrker, men for at Houthierne skulle fremstå som dem, der forsvarer Yemen mod krigsfly, for således at de fremstår som de undertrykte, og på samme tid som helte, så de kunne opnå folkelig accept og en offentlig opinion til deres fordel.

• USA har nærmest holdt den yemenitiske præsident Hadi, som er loyal over for englænderne, som gidsel i Saudi-Arabien, således at USA har kunne lægge pres på ham, hver gang USA’s planer har krævet dette.

• USA påvirkede sikkerhedsrådet til at sende udsendinge til Yemen, som har været amerikanskloyale. Med udsendelsen af Jamal Bin Omar, og efter ham Ould Cheikh, som begge er loyale over for USA, har de haft succes med dette.

Hvad angår Storbritannien, som er den magt, der har haft indflydelsen i Yemen gennem årtier, så er det klar over at “Den Sydlige Bevægelse” i syd og Houthierne i nord er USA’s værktøjer til at infiltrere briternes overvældende indflydelse i Yemen. Med Houthiernes indtrængen i hovedstaden Sanaa og resten af Yemen, samt Irans store militære støtte til Houthierne, har Storbritannien kunne se, at dets indflydelse i Yemen er begyndt at smuldre. Derfor hastede det til at modsvare USA’s planer og midler gennem følgende:

• En fremtrædende rolle for Emiraterne som et modstykke til den saudiske rolle. Således havde Emiraterne reelt en afgørende rolle i tilbageerobringen af byen Aden, og resten af områderne i syd, fra Houthierne. Gennem denne emiratiske rolle skabte Storbritannien en sydlig bevægelse, som neutraliserede de amerikanske agenter i Den Sydlige Bevægelse og gjorde deres rolle sekundær. På den måde sikrede Storbritannien sig Sydyemen.

• Storbritannien indsatte sin erfarne agent, Ali Saleh, i nord, på Houthiernes linje, således at han blev deres partner og allierede, for at briterne kunne have en indflydelse på Houthierne, hvis de fik succes. Dette træk var ved at lykkes, men Houthierne snigmyrdede ham...

• Storbritannien arbejdede hårdt på at få en FN-udsending til landet, som er britiskloyal, hvilket også lykkedes, idet briten, Martin Griffith, blev udpeget som en ny FN-udsending til Yemen.

B- Storbritannien var klar over, at det, som holder Houthierne oppe, er den iranske støtte. Efter lukningen af lufthavnen i Sanaa, og overtagelse af kontrollen over havnene i syd, var havnen i Al Hudaydah næsten Irans eneste passage for at forsyne Houthierne med støtte. Derfor satte Emiraterne kursen mod Al Hudaydah for at tage kontrollen over den. Kursen og slagene omkring Al Hudaydah blev mødt af en skarp amerikansk modvilje, under humanitære påskud, samt at havnen i Al Hudaydah forsyner millioner af yemenitter med nødhjælp; som om USA tillægger det humanitære nogen værdi overhovedet. Det er noget, som USA og dens agenter har trådt på i Syrien, under FN’s fødder, gennem kvælende belejring af byerne og bombetønderne... USA vil derimod bare have undskyldninger for, at havnen i Al Hudaydah vedbliver med at være åben for den iranske militære støtte, som i mere end et år også har indeholdt ballistiske missiler, som Houthierne begyndte at affyre mod Saudi-Arabien, og også dronefly, som de sendte mod mål i Emiraterne... Til gengæld manøvrerede Saudi-Arabien med sine fly uden reelle angreb på vitale Houthi-mål. Som eksempel kan nævnes, at Houthierne belejrede byen Taiz, hvor Houthiernes militære positioner omkring byen er blottet fra luften. De kan nemt angribes, og belejringen kan brydes; alligevel er byen stadig belejret! Til gengæld har Emiraterne reelt bekæmpet Houthierne, og var ved at uddrive dem fra Al Hudaydah, hvis ikke det var for pres fra USA gennem Saudi-Arabien!

På denne måde var der ingen enighed mellem USA’s planer og værktøjer, og Storbritanniens planer og værktøjer. USA’s kurs var en politisk løsning, efter at Houthiernes kontrol med vigtige dele af Yemen var sikret, mens Storbritanniens kurs var at afvente flere nederlag til Houthierne, så de kunne gå med til at trække sig tilbage til Saada-firkanten, før de drog til forhandlingerne om den reelle politisk løsning. Derfor har tidligere forhandlinger ikke været andet end politiske “lege” for at få tiden til at gå, og derfor endte forhandlingerne i fiasko, som forhandlingsrunderne i Kuwait og i Geneve, hvor Houthiernes delegation ikke nåede frem. Forhandlingerne strandede, og Houthierne stod over for store farer i form af emiratisk-støttede styrker, som var ved at indtage byen Al Hudaydah og dens havne, og stod ved indfaldsvejene til byen. På dette tidspunkt havde Emiraterne den mest fremtrædende rolle. De mobiliserede og satte de lokale militser i militær tjeneste for at gøre dem klar til slaget om Al Hudaydah. Saudi-Arabien var sat i en penibel situation, hvor saudierne ikke kunne gå imod denne emiratiske kurs, da de på overfladen var “to allierede” i den yemenitiske krig mod en erklæret fjende, som var Houthierne! Og fordi USA ville forhindre angrebet på Al Hudaydah, valgte Emiraterne, med Storbritannien i kulisserne, et tidspunkt hvor USA ville være beskæftiget med noget vigtigere: Kampene i Al Hudaydah gik i gang, d. 8. og 9.6.2018 (alhurra.com d. 10.6.3028), på et tidspunkt hvor USA var dybt beskæftiget med at gøre klar til Trumps topmøde med Nordkoreas leder, som blev afholdt i Singapore d. 12.6.2018

Dvs. at det valgte tidspunkt, gjorde at USA nærmest var lammet i forhold til at forhindre angrebet... Og sådan blev det… Sikkerhedsrådet mislykkedes med at stoppe kampene i Al Hudaydah: “Det internationale sikkerhedsråd fejlede i går torsdag i at nå til enighed om et øjeblikkeligt stop af et angreb, som den arabiske koalition under ledelse af Saudi-Arabien og Emiraterne har iværksat mod byen Al Hudaydah… ” (Aljazeera.net d. 15.6.2018). Derfor blev kampene i Al Hudaydah, og muligheden for Emiraternes og de lokale militsers overtagelse af havnen i Al Hudaydah, den største fare, der truer Houthiernes styre i Yemen. Al-Houthi mobiliserede derfor alle sine kræfter for at forhindre dette, og USA mobiliserede sine embedsmænd til at græde krokodilletårer over den humanitære situation i Yemen, og fremhæve at havnen i Al Hudaydah udgør en passage til at forhindre hungersnød i Yemen... Emiraterne og deres lokale allierede ventede på nye internationale chancer til at indlede yderligere angreb og forsøge at opnå fremskridt på landjorden, som kunne påtvinge en realitet over byen og havnen; et resultat som delvist blev opnået, og hvis det blev fuldbyrdet ville udgøre en stor fare for Houthierne, og dermed for den kommende amerikanske indflydelse i Yemen. I løbet af de seneste måneder er de periodiske kampe omkring Al Hudaydah blevet den farligste del i den yemenitiske krig; især fordi USA hverken har været i stand til at opløse den saudisk-emiratiske koalition i Yemen eller stoppe krigen fra den saudiske side alene. Et sådan stop vil forårsage store skader på den saudiske rolle i at lede golfens miniput-stater. Denne situation var stillestående, indtil den ømtålelige situation, som Saudi-Arabien satte sig i, efter det barbariske mord på den saudiske journalist Jamal Khashoggi i begyndelsen af oktober 2018.

C- Efter mordet på den saudiske journalist Khashoggi i Istanbul, blev der skabt nogle nye forhold omkring Saudi-Arabien, som gjorde det muligt for USA at udnytte disse til at tjene sine interesser: 

1. Det saudiske sikkerhedsapparat udførte en barbarisk handling på konsulatet i Istanbul, hvilket forårsagede en kampagne, som fik en international karakter mod Saudi-Arabien, og som indbefattede implicitte, og andre gange eksplicitte, krav retsforfølgelse af Mohammed Bin Salman for hans ansvar for at udføre en skændig handling, som går imod enhver menneskelig værdi.
   
   Saudi-Arabien, og de øvrige forbryderiske regenter i den islamiske region, udfører skændige forbrydelser mod deres borgere, som overgår mordet på den saudiske journalist i Istanbul; men dette mord rummede en åbenlys følsomhed, der fik landene til at fordømme det i stærke vendinger. De europæiske stater ønskede at bruge mordet til at svække USA’s agent Bin Salman eller fjerne ham fra magten hvis de kunne; men USA skyndte sig at skaffe internationalt dække til Bin Salman gennem Trumps Tweets, som udtrykte tillid til kronprinsens forklaringer, således at spørgsmålet om hans ansvar i mordet bliver fjernet. Trump vedblev desuden med at erklære åbenlyst, at han ikke vil annullere våbenaftalerne med Saudi-Arabien, grundet deres gavnlige effekt på beskæftigelsen i USA. Det fik medlemmer af kongressen til at øge deres pres på Trump-administrationen, som blev beskyldt for at sælge ud af det, som kongresmedlemmerne kaldte “Amerikas værdier”, til gengæld for saudiske finanser...Derfor udsendte kongressen noget der ligner en afslørende fordømmelse af Trumps forsvar for Mohammed Bin Salman: “I en historisk sjælden irettesættelse af præsident Donald Trump, stemte det amerikanske senat torsdag for at stoppe den amerikanske militære støtte til krigen i Yemen, og pålagde samtidig Mohammed Bin Salman ansvaret for drabet på den saudiske journalist, Jamal Khashoggi,... I et historisk skridt stemte et flertal af senatets medlemmer for at stoppe den militære støtte til den operation, som Saudi-Arabien leder i Yemen, med stemmerne 56 for, og 41 imod…” (Reuters d. 14.12.2018)

2. I kølvandet på den tiltagende, massive kritik fra kongresmedlemmerne med udtalelser om nødvendigheden af at afbryde forholdet til den saudiske kronprins, hvor nogle medlemmer ovenikøbet opfordrede til stop af våbenimport til Saudi-Arabien - den import som Trump praler med, grundet dens effekt på at skabe arbejdspladser i USA - skyndte Trump-administrationen sig at fjerne fokus fra sagen om Khashoggi og beskyldningen mod Saudi-Arabien i sagen til en anden vigtig sag, som skal fremstille Saudi-Arabien som værende et land, der støtter menneskerettigheder og fred, samt at landet samarbejder med FN... I den forbindelse, blev Bin Salmans samarbejde i Sverige-forhandlingerne fremhævet: “Det er besluttet, at FN’s generalsekretær, António Guterres, vil deltage i slutforhandlingerne i Sverige, som støtte til sin udsending for fred i Yemen, for at påbegynde en politisk proces, som skal gøre en ende på den fire år lange krig i landet. Det officielle saudiske nyhedsbureau sagde, at Guterres har været i telefonisk kontakt med den saudiske kronprins, Mohammed Bin Salman, for at drøfte “den nyeste udvikling på den yemenitiske scene, og de tiltag som er blevet iværksat i den forbindelse”... ” (Reuters d. 12.12.2018)

FN’s generalsekretær satte meget fokus på Mohammed Bin Salmans deltagelse: “FN’s generalsekretær António Guterres har til en pressekonference, som tv-kanalen Al Arabiya transmitterede, i dag tirsdag, løftet sløret for den rolle, som den saudiske kronprins, Mohammed Bin Salman, har spillet i den historiske aftale om Yemen, som blev indgået i dag mellem “Ansarollah” (Houthierne) og den yemenitiske regering... FN’s vicetalsmand, Farhan Haq, sagde til journalister i FN’s hovedkvarter i New York, i dag torsdag, at Guterres føler, at kronprinsens rolle “var yderst vigtig for resultatet af de forhandlinger”...” (Sputnik d. 13.12.2018)

På denne måde fremhævede USA Bin Salmans rolle på en bemærkelsesværdig måde, hvilket fik Griffith til at se sig nødsaget til at rose denne rolle: “Griffith sagde i en briefing i et lukket forum fra Jordan, at Yemen-forhandlingsparterne har haft succes med at nå frem til en aftale… ” Han tilføjede: “Jeg takker den saudiske kronprins, hans kongelige højhed prins Mohammed Bin Salman, som understregede sin aktive og personlige støtte til denne proces… ” (Elwatannews.com d. 14.12.2018)

Ud fra ovenstående, er det tydeligt, at USA er interesseret i indgåelsen af denne aftale af tre grunde:

For det første: for at forbedre Saudi-Arabiens image.

For det andet: for at fjerne den internationale forlegenhed, som Saudi-Arabien er kommet i og dække over sagen om Khashoggi.

For det tredje: for at afpresse Saudi-Arabien finansielt! -  Hvilket er det vigtigste for Trump... USA forbedrer afgjort ikke imaget og fjerner forlegenheden fra sine agenter, Mohammed Bin Salman og hans far, for deres sorte øjnes skyld. Tværtimod vil USA, med denne ageren over for Bin Salman og hans far, fremstå som den, der har reddet dem ud af “et alvorligt problem”, og USA vil dermed bruge dette til at “støvsuge” flere af de saudiske oliepenge som prisen for at fjerne den internationale forlegenhed, som har ramt dem. Dette passer med Trumps afpressende forretningsmandsmentalitet, som bygger på politikken “betal!”

3. Indikationerne på USA’s store interesse i aftalens indgåelse er de amerikanske embedsmænds udtalelser og de stærke formuleringer, som blev taget i brug i disse udtalelser:

• “USA kræver en våbenhvile i Yemen i løbet af 30 dage og understreger nødvendigheden af, at den saudiskledet arabiske koalition standser sine bombardementer af civile beboede områder i Yemen. Forsvarsministeren, James Mattis, kræver, at de stridende parter i den yemenitiske konflikt stopper kamphandlingerne i løbet af 30 dage og indgår i seriøse forhandlinger for at afslutte krigen i landet. Mattis sagde i en tale under et debatmøde, som ”United States Institute of Peace” afholdt i Washington i går tirsdag: “For en langsigtet løsning, ønsker vi en våbenhvile, en tilbagetrækning fra grænserne og et stop af luftangreb, samt at alle sætter sig ved forhandlingsbordet i løbet af de næste 30 dage”. Han understregede samtidig, at “de stridende parter i Yemen skal bevæge sig fremad hen imod indsatsen for fred” … Vi har behov for at gøre dette i løbet af de næste 30 dage, og jeg tror, at Saudi-Arabien og Emiraterne er klar til at indtræde i denne proces”... ” (Alkhaleejonline.com d. 31.10.2018)

• USA’s udsendelse af FN’s generalsekretær Guterres for at deltage i Sverige-forhandlingerne og lægge pres på de forhandlende delegationer for at sikre indgåelse af en aftale, eller begyndelsen af en aftale, og forhindre at sagen efterlades til den britiske internationale udsending Griffith: “Det er blevet besluttet, at FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, deltager i de afsluttende drøftelser i Sverige, som støtte til sin fredsudsending i Yemen, for at indlede en politisk proces for at afslutte den ca. fire år lange krig…” (Reuters d. 12.12.2018)

• Det saudiske pres på den yemenitiske præsident Hadi for at acceptere den fremlagte aftale: “Kilder har udtalt til Al Jazeera, at Saudi-Arabien har lagt pres på den yemenitiske præsident, Abd Rabbuh Mansur Hadi, for at sende en delegation fra den yemenitiske regering til Sverige-forhandlingerne, for at indgå i aftalen om en våbenhvile i byen Al Hudaydah og dens havn. Kilderne siger, at regeringsdelegationen har leveret et notat til Hadi, som “har ophold i Riyadh”, som anbefaler ikke at underskrive aftalen, da den ikke eksplicit siger, at Houthierne skal trække sig ud af byen Al Hudaydah og dens havn. Men den yemenitiske præsident gav sin befaling til at underskrive aftalen, efter stærkt pres på ham fra Saudi-Arabien i løbet af de seneste timer, ifølge kilderne… ” (Aljazeera.net d. 13.12.2018)

• En hasteindsættelse af en international general til at kontrollere våbenhvilen i Al Hudaydah: “FN har udpeget en hollandsk general til at lede observatørmissionen, som skal observere våbenhvilen mellem de yemenitiske parter. FN-udsendingen til Yemen, Martin Griffith, sagde, at den pensionerede hollandske general, Patrick Cammaert, har accepteret at lede observatørmissionen i Yemen. Han tilføjede, at Cammaert kan nå frem til området i løbet af få dage. ” (m.yemen-now.com d.14.12.2018) “FN’s talsmand, Stéphane Dujarric, har udtalt, at missionslederen, den pensionerede hollandske general Patrick rejser til Jordan i morgen torsdag, og derfra til Sanaa og derefter til Al Hudaydah…” (m.raialyemen.com d. 20.12.2018)

• USA’s åbenlyse velkomst af aftalen: Den amerikanske udenrigsminister Pompeo hilste aftalen velkommen og erklærede, at ”freden i Yemen er blevet mulig…” (BBC d. 14.12.2018) Og i en erklæring sagde Pompeo: “Disse drøftelser mellem den yemenitiske regering og Houthierne udgør det første afgørende skridt; freden er mulig; alle parter har en chance for at bygge videre på denne fremdrift og forbedre leveforholdene for alle yemenitter. For at fortsætte videre, skal alle fortsætte med at deltage, bringe ro over spændingerne og stoppe kamphandlingerne…” (almashhad-alyemeni.com d.14.12.2018)

• Den amerikanske ambassadørs bemærkelsesværdige kontakt til Houthierne: “Den amerikanske ambassadør i Yemen, Matthew Tuller, udtalte, under sin deltagelse i konferencen og forhandlingerne, som er foregået i Stockholm: “Vi har haft et officielt møde mellem ambassadørerne og en gruppe af personer, heriblandt et medlem af Houthi-delegationen... På min måde havde jeg kontakt med nogle fra Houthi-delegationen, på et sted, du kan kalde smukt... Mødet var i virkeligheden også smukt.” Han understregede, at hans møde med dem var officielt og direkte og sagde: ”Ethvert møde, som jeg deltager i, er officielt, idet jeg er USA’s ambassadør i Yemen 24 timer i døgnet” (m.aawsat.com d. 13.12.2018)

D- Selvom Sverige-aftalen er blevet indgået med amerikansk pres, og derfor blev hilst velkommen af USA; blev den også hilst velkommen af Storbritannien, da USA skabte en pressende offentlig opinion for den ved at tale højt om de humanitære forhold, sultkatastrofen i Yemen, børnesygdomme grundet krigen, samt krigens ofre af dræbte og sårede osv.; som om at disse ting først er kommet i dag! Med den atmosfære, som USA skabte for indgåelse af aftalen, efterlod USA ingen andre muligheder for Storbritannien end at hilse aftalen velkommen, men på sin egen måde, ved at ride på bølgen og ændre dens retning, eller som minimum mindske dens hastighed: “Det britiske udenrigsministerium hilste i dag tirsdag våbenhvilen i Yemen velkommen... Den britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, roste i et Tweet på udenrigsministeriets Twitter konto, indsatsen fra FN’s særlige udsending i Yemen, Martin Griffith… ” (Theyemen.net d. 18.12.2018)

På samme tid leverede Storbritannien et resolutionsudkast om den indgåede aftale til sikkerhedsrådet, under påskud af at drøfte, hvordan aftalen skal iværksættes:

• “Storbritannien arbejder på at få udstedt en yderligere international resolution i sikkerhedsrådet. Den britiske repræsentant i FN udtalte: “Storbritannien som værende den ansvarlige for den yemenitiske sag i det internationale sikkerhedsråd, vil fortsætte samarbejdet med alle kolleger om sikkerhedsrådets resolution, for at tilslutte sig de indgåede aftaler, som parterne er nået frem til, støtte implementeringen af dem og gøre det muligt for FN at observere parternes overholdelse af disse, samt planlægge de presserende næste skridt. ” ” (Yemenshabab.net, som citerer den britiske regerings officielle side d. 14.12.2018)

• Diplomater udtalte tirsdag: “Det internationale sikkerhedsråd undersøger et britisk resolutionsudkast, som kræver, at FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, præsenterer et forslag i slutning af denne måned til mekanismer til observation af våbenhvilen i Al Hudaydah. Storbritannien har uddelt resolutionsudkastet om støtte til våbenhvilen i sikkerhedsrådet, men det er uvist, hvornår det bliver sat til afstemning, da det skal have ni stemmer for at få det vedtaget, og det kræver ligeledes, at USA, Frankrig, Storbritannien, Kina eller Rusland ikke bruger vetoretten… ” (Al-ain.com d. 18.12.2018)

Storbritannien ønsker at bruge dette resolutionsudkast som et middel til at diskutere våbenhvilen frem og tilbage, under påskuddet om drøftelsen af mekanismen til observation, implementering og tilbagetrækning, for at trække den i langdrag. De stridende parter om Yemen er fuldstændig uinteresserede i antallet af dræbte i landet og i omfanget af ødelæggelsen i landets... Det eneste, som betyder noget for dem, er at opnå deres interesser... Derfor kan vi sige:

USA og deres allierede i regionen (især Saudi-Arabien) er seriøse omkring at afslutte den yemenitiske krig i dag og gå til forhandlinger, som vil give en betragtelig del af styret i Yemen til Houthierne, Irans støttere, og dermed USA’s støttere. Sverige-forhandlingerne viser denne seriøsitet. Men denne amerikansk indstilling er ikke ensbetydende med, at USA er i stand til at få den gennemført under den store britiske indflydelse i Yemen... Storbritannien sendte nemlig sin udenrigsminister til Sverige-forhandlingerne d.13.12.2018 for at yde støtte til den internationale udsending Griffith over for dennes chef, FN’s generalsekretær Guterres. Derfor blev aftalen kun begrænset til Al Hudaydah, og de andre sager, især sagen om lufthavnen i Sanaa, blev udskudt til kommende forhandlingsrunder... Desuden sår alle udtalelser fra den yemenitiske regeringsdelegation tvivl om, hvorvidt de indgåede aftaler kan føres ud i livet, hvilket peger på, at disse aftaler er opnået under pres fra Saudi-Arabien og FN’s generalsekretær, og bag dem USA: “Al Yamani udtalte til en pressekonference, som han afholdt i slutningen af forhandlingerne i den svenske by Rimbo, at den yemenitiske regering har indgået 75 aftaler med Houthierne, som de ikke har overholdt. Al Yamani beskyldte desuden Houthierne for ikke at ophæve belejringen af byen Taiz... Med hensyn til sagen om lufthavnen i Sanaa, sagde Al Yamani, at regeringen var klar til at åbne den for international luftfart via lufthavnen i Aden, men at Houthierne afviste dette tiltag. Al Yamani understregede samtidig, at ”missionen om at gøre en ende på kuppet starter i Al Hudaydah”. Al Yamani sagde desuden, at FN og det internationale samfund er ansvarlige for at tvinge Houthierne til at implementere aftalerne om Al Hudaydah og udveksle fangerne... Som kommentar til en erklæring fra FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, om planer for at arrangere en ny forhandlingsrunde, sagde Al Yamani: “Man bør ikke tænke på nye forhandlingsrunder, hvis ikke det aftalte på nuværende tidspunkt bliver implementeret… ” (RT d. 13.12.2018). Alt dette åbner en stor dør for at undvige aftalen, når den bliver implementeret, og for at trække tiden ud med at arrangere nye forhandlingsrunder.

Derfor er det sandsynligt, at overholdelse af aftalen om Al Hudaydah bliver svær, hvilket bekræftes af de sammenstød, som har fundet sted d. 14. 15. og 16.12.2018 ved indfaldsvejene til Al Hudaydah, dvs. lige efter indgåelsen af Sverige-aftalen, hvilket tvang FN til at komme med undskyldninger: “En kilde i FN udtaler: “Når aftalen om Al Hudaydah forpligter til et øjeblikkeligt stop af skyderi, er det naturligt, at ordrerne tager mellem 48 til 72 timer at nå frem til landjorden... Vi regner med, at våbenhvilen træder i kraft fra på tirsdag. ” (Reuters d. 16.12.2018)

Det er derfor sandsynligt, at tilstanden vedbliver med at blive trukket frem og tilbage: USA ønsker at lukke ned for den militære del af konflikten, især i Al Hudaydah og dens havne, og derefter gå til politiske løsninger, samtidig med at Houthiernes stemme vedbliver med at blive hørt, som det er i Al Hudaydah... Storbritannien skaber derimod undskyldninger for fortsatte kamphandlinger, for at opnå størst mulig svækkelse af Houthierne, så de ikke har en stemme, der høres i Al Hudaydah, før man går til den politiske løsning.

E- Hvad angår sidste del af spørgsmålet: “Er det sandsynligt at katastrofen i Yemen får en afslutning med indgåelsen af denne aftale? Så er svaret således:

Denne aftale løser ikke katastrofen i Yemen, grundet interessekonflikter mellem USA og Storbritannien, og dermed deres lokale værktøjer, som har underskrevet aftalen. Det højeste, man kan forvente af aftalen, er en lille smule ro, ”en soldats pause”, hvorefter tingene eskalerer på ny. Derimellem kan der være en kompromisløsning efter kapitalisternes måde at løse tingene på, i henhold til styrkeforholdene på begge sider... Dette afslutter naturligvis ikke katastrofen; dvs. at situationen i Yemen vil vedblive med at være foranderlig, hvor den bliver rolig nogle gange, og blusser op andre gange, afhængigt af de politiske- og militære styrkeforhold mellem de stridende parter. Dét, der kan afslutte krisen er én af to ting, som vi har nævnt i tidligere udgivelser:

1.  At USA eller Storbritannien får succes med at afgøre tingene til deres egen fordel, således at en af dem får kontrol med indflydelsen i Yemen, hvilket er usandsynligt, som vi har opklaret i ovenstående...

Eller…

2. At Allah (swt) beærer denne Ummah med Khilafah, hvilket med Allahs tilladelse er den mest sandsynlige mulighed, således at den tramper på de kolonialistiske kuffars indflydelse, river deres rødder op fra vores lande og eliminerer deres ondskab, som de har spredt blandt folk; således at kufr og dens folk bliver nedgjort, og Islam og dens folk bliver oprejst, og de troende vil glædes over Allahs sejr:

﴿وَيَوْمَئِذٍ يَفْرَحُ الْمُؤْمِنُونَ بِنَصْرِ اللَّهِ يَنْصُرُ مَنْ يَشَاءُ وَهُوَ الْعَزِيزُ الرَّحِيمُ﴾

Og på den dag vil mumininfryde sig over Allahs sejr. Han støtter, hvem Han vil. Han er Den Mægtige og Den Barmhjertige. (Ar-Rum: 4-5)

Yemens folk er sandelig Imans og visdommens folk, et værdigt folk til at etablere denne sag, således at de bliver de succesrige, i dette og det næste liv; og Allah varetager de retskafne.