Eskaleringen i Ukraine og provokationen af Rusland

Spørgsmål:

Den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, udtalte, at ”Rusland har iværksat en aggressiv krig mod hans land, da russiske grænsestyrker har standset ukrainske krigsskibe i Kertj-strædet, som forbinder Det Sorte Hav med Det Azovske Hav”. Udtalelsen er fra Porosjenkos interview med den amerikanske kanal Fox News, hvor han refererede til den episoden og tilføjede: “Hr. Putin, dette er en aggression og en krig, ikke en joke, en ”episode” eller en krise” (arabic.sputniknews.com d. 12.12.2018). Den russiske kystvagt havde offentliggjort tilbageholdelsen af ukrainske krigsskibe d. 25.11.2018, under påskud af at det havde overtrådt russisk havterritorium tæt på Kertj-strædet mellem Det Sorte Hav og Det Azovske Hav på den østlige side af Krim-halvøen. I kølvandet på denne episode, krævede USA en skærpelse af sanktionerne mod Rusland, mens Europa har afvist dette. Spændingen mellem parterne er der fortsat, men hvem står bag denne episode? Og hvorfor er der opstået spændinger mellem parterne igen?

Svar: 

Vi vil gennemgå de begivenheder, som finder sted og har fundet sted i denne sag, således at svaret bliver tydeligt med Allahs tilladelse:

1- Rusland, USA og Europa blev i februar 2014 enige om, at Ukraines daværende præsident, Viktor Janukovitj, skulle blive ved magten. Viktor Janukovitj var loyal over for Rusland. Men umiddelbart efter at aftalen blev indgået, brød der uroligheder ud i landet, som udviklede sig til væbnede kampe, hvormed Janukovitj blev nødt til at flygte til Rusland. Sidenhen har det vist sig, at vesten stod bag urolighederne. Da gik det op for Rusland, at de var blevet narret af vesten, og at Ukraine var tabt. Derfor erklærede Rusland annekteringen af Krim-halvøen og opildnede sine loyale folk i Donbass-regionen i det østlige Ukraine, som erklærede deres selvstændighed under navnene ”Folkerepublikken Donetsk og folkerepublikken Lugansk”. Som reaktion på dette, indførte USA og Europa sanktioner mod Rusland og ekskluderede landet fra G7-samarbejdet. 

2- USA havde et ønske om, at Ukraine skulle forsynes med våben, men dette blev afvist af Europa, da europæerne er bevidste om den spænding, som eventuelle våbenforsyninger til Ukraine vil skabe i forhold til Rusland. Derfor etablerede Frankrig og Tyskland kontakt til Rusland for at fjerne spændingen og finde en politisk løsning. Således blev Minsk-aftalen underskrevet mellem de tre lande, uden USA, d. 6.2.2015. Dette kommenterede vi på i et svar fra 21.2.2015, hvori vi sagde:

“Europa (Frankrig og Tyskland) frygtede, at denne intensive udvikling i USA’s stillingtagen ville resultere i en eskalering i Ruslands militære handlinger mod Ukraine, hvormed Europa ville blive sat i en pinlig situation, hvis ikke Europa kommer til at stå på Ukraines side, hvilket til gengæld ville resultere i en krig eller en krigslignende tilstand i Europa, som USA ikke kommer til at blive påvirket af. Dette var en presserende årsag til, at Europa måtte ændre sin Ukraine-politik, som indtil da var i tråd med USA’s Ukraine-politik. Derfor blev det besluttet at kontakte den russiske præsident for at finde en politisk løsning og lukke vejen for enhver eskalering mellem Europa og Rusland, og sådan blev det. Lederne af Europa (Frankrig og Tyskland) drøftede sagen sammen og blev enige d. 6.2.2015, udenom USA. Derefter tog Merkel til Washington d. 8.2.2015 for at orientere Obama om denne beslutning, og ikke for at få hans tilladelse. Det var tydeligt, at Europa, for første gang i lang tid, afgjorde en sag, uden først at få grønt lys af USA, idet arbejdspapiret blev accepteret og vedtaget af de tre ledere: Vladimir Putin, Angela Merkel og den franske præsident, François Hollande, d. 6.2.2015. Kun invitationen af de ukrainske parter (præsidenten og oprørerne), for at underskrive aftalen, manglede. Derefter tog Merkel til Washington for at orientere Obama. ”

3- USA var ikke glad for denne europæiske ageren, selvom USA efterfølgende offentliggjorde sin støtte til Minsk-aftalen på overfladen. Formålet med denne støtte var ikke at få aftalen implementeret, men derimod at udtømme den for dens indhold og sabotere den. I førnævnte svar sagde vi yderligere:

”Denne ageren fra Frankrig og Tyskland påvirkede Obama og hans administration gevaldigt; hvilket resulterede i et skænderi mellem Kerry og Merkel under München-topmødet, især om USA’s udtalelser vedr. våbenforsyninger til Ukraine, som europæerne afviste. … USA vil højst sandsynligt skabe flere problemer, som forhindrer, at aftalen bliver ført ud i livet, idet USA har loyale folk i Ukraine. På trods af at præsident Porosjenko er tæt på europæerne, har USA en vis indflydelse på ham. USA kan derfor skabe spændinger i Ukraine gennem én af følgende tre ting, eller dem alle sammen: forsyning af Ukraine med højteknologiske våben, drøftelser med Ukraine om at blive optaget i NATO, eller aktivering af nogle af sine loyale folk i Ukraine. Således vil USA sabotere aftalen, fordi hver en af disse tre muligheder vil provokere Rusland, påvirke begivenhederne og dermed sabotere aftalen… ”

Dette er hvad der sker nu, hvor USA arbejder på at sabotere Minsk-aftalen og gøre situationen anspændt...

4- De seneste begivenheder fandt sted ved at Rusland tilbageholdt tre ukrainske krigsskibe, med deres besætning. Opløbet virkede som en ukrainsk provokation af Rusland, hvilket Ukraine ikke ville vove uden grønt lys fra USA. Det russiske nyhedsbureau TASS skrev følgende den 25.11.2018: “Tre ukrainske krigsskibe trængte ulovligt ind i russisk farvand og var i gang med farlige manøvrer”. I kølvandet på tilbageholdelsen, krævede Ukraine vestlig indblanding. Den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, udtalte følgende til den tyske avis BILD d. 29.11.2018: “Tyskland er en af vores tætteste allierede. Vi håber på, at der er lande i NATO, som er parate til at sende skibe til Det Azovske Hav for at hjælpe Ukraine og sørge for sikkerhed i det pågældende område. … Putin ønsker intet andet end at besætte Det Azovske Hav. Det eneste sprog, han forstår er, at den vestlige verden er forenet. Tyskland skal også spørge sig selv, hvad Putin vil foretage næste gang, hvis vi ikke stopper ham. Vi kan ikke acceptere denne aggressive politik fra Ruslands side. Først var det Krim-halvøen, derefter det østlige Ukraine og nu Det Azovske Hav. Putin vil gerne have det gamle russiske imperium tilbage: Krim, Donbass, han vil gerne have hele landet”, Porosjenko tilføjede: “Merkel reddede vores land i 2015 gennem de forhandlinger, hun foretog i Minsk. Derfor håber vi på at vi igen kan få beskyttelse ved de andres alliance med os”. Men Tyskland afviste en militær aktion. Den tyske forbundskansler Merkel udtalte: “Der er ingen militær løsning for på sammenstød…” (DPA d. 29.11.2018). Merkel anmodede Porosjenko om at “bevare sin balance” og krævede, at: “situation bevares i ro, og at vi lægger fakta på bordet og ser, hvad der sker”. Hun lovede samtidig at drøfte sagen med Putin i Argentina og afviste at skærpe sanktionerne mod Rusland. Den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, sagde følgende, efter sit møde med sin ukrainske kollega, Pavlo Klimkin, i Italien, under mødet for EU’s udenrigsministre d. 6.12.2018: “Berlin forventer ikke, at EU indfører sanktioner mod Rusland, grundet dets konflikt med Ukraine, så længe arbejdet for at forhindre eskalering i konflikten fortsætter. ” Han tilføjede: “Efter min mening, er det forkert at tale om nye sanktioner på nuværende tidspunkt, fordi der arbejdes på at stoppe spændingerne. Fra tysk side vil der ikke komme nogen forslag om indførelse af nye sanktioner... Jeg forventer ikke nogen enighed i EU om indførelse af sanktioner. Tyskland og mange andre europæiske lande er klar over den store fare ved situationen og dens skade mod Europa. Derfor ønsker de ikke militære aktioner eller en skærpelse af sanktionerne, da dette er et tveægget sværd mod både Rusland og Europa… ” (Reuters d. 7.12.2018)

5- Det fremgår tydeligt, at den amerikanske stillingtagen til begivenhederne tilsigter at forøge spændingen og skærpe sanktionerne mod Rusland. Trump aflyste sit planlagte møde med den russiske præsident Putin, som skulle afholdes i forbindelse med G20-topmødet i Argentina d. 30.11.2018. Dette skyldes Trump-administrationens utilfredshed med tilbageholdelsen af de ukrainske skibe. Trump udtalte følgende til journalisterne, før hans møde med den japanske premierminister, Shinzo Abe, i den argentinske hovedstad Buenos Aires: “Vi er ikke glade for, hvad der skete, vi kan ikke acceptere det, og ingen kan acceptere det. ” (RT ONLINE d. 30.11.2018 - NOVOSTI). Den amerikanske udsending til Ukraine, Kurt Volker, udtalte følgende: “Den russiske ledelse ønsker at opnå enekontrol med disse havne, herunder havnen i Mariupol, på en måde, så ingen udover Rusland kan nå frem til disse havne... Det russiske forsøg på at få kontrollen med disse havne er i sig selv bekymrende. ” Volker understregede samtidig vigtigheden af, at Rusland overholder aftalen af 2003 om søfart i Det Azovske Hav. Han vurderede det samtidig som usandsynligt, at Rusland igangsætter et nyt landangreb på de ukrainske landområder, og sagde, at han ville blive meget overrasket, hvis dette skete… ” (arab.com.ua d. 28.11.2018). Den aftale, som Kurt Volker henviser til, understreger, at Det Azovske Hav og Kertj-strædet er indre farvande for både Rusland og Ukraine. Radiostationen “HOLOS AMERYKY”, rapporterede d. 6.12.2018, at: “den særlige amerikanske udsending, Kurt Volker, vil besøge Ukraine inden for de næste par uger. Volker krævede, at Rusland løslader de tilbageholdte ukrainske sømænd og understregede, at Rusland skal gå tilbage til at samarbejde med Ukraine i regionen omkring Kertj-strædet og Det Azovske Hav, i henhold til den bilaterale aftale om dette område, som blev underskrevet i 2003”. Det fremgår tydeligt af udtalelsen, at USA ikke handler hurtigt i denne sag, og ikke har travlt, idet den særlig amerikanske udsending til Ukraine først besøger landet efter to uger! Det betyder, at han reelt ikke er interesseret i en løsning, men derimod i at situationen vedbliver med at være anspændt. USA’s formål er således at holde situationen anspændt og ikke at finde en løsning på problemet!

6- Det er værd at nævne, at USA forsyner Ukraine med våben og ammunition og træner den ukrainske hær. Den amerikanske udsending til Ukraine, Kurt Volker, udtalte følgende til Deutsche Welle d. 29.11.2018: “Kiev og Washington er bundet gennem et naturligt forsvarssamarbejde... at USA yder strukturel støtte til Ukraine samt støtte til reform af de væbnede styrker for at gøre det muligt for den ukrainske stat at råde over moderne, stærke forsvarskapaciteter. ” I denne udtalelse indrømmer den amerikanske embedsmand, at USA forsyner Ukraine med våben. Ydermere skrev RT d. 9.6.2018, at: “USA har sendt fire fly til Lvivs lufthavn i det vestlige Ukraine for at forsyne de ukrainske strategiske kampfly med brændsel. Dette som et led i samarbejdet mellem NATO-medlemslandene om sikkerheden i Østeuropa, ifølge Washington. Sammen med flyene var der 150 amerikanere fordelt over luftmandskab og vedligeholdelsespersonale. Pressebureauet for de amerikanske luftstyrker i Europa er blevet citeret for at sige: “Formålet med dette skridt er at opnå øget sikkerhed for USA i Østeuropa, og et øget militært samarbejde mellem NATO-medlemslandene og deres partnere. ”” Den russiske hjemmeside tilføjer: “Samarbejdet mellem USA og Ukraine vokser konstant, siden kuppet mod den ukrainske regering i 2014. Ukraine er begyndt at modtage amerikanske panserkøretøjer, dronefly, radarer, militærudstyr, tunge snigskyttegeværer og anti- tanksystemer. Amerikanerne har betinget aftalerne med, at disse våben ikke bliver brugt i Donbass”.

Det fremgår klart af disse tiltag, at USA arbejder for at skabe spændinger, ved at forsyne Ukraine med våben og tilskynde landet til at provokere Rusland, således at Rusland bliver nødsaget til at svare igen, hvilket er nøjagtig hvad USA ønsker, således at situationen vedbliver med at være anspændt. Dette for at USA kan bevæge sagen om Krim og Ukraine i den retning, som tjener USA’s interesser. Her minder vi om det, vi sagde i svaret fra d. 22.3.2014, efter at Rusland d. 18.3.2014 erklærede annekteringen af Krim-halvøen, som indtil da havde været en del af Ukraine:

“Ukraine vil vedblive med at være en sprængfarlig bombe, som kan gå af, når de internationale eller regionale forhold ændrer sig til fordel for Rusland eller vesten. På det tidspunkt vil hver part forsøge at se på hele Ukraine og forsøge at tage kontrol over landet, afhængigt af de aktuelle internationale forhold på det pågældende tidspunkt. Ukraine udgør nemlig Ruslands sidepude, og en port til Europa samtidig… ”

7- USA skubber i det skjulte Ukraine til at provokere Rusland ved at få Ukraine til at arbejde for at få sin ret over Krim tilbage, få kontrol over sine østlige landområder, som er under russisk indflydelse og forsvare sine rettigheder over Det Azovske Hav og Kertj-strædet, som er et vigtigt strategisk stræde for begge lande. Der findes nemlig ingen andre passager end Kertj-strædet til at sejle fra Det Azovske Hav til Det Sorte Hav i syd... USA forsyner Ukraine med våben, hvilket er imod Minsk-aftalen. Således arbejder USA for at aflive denne europæisk-russiske aftale og for at øge spændingen i regionen, mens Europa arbejder på at deeskalere, fordi spændingen er rettet mod Europa. Derfor ser vi, at europæerne arbejder på at finde frem til en enighed med Rusland, samtidig med at Europa arbejder på frigøre sig fra amerikansk dominans. Derfor stiger de europæiske kald for at etablere en selvstændig europæisk hær, som beskytter det mod Rusland og USA. USA’s vrede over disse kald er øjensynlig og kom bl.a. til frem ved mødet mellem den franske præsident Macron og den amerikanske præsident Trump i Paris d. 9.11.2018, ved USA’s erklæring af handelskrig, som var rettet mod Europa, ved USA’s kald i offentligheden  til at opløse EU, skænderierne mellem europæerne og amerikanerne ved NATO- møderne og G7-møderne i år og sidste år, samt europæernes forsøg på at udfordre USA i nogle sager, deriblandt Ukraine... Alt dette får USA til at skabe spændinger ved Europas grænser i Ukraine.

8- Rusland er ikke kun i en penibel situation men i et alvorligt problem i sagen om Ukraine, som for Rusland er en vital sag. Hvis Rusland mister Ukraine, vil det være blottet for vesten, og den russiske hovedstad Moskva vil være truet, særligt efter at Rusland har mistet Østeuropa, som udgjorde den strategiske forsvarslinje og stødpude.

Vesten, og USA i særdeleshed, har snydt Rusland flere gange, ved Ruslands accept af Berlinmurens fald, accept af overdragelse af Østtyskland til Vesttyskland, tilbagetrækning og accept af Polens uafhængighed, samt de andre østeuropæiske landes uafhængighed. Og nu ser vi, hvordan vesten endnu en gang snyder Rusland i Ukraine. Efter at vesten indgik en aftale med Rusland i 2014 om at lade deres agent, Janukovitj, blive ved magten, bevægede vesten ukrainerne for at vælte ham. Derefter blev Rusland snydt i Syrien! USA snød Rusland til at kæmpe alene uden USA i Syrien, hvilket fik russerne til at tro, at dette ville få USA til at tie om Ruslands annektering af Krim-halvøen og dets kontrol med det østlige Ukraine. Men Rusland har ikke fået nogen amerikansk anerkendelse af kontrollen over disse områder. Hvis Rusland ikke var uintelligent, havde det ikke interveneret i Syrien, og havde ladet USA blive viklet ind i krigen i Syrien, uden mulighed for at komme ud, som det er tilfældet med USA i Afghanistan...

Konklusion

A- Indikationerne omkring begivenhedernes viser, at USA ikke er fjernt fra at være den, som står bag bevægelsen af de ukrainske skibe til Det Azovske Hav uden at koordinere med Rusland. USA’s formål med dette er at skabe en anspændt situationen for at udnytte denne til at tjene sine interesser i forhold til de tre parter: Rusland, Europa og Ukraine... USA ønsker derfor kun “at skabe spændinger i situationen” og ikke at løse problemet, for at problemet netop forbliver uløst og spændingerne vedbliver med at være til stede…!

B- Så længe verden vedbliver med at være styret af disse sekulære kapitalistiske stater, vil den vedblive med at være en arena for lumske konspirationer, barbariske forbrydelser og spredning af uretfærdighed i alle former… Kolonialismens koncepter er rodfæstet i disse stater og en uadskillelig del af dem, uanset hvor de agerer.

C- Kun Islams mægtige ideologi vil redde verden fra disse staters ondskab og deres menneskeskabte ideologier; idet Islam er nedsendt af menneskets Skaber, og kun Han ved hvad der er bedst for Hans skabninger:

أَلَا يَعْلَمُ مَنْ خَلَقَ وَهُوَ اللَّطِيفُ الْخَبِيرُ

Skulle ikke Den, der har skabt, have viden? Han er Den Skarpsindige og Den Indsigtsfulde (Al-Mulk: 14)

Dette er sandheden, som vil opretholde retfærdigheden og sprede godhed i verden.

فَمَاذَا بَعْدَ الْحَقِّ إِلَّا الضَّلَالُ

Hvad er der udover sandheden, andet end vildfarelse? (Yunus: 32)

إِنَّ فِي ذَلِكَ لَذِكْرَى لِمَنْ كَانَ لَهُ قَلْبٌ أَوْ أَلْقَى السَّمْعَ وَهُوَ شَهِيدٌ

Deri er der en påmindelse for den, der har hjerte eller som hører efter, når han er til stede. (Qaf: 37)

Jeres bror, Ata Bin Khalil Abu Al-Rashta

Hizb ut Tahrirs Amir