Naskh - ophævelse af en islamisk lov med en anden islamisk lov

Spørgsmål:

Vi har diskuteret Hizb ut Tahrirs metode for genetablering af Khilafah. En bror sagde til mig, at udførelsen af politiske ikkevoldelige aktiviteter og at søge nusrah i Mekka før Hijrah er blevet ophævet af den ayah i koranen, som siger:

أَلَمْ تَرَ إِلَى الَّذِينَ قِيلَ لَهُمْ كُفُّوا أَيْدِيَكُمْ وَأَقِيمُوا الصَّلَاةَ وَآتُوا الزَّكَاةَ فَلَمَّا كُتِبَ عَلَيْهِمُ الْقِتَالُ إِذَا فَرِيقٌ مِّنْهُمْ يَخْشَوْنَ النَّاسَ كَخَشْيَةِ اللَّهِ أَوْ أَشَدَّ خَشْيَةً ۚ وَقَالُوا رَبَّنَا لِمَ كَتَبْتَ عَلَيْنَا الْقِتَالَ لَوْلَا أَخَّرْتَنَا إِلَىٰ أَجَلٍ قَرِيبٍ ۗ قُلْ مَتَاعُ الدُّنْيَا قَلِيلٌ وَالْآخِرَةُ خَيْرٌ لِّمَنِ اتَّقَىٰ وَلَا تُظْلَمُونَ فَتِيلًا

Har du ikke set dem, til hvem der blev sagt: "Hold jeres hænder tilbage, hold bøn og betal almisse!" Da det så blev foreskrevet dem at kæmpe, var en del af dem lige så bange for menneskene som for Allah – eller endnu mere! "Herre!" sagde de. "Hvorfor har Du foreskrevet os at kæmpe? Hvorfor giver Du os ikke en kortfristet henstand?" Sig: "Nydelsen i det jordiske liv er ringe. Det hinsidige er bedre for den, der er gudfrygtig. I vil ikke blive gjort en tøddel uret.” (An-Nisa: 77)

Denne ayah beordrer jihad, som ophæver den tidligere lov (at holde deres hænder tilbage). Så hvad er svaret til det, som broren siger? Må Allah belønne dig min bror.

Fra din bror Asif Sulaiman

Svar:

Wa alaikum Assalam wa rahmatullah wa barakatuh.

A: Det ser ud til, at personen som spurgte dig, har en misforståelse omkring emnet naskh (ophævelse af en sharialov (hukm) med en anden), således, at han tror, at forpligtelsen til jihad i Medina er en ophævelse af sendebuddets (saaws) forbud mod kamp i Mekka. Men der er i virkeligheden ikke tale om en ophævelse af en hukm med en anden hukm i dette tilfælde. Naskh finder nemlig sted, når der kommer en generel tale fra Lovgiveren, som forpligter os med en hukm til en handling, og der derefter kommer en ny tale, som ophæver denne hukm, som vi har fra den tidligere generelle tale. For at naskh finder sted, skal følgende krav være opfyldt:

• Konflikten mellem først og anden adressering skal være fra alle vinkler og på en måde, som gør det umuligt at forene de to teksters betydninger.

• Omstændighederne omkring den tidligere adressering/tekst og den situation, som denne behandler, er de samme omstændigheder, der gør sig gældende for den senere adressering/tekst, og ligeledes behandler de samme situation; ellers vil hver af teksterne være specifikke for deres respektive omstændigheder og situationer, hvorved der ikke kan være tale om naskh. Jeg vil give nogle eksempler nedenfor, for at tydeliggøre emnet:

A.1 - Eksempler på naskh

1. Ophævelse af hukm om at vende sig i retning af Jerusalem i sin salah med hukm om at vende sig mod Kaba:

قَدْ نَرَى تَقَلُّبَ وَجْهِكَ فِي السَّمَاءِ فَلَنُوَلِّيَنَّكَ قِبْلَةً تَرْضَاهَا فَوَلِّ وَجْهَكَ شَطْرَ الْمَسْجِدِ الْحَرَامِ وَحَيْثُ مَا كُنْتُمْ فَوَلُّوا وُجُوهَكُمْ شَطْرَهُ

Vi ser jo dit ansigt vende sig mod himlen, fra den ene side til den anden. Nu vil Vi lade dig vende dig i en bederetning, som du finder behag i: Vend dit ansigt mod (den fredhellige) Haram-moskéen! Vend jeres ansigter mod den, hvor I end befinder jer! (Al-Baqarah: 144)

Omstændighederne og situationen, altså at bede mod Jerusalem (Al Quds) og mod Kaba’en, er de samme, for den bedende.

2. Ophævelse af hukm om forbud mod at besøge gravsteder med hukm om tilladelse til at gøre dette:

Profeten (saaws) sagde: “Jeg havde forbudt jer at besøge gravsteder, men besøg dem”. Også her er omstændighederne og situationen vedrørende henholdsvis tilladelse til- og forbud mod at besøge gravsteder de samme.

I disse eksempler er der tale om naskh (ophævelse), idet de indeholder en generel adressering til alle muslimer: og omstændighederne for den første adressering og den senere adressering er de samme. Der er derudover konflikt mellem de to adresseringer fra alle vinkler; det vil sige, at det er umuligt at forene dem. Derfor er konklusionen, at den senere adressering ophæver den tidligere, dvs. naskh finder sted.

A.2 – Eksempel på tekster, som ikke indeholder naskh:

- Fasten er wajib for den, som kan faste:

يَا أَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا كُتِبَ عَلَيْكُمُ الصِّيَامُ كَمَا كُتِبَ عَلَى الَّذِينَ مِنْ قَبْلِكُمْ لَعَلَّكُمْ تَتَّقُونَ أَيَّامًا مَعْدُودَاتٍ

I som har Iman, fasten er blevet jer foreskrevet, som den er blevet foreskrevet dem før jer, således at I kan blive gudfrygtige(Al-Baqarah: 183)

- Den syge og rejsende har tilladelse til at bryde sin faste:

فَمَنْ كَانَ مِنْكُمْ مَرِيضًا أَوْ عَلَى سَفَرٍ فَعِدَّةٌ مِنْ أَيَّامٍ أُخَرَ

Den af jer som er syg eller rejsende, kan faste på andre dage… (Al-Baqarah: 184)

Her kan man ikke sige, at den anden ayah ophæver den første. Derimod gælder hver hukm i disse to ayat for hver deres omstændighed og situation, således at fasten er obligatorisk for den raske, som ikke er rejsende, mens at spisning om dagen i Ramadan er tilladt for den syge eller rejsende. Man kan også sige, at adresseringen i den første ayah er generel for alle muslimer, mens adresseringen i den anden ayah er specifik til den syge eller rejsende.

B: Hvad angår den beærede ayah, som spørgsmålet drejer sig om, så er der ingen naskh i denne. Forklaringen er som følger:

Muslimerne var underkuet i Mekka. De blev tortureret og levede under kuffars dominans. Ud af en visdom, som kun Allah kender, blev jihad ikke forpligtet dem. Derfor tillod Allahs Sendebud (saaws) ikke kamp for den gruppe af muslimer, der var blevet trætte af situationen i Mekka og skyndte på Allahs Sendebud for at få tilladelse til at kæmpe. I sin “Mustadrak” beretter Al-Hakim følgende hadith, som han klassificerer som autentisk ifølge Bukharis betingelser: ”Ikrimah berettede fra Ibn Abbas (raa), at Abdurrahman Bin Awf og nogle af hans følgesvende kom til Profeten (saaws) og sagde til ham: “O Allahs Profet, vi levede i stolthed den gang vi var polyteister; og efter vi har fået Iman, er vi blevet nedgjort. Allahs Sendebud svarede: “Jeg er blevet befalet at tilgive; kæmp ikke mod folket. ”

Da Allah bragte Profeten til Medina, blev han befalet at kæmpe, men nogle afholdt sig. Derfor nedsendte Allah denne ayah:

أَلَمْ تَرَ إِلَى الَّذِينَ قِيلَ لَهُمْ كُفُّوا أَيْدِيَكُمْ وَأَقِيمُوا الصَّلَاةَ وَآتُوا الزَّكَاةَ فَلَمَّا كُتِبَ عَلَيْهِمُ الْقِتَالُ إِذَا فَرِيقٌ مِّنْهُمْ يَخْشَوْنَ النَّاسَ

Har du ikke set dem, til hvem der blev sagt: "Hold jeres hænder tilbage, hold bøn og betal almisse!" Da det så blev foreskrevet dem at kæmpe, var en del af dem lige så bange for menneskene… (An-Nisa 77)

Betydningen af ayah er, at vi ikke skal gøre som disse, dvs. presse på for noget, og når det så bliver gjort forpligtet, være for langsomme til at udføre det, hvorefter vi vil blive bebrejdet.

Da omstændighederne i Mekka og Medina er forskellige, er der ikke tale om naskh. Mekka-perioden var en specifik situation, hvori Allah ikke gjorde kamp mod kuffar forpligtet, grundet en visdom, som Den Alvidende og Alvise kender. I Medina blev jihad derimod forpligtet; og fra den tid og indtil Dommedagen er jihad wajib. Beviserne herfor er følgende: 

• Bukhari har en særskilt sektion i sin Sahih hadithsamling, som han har kaldt “Hukm om at jihad er gældende til Dommedagen, under den retskafne og den oprørske leder, grundet Profetens (saaws) hadith: ”Godheden er bundet til hestenes pandehår til Dommedagen. ”

• Bukhari beretter følgende Hadith i sin Sahih: “Abu Nuaim har berettet til os, at Zakaria berettede fra Amir, at Urwah Al-Bariqi berettede, at Profeten (saaws) sagde: “Godheden er bundet til hestenes pandehår til dommedagen”. Hadithen er også berettet af Muslim. 

Sætningen: “Godhed er bundet til hestenes pandehår” er en henvisning til jihad/mujahidins heste.

• Al-Bayhaqi beretter i sin hadithsamling “As-Sunan Al-Kubra” fra Anas Bin Malik (raa), som sagde: “Allahs Sendebud sagde: ”Tre ting er blandt Imans fundamenter: At forskåne den som siger: La Ilaha Ill-Allah, ved ikke at laver takfir på ham grundet en synd og ikke at dømme ham ude af Islam på grund af en handling; at jihad er gældende fra da Allah (awj) sendte mig, til at den sidste del af min Ummah bekæmper Dajjal – den (jihad) henlægges hverken ved den undertrykkende (leders) undertrykkelse, eller den retfærdige (leders) retfærdighed; samt Iman på skæbnen.”

Derfor er hukm (loven) om Jihad gældende til Dommedagen, uden mulighed for ophævelse eller deaktivering. Hvis en muslimsk regent, om det er en khalifah eller ej, erklærer Jihad mod kuffar, skal der udføres jihad med ham mod kuffar, og mujahidin vil blive belønnet af Allah alt efter deres hensigter...

C: Det ser ud til, at personen, som har spurgt dig eller diskuteret med dig vedrørende den nævnte ayah, mener følgende: “Hvorfor bruger Hizb ut Tahrir ikke jihad i sit arbejde for at genetablere Khilafah-staten, velvidende at hukm om forbud mod kamp i Mekka er blevet ophævet i Medina? ”. Det skyldes tilsyneladende, at vedkommende blander jihad og arbejdet for genetablering af Khilafah sammen, hvilket er forkert. Vi har tidligere svaret på et lignende spørgsmål d. 22.9.2013. Jeg vil herunder gengive svarets indhold, da det vil opklare sagen yderligere for personen, som har diskuteret med dig, med dua om at han, med Allahs tilladelse, kommer frem til det korrekte i sagen:

”I dette spørgsmål er der flere forhold, som kræver forklaring:

1. De eksisterende beviser er forpligtende at følge i deres relevante emner, uagtet om disse beviser findes i Koranen eller Sunnah, eller om disse beviser er fra Mekka eller Medina.

2. De eftersøgte beviser er dem, som relaterer sig til emnet, og ikke dem, som ikke relaterer sig til emnet.   

1. Hvis jeg f.eks. ønsker at lære wudu, så undersøger jeg beviserne for wudu, uanset om de er fra Mekka eller Madina, og hukm (sharialoven) udledes ifølge usul-principperne… Men jeg undersøger ikke beviserne for fasten for at kende hukm til wudu og dens praktisering.

2. Og hvis jeg eksempelvis ønsker at kende ahkam for hajj, så undersøger jeg ligeledes beviserne for hajj, uanset om de er fra Mekka eller Medina, og hukm udledes ifølge usul-principperne. Men jeg eftersøger ikke beviserne for bøn for at kende hukm til hajj og dens praktisering.

3. Såfremt jeg ønsker at kende ahkam for jihad: den individuelle (ayn) eller den kollektive (kifayah), forsvar eller angreb, jihad-relaterede regler som ahkam for erobring og spredning af Islam, erobring gennem magt eller diplomati… Så undersøger jeg beviserne for jihad, uanset om de blev nedsendt i Mekka eller Medina, og hukm udledes ifølge usul-principperne… Men jeg undersøger ikke beviserne for zakah for at kende hukm til jihad og dens detaljer.

4. Således er det med alle emner. Beviserne undersøges, der hvor de blev åbenbaret, Mekka eller Madina. Og hukm for emnet forstås ifølge usul-principperne.

3. Nu kommer vi til emnet vedrørende etableringen af den islamiske stat. Vi undersøger beviserne, uanset om de blev nedsendt i Mekka eller Medina, og vi udleder hukm baseret på usul-principperne.

Vi finder udelukkende beviser i Mekka-perioden for etableringen af den islamiske stat, som sendebuddet (saaws) klargjorde i sin sirah. Han (saaws) kaldte til Islam i skjul, hvor han (saaws) etablerede en troende udholdende sammenslutning… Derefter offentliggjorde han (saaws) denne sammenslutning for folk i Mekka og i (handels-)sæsonerne… Derefter søgte han støtte fra de magtfulde (ahl-ul-quwa wal mana’a), hvorefter Allah (swt) beærede ham (saaws) med Ansar, som han emigrerede til og etablerede staten.

Dette er beviserne for etableringen af staten, og der findes ingen andre beviser end disse. Sendebuddet (saaws) klargjorde disse beviser for os på en klar måde i sin sirah, og vi er forpligtet til at følge dem. Så det handler ikke om en Mekka-periode før åbenbaringen af jihad, og en Medina-periode efter åbenbaringen af jihad. Nej, det handler om at undersøge beviserne for etableringen af staten, som udelukkende findes i Mekka, hvorefter Allahs sendebud (saaws) emigrerede til Medina og etablerede staten.

Dette er noget og jihad er noget andet. Som vi sagde, så tages beviserne for etableringen af staten fra deres sted. Og beviserne for jihad tages fra deres sted. Og den ene er ikke som den anden, og de to har intet med hinanden at gøre. Derfor aflyses jihad ikke, selvom der ikke er en Khilafah-stat…

Ligeledes annulleres arbejdet for at etablere Khilafah heller ikke grundet regenternes annullering af jihad…

Altså gør jihad sig gældende, og arbejdet for Khilafah gør sig gældende, indtil den etableres. Og de to emner er ikke afhængige af hinanden, da de er to separate emner. Til hvert emne undersøges de relevante shariamæssige beviser, og der udledes en specifik hukm til hvert emne ifølge usul-principperne…”

Jeg håber at dette er nok til at overbevise personen, som du har diskuteret med, så han kommer frem til det korrekte i sagen, med Allahs tilladelse.

Jeres bror, Ata Bin Khalil Abu Al-Rashta

Hizb ut Tahrirs Amir