Den islamiske påklædning, som islam har pålagt kvinden i det offentlige rum

Spørgsmålet:

Jeg respekterer Hizb ut Tahrir, især hvad angår de fælles holdninger, som overholdes af partiets medlemmer, og som findes i partiets bøger og udgivelser ... En sådan overholdelse findes sjældent hos andre islamiske bevægelser ... Imidlertid bemærkede jeg, mens jeg læste på forskellige internetsider, en diskussion mellem partiets medelemmer vedr. jilbab. Nogle siger, at Jilbab skal være et klæde i ét stykke, mens andre siger, at den kan bestå af to dele. Jeg troede, at partiet havde en holdning vedr. dette emne, og at partiets medlemmer overholder den. Især, fordi partiet er blandt de islamiske bevægelser, der har haft en stor indflydelse på udbredelsen af ​​jilbab blandt de muslimske kvinder ... Spørgsmålet er: Har partiet ændret sin politik om at forpligte sine medlemmer til at tage partiets holdning? Tak.

Svaret:

I begyndelsen siger jeg, angående det, som er nævnt i spørgsmålet: Partiets disciplinerede medlemmer overholder fuldt ud partiets holdninger. Der ingen ændringer, hvad det angår... og de er ikke uenige, hvad angår det, at Jilbab er ét stykke: et stort klæde i ét stykke, som iføres ud over det sædvanlige tøj og hænger løst ned til  fødderne, så de ikke forbliver utildækkede ... Og det er korrekt, at partiet har en betydelig indflydelse på udbredelsen af ​jilbab blandt de muslimske kvinder, takket være Allah. Partiet har nemlig givet emnet om den shariamæssige påklædning for kvinden sin ret og beskrevet det i detaljer i bogen “Socialsystemet i islam” under kapitlet “at se på kvinden”. Partiet har desuden stillet det som et krav for den shariamæssige påklædning, at den består af jilbab og khimar, som opfylder tildækning af awrah uden tabarrudj (forskønnelse). Dvs. at det ikke er enhver påklædning, som dækker awrah, der er tilladt for kvinden at have på udendørs. Det er derimod en specifik påklædning, som er specificeret af shariah... Følgende er opklaringen af ovennævnte:

1. Det er nævnt i “Socialystemet”, at den legitime påklædning for kvinder i det offentlige rum er en jilbab og en khimar, som tildækker awrah uden tabarrudj ... Jeg viderebringer dig noget af det, som er anført i “Socialsystemet” om dette emne:

(... Beviset for, at Lovgiveren har pålagt tildækning af huden, således at man ikke kan se dens farve, findes i talen fra sendebudet ﷺ, som sagde: «Det er ikke tilladt at se andet end...». Denne Hadith er et klart bevis på, at Lovgiverens krav til det, som dækker awrah, er, at awrah ikke kan ses igennem det. Dvs. at det skal skjule huden uden at være gennemsigtigt. Derfor skal kvinder dække awrah med et klæde som ikke er for tyndt, dvs. klædet skal ikke afsløre, hvad der skjules, eller gøre det synligt.

Dette var mht. spørgsmålet om at tildække awrah. Dette emne må ikke blandes sammen med spørgsmålet om kvindens påklædning i det offentlige rum eller spørgsmålet om tabarrudj (forskønnelse) vha. påklædning. At en given påklædning tildækker awrah, er nemlig ikke ensbetydende med, at det er tilladt for en kvinde at være iført den på en offentlig vej, fordi en bestemt påklædning, som er fastlagt af Lovgiveren, er påkrævet på offentlige veje. Og det er ikke tilstrækkeligt, at påklædningen dækker awrah. Bukser er fx ikke tilladt at bruge i det offentlige rum, dvs. på offentlige veje, også selvom de dækker awrah...

Hvad angår kvindens påklædning i det offentlige rum, dvs. hendes påklædning på offentlige veje eller på markederne, så har Lovgiveren pålagt kvinden at have et klæde, som hun bærer ud over sit tøj, når hun går ud til markedet eller går på en offentlig vej. Lovgiveren pålægger hende således at have et klædestykke, som hun ifører sig ud over sit almindelige tøj, og som lades hænge løst ned, så det dækker fødderne. Ifald hun ikke har et klæde, kan hun låne af sin nabo, veninde eller familiemedlem. Og hvis hun ikke kan låne, eller ingen vil låne hende, må hun ikke gå udenfor uden dette klæde. Hvis hun går ud uden et klæde ud over sit tøj, vil hun være syndig, fordi hun forsømmer en Fard (islamisk pligt), som Allah har pålagt hende. Det er, hvad angår den nederste del af påklædningen for kvinder. Hvad angår den øverste del, så skal hun have et slør eller lignende påklædning, som dækker hele hovedet, halsen og den øverste del af brystkassen. Dette klæde skal bruges, når hun går ud til markedet, eller går på offentlige veje. Dvs. et klæde til det offentlige rum. Hvis hun ifører sig de to påklædningsdele, så er det tilladt for hende at gå ud af sit hus til markeder eller offentlige veje, dvs. til det offentlige rum. Har hun ikke disse to påklædningsdele, så er det ikke tilladt at gå ud under nogen omstændigheder, fordi befalingen om ​​disse påklædningsdele forekommer generel og forbliver generel i alle tilfælde, idet der ikke forkommer nogen specificeringer til den overhovedet.

Beviset for, at ​​disse påklædningsdele er wajib (islamisk pligt) i det offentlige rum, findes i talen fra Ham Swt vedr. den øverste påklædningsdel:

وَلَا يُبْدِينَ زِينَتَهُنَّ إِلَّا مَا ظَهَرَ مِنْهَا وَلْيَضْرِبْنَ بِخُمُرِهِنَّ عَلَى جُيُوبِهِنَّ

De må ikke fremvise deres pryd, bortset fra det deraf, der er synligt,
og de skal sløjfe deres hovedslør hen over deres halsudskæring.

Og beviset findes også i talen fra Ham Swt vedr. den nederste påklædnings del:

يَا أَيُّهَا النَّبِيُّ قُل لِّأَزْوَاجِكَ وَبَنَاتِكَ وَنِسَاء الْمُؤْمِنِينَ يُدْنِينَ عَلَيْهِنَّ مِن جَلَابِيبِهِنَّ

O Profet! Sig til dine hustruer og dine døtre og til de troendes kvinder,
at de skal trække deres jalabib (kåber) ned over sig.

Det berettes desuden, at Umm Atiya sagde: «Allahs Sendebud ﷺ beordrede os i Al-Fitr og Al-Adha til at tage ud med de unge kvinder, de menstruerende og tjenestekvinderne. De menstruerende skulle afholde sig fra Salah og istedet bevidne det gode (andre, som udfører Salah) og muslimernes bønner. Jeg sagde, O Allahs Sendebud, nogle af ​​os har ikke en Jilbab. Han sagde: “Lad en af hendes søstre låne hende en Jilbab”» Berettet af Muslim. Alle disse beviser er eksplicite i betydningen vedr. kvinders påklædning i det offentlige rum. Allah swt beskriver i de to vers den påklædning, som Han pålægger kvinder at bære i det offentlige rum. Det er en detaljeret beskrivelse, som er omfattende og komplet. Han swt. siger vedr. den øverste del af kvindernes påklædning:

وَلْيَضْرِبْنَ بِخُمُرِهِنَّ عَلَى جُيُوبِهِنَّ

De skal sløjfe deres hovedslør hen over deres halsudskæring

Dvs. at de skal lade deres hovedbeklædning dække deres hals og bryster, så den skjuler kanterne af en evt. kjole eller trøje ved halsen og brystet. Hvad angår den nederste del af kvindens påklædning, siger Han swt:

يُدْنِينَ عَلَيْهِنَّ مِن جَلَابِيبِهِنَّ

de skal trække deres jalabib (kåber) ned over sig

Dvs. at de skal trække deres yderklæder, som de iklæder sig ud over deres tøj, ned over sig, for at kunne gå ud. Og det kan være et stykke stof eller et klæde som trækkes ned. Mht. den generelle facon, som kendetegner denne påklædning, siger Han swt:

وَلَا يُبْدِينَ زِينَتَهُنَّ إِلَّا مَا ظَهَرَ مِنْهَا

De må ikke fremvise deres pryd, bortset fra det deraf, der er synligt

Dvs. de må ikke vise dét, som er en del af deres pryd - kopsdele som ører, arme, ben eller andet, undtagen hvad der plejede at være synligt i det offentlige rum, da dette vers blev åbenbaret i profetens ﷺ tid, hvilket var ansigtet og hænderne. Med denne præcise beskrivelse bliver det entydigt klart, hvad der udgør kvindens påklædning i det offentlige rum, og hvordan den skal være. Og beretningen fra Umm Atiya klargør tydeligt, at det er pålagt kvinden at have et klæde, som hun ifører sig ud over sit tøj, når hun skal gå ud, idet hun spurgte profeten ﷺ: «nogle af ​​os har ikke en Jilbab. Og profeten ﷺ svarede hende: “Lad en af hendes søstre låne hende en Jilbab”. Dvs. da hun sagde til profeten, at de ikke har et klæde, som de kan bruge ud over deres tøj, og han beordre hende til at låne et klæde af en søster, som kan bruges ud over tøjet. Dvs. at hvis hun ikke låner sådan et klæde, må hun ikke gå ud. Dette er en Qarina (indikation), som viser, at det er Wajib (islamisk forpligtelse). Kvinden er altså pålagt at iføre sig en Jilbab ud over sit tøj, når hun ønsker at gå ud. Og ifald hun ikke ifører sig den, må hun ikke gå ud.

Det er et krav for Jilbab, at den hænger ned, så fødderne bliver dækket, fordi Allah siger i verset:

يُدْنِينَ عَلَيْهِنَّ مِن جَلَابِيبِهِنَّ

de skal trække deres jalabib (kåber) ned over sig

Dvs. de skal lade deres Jilbab hænge ned, idet ordet (مِن) i dette vers udpeger selve genstanden og noget af den. Det betyder, at kåben eller klædet skal hænge hele vejen ned. Det berettes desuden at Ibn Umar sagde: Allahs Sendebud ﷺ sagde: «Den som slæber sit klæde i snobberi, Allah vil ikke se på ham på opstandelsens dag» Umm Salamah sagde herefter: Hvad skal kvinderne da gøre med deres klæder, som de slæber? Han svarede: Lad dem hænge med en tomme. Og hun sagde: Så vil deres fødder vise sig. Han sagde: Lad dem hænge med en thira (et mindre mål), og lad dem ikke overgå det» Berettet af Timithi, og han klassificerede den som en Hasan Sahih beretning.

Dette viser klar, at det klæde, som kvinden ifører sig ud over sit tøj, dvs. det stof eller klæde, skal hænge ned og dække fødderne. Selv hvis fødderne er tildækket med strømper eller sko, skal dette klæde fortsat hænge ned på en tydelig måde. I dette tilfælde vil det dog ikke være påkrævet, at klædet dækker fødderne, da de allerede er tildækket. Men det vil stadig være påkrævet, at klædet hænger ned, dvs. at Jilbab skal hænge langt ned på en tydelig måde, så man kan se, at det er en påklædning for det offentlige liv, som kvinden er pålagt at bruge i det offentlige liv, og som tydeligt hænger ned, så det opfylder Allahs tale om at “trække deres Jalabib ned”, hvilket betyder, at den hænger ned.

Slåedes bliver det tydeligt, at kvinden skal have et bredt klæde, som bæres ud over hendes tøj, når hun skal gå ud. Og hvis ikke hun har sådan et klæde, og hun ønsker at gå ud, må hendes søster, dvs. en anden muslimsk kvinde, låne hende af det tøj, hun bruger ud over det almindelige tøj. Hvis hun ikke kan finde nogen, der kan låne hende, så må hun ikke gå ud, før hun får et klæde, som kan bæres ud over hendes tøj. Og ifald hun går ud i sit tøj uden at bære et bredt klæde som hænger ned til bunden af ​​hendes tøj, vil hun være syndig, selv hvis hun dækker hele sin awrah, fordi det brede klæde, der hænger ned til fødderne, er en pligt. Og i så fald vil hun forsømme denne pligt og være syndig hos Allah og straffes af staten med ta’zir.) Citat Slut.

2. Teksten ovenfor viser klart, at den shariamæssige påklædning skal tildække awrah uden tabarrudj, og skal bestå af et Khimar (tørklæde), som dækker håret, vikles om halsen og dækker bluseudskæringen. Dertil skal den bestå af en Jilbab, som hænger ned til fødderne. Det er desuden tydeligt at Jilbab er ét stykke: “Et bredt klæde over hendes tøj, som hænger ned og dækker fødderne, så de ikke er synlige”. Dette er tydeligt for enhver. Alle kan se, at teksten siger:

- Lovgiveren pålægger kvinden at have et klæde, som hun ifører sig ud over tøjet ...

- Han pålagde hende et stof eller et klæde, som hun skal bære ud over tøjet ...

- Hvis hun går ud uden et klæde, som hun bærer ud over tøjet, er hun syndig ...

- Det er tydeligt, at hun skal have et klæde ,som hun ifører sig ud, når hun går ud ...

- Herfra bliver det klart, at kvinden skal have et bredt klæde, som hun ifører sig ud over sit tøj, for at gå ud i det ...

Teksten gentager ordet “klæde” i ental. Et “stof” er også i ental for at bekræfte: (have et klæde som hun ifører sig ud over tøjet ... et stof eller et klæde, som hun skal bære ud over tøjet ... Hvis hun går ud uden et klæde, som hun bærer ud over tøjet, er hun syndig ... skal have et klæde som hun ifører sig ud, når hun går ud ... kvinden skal have et bredt klæde, som hun ifører sig ud over sit tøj, for at gå ud i det ...) Disse gentagelser bekræfter, at Jilbab er ét stykke. Det er et klæde, som hun bærer ud over sit tøj ... osv. Dette er klart og tydeligt.

Og for at gøre det tydelige endnu tydligere, så siger verset:

يُدْنِينَ عَلَيْهِنَّ مِن جَلَابِيبِهِنَّ

de skal trække deres jalabib (kåber) ned over sig

Det viser, at Jilbab er ét stykke, idet ordet (مِن) i dette vers udpeger selve genstanden, dvs. de skal trække deres Jilbab ned. Det er altså Jilbab som skal trækkes ned hvilket betyder at Jilbab er ét stykke som hænger hele vejen ned. Og kan ikke være to stykker ud fra ordvalget i det beærede vers, da det som nævnt er jilbab, der skal trækkes ned. Ifald Jilbab bestod af to stykker, så skulle begge stykker trækkes ned til fødderne. Det ene stykke ville da dække over det andet. Dermed ville Jilbab være det yderste klæde, som hænger fra halsen til fødderne ... Således bekræfter ordvalget/formuleringen (i verset), at Jilbab er ét stykke, fordi “nedtrækning” er forbundet til “jalabib” i teksten ... Dette er i tillæg til den nævnte gentagelse af ordet klæde (i ental)... og hvad vi har påpeget før, om at Jilbab er et bredt klæde, som kvinden ifører sig ud over sit sædvanlige tøj, og som hænger ned til fødderne ...

- Islam har gjort denne shariamæssige påklædning til et strengt krav, til den grad at kvinden ikke må tillades at gå ud, hvis hun ikke har en Jilbab. Hun skal låne en Jilbab af sin søster for at kunne gå ud. Det er ikke nok, at hun tildækker sin awrah med en hvilken som helst påklædning. Det skal derimod være en Jilbab og Khimar og uden tabarrudj.

3. Dette er partiets adopterede holdning, som er bindende for medlemmerne. Og det er ikke tilladt at overtræde den ... men det lader til, at spørgeren har læst divergerende udtalelser på nogle internetsider, som han tror kommer fra partiets medlemmer, om at Jilbab kan være to dele (en nederdel og en bluse eller bukser og bluse eller bukser og frakke som går til knæet, osv.). Spørgeren tror, at medlemmerne er uenige, hvad angår realiteten af Jilbab... Og vi lægger en undskyldning for spørgeren, fordi det kan være, at han har læst en udtalelse fra et tidligere medlem, eller et straffet medlem eller en Naketh eller en, som ønsker at så tvivl… og han troede, at disse person er blandt partiets rækker, især når vi ikke offentliggør sådanne oplysninger undtagen i særlige tilfælde ... Dermed kan der opstår forvirring hos læseren af internesiderne, og dermed vil man tro, at der er uenighed mellem medlemmerne vedr. Jilbab som værende ét eller to stykker…

Men vi kan forsikre spørgeren om, at partiets holdning ikke er genstand for uenighed blandt partiets disciplinerede medlemmer. Jilbab er ét stykke: Et bredt klæde ud over kvindens tøj, som hænger ned over og dækker fødderne, så de ikke forbliver synelige ... De, der siger noget andet, kan være blandt de tidligere medlemmer eller straffede medlemmer eller Nakitheen eller andre, der ønsker at skabe forvirring! Disse personer har ingen effekt på partiet eller medlemmernes disciplin, med Allahs vilje.

Jeg slutter, som jeg begyndte, ved at sige: (Partiets disciplinerede medlemmer overholder fuldt ud partiets holdninger. Der ingen ændringer, hvad det angår... og de er ikke uenige hvad angår det, at Jilbab er ét stykke: et stort klæde i ét stykke, som iføres ud over det sædvanlige tøj og hænger løst ned til  fødderne, så de ikke forbliver utildækkede ... Og det er korrekt, at partiet har en betydelig indflydelse på udbredelsen af ​jilbab blandt de muslimske kvinder, takket være Allah. Partiet har nemlig givet emnet om den shariamæssige påklædning for kvinden sin ret og beskrevet det i detaljer i bogen “Socialsystemet i islam” under kapitlet “at se på kvinden”. Partiet har desuden stillet det som et krav for den shariamæssige påklædning, at den består af jilbab og khimar, som opfylder tildækning af awrah uden tabarrudj (forskønnelse). Dvs. at det ikke er enhver påklædning, som dækker awrah, der er tilladt for kvinden at have på udendørs. Det er derimod en specifik påklædning, som er specificeret af shariah...).

Jeg håber, at dette svar er tilstrækkeligt, da partiet har én holdning vedr. Jilbab som beskrevet ovenfor.

Jeres bror, Ata Bin Khalil Abu Al-Rashta

Hizb ut Tahrirs Amir