Hvordan feminismen slog familien itu - Første del

Feminisme: en ulv i fåreklæder

For halvtreds år siden påstod den amerikanske feminist, Betty Friedan, der betragtes som en af den moderne feminismes grundlæggere, i sin velkendte bog “The Feminine Mystique”, at hvis de amerikanske husmødre begav sig ud i livslange karrierer, så ville de blive lykkeligere og have bedre helbred, og deres børn ville trives. Det underliggende budskab, gentaget af mange feministiske stemmer gennem årene, var, at det er karrieren frem for moderrollen, der giver kvinden mulighed for selvrealisering, værdi og succes i livet. Sådanne forudsigelser kunne imidlertid ikke have været længere fra sandheden.

Gennem de sidste årtier, er det i tiltagende grad blevet tydeligt, at ideen om ”feminisme”, og i særdeleshed “ligestilling mellem kønnene”, som tilsigter at skabe lighed i rettigheder, roller og ansvarsområder, kvinder og mænd imellem, i familielivet og samfundet, udgør en af de mest destruktive kræfter for ægteskabslivet, moderskabet og familiesammenholdet. Udspredelse af disse ideer blev på vildledende vis sammenflettet med kaldet til politiske, økonomiske, uddannelsesmæssige og juridiske rettigheder for kvinden i de lande, hvor hun uretmæssigt blev frarøvet disse rettigheder. De mennesker, som modsatte sig denne omdefinering af kønsrollerne i familielivet, blev derfor fejlagtigt fremstillet som tilbagestående, gammeldags og som støtter af uretfærdighed og kvindeundertrykkelse. Ligestilling mellem kønnene og andre feministiske ideer blev også spredt under dække af sukkersøde begreber som “empowerment af kvinder”, “kvinderettigheder” og “kønsretfærdighed” for at lokke kvinderne og den brede offentlighed til at støtte op om sagen. Alt dette var dog et bedrag, for dette farlige eksperiment i “social engineering” har medført katastrofale konsekvenser og ubeskrivelig elendighed for kvinder, deres børn, familiestrukturen generelt og for samfundet som helhed.

Det skyldes, at denne socialt nedbrydende feministiske filosofi har drevet kvinder til at definere deres rettigheder og pligter på grundlag af deres individualistiske lyster, og ikke ud fra, hvad der er bedst for både kvinderne, mændene, børnene og samfundet. Feminismens kvindecentrerede tilgang til organisering af familielivet og dens nærsynede, kønsbaserede perspektiv på løsning af samfundsproblemer, har resulteret i forvirring og konflikt i ægteskabslivet og forældrerollerne, forsømmelse af børnenes rettigheder og velvære samt negligering og devaluering af moderskabet. Den har umyndiggjort kvinderne i opfyldelsen af deres vitale rolle som husmødre og mødre. Den har desuden opløst mændenes ansvar for deres familier og tynget kvinden med mandens ansvarsområder i familielivet, herunder økonomisk indtjening, hvilket lægger enormt pres på dem. Alt dette har skabt en situation, der er fjern fra de grønne skove af lykkeligere liv, bedre ægteskaber og frigørelse fra undertrykkelse, som Betty Friedan og mange andre ligesindede feminister lovede, ville komme i kølvandet på indførelsen af ligestilling mellem kønnene i familieenheden. Den amerikanske journalist, foredragsholder og modstander af den feministiske filosofi, Dale O’Leary, skriver i sin bog, “The Gender Agenda: Re-defining Equality”: “Feministerne påstod at fremme kvindens fremgang, men feministerne forekom mig at have en meget forvrænget idé om, hvad det vil sige at være kvinde, og en endnu mærkeligere idé om, hvad der udgør fremgang”

Mange feminister begyndte at anse moderskabet og den traditionelle familiestruktur, bestående af manden som familiens overhoved og forsørger, og kvinden som husmor og primære varetager af børnene, som en overtrædelse af ligestillingen og en grundlæggende kilde til undertrykkelse af kvinden. De forsøgte derfor at demontere denne traditionelle familiestruktur, så varetagelse af børnene, huspligterne og indtjeningspligten bliver ligeligt fordelt mellem manden og konen. Det kom endda så vidt, at nogle feminister kaldte til en fuldstændig kønsløs familiestruktur. Den liberalistiske feminist og forfatter fra det tyvende århundrede, Susan Moller Okin, kommenterede: “En retfærdig fremtid ville være en fremtid uden køn”. Faktisk er ideer eller billeder, som fremstiller de traditionelle mande- og kvinderoller i familielivet, i nogle vestlige lande, forbudt i reklame- og undervisningsmateriale.

Feminismens skadelige og fejlagtige ideer og filosofi har ikke kun spredt sig i vestlige nationer, hvor de sår kaos i familielivet og samfundenes sociale struktur, men har også påvirket resten af verden, herunder de muslimske lande, som et resultat af kolonialistiske politikker samt de sekulære systemer og regeringer, som har styret den muslimske verden siden nedlæggelsen af Khilafah i 1924. Disse sekulære regimer har pålagt og promoveret det vestlige livssyn og de vestlige idealer, deriblandt feminismen, over deres befolkninger gennem deres konstitutioner, love, medier, uddannelsessystemer og initiativer. Fx foreskriver Tunesiens lov om civilstatus og landets nye konstitution fuld ligestilling mellem manden og kvinden i samfundet. Disse regimer har desuden tilladt feministiske kvindebevægelser at operere frit og blomstre i deres samfund, mens de spreder deres korrupte ideer til den islamiske Ummah, herunder at ændre sammensætningen af “den muslimske familie”.

Disse sekulære regimer har samtidig tilsluttet sig internationale traktater og konventioner, som forpligter til indførelse af ligestilling mellem kønnene i landenes love og politik. Fx accepterede flere regeringer i den muslimske verden ”Beijing-deklarationen” - en betydningsfuld deklaration om international forpligtelse til ligestilling mellem kønnene, som blev vedtaget under FN’s fjerde verdenskonference om kvinder i 1995. Denne deklaration dannede sidenhen basis for flere internationale konventioner og nationale love om kvinderettigheder, og den havde til klart formål at reformere familiestrukturen på basis af ligestilling mellem kønnene. Som eksempel herpå, står der i §245 (a) i Beijing-deklarationen følgende: “at fremme lighed i fordelingen af familieforpligtelser gennem mediekampagner, som fremhæver ligestilling og ikke-stereotype kønsroller for mænd og kvinder i familien”. §181(d) kalder specifikt regeringerne til: “at ændre holdninger, som forstærker en kønsopdelt arbejdsfordeling, for at fremme konceptet om fælles famileansvar for arbejdet i hjemmet, især med hensyn til børne- og ældrepleje”. §276(d) siger endvidere følgende: “ tage skridt, som hindrer, at traditioner, religioner og deres udtryksformer, danner basis for diskrimination mod piger”. Her er det værd at nævne, at “diskrimination” i henhold til ideen om ligestilling mellem kønnene, er enhver holdning eller praksis, som står i modsætning til lighed i mænds og kvinders roller og rettigheder, herunder i familielivet.

Som resultat af alt dette, adopterede mange i den islamiske Ummah ideen om ligestilling mellem kønnene og andre feministiske ideer i den tro, at disse ideer vil medføre respekt og fremgang for kvinden samt fremgang for de muslimske lande - politisk, økonomisk og socialt. De forstod imidlertid ikke, at de feministiske ideer, herunder ideen om ligestilling mellem kønnene, som promoverer, at kvinden selv definerer sine rettigheder og roller i livet, modstrider den islamiske overbevisning fundamentalt. I Islam definerer mænd og kvinder ikke sine rettigheder, roller eller pligter på basis af ligestilling eller egne lyster, men derimod alene på basis af Allahs ﷻlove. Desuden evaluerer den muslimske kvinde ikke sin succes ved at sammenligne sig med manden, hans rettigheder og ansvarsområder, men derimod ved at se på sin status hos sin Skaber, ud fra sin overholdelse af de forpligtelser, som Allah ﷻhar påbudt hende:

”Det tilfalder ingen troende mand eller kvinde, når Allah og Hans Sendebud har afgjort en sag, at vælge frit i deres sag. Den, der trodser Allah og Hans Sendebud, befinder sig i åbenlys vildfarelse”.[Al-Ahzab 33:36]

De muslimer, som omfavnede feminismens ideer, har ikke indset, at disse ideer blev til som et resultat af de historiske erfaringer med uretfærdighed, undertrykkelse og fravær af basale politiske, økonomiske, uddannelsesmæssige og juridiske rettigheder, som kvinder led under i vestlige samfund som resultat af et fejlbehæftet menneskeskabt sekulært system - en historie og en erfaring, som Islam IKKE deler. De forstod heller ikke, at feminismens nedladende syn på ægteskabet, moderskabet og de traditionelle roller for mænd og kvinder i familielivet, stammer fra feministernes ukorrekte syn på, hvad disse roller udgør for kvinden, samt hvad der vil frigøre hende fra undertrykkelse og ophøje hendes status i samfundet. Endelig, forstod de ikke det reelle omfang af den destruktion, som ligestilling mellem kønnene og feminismens øvrige idealer udgør for familiestrukturen, for kvinder, for børn og for samfundet som helhed.

Anden og tredje del af denne artikelserie vil behandle, hvordan feminismens angreb på ægteskabet, moderskabet og den traditionelle familiestruktur opstod.

Skrevet af Dr. Nazreen Nawaz for Hizb ut Tahrirs centrale mediekontor.