Den tyrkiske liras styrtdyk

Spørgsmål

D. 10. august 2018 blev den tyrkiske lira svækket med 14% efter at have dykket med mere end 21% siden begyndelsen af ​​dette år. Svækkelsen blev øget, idet USA indførte told på stål og aluminium fra Tyrkiet. Dertil er der sagen om tilbageholdelse af den amerikanske præst, Andrew Brunson, i Tyrkiet siden 2016 og kravet om at frigive ham... Hvad er årsagen bag alt dette? I hvilken retning bevæger denne krise sig? Må Allah belønne dig.

Svar

For at klargøre svaret, skal følgende sager forstås:

For det første: Den tyrkiske liras krise og dens fortsatte svækkelse:

1. Liraen blev introduceret i 1927, hvor én lira kunne købes for næsten én dollar. Dette var efter afskaffelsen af ​​kalifatet og dennes valuta, som var baseret på guld og sølv. Historien om liraens svækkelse startede i 1933, da dollaren blev lig med to lira. Svækkelsen af liraen accelererede herefter, og i 2001 svarede en dollar til en million og 650 tusinde lira. Underskuddet i den tyrkiske økonomi var enormt oven på presset fra IMF, og Ecevits pro-britiske regering begyndte at ryste... Ovenpå valget i 2002, lykkedes det for Erdogan og hans parti at vinde, således at han kunne danne regeringen med amerikansk støtte. Hans regering vedtog en beslutning om afskaffelsen af seks nuller (bag på liraen), og parlamentet godkendte dette. Det blev gennemført d. 1. januar 2005. Således svarede dollaren nu til 1,79 lira. Men det holdt ikke i lang tid. Fra 2013 begyndte liraen at falde igen. Et betydeligt fald blev noteret i løbet af ni måneder, og i begyndelsen af ​​2014 tabte liraen 30% af sin værdi. Den tyrkiske liras svækkelse er ikke stoppet indtil i dag. Erdogans regering har, uden held, forsøgt at reducere svækkelsen og bevare stabiliteten. Liraen er siden dette års begyndelse faldet markant og i medio ​​2018 tabte den ca. 21% af dens værdi på seks måneder.

2. D. 26. juli i år kom krisen op til overfladen på dramatisk vis, da både Trump og hans vicepræsident, Mike Pence, truede med at indføre sanktioner mod Tyrkiet, hvis ikke Andrew Brunson blev frigivet omgående. Derefter begyndte liraen at falde yderligere i slutningen af juli, således at en dollar svarede til 4,91 lira i forhold til 4,76 før den tyrkiske centralbanks beslutning om at bevare renten på 17.75%: ”Den tyrkiske centralbank bevarede renten uændret i tirsdags imod alle forventninger om en rentestigning, efter at inflationen var på sit højeste gennem 14 år ... Banken holdt sin tilbagekøbsrente i en uge på 17,75% ... Liraen dykker og har mistet omkring 20% ​​af sin værdi siden begyndelsen af ​​dette år og var nede på4,91% over for dollaren efter beslutningen…” (Arabisk Sky News d. 24. juli, 2018)

3. Derefter kom meddelelsen om sanktionerne i et tweet fra Trump, hvilket førte til et styrtdyk i liraen over for dollaren… For at dæmme op for krisen med Washington, skyndte Ankara sig at sende en delegation, ledet af den tyrkiske viceudenrigsminister, d. 7. august for at forhandle med sin amerikanske kollega og drøfte krisen vedrørende præsten Andrew Brunson. Forhandlingerne mellem de to parter medførte dog intet resultat; og da den tyrkiske delegation var på vej hjem, pustede Trump til ilden i et tweet på sin Twitterkonto, fredag ​​d. 10. august, om at forhøje toldsatserne på import af ​​stål og aluminium fra Tyrkiet. Importafgifterne påaluminium blev hævet med 20% og 50% påstål. Dermed blev den tyrkiske lira skubbet mod et nyt dyk og fik en ny bundrekord, idet dollaren svarede til 7,24 lira i de tidlige transaktioner i Asien og Stillehavsregionen. Den tyrkiske valuta har mistet omkring 40% af sin værdi siden årets begyndelse. Alene i anden uge i august tabte liraen ca. 20% af dens værdi over for dollaren. Trump tilføjede: "Jeg har lige udstedt en ordre om at fordoble stål- og aluminiumsafgifterne. ” (Arabi21.com d. 10 august 2018).

4. Den økonomiske krise mellem USA og Tyrkiet kan forekomme at være et resultat af sagen om præsten Andrew Brunson og den amerikanske præsidents ønske om at tilfredsstille den kristne  fundamentalistiske fløj i sit vælgergrundlag blot et par måneder før Kongressens midtvejsvalg. Sandheden er dog den, at sagen om præsten Brunson udnyttes for at dække over de virkelige årsager bag den tyrkiske liras sammenbrud, som er en politisk krise som næres af USA for at ramme Europa, hvilket vil blive forklaret nærmere… Dette er fordi, tegnene på krisen eksisterede allerede før tyrkernes uenighed med amerikanerne, og at den tyrkiske regering fremskyndede valgdatoen fra november 2019 til juni i år, for således at undgå en påvirkning af valgresultaterne grundet forværringen af krisen. Erdogan selv har indrømmet dette, idet han sagde: "Takket være valgdatoen, vil vi forberede os på virkningerne af et ødelæggende økonomisk jordskælv. Ellers ville vi ikke kunne komme ud af denne periode uden store tab". (Habertürk 20. april 2018)

Det betyder, at ​​liraens styrtdyk begyndte før sagen om ​​præsten, og før forhøjelsen af toldsatserne... Brunson har været fængslet siden 2016, hvorfor det ikke giver mening, at USA indfører sanktioner mod Tyrkiet på dette tidspunkt på grund af Brunson; især når man ved, at USA’s interesse for religion og menneskerettigheder er meget lavt.

5. De reelle årsager bag svækkelsen af den tyrkiske valuta skyldes forskellige faktorer. De vigtigste er som følger:

A- En massiv låntagning, især i den private sektor, gennem de sidste ti år. Det tyrkiske finansministerium offentliggjorde i september 2017, at Tyrkiets samlede udlandsgæld var oppe på 438 milliarder USD, og at Tyrkiet agtede at betale omkring 11 mia. USD af renterne på gælden (omkring 43 mia.) i løbet af året 2018: ”Tyrkiets finansministerium meddelte i en erklæring fra d. 31. oktober 2017, at det har planer om at betale 10,92 milliarder dollars som en andel af et beløb på ca. 43,1 milliarder i renter i 2018 ... Inflationen nåede for nyligt op på 10% " (Anatolien nyhedsbureauet d. 31 oktober 2017)

Således begyndte alarmklokkerne at ringe højlydt, indtil den tyrkiske finansminister for nyligt erklærede, at: ”Fra d. 31 marts 2018 er Tyrkiets udenlandsgæld for første kvartal af året oppe på 466,1 milliarder dollars" (Anatolien nyhedsbureauet d. 29. juni 2018). Her skal det bemærkes, at en vigtig del af denne gæld oprindeligt skyldes offentlige projekter, hvis implementering og finansiering blev overtaget af den private sektor; for præsident Erdogans regering har i løbet af de sidste ti år forsøgt at mindske regeringens gæld ved at udbyde disse projekter til den private sektor, som tager lån udenrigs for at gennemføre disse... Den private sektor er derfor i dag ansvarlig for en del af denne gæld. Det er et politisk kneb, som gør det muligt for regeringen at prale med, at den kun har en lille udenlandsk gæld.

B- Handelsunderskuddet mellem eksport og import steg til 37,5% i forhold til året før og var oppe på 77,06 mia. dollars i 2017, ifølge erklæringerne fra det tyrkiske ministerium for told og handel fra d. 2. januar 2018. Dette betales i udenlandske valuta. Værdien af den ​​tyrkiske eksport var 157,1 milliarder dollars, mens importen var 234 milliarder plus 156 millioner amerikanske dollars i 2017 (tyrkisk tv & radio 2. januar 2018). Den erklærede inflationsrate i Tyrkiet er desuden oppe på 15,85%, ifølge de officielle tal fra det tyrkiske statistiske kontor fra d. 3. august 2018 (Anatolien nyhedsbureauet 3. august 2018). Det er første gang inflationen er så høj siden 2003, da ​​Erdogans parti kom til magten. Dette er til trods for, at centralbankens mål er at nedbringe inflationstallet til 5% for at nå en europæisk standard. Det mål er det dog ikke lykkes at nå, fordi inflationen stod fast ved de 8%, og steg hurtigt til 10% sidste år, og i dag er tallet på omkring 16%.

C- Kreditvurderingsinstitutternes nedvurdering af Tyrkiet, som lægger pres på den tyrkiske lira og svækker ​​tilliden til den og til Tyrkiets økonomi. ”Kreditvurderingsbureauet Moody's advarede d. 14. april 2018 mod den tyrkiske valutas svækkelse og inflationen i den tyrkiske gæld. Ifølge Moody’s har "den kroniske svaghed i den tyrkiske valuta en negativ indvirkning på klassificeringen af ​​Tyrkiets statsgæld og den problematiske økonomi”. Moody’s henviste til "Tyrkiets små udenlandske valutareserver." (Reuters d. 14. april 2018). Moody’s nedgraderede sin vurdering af Tyrkiet fra ”Ba1” til ”Ba2” d. 13. mats 2018. En vred Erdogan udtalte i den forbindelse: "Kreditvurderingsinstitutterne er optaget med forsøget på at skubbe Tyrkiet ud i en krise, og finansmarkederne skal ikke tage det alvorligt." (Türk Press d. 13. marts 2018).

Kreditvurderingsinstituttet Standard & Poor's fulgte uventet trop og nedjusterede d. 2. maj 2018 vurderingen af Tyrkiet. Kreditvurderingsinstituttet meddelte sin beslutning om at nedjustere vurderingen af ​​Tyrkiet fra ”BB/B” til ”BB/B-”. Kreditvurderingsinstitutterne forklarede beslutningen med følgende: “Nedjusteringen skyldes vores bekymringer over forværringen af ​​inflationsudsigterne og det længerevarende fald i valutakursen og skrøbeligheden i den tyrkiske valuta". (Reuters d. 2.  maj 2018). Kreditvurderingsinstituttet Fitch fulgte også trop og skrev i en meddelelse at "Tyrkiets kreditvurdering faldt fra BB+ til BB på grund af den stigende inflation, underskuddet på betalingsbalancens løbende poster og usikkerheden omkring Tyrkiets økonomiske politik." (Türk Press d. 14. juli 2018). Det er velkendt, at disse kreditvurderingsinstitutter spiller en rolle i at påvirke den økonomiske situation, idet de skjuler økonomiske problemer i et givent land, og undgår at belyse dem, som de gjorde med Tyrkiet gennem flere år; eller også løfter de sløret og forstærker problemerne, ligesom de gør nu med Tyrkiet for at tjene politiske formål. Således skræmmer de kreditorerne fra at give lån til Tyrkiet og tvinger dem til at kræve tilbagebetalingen af gælden, hvilket øger efterspørgslen efter udenlandske valuta fra markedet for at tilbagebetale gælden, og dermed falder liraens værdi yderligere.

Her bør man spørge: Eftersom liraens krise har stået på i lang tid, hvorfor øges presset mod den i denne periode med præstens krise og forhøjede toldtakster? Hvorfor fremhæves liraens styrtdyk herefter i denne accelererede stil som værende spændinger mellem Tyrkiet og USA for at ramme liraen? For det er en farlig sag i stil med en krigserklæring, som fordrer i det mindste at kappe alle bånd eller at trække sig fra NATO ... Men intet af ​​dette er sket!

Hvad er sandheden bag alt dette?For at klargøre virkeligheden bør vi nævne følgende:

1. Trump-administrationen har adopteret talen om en altid stærk dollar over for de indflydelsesrige internationale valutaer, især euroen. Således benyttede USA sig af den lave rente i EU og hævede renten for at fremme kapitalens migration fra Europa til USA, for at opnå den høje rente. I USA forventede man, at kapitalens migration ville få euroen til at falde over for dollaren, men resultatet var ikke som ønsket. Euroen fortsatte med at stige over for dollaren, idet den Europæiske Centralbank lancerede effektive initiativer for at stramme sin pengepolitik og for at reducere eller stoppe handlen med obligationer gennem den såkaldte cash-lettelse, hvilket førte til migrationen af kapital fra USA til Europa og Asien i jagten på bedre afkast fra investeringer.

Idet Trump fejlede, gik han efter at mindske importen og øge eksporten for at justere handelsbalancen til sin fordel, for derved at styrke dollaren. Således indførte han told på nogle importvarer. Af den grund erklærede den amerikanske handelsminister, Wilbur Ross, torsdag den 31. maj 2018, at USA pålægger ​​høje toldsatser påimporteret stål og aluminium fra EU, Kina, Mexico og Canada (dw.com, 31. maj 2018).

2. Disse politikker har dog ikke gjort det muligt for Trump at styrke dollaren over for euroen. Men det lader til, at han fandt en løsning i den tyrkiske liras fald og det øgede pres på liraen, for derved at ramme det finansielle marked i Europa, ved at fremprovokere panik grundet de tætte økonomiske forbindelser mellem Europa og Tyrkiet, idet størstedelen af investeringerne i Tyrkiet er europæiske. Disse investeringer steg i 2017 med 42%, og størstedelen af ​​den tyrkiske samhandel er med Europa, og den er nået op på 160 milliarder USD i 2017. Denne samhandel hælder til fordel for EU. Begge parter begyndte, ifølge den tyrkiske økonomiminister, Nihat Zeybekci, at opdatere den underskrevne toldunion fra 1995 med det formål at øge samhandelen til 200 milliarder USD i løbet af halvandet år og 500 milliarder i løbet af de næste fem år. (Al-Sharq Al-awsat, 29. september 2017). Samtidig er samhandelen mellem Tyrkiet og USA på 18,7 milliarder USD, og heraf er den amerikanske eksport til Tyrkiet på 7,2 milliarder gennem de 11 måneder med Trumps regeringstid (Anatolien nyhedsbureauet d. 21. januar 2018). Dermed vil enhver rystelse, som rammer den tyrkiske økonomi og den tyrkiske lira, fremprovokere stor ængstelse i Europas økonomi ... og denne finansielle panik vil, ifølge Trumps forventninger, have alvorlige konsekvenser for Euroen.

3. EU er reelt blevet påvirket af den tyrkiske liras fald:

A- Den europæiske centralbank ser med stigende bekymring på eurolandenes banker i forhold til Tyrkiet; særligt den franske bank “BNP Paribas”, den spanske “BBVA” og den italienske “UniCredit”. Disse tre banker har store økonomiske aktiviteter i Tyrkiet, og bankernes aktier faldt med ca. 3%. Europa bliver derfor påvirket af situationen i Tyrkiet, grundet investeringer i landet samt Tyrkiets gæld til Europa og omfanget af samhandelen mellem Tyrkiet og Europa.

B- “Ifølge Bank Of International Settlements, skylder Tyrkiet 224 milliarder dollars (ca. 200 milliarder euro) til de europæiske banker, hvoraf størstedelen af gælden er til de spanske banker. Disse banker er bekymret for at blive udsat i kølvandet på en eventuel tyrkisk krise. Nogle af disse bankers aktier er begyndt at falde med 10 til 20% i takt med inflationen i den tyrkiske lira, hvilket skyldes disse bankers udlån i Tyrkiet.” (Sky News d. 31. maj 2018)

C- Der er et yderligere bekymrende aspekt for den tyrkiske gæld: den manglende evne til at dække gældsomkostninger (renter, gebyrer mm). De tyrkiske investorer skylder 82,3 milliarder dollars til de spanske banker, 38,4 milliarder dollars til de franske banker og 17 milliarder dollars til de italienske banker, i en blanding af international og lokal valuta. Derfor hører vi advarsler i Europa, idet at den franske bank BNP Paribas, den italienske UniCredit og den spanske BBVA har mistet værdi i deres aktier.

Inflationen i den tyrkiske lira gør det også sandsynligt, at Tyrkiet vil bryde sin tilbagebetaling af sine lån, hvilket vil påvirke Europa i et vidt omfang.

D- Rapporter har påpeget, at store tyrkiske selskaber, som skylder mere end 220 milliarder dollars, har bedt den tyrkiske regering om at gå i betalingsstandsning i kølvandet på inflationen i den tyrkiske lira. Blandt disse selskaber er “Doğuş Group”, som administreres af milliardæren Ferit Şahenk, og som har bedt bankerne om en omorganisering af sin gæld i milliarder af dollars i udenlandsk valuta. Nogle skøn siger, at den samlede værdi af den gæld, som ønskes omorganiseret, er på ca. 20 milliarder dollars.

E- ”Det tyske industri- og handelskammer har meldt ud, at ca. 6500 tyske selskaber i Tyrkiet er blevet påvirket af den usikre tyrkiske økonomiske situation. Kammeret påpeger, at de tyske selskaber er begyndt at holde igen med at pumpe nye investeringer i det tyrkiske marked.” (lebanon24.com)

Formålet med det stærke fokus på den tyrkiske liras krise, i kølvandet på USA’s foranstaltninger er således at skabe en stærk rystelse i den europæiske økonomi, og dermed svække euroen og nedbringe dens værdi i forhold til dollaren. Selvom de amerikanske foranstaltninger for at presse euroen vil påvirke folks levestandard i Tyrkiet, er Trump fuldstændig ligeglad med dette. Det er forståeligt og forventeligt, at Trump arrogant slår ned på enhver valuta, som konkurrerer med dollaren, grundet hans cowboymentalitet, som han har i blodet. Det er dog forkasteligt, at Erdogan ikke er bevidst om dette faktum, og bliver overrasket over Trumps skridt over for ham som en allieret, og så for en præst? Det fik Erdogan til, foran en forsamling i byen Ünye ved Det Sorte Hav, at sige: “Det er en fejltagelse at vove at forsøge at få Tyrkiet på knæ, gennem trusler og for en præst … Jeg henvender mig til dem i Amerika på ny: skam jer! I udskifter jeres strategiske allierede i NATO for en præst.” (alanba.com d. 12. august 2018).

Erdogan fortsætter med at trygle Trump i sorg ved at sige, at Tyrkiet har ydet Amerika mange tjenester og endda udkæmpet krige for dem!: I en artikel i den amerikanske avis New York Times med titlen “Hvordan ser du på krisen med USA” d. 11. august 2018 siger Erdogan: “Tyrkiet og USA har i 60 år været to strategiske partnere og allierede i NATO, og de har modstået fælles udfordringer under den kolde krig og efterfølgende... Tyrkiet har hastet sig til at hjælpe USA til enhver tid i årevis... Vores styrker har kæmpet med USA i Korea; og i de mørkeste faser af missilkrisen med Cuba bidrog vi til at skabe ro over situationen ved at tillade USA’s opsætning af Jupiter-missiler på vores jord. Tyrkiet har ligeledes sendt sine styrker til Afghanistan til støtte for NATO’s operation i landet, dengang USA ventede på at sine venners og allieredes deltagelse for at gengælde dem, som stod bag 9-11 terrorangrebet.”

Således udviser Erdogan sin loyalitet til USA, Islams og muslimernes fjende, hvorefter USA belønner ham med nedgørelse!

Forventningerne til resultaterne af krisen mellem USA og Tyrkiet samt problemet med den tyrkiske lira:

1- Det amerikanske pres på den tyrkiske lira, som har resulteret i liraens inflation er at skabe frygt i Europa, for at ryste den europæiske økonomi og dermed nedsætte euroens værdi, grundet de massive finansielle og økonomiske forhold mellem Europa og Tyrkiet. Nu har det amerikanske pres reelt har resulteret i nedgang i euroens værdi i forhold til dollaren: “Euroen har lidt stor skade fredag, efter at avisen Financial Times skrev, at den europæiske centralbank er bekymret for, at spanske, italienske og franske banker bliver udsat i forhold til Tyrkiet. I dag ramte euroens kurs i forhold til dollaren 1,13655, hvilket er den laveste kurs i forhold til den amerikanske valuta siden juli 2017, dvs. i over et år.” (Reuters d. 13. august 2018)

Det er derfor muligt, at Trump - hvis det lykkes ham at skade euroen på en måde, som tilfredsstiller hans arrogance - vil genetablere støtten til den tyrkiske lira, gennem at ændre på kreditvurderingsinstitutionernes standarder; noget som er set tidligere, da Erdogan kom til magten i 2003, hvor liraens værdi var lav, og den tyrkiske økonomi usikker i Ecevits tid. Herefter skabte Erdogan boblen i den tyrkiske økonomis vækst gennem gentagen lånoptagelse, med støtte fra USA og allierede, ved at højne Tyrkiets kreditvurdering. Derefter promoverede man historien om den voksende tyrkiske økonomi, selvom denne økonomi var bygget på rentebaseret kredit og lån.

2- Toldafgifter: Afgifterne vil ikke have den store betydning, idet Tyrkiets eksport af stål til USA udgør lidt over en milliard dollars (youm7.com d. 2. august 2018), hvilket ikke vil have den store påvirkning på et land, hvis eksport udgjorde over 157 milliarder dollars i 2017. (eastgate.com d. 2. januar 2018). Det virker som om at formålet var at skabe rystende forhold i den tyrkiske økonomi og dermed formørke forhold for den tyrkiske lira, som skulle give efterdønninger i den europæiske økonomi og dermed i euroen, grundet de massive økonomiske og finansielle forhold mellem Tyrkiet og Europa, hvilket var nøjagtig hvad der skete...

3- Præsten: Det er godt to år siden præsten blev anholdt. I al den tid har forholdet mellem Tyrkiet og USA været roligt. Men nu fremhæver Trump præstens sag for valgrelaterede formål, og for at skabe en uro mellem Tyrkiet og USA, som vil være med til at påvirke de finansielle markeder. Præsten er derfor en hjælpende faktor i denne uro og ikke den oprindelige årsag. Når Trump har opnået sit formål med presset på euroen, hvilket nok snart sker, så vil præsten blive udleveret til USA, med bevarelse af en lille smule af Erdogans ansigt, eller måske uden!

4- Konsekvenserne af krisen for den tyrkiske befolkning: Den tyrkiske befolknings lidelse, som resultat af inflationen i den tyrkiske lira, og dermed prisstigninger og svære leveforhold, betyder intet for Trump, dem som følger Trump eller agenterne. Måske vil disse USA’s lakajer holde igen eller tage ved lære og forstå, at de ingen vægt eller værdi har hos deres herre. Hvis herrens interesse kræver, at de ofrer disse slaver, på en måde som er nedgørende for dem... Som man siger: Den som er underdanig, finder det let at være ydmyget...

Konklusion

Den krise, som Trump har skabt med Tyrkiet, gennem toldafgifter, kreditvurderingsinstitutternes nedsættelse af Tyrkiets kreditværdighed og afsløring af Tyrkiets gæld osv. og derefter den bemærkelsesværdige inflation i liraen, har til formål at skabe frygt i Europa for at ryste den europæiske økonomi og dermed skabe inflation i euroen, grundet de massive finansielle og økonomiske forhold mellem Europa og Tyrkiet. Krisen ledte reelt til et fald i euroens kurs over for dollaren. Eftersom Erdogan er i kredsløb om Amerika (følger en amerikansk (udenrigs)politisk linje), er det ikke sandsynligt at krisen varer længe. Trump kan nøjes med det fald, som er sket i euroens værdi, selvom det ikke er et tilintetgørende slag for euroen, som han havde håbet på, hvilket virker som det forestående scenarie... Da vil Trump afslutte krisen, ligesom han påbegyndte, med at bevare en smule anseelse for Erdogan, eller uden. Dermed vil præsten blive løsladt, toldafgifterne afskaffet eller lempet og kreditvurderingsinstitutterne vil igen opgradere Tyrkiets kreditværdighed, gennem at udskyde kredit med optagelse af nye lån. Derved vil liraens kurs blive forbedret, omend den ikke kommer op på det niveau, den var på før krisen, og Trump og Erdogan vil vende tilbage til den indbyrdes venlige tone, som om intet var hændt.

Og sådan bliver det ved: Når deres herrers interesse påkræver, at disse agenter bliver ydmyget eller endda fjernet fra magten, så sker det, som det er sket for deres ligesindede før. Tager de da ikke ved lære?

إِنَّ فِي ذَلِكَ لَذِكْرَى لِمَنْ كَانَ لَهُ قَلْبٌ أَوْ أَلْقَى السَّمْعَ وَهُوَ شَهِيدٌ

Deri er der en påmindelse for den, der har hjerte eller som hører efter, mens han er tilstedeværende. [Qaf: 37]