Skandinavien
I Allahs navn, Den NÃ¥dige, Den Barmhjertige
Hizb ut Tahrirs kampagne i Sverige: Brug din stemme, men ikke til valget!
Hizb ut Tahrir Skandinavien har i Sverige hen over sommeren gennemført kampagnen ”Brug din stemme, men ikke til valget! ”, bestående af en række aktiviteter såsom videoer, uddeling af kampagnehæfter, forsamlinger og interaktion med muslimer.
Kampagnens omdrejningspunkt har været, hvordan muslimer kan være aktive i samfundet, uden at gå på kompromis med deres islamiske identitet. Kampagnen og dens indhold er blevet diskuteret flittigt blandt muslimer og på de sociale medier. Den er lykkedes med effektivt at præsentere det islamiske perspektiv samt at præge debatten om valget i Sverige og islamisk politisk aktivisme. Kampagnen har tilmed fået stor medieopmærksomhed og er blevet kritiseret for at modarbejde demokratiet.
I lyset af dette, ønsker vi, Hizb ut Tahrir Skandinavien, at slå følgende fast:
-
Hizb ut Tahrir er et politisk parti, udelukkende baseret på Islam, som arbejder for genoptagelsen af den islamiske levemåde gennem at etablere kalifatet i den islamiske verden. Muslimerne i Vesten udsættes for et voldsomt kulturelt og politisk pres, som tilsigter at assimilere muslimerne og udviske deres islamiske identitet. Derfor arbejder Hizb ut Tahrir i de vestlige lande for at beskytte muslimernes identitet, ved at oplyse og kultivere muslimerne med Islams tanker, samt knytte dem til muslimernes globale fællesskab og vigtige sager. Altså arbejder Hizb ut Tahrir ikke for at omstyrte samfundssystemet i Sverige eller i noget andet land i Vesten.
-
Hizb ut Tahrir anerkender ikke demokrati som styreform, idet det er baseret på sekularismen, som er i modstrid med Islam. Demokratiet fastsætter, at mennesket lovgiver, mens det ifølge Islam udelukkende er Allah, Den Almægtige Skaber, som har retten til at lovgive. Vi anser derudover demokratiet for at være et system, der altovervejende tjener kapitalhaverne og erhvervslivets interesser gennem skiftende regeringer. Løftebrud er her normen, når der handles imod vælgernes ønsker og forventninger for at tilfredsstille eliten. Islam besidder sit eget unikke, omfattende og retfærdige system, som vi, i Hizb ut Tahrir, arbejder for at genetablere i den islamiske verden og kalder alle muslimer til at arbejde for.
-
Vi fordømmer det herskende klima, hvor muslimer konstant dæmoniseres, og Islam fremstilles som en trussel for befolkningen. Vi afviser ligeledes politikernes hykleriske forsøg på udnyttelse af det muslimske fællesskab, når valget nærmer sig, for at opnå populistiske point.
- Afvisningen af det demokratiske system er på ingen måde ensbetydende med at støtte diktatur eller at gå ind for isolation fra samfundet. Hizb ut Tahrir er den største modstander af diktatur. Tusinder af partiets medlemmer er blevet forfulgt, tortureret og henrettet af diktaturregimer i den muslimske verden.
Hizb ut Tahrir er både imod isolation og integration. Vi er imod isolation, da Islam forbyder muslimer at isolere sig fra samfundet. Ligeledes er vi imod integration, da dette betyder, at muslimerne skal give afkald på deres islamiske værdier. Dette ses, når muslimernes afkræves loyalitet til de vestlige frihedsidealer, eller når eksempelvis tørklædet, kønsadskilt svømning, islamisk børneopdragelse og bøn på uddannelsessteder enten forbydes eller problematiseres politisk. Hizb ut Tahrir går ind for, at muslimer skal spille en konstruktiv rolle i samfundet ved at indgå i debat med både muslimer og ikke-muslimer og stå imod islamfjendtlig politik og praksis.
info@hizb-ut-tahrir.dk
Officielle Links
- hizb-ut-tahrir.org
Partiets Officielle Hjemmeside - hizb.org.uk
Partiets Britiske Hjemmeside - hizb-ut-tahrir.info
Partiets Officielle Mediekontor - hizb-america.org
Partiets Amerikanske Hjemmeside - turkiyevilayeti.org
Partiets Tyrkiske Hjemmeside - hizb-ut-tahrir.nl
Partiets Hollandske Hjemmeside - hizb-australia.org
Partiets Australske Hjemmeside
Andre Links
- Læs definitionen af
Hizb ut Tahrir - Tilmeld dig mailings-listen
og få tilsendt nyhedsmails - Kontakt os via formular
eller på info@hizb-ut-tahrir.dk


