Det amerikansk-russiske topmøde i Helsinki

Spørgsmål

Præsidenterne fra USA og Rusland afholdt deres topmøde i Finlands hovedstad, Helsinki, mandag d. 16. juli 2018. Betyder dette, at spændingerne mellem de to lande er overstået? Har det nogen betydning, at dette topmøde blev afholdt efter NATO-topmødet d. 12. juli 2018 og de spændinger, der kom op til overfladen mellem USA og deres europæiske allierede? Vil topmødet påvirke det russisk-kinesiske forhold? Og har topmødet nogen indvirkning på Syrien-aftalen?

Svar

For at besvare disse spørgsmål om det amerikansk-russiske topmøde i Helsinki siger vi følgende:

Der har været en forholdsvis lang periode med spændinger i det amerikansk-russiske forhold. Spændingerne startede i 2014, da Rusland annekterede Krim-halvøen. USA og Europa reagerede i sin tid ved at indføre økonomiske sanktioner mod Rusland. Spændingerne mellem de to lande blev intensiveret i slutning af ​​Obama-administrationens periode, da den beskyldte Rusland for at blande sig i den amerikanske valgkamp til fordel for kandidaten Trump. Lige siden har der ikke været møder på højt plan mellem de to parter... De to præsidenter har dog mødtes to gange inden dette topmøde. De mødtes på sidelinjen af ​​G20-topmøde i Hamborg, Tyskland, i juli 2017 og på sidelinjen af det økonomiske APEC-topmøde i Vietnam i november 2017. Disse møder var imidlertid ikke på et topmødeniveau, idet de var korte og ikke i tilstrækkelig grad kunne behandle de varme sager, som de to lande er fælles om. I løbet af det første halvandet år af Trumps regeringsperiode, har Rusland desperat forsøgt at få afholdt et topmøde mellem de to præsidenter; men USA valgte at udsætte det. Udsættelsen er blevet benyttet som et pressionsmiddel mod Rusland. Rusland blev dog ved med at afvente et initiativ fra Trump til at forbedre forholdet mellem dem. Rusland var klar over besværlighederne ved dette, grundet den store modstand i USA mod præsident Trumps politiske retning, hvilket kommer til udtryk i undersøgelserne af Ruslands indblanding, og i de medlemmer af Trumps stab, som er trådt tilbage i protest mod det påståede forhold til Rusland. Således har afholdelsen af et møde på topniveau været en stor russisk drøm, som Rusland fejlede i at realisere. Det blev først muligt, da USA besluttede det: ”En talsmand for det amerikanske nationale sikkerhedsråd, Garrett Marquis, fortalte sidste torsdag, d. 21 juni 2018, at den amerikanske præsidents nationale sikkerhedsrådgiver, Bolton, vil besøge Moskva i slutningen af ​​denne måned for at drøfte tilrettelæggelsen af ​​et russisk-amerikansk topmøde”. (Det russiske nyhedsbureau, Sputnik 24. juni 2018). Af denne grund er følgende spørgsmål det vigtigste, der skal overvejes vedrørende topmødet d. 16. juli 2018: Hvorfor valgte USA (ikke Rusland) at afholde topmødet mellem de to præsidenter, og hvad vil amerikanerne realisere med det?... Det følgende er en afklaring af dette:

1. Alle indikationer peger på et fortsat amerikansk pres på Rusland. Blot to dage før afholdelsen af topmødet, anklagede USA nogle russisk efterretningsofficerer for at intervenere i det amerikanske valg: ”Det amerikanske justitsministerie beskyldte tolv officerer i den russiske efterretningstjeneste for at hacke sig ind på konti tilhørende lederen af det demokratiske parti under præsidentvalget i 2016. Vicejustitsminister Rod Rosenstein sagde, at de tiltalte brugte mails til at trænge ind, hvilket er kendt som “spearphishing" sammen med malware ... Det Hvide Hus udtalte, at det kommende møde mellem Trump og Putin mandag vil finde sted som planlagt. ” (Den egyptiske avis Al-Ghad d. 14. juli 2018).

Umiddelbart efter afslutningen af ​​Trump-Putin topmødet i Helsinki, fortalte Aljazeera d. 16. juli 2018, at en russisk kvinde var anholdt i Washington anklaget for spionage for Rusland. I lyset af de aktiviteter, som de amerikanske regeringsapparater udfører, forventes det ikke at presset mod Rusland bliver mindsket i henhold til Ruslands ønsker, på trods af afholdelsen af topmødet mellem de to præsidenter. Det betyder, at der er andre faktorer, der har fået USA til at godkende Ruslands ny-gamle anmodning om at afholde topmødet mellem præsidenterne Trump og Putin. Og disse faktorer anskueliggøres af omstændighederne ved selve topmødet...

2. Det amerikansk-russiske topmøde blev afholdt i en tid, hvor USA udkæmper en handelskrig mod to større rivaler, nemlig EU og Kina. Det lader til, at USA har besluttet at afholde topmødet for at spille det russiske kort mod begge rivaler!

Hvad angår EU, så har USA valgt et tidspunkt for topmødet med Rusland umiddelbart efter NATO-topmødet, som blev afholdt i Bruxelles og som var præget af store uenigheder mellem EU og USA. ”NATO-topmødet begyndte i Bruxelles i dag under forventninger om, at det bliver præget af spænding, især mellem Washington og dens europæiske allierede på baggrund af stridighederne om samhandel, forsvarsudgifterne og​​ Iran-atomaftalen. NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, erkendte tilstedeværelsen af ​​“uenigheder og forskellige synspunkter blandt de allierede."” (Russia Today d. 11. juli 2018). Den amerikanske præsident Trump beskrev offentligt EU som en "rival" for første gang i historien om relationerne på tværs af Atlanten. Topmødet med Rusland er et af de vigtigste pressionsmidler for USA mod europæerne. Forklaringen på dette er som følger:

A- Den amerikansk præsident Trump truede europæere med en formildelse over for Rusland angående Ukraine. Formand Europarådet, Donald Tusk, udtalte nemlig, at ”den amerikanske præsident, Donald Trump, fortalte ham, at motiverne for Ruslands politik over for Ukraine interesser ham, og Trump indrømmede, at hans entusiasme, hvad angår Ukraine, er meget mindre. Tusk tilføjede i sit interview til den polske kanal TVN24: "Under flere samtaler med mig, forsøgte Donald Trump ikke at skjule sin mindre entusiasme vedrørende Ukraine, samt at han har større forståelse for, hvad Rusland gjorde i Ukraine." (Russia Today d. 15. juli 2018). Det som gør sagen mere følsom er, at den amerikanske præsident til G7-topmødet i juni erklærede, at “Krimhalvøen tilhører Rusland, idet størstedelen af ​​dens befolkning er russisktalende." (Russia Today d. 15. juli 2018). Dette er meget følsomt emne i Europa, idet europæerne betragter Ruslands foretagende i Ukraine som en underminering af den europæiske sikkerhed i helhed, hvilket ikke må tolereres. Trumps erklæring betragtes derfor af EU som yderst farlig for Europa, idet den betyder, at Rusland kan nedlægge grænserne og Europas østlige landkort!

B- Præsident Trumps trussel mod Europa om Ruslands genoptagelse i G7: ”USA’s præsident, Donald Trump, opfordrede fredag ​​d. 8. juni 2018, sine kollegaer i G7 til at overveje Ruslands genindtræden i gruppen. Trump udtalte før han tog afsted til Canada for at deltage i G7-topmødet i Quebec: “De har bortvist Rusland og de burde lade den genindtræde, fordi Rusland skal være med os ved forhandlingsbordet”. Rusland blev nemlig udelukket fra G8 efter annekteringen af Krimhalvøen, og gruppen bestod derefter kun af syv lande. ” (Al-Arabia Net d. 8. juni 2018).

C- D. 15. juli 2018 dvs. efter afslutningen af ​​NATO-topmødet, berettede Aljazeera Tv-kanalen om en ”udbredt bekymring hos de europæiske ledere grundet tilnærmelserne mellem Rusland og USA”. Den europæiske bekymring over tilnærmelserne mellem Rusland og USA kommer til udtryk i udtalelserne fra den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, som ”advarede den amerikanske præsident, Donald Trump, mod at begive sig ud i bilaterale aftaler under sit møde med den russiske præsident Vladimir Putin, hvilket kan blive på bekostning af sine europæiske allierede. Maas sagde i sit interview til avisen Bild: "Bilaterale aftaler på bekostning af hans allierede vil også skade USA. Den, der retter skyts mod sin allierede, risikerer at tabe spillet." (Russia Today d. 15. juli 2018). Tilnærmelserne mellem Rusland og USA kan skade EU, idet de gør EU’s sanktioner mod Rusland (som fornyes hvert halve år, på grund af Krimhalvøen og Ukraine) ineffektive, således at Rusland ikke længere bekymrer sig om de europæiske lande.

D- Den amerikanske præsident, Trump, som mangler politisk visdom, tøver ikke med at kritisere EU offentligt, især Tyskland for landets køb af russisk gas, som nævnt i vores Svar på Spørgsmål fra d. 17 juli 2018 ... Nogle gange beskriver han EU som en "modstander" dvs. en fjende, og andre gange opildner han imod den, som i hans råd til den britiske premierminister under deres møde i London: I et interview med BBC, sagde May, som svar på et spørgsmål vedrørende Trumps råd: “Han sagde til mig, at jeg burde sagsøge EU frem for at indgå i forhandlinger" (BBC d. 15 juli 2018). På trods af sin erklærede intention om at forlade EU, deler Storbritannien den samme opfattelse af Rusland som de øvrige europæiske lande. Det er derfor ikke usandsynligt, at Storbritanniens provokation af Rusland tilsigtede at forstyrre topmødet mellem Rusland og USA. ”Hjemmesiden Mil Radar, som specialiserer sig i overvågning af lufttrafikken, rapporterede, at et rekognosceringsfly, som tilhører det britiske luftvåben, udførte rekognosceringsflyvninger tæt ved den russiske krimhalvøs kyst​​. ” (Russia Today d. 15 juli 2018).

USA’s pres mod Europa, truslerne med at få Rusland tilbage i G7-gruppen, antydningen om en amerikansk anerkendelse af Krimhalvøen som en del af Rusland, den amerikansk ligegyldighed, når det handler om at støtte Ukraine mod offensiven fra Ruslands tilhængerne i øst (provinserne Donetsk og Lugansk), og forbedring af forholdet mellem USA og Rusland gennem topmødet… alt dette er betydelige trusler, omend indirekte, mod Europa, som skal gøre det nødvendigt ​​at overholde de amerikanske krav og øge forsvarsudgifterne i NATO ... Dvs. at USA presser EU gennem sin tilnærmelse til Rusland, og det er et af hovedformålene med afholdelsen af topmødet mellem Trump og Putin.

3. Hvad angår Kina så forholder det sig som følger:

(A) Topmødet mellem USA og Rusland fandt sted oven på en amerikansk ledet handelskrig mod Beijing. Straks efter at USA dragede nytte af Kinas indsats for at blødgøre Nordkorea og skubbe det i retning af fredelige løsninger og eliminere krigstruslen på den koreanske halvø, hvilket blev tydeligt i forbindelse med det nordkoreansk-amerikanske topmøde i Singapore d. 12. juni 2018; og efter at Kina modtog en tak fra præsidenten for landets indsats for at realisere dette, begyndte USA at gennemføre sin politik, som Trump har erklæret mod Kina, endda før han blev præsident ... Således indførte USA told på kinesiske varer for 50 milliarder USD om året. Kina reagerede ved at indføre en told af samme værdi på amerikanske vare. USA erklærede desuden en ny plan om at indføre told på andre kinesiske vare for 200 milliarder USD, hvilket Kina ikke kan gengælde, idet den samlede kinesiske import fra USA kun udgør 130 milliarder USD, mens eksporten til ​​USA udgør 500 milliarder USD. Kina var således tvunget til at tænke på alternative midler som reaktion på den amerikanske handelskrig.

(B) Blandt disse midler er Kinas tilnærmelse til Rusland. Således afholdt Shanghai Samarbejdsorganisationen (SCO) sit seneste møde i Kina d. 10. juni 2018 sideløbende med G7-topmødet (hvor Rusland var ekskluderet siden 2014), som blev afholdt i Canada d. 9. juni 2018. Disse møder viste en splittelse i verden, idet Vesten mødtes i Canada og Østen i Kina. Dette behager ikke USA, som opnåede globalt hegemoni efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991. USA forstår, at de to mest magtfulde stater i SCO er Kina, som Washington har lanceret en handelskrig imod og Rusland, som USA har indført hårde og tiltagende sanktioner mod. USA har indset at de russisk-kinesiske bånd kan styrkes i skyggen af den amerikanske politik mod de to lande, idet de begge betragtes som rivaler og oprørere i den internationale handel og politik. USA forstår ligeledes, at den amerikanske politik mod Kina og Rusland skubber de to lande mod yderligere tilnærmelse og samarbejde, også hvad angår militære anliggender. Rusland og Kina føler nemlig, at de står over for en fælles modstander, navnlig USA. De føler ligeledes, at deres samarbejde øger deres styrke. Budskabet fra den kinesiske forsvarsminister udtrykte netop denne følelse. Det så vi da den russiske forsvarsminister, Sergei Sjojgu, modtog sin kinesiske kollega, Wei Feng Han, som ankom til Moskva i spidsen af en militærdelegation for at deltage i Moskva-konferencen om international sikkerhed. Wei Feng Han udtalte under sit møde med Sjojgu, at hans besøg var "for at støtte Rusland i at organisere Moskva-​​konferencen om ​​international sikkerhed. Og den kinesiske delegation ankom for at bevidstgøre amerikanerne om de stærke bånd, der findes mellem de kinesiske og russiske væbnede styrker, især i den nuværende situation. Den kinesiske minister understregede desuden: "Vi kom for at støtte jer, og den kinesiske part er parat til at udtrykke, sammen med den russiske side, vores fælles bekymringer og standpunkter vedrørende de vigtige internationale spørgsmål."” (Russia Today d. 3. april 2018).

(C) Af den grund mener USA, at de kan distancere Rusland fra Kina ved at give Rusland håb om et styrket forhold til USA for dermed at demontere deres skrøbelige alliance, førend den konsolideres, især på den militære front. USA er nemlig bevidst om Ruslands militære kapaciteter. I fald disse kapaciteter eller dele heraf kommer ​​Kina til gode, vil det styrke Kina og drive det til at modsætte sig USA’s politik. Det betyder, at Kina ikke vil bukke under over for Washingtons krav. Washington mener, at dette meget nemt kan realiseres, idet Rusland vender sig mod Kina som en ny strategi grundet sit dårlige forhold til Vesten. Og i fald USA viser beskedne tilnærmelser over for Rusland og mindsker presset mod det, vil Rusland justere sin march mod Kina...

Grundet alt dette har Washington valgt at give Rusland håb om at genoprette forbindelserne til USA gennem topmødet mellem de to præsidenter. Dvs. i håb om at stoppe den russiske orientering mod Kina. Det er dog for tidligt at vurdere om ​​de amerikanske mål med topmødet med Rusland kan realiseres. Det afhænger nemlig af de efterfølgende tiltag for tilnærmelserne mellem Washington og Moskva. USA kan dog nemt afmontere den indtil videre skrøbelige og mystiske "koalition" mellem Rusland og Kina. USA lancerer flere tiltag for at realisere dette. Nogle af disse tiltag er over for Rusland, ligesom tilfældet med dette topmøde, og andre tiltag er rettet mod Kina, idet de kommercielle interesser i Kina med USA har større prioritet i Beijing end de eventuelle bånd mellem Kina og Rusland.

4. For at gøre sine varme budskaber til EU og Kina mere påvirkningsfulde, har Trump gjort topmødet åbent for udvidelser når det kræves. Dvs. at topmødet blot udgør en begyndelse for yderligere tiltag. Således erklærede han efter sit lukkede møde med Putin i Helsinki, at topmødet er "en god start", ifølge Russia Today d. 16. juli 2018. Og til pressemødet, som blev transmitteret af Russia Today, erklærede han, at de to lande vil indlede forhandlinger om forlængelsen af atomnedrustningsaftalen, som Rusland og USA indgik i 2010, og som udløber i 2021. Den amerikanske præsident Trump udtalte desuden, at ”forholdet til Rusland var i dets værste tilstand for fire timer siden, men at dette har ændret sig... ”

Al denne generelle tale er i overensstemmelse med, hvad John Bolton erklærede: ”Den nationale sikkerhedsrådgiver for Det Hvide Hus, John Bolton, sagde i programmet "This Week" på ABC: “Vi ønskede, og russerne accepterede, et åbent “møde". Vi er ikke på udkig efter konkrete resultater””. Og USA's ambassadør i Rusland, Jon Huntsman, udtalte på NBC: ”Det er ikke et topmøde ... Det er blot et møde ... Dette er et forsøg på at se, om det er muligt at afdramatisere og mindske utilfredsheden og, helt ærligt, nogle af de risici, der er i forholdet lige nu.” (Reuters d. 16. juli 2018).

5. Dette bekræfter, at USA endnu ikke har planlagt at forbedre forholdet til Rusland, og at de fortsat vil lægge pres på Rusland. Men af ​​hensyn til den internationale tilstand og handelskrigen med EU og Kina følte USA et behov for at skræmme Europa gennem tilnærmelsen til Rusland. Dertil mente USA, at de kan friste Rusland ved at give det håb om at demontere dets internationale isolation og forbedre forholdet til USA, i håb om at distancere Rusland fra Kina, og i håb om at Rusland efterkommer USA’s ønsker i andre internationale spørgsmål, ligesom tilfældet i Syrien, hvor Rusland støtter den amerikanske politik ved at beskytte det pro-amerikanske regime! Af den grund var topmødet ikke til for at løse specifikke internationale spørgsmål. Det var derimod et stærkt signal rettet mod Kina og EU. Alt hvad der ellers foregik til topmødet var af generel og uspecifik karakter, hvilket bekræftes af begge parters udtalelser: ”Trump sagde, at hans samtale med Putin vil tage fat i "alt lige fra handel til militære anliggender og missiler samt Kina.” ”Vi vil tale lidt om Kina og vores fælles ven, præsident Xi”. Og den russiske præsident, Vladimir Putin, sagde til den amerikanske præsident, Donald Trump, i begyndelsen af ​​deres topmøde i Helsinki, at tiden er inde til at tale om forholdet mellem Moskva og Washington; og han tilføjede, at de også burde diskutere komplekse internationale, multilaterale spørgsmål.” (Reuters d. 16. juli 2018). Det blev ligeledes bekræftet af Lavrov: ”Den russiske udenrigsminister, Sergei Lavrov, påpegede, at topmødet i Helsinki vil tage fat på "alle de komplekse problemstillinger, som vi er uenige om, så vi kan arbejde på at tilnærme vores syn på, hvordan man løser disse problemer," Men han mente at det er usandsynligt, at der opnå nogen aftaler.” (Al Jazeera Net d.16. juli 2018).

Denne generelle tale betyder, at formålet med ​​topmødet ikke var at løse specifikke internationale spørgsmål, hvilket fremgår klart af topmødets resultater, som blev rapporteret af nogle medier. Som eksempel blev parterne enige om vigtigheden af den jødiske entitets sikkerhed. Trump sagde: "At garantere Israels sikkerhed er noget, som Putin og jeg ønsker at se i stor grad". (Reuters d. 16. juli 2018). Dertil krævede begge parter, at den syriske side vender tilbage til den militære status, som blev aftalt i 1974 efter afslutningen af ​​kampene i det sydlige Syrien ... og alt dette er ikke nyt, USA og Rusland erklærer dette højlydt hele tiden. Det er ikke noget, som kræver et møde mellem lederne af USA og Rusland. Det samme gælder nedrustning af atomvåben mellem de to parter. ”USA’s præsident, Donald Trump, mener, at problemet med atomnedrustning er det grundlæggende problem, som bør løses mellem Rusland og USA. I et interview med Fox News, sagde Trump, at 90% af verdens atomvåben findes i Rusland og USA, og han påpegede, at hans forgænger, præsident Barack Obama, havde den opfattelse, at den globale opvarmning og stigende temperaturer er det vigtigste problem, der skal fokuseres på.” (Russia Today d. 17. juli 2018)... Ethvert tænkende væsen ved, at USA og Rusland ikke på eget initiativ vil mødes for at nedruste deres atomvåben, uanset hvad og hvor meget de siger. Og derfor havde deres møde ikke det formål ...

6. Hvad angår topmødets påvirkning på Syrien, så kan det siges, at der ikke er noget nyt i dette topmøde om USA’s og Ruslands politikker i Syrien. De to lande er nemlig helt enige om afviklingen af ​​den syriske revolution, og begge parter ønsker dette. Lige siden Obama og Putin mødtes d. 29. september 2015, har Rusland været i gang med at gennemføre den amerikanske politik i Syrien i koordination med USA. Alt imens Rusland lancerer militære offensive, ligesom med bombningen af Daraa og dennes provinser, er USA i gang med at inddæmme den, som det fremgår af USA’s brev til den syriske opposition i syd, som fortæller at "USA ikke vil støtte dem i forbindelse med angrebet på Daraa”. Derfor er der ikke noget nyt om den russiske indsats for at afvikle den syriske revolution militært og USA’s bestræbelser på at gøre det nemt for Rusland.

Hvad angår den politiske løsning i Syrien, så udskyder USA denne, indtil Damaskus-regimet og Rusland eliminerer den væbnede opposition. Derefter vil USA sætte sig i spidsen for den omfattende politiske proces i Syrien, i henhold til USA’s interesser. Dette vil ske med eller uden en fastlagt russisk rolle. Denne politiske proces blev ikke berørt under topmødet, hvilket indikerer, at USA udskyder den eller ikke ønsker en rolle for Rusland i den, eller begge dele ... Og det er ikke usandsynligt, at Rusland er klar over, at USA’s politiske mål i Syrien ikke tillader Rusland en andel i den, men Rusland håber, at USA ikke generer Rusland i Ukraine, især Krim ... Trump pirrede Ruslands følelser med sine bemærkninger om Krim, som nævnt ovenfor: ”Sidste juni rapporterede medierne, at Trump under G7-topmødet erklærede, at Krim tilhører Rusland, fordi majoriteten af ​​befolkningen er russisktalende.” (Russia Today d. 15. juli 2018). Dette er meget farligt for Europa, som mener, at Rusland ødelægger grænserne og det europæiske kort mod øst. Rusland vil muligvis smage de bitre frugter af sine ugerninger grundet Trumps bemærkninger. Og det er nok allerede tilfældet, idet Rusland har tabt masken over for muslimerne grundet dets forbrydelser mod dem til gavn for USA.

Det er et minde, der vil forblive i muslimernes sind om USA, Rusland, deres tilhængere og følgere. For tiderne skifter, og forbrydelserne vil ikke redde dem, der begår dem.

سَيُصِيبُ الَّذِينَ أَجْرَمُوا صَغَارٌ عِنْدَ اللَّهِ وَعَذَابٌ شَدِيدٌ بِمَا كَانُوا يَمْكُرُونَ 

Fornedrelse hos Allah og en streng straf vil ramme dem, der forbrød sig, for det, de plejede at planlægge [Al-An’am: 124]