Trump & NATO-topmødet

Spørgsmål:

NATO-alliancens topmøde blev afholdt i Bruxelles, Belgiens og EU’s hovedstad, d. 11. og 12. juli 2018. Den amerikanske præsident deltog sammen med lederne af de 29 medlemslande. Debatten mellem dem og Trump var intens og næsten udelukkende begrænset til spørgsmålet om forøgelsen af forsvarsbudgetterne til 2% af bruttonationalproduktet (BNP). Hvorfor agerer USA sådan? Og hvilken skæbne venter denne alliance?

Svar:

For at tydeliggøre svaret må vi gennemgå følgende:

1 - Den amerikanske præsident, Trump, har en særlig adfærd som forekommer fjern fra diplomati og spin. Han afslører og erklærer offentligt alt hvad han ønsker, og udøver åbenlyst pres. Hvad han erklærer og kræver bag kulisserne og under private møder med sine kolleger fra andre lande, bliver erklæret og krævet offentligt og med en arrogance og et hovmod, der overgår hans forgænger George Bush Juniors. Han adskiller sig fra sin forgænger Obama, som plejede at udøve pres på sine kolleger og på staterne, dog bag kulisserne, ligesom han plejede at gennemføre politiske manøvrer og planer i det skjulte, som om han var en britisk politiker! Det var nemlig den tidligere amerikanske præsident Obama som pålagde medlemslandene en stigning på 2% af BNP’et i 2014, og han lagde pres på dem på forskellige måder for at de skulle overholde aftalen. Nyhedsmedier berettede om hans korrespondancer med medlemslandene vedrørende denne stigning uden kontroverser eller offentlige skænderier. Således kunne det se ud som om alliancen er én sammenhængende og uadskillelige enhed. Og alliancens leder, USA, så ud til at være tilfreds med alliancens og medlemslandenes funktion, omend USA var meget uenig med dem. NATO-medlemmerne lovede i sin tid Obama at spendere den aftalte procentdel af deres BNP på forsvarsanliggender inden år 2024. Men omkring 15 af medlemslandene, herunder Tyskland, Canada, Italien, Belgien og Spanien, bruger fortsat under 1,4% af deres BNP, og de vil ikke være i stand til at overholde deres løfte, hvilket irriterer Trump. Som en del af USA’s initiativ i denne sag, skal NATO-landene inden 2030 være i stand til at udsende 30 bataljoner, 30 eskadrillefly og 30 krigsskibe inden for 30 dage for at kunne modstå en eventuel russisk militæroperation. Dermed vil USA gøre Rusland til en mulig fjende for at gennemtvinge sit hegemoni over Europa og forhindre Europa i at blive uafhængig i sine militære og politiske beslutninger, for således at tvinge Europa til at forblive under USA’s ledelse og militære paraply som minimum.

2 - Trump forstår, hvor vanskeligt det bliver at overbevise hans allierede. Af den grund skrev han på sin Twitter d. 10. juli 2018, mens han var på vej mod NATO-topmødet i Bruxelles, at hans møde (afholdt d. 16. juli 2018) i Helsinki med den russiske præsident Putin, kunne blive lettere end NATO-topmødet. Det tweet er ikke usandt, idet Rusland ser ud til at være meget føjelig og villig til at levere tjenesteydelser for USA, til gengæld for at realisere nogle af sine interesser, og for at fremstå som en stormagt med global indflydelse sammen med stormagten USA, samt for at afværge USA’s ondskab, særligt i sin interessesfære og nærområder, hvor USA forsøger at udbrede sin kontrol. Europa derimod ligner en rival, en modstander og en konkurrent. Den Europæiske Union er trods alt skabt for at kunne modstå USA og konkurrere mod denne. Af den grund er USA fjendtlig indstillet over for EU og arbejder åbenlyst på at afvikle den. Derfor støttede USA briternes exit fra EU. Trump angreb desuden Theresa May-regeringens politik, som hælder mod etableringen af ​​et frit marked med EU efter Brexit. Trump sagde således: ”Mays plan vil højst sandsynligt eliminere aftalen med USA, for hvis de indgår en sådan aftale, så vil vi handle med EU i stedet for at handle med Storbritannien”. Og han sagde yderligere: “Jeg har sagt til Theresa May, at jeg ville tackle Brexit på en anden måde, og jeg har fortalt hende hvordan, men hun var uenig. Hun lyttede ikke til mig og ønskede en anden kurs”. Dertil har han rost Boris Johnson, den britiske udenrigsminister, som trådte tilbage grundet sin modstand mod May-planen, og Trump sagde, at han ville være en god premierminister. (Kilde: BBC som citerede The Sun d. 13. juli 2018).

Derudover har Trump offentligt opfordret andre stater til at træde ud af EU. Han forslog endda over for den franske præsident, som besøgte ham i april, at forlade EU. Washington Post rapporterede den 29. juni 2018, at "Trump foreslog over for sin franske kollega, Macron, at træde ud af Den Europæiske Union, til gengæld for at opnå en bilateral handelsaftale med USA. Det fandt sted under deres møde i Det Hvide Hus i april måned." Washington Post citerede ligeledes to europæiske embedsmænd, som fortalte, at Trump spurgte Macron: ”Hvorfor forlader I ikke EU?".

3 - Af ovenstående grunde kritiserede Trump EU og især Tyskland, hvis forhold til USA forekommer mest kritisk. Vi har tidligere, i et svar på et spørgsmålfra d. 7. juni 2017, forklaret årsagerne bag eskaleringen af ​​krisen især med Tyskland, og der nævnte vi: Tyskland er det største finansielle centrum i Europa og verdens fjerde største økonomi efter USA, Kina og Japan. Af den grund er Trumps fokus rettet mod Tyskland i håb om at høste rigelige midler til fordel for USA, især fordi USA stiller sig på Tysklands side, hvad angår den russiske trussel, for at presse Tyskland til at øge sit bidrag og sin deltagelse i NATO. Berlin bruger nemlig 1,2% af sit BNP, 42 milliarder USD, på militæranliggender. Dertil hælder handelsbalancen mellem USA og Tyskland i stor grad til fordel for sidstnævnte, med omkring 60 mia. Euro. Samhandlen mellem USA og Tyskland nåede op på 165 milliarder euro i 2016, heraf udgør USA’s import fra Tyskland 107 milliarder euro ... Vi påpegede ligeledes, at den europæiske tilstand bevæger sig mod øget tysk ledelse på politisk såvel økonomisk niveau. Dette bekræftes af, at de tyske embedsmænds står i fronten, når det handler om at reagere på USA’s politik, og erklæringen om at Tyskland ​​ønsker at offentliggøre striden med USA... Alt dette kan, ifald det eskalerer, destabilisere Europa markant, ligesom det kan medføre en dramatisk forøgelse i Tysklands militærbudgetter.

4 - Trump har set Tysklands udfordring af ham og deres konstante ligegyldighed over for ham, især efter at han afslørede sin fjendtlighed mod EU, som Tyskland anser som sit stærke økonomiske marked. Tyskland betragter nemlig EU som et fartøj, der kan bringe Tyskland til den internationale scene for at påvirke verdenspolitikken ... Af den grund har Trump øget sin kritik af især Tyskland. Han bad endda Tyskland om at betale hundreder af milliarder for USA’s beskyttelse af Tyskland siden Anden Verdenskrig. Under sit møde med NATO-generalsekretæren inden ​​topmødet sagde Trump i et angreb lanceret mod Tyskland: "Tyskland vil berige Rusland. Det er Ruslands gidsel. Det er komplet underlagt Ruslands kontrol. Det betaler milliarder til Rusland for at sikre sine olieforsyninger. Og vi skal betale for at beskytte det mod Rusland. Hvordan kan man forklare dette? Det er ikke fair.” Og under topmødet sagde Trump: "Tyskland er underlagt komplet russisk kontrol, fordi de får 60 til 70 procent af deres energiforsyninger fra Rusland foruden en ny rørledning. Og jeg synes ikke at det er passende. Det er meget dårligt for NATO”. (BBC 12. juli 2018).

Den tyske kansler, Angela Merkel, svarede ham ved at sige: "Tysklands særlige politik består i at det tager sine egne uafhængige beslutninger. Jeg har personligt levet i den del af Tyskland, som var besat af Sovjetunionen. Jeg er meget glad for, at vi i dag er forenet under frihedens parole. Og af den grund kan vi sige, at vi kan fastsætte vores selvstændige politik, ligesom vi træffer selvstændige beslutninger." Og den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, sagde: ”Vi er ikke en fange af hverken Rusland eller USA." (BBC, 12 juli 2018)

Trump og Merkel ignorerede hinanden, da de gik gennem det nye NATO-hovedkvarters korridor til podiet for at få taget det traditionelle gruppebillede. Trump har gentagne gange fordømt North Stream-rørledningen, som vil forbinde Rusland til Tyskland, og han bad Tyskland om at opgive den. Dette projekt bliver kritiseret af nogle europæere grundet en splittelse i EU's politik. Polen mener, at Europa ikke har brug for den. Den polske udenrigsminister Jacek Czaputowicz sagde ved sin ankomst til NATO-hovedkvarteret: "North Stream er et eksempel på de europæiske lande, der giver penge til Rusland og forsyner det med midler, der kan bruges imod Polens sikkerhed." (AFP, 11. juli 2018) Dermed gentager han Trumps budskab, hvilket skyldes, at Polen allierer sig med - og tjener - USA inden for EU.

Således arbejder USA inden for EU for at svække unionen, hvilket ikke er noget nyt. Men det nye i Trumps æra er, at han har tilføjet en åbenlys og offentligt erklæret indsats for at nedbryde unionen i en fart. Derfor vil han tvinge Europa til at spendere de 2%, og han har gjort det til en mærkesag for ham, for at vise succes i at realisere hvad hans forgænger, Obama, fejlede i at realisere gennem pres på europæerne… Med dette håber Trump på, at han kan forbedre sin position indenrigs og forbedre chancerne for det republikanske parti til midtvejsvalget samt hans egne chancer for en anden præsidentperiode...

5 - Frankrig har, i modsætning til Tyskland, vist større samarbejdsvillighed. Den franske præsident Macron sagde nemlig at: “Frankrig vil opfylde det aftalte mål i NATO om at øge forsvarsudgifterne til 2 procent inden 2024. Alliancens sammenhold vil kun være mulig, hvis byrden fordeles rimeligt." Og han sagde: "Trump fornyede USA’s engagement i alliancen, til trods for at han tidligere havde udtrykt tvivl, og han truede ikke direkte med at trække sig under topmødet i torsdags (12. juli 2018).” (Reuters, 12. juli 2018).

Her skal det bemærkes, at Frankrig for tiden bruger ca. 1,8% af sit BNP på forsvaret. Men Frankrig forsøger at overbevise USA om at tildele det en international rolle ved sin side for at tilfredsstille sin forkærlighed for storhed, som overvælder franskmændene. Men det bliver uden at opgive EU, trods Frankrigs frygt for ​​Tysklands dominans. Derfor er der tilfælde, hvor Frankrig handler til fordel for EU, som det skete for nyligt til G7-topmødet i Canada og i forbindelse med den handelskrig som Trump erklærede, og i forbindelse med bevarelsen af atomaftalen med Iran, på trods af at USA trak sig ud af den. Men andre gange hælder Frankrig mod USA, ligesom tilfældet under det seneste topmøde i Bruxelles.

6 - Trump har vist, at USA er parat til at opgive NATO. Og selvom at han ikke gør det nu, vil truslen forblive gældende. Dertil har Trump erklæret en handelskrig mod sine fjender såvel allierede, hvilket er en ny tendens i USA’s politik under Trumps hasarderede ledelse. Trump er også villig til at opgive andre alliancer. Vi har allerede sagt i et svar fra d.16. juni 2018: "Alt dette viser, at handelskrigen er meget vital for USA, som stadig lider af eftervirkningerne af den finansielle krise, der brød ud i 2008. USA’s gæld er vokset til over 20 billioner dollars. Og præsident Trump, med sin handelsmentalitet, forsøger at undsætte den amerikanske økonomi under sloganet “Amerika Først”. Alt dette varsler opløsning af internationale organisationer, som USA ellers har benyttet sig af for at sikre sin dominans globalt. Dermed vil den internationale tilstand blive opløst og erstattet af en anden, idet USA ikke længere er villig til at ofre og tolerere at handelsbalancen hælder til fordel for andre nationer, for at bevare sin status som verdenslederen ved hjælp af andre stater. Nu tænker USA nemlig kun på sin handelsdominans og uden hjælp fra allierede. De allierede skal nu forblive under USA’s paraply og tvinges til at følge i USA’s spor.”

7. Således raser krigen mellem de allierede. Dette varsler opløsningen af ​​alliancer, og udbruddet af økonomiske og politiske krige mellem dem. Og havde det ikke været for deres frygt for anvendelsen af atomvåben, ville en tredje verdenskrig bryde ud mellem dem, ligesom de to foregående verdenskrige. Disse allierede er kilden til ondskab i verden, idet de adopterer den onde kapitalistiske ideologi, som gør nytten til målestok for handlinger og den materielle værdi til den eneste værdi, der hersker i samfundet. Dermed er verden i akut behov for opståen af godhedens stat, Khilafah-staten, som følger Profetens metode, og som udbreder de åndelige, moralske og menneskelige værdier og ikke begrænser sig til realisering af den ​​materielle værdi.

Allah har oprigtige tjenere, som er sandfærdige over for Hans Sendebud. Vi ønsker ikke at rose nogen, men de arbejder uafbrudt for at realisere denne store godhed. Deres tunger fugtes med ihukommelsen af Allah. Deres legemer er optaget med at bære kaldet til Allah. Og deres hjerter er trygge ved Allahs sejr.

﴿إِنَّا لَنَنْصُرُ رُسُلَنَا وَالَّذِينَ آمَنُوا فِي الْحَيَاةِ الدُّنْيَا وَيَوْمَ يَقُومُ الْأَشْهَادُ﴾

Vi vil visselig tildele sejren til vore sendebude og de troende, i dette liv og på den dag vidnerne træder frem [Ghafir: 51]